Morten Skrøder Lund er endt i et ret heftigt parforhold med maleriet, der når nye højder med penetration af lærred og 10 liter hvid alkyd-maling på bagsiden
Det er alt sammen uredigerede billeder på en ret spacet baggrund. Brutalt, som der står på plakaten med feriebilledet. Det nye, som man får fornemmelsen af
Morten Knudsen, der er førsteårselev på akademiet, fucker med Tal R. Men det er fuck i sin mest bogstavelige form. Han elsker manden. Men kan også lidt selv
Olafur Eliasson er den mest magtfulde i dansk kunst, og det er han, fordi han blandt andet forstår at spille magtspillet, som har afgørende indflydelse på, hvem der bliver til noget
Liberal Alliance har dekoreret deres gruppeværelse med pubertære malerier uden indhold. Det ligner kunst, men kommer aldrig til at virke som sådan. Men hvad betyder det, når skilderierne kan så meget andet?
Måske er det svært at kende forskel på Krøjer og Wesselmann, men det er ingen undskyldning for, at Bruun Rasmussen har vendt et værk af sidstnævnte på hovedet
