Udstillingen er lille og på mange måder også utrolig pauver. Materialerne er hjemmelavede, og det ligner mere noget fra en aftenskole end fra et stort museum
Hvis ’Afterlife’ var et dokumentarisk projekt ville det være så gennemført tragisk, at udstillingen kun ville få én stjerne. Men nu er det jo heldigvis bare kunst
Rødlands billeder er ekstremt tørre og stille. Det er ikke pop. Pop er for råt til, at det kan sammenlignes. Vi er mere ovre i en hospitalsæstetik under kniven, i sekunderne før anæstesien virker
Olafur Eliasson er den mest magtfulde i dansk kunst, og det er han, fordi han blandt andet forstår at spille magtspillet, som har afgørende indflydelse på, hvem der bliver til noget
Liberal Alliance har dekoreret deres gruppeværelse med pubertære malerier uden indhold. Det ligner kunst, men kommer aldrig til at virke som sådan. Men hvad betyder det, når skilderierne kan så meget andet?
Måske er det svært at kende forskel på Krøjer og Wesselmann, men det er ingen undskyldning for, at Bruun Rasmussen har vendt et værk af sidstnævnte på hovedet
