Menu
Log ind

Mikkel Thorup

Idéhistoriker og anmelder af faglitteratur
Seneste artikler af
Mikkel Thorup
  • Nu udfordres lægens vidensautoritet af folk, der kan hente information om deres symptomer og behandling på nettet, blogs og patientfora. Der sker dermed en nivellering af forholdet mellem videnspersonen og lægmanden i behov for viden

    Træk en sandhed i automaten

    Lever vi et i et postfaktuelt samfund, hvor alle har deres private sandheder, og ingen etablerer viden, der går dem imod, eller er vi måske på vej til et samfund, hvor viden demokratiseres, og hvor autoriteter må se sig udfordret af menigmand?
  • Alf Ross var i 1938-1969 juraprofessor ved Københavns Universitet. Han var en af det 20. århundredes største retsfilosoffer og agerede ofte som offentlig intellektuel – særligt i retspolitiske anliggender. Nu har Hans Reitzels Forlag genudgivet hans ’Om ret og retfærdighed’ fra 1953.

    Er retten retfærdig?

    Med de nye retsfilosofiske vinde, der blæser over Atlanten, er der meget inspiration at hente i Alf Ross’ hovedværk ’Om ret og retfærdighed’, der nu er udkommet i ny udgave. Værket er en vigtig del af den danske idéarv, der genudgives i disse år
  • Profetisk. Slaver laster bomuld i New Orleans omkring 1850. Slaveriet var virkelighed i det USA, Tocqueville besøgte, og i sine beskrivelser vurderede han slaveriet til at være en kilde til fremtidige konflikter. Samtidig radering/Scanpix

    Demokratisk revolution

    I dag mener mange, at vi lever i jantelovens skygge, hvor ingen må skille sig ud fra hoben. I midten af det 19. århundrede rejste en fransk adelig til USA og så, at lighed var det nye sociale vilkår, der fra nu af ville bestemme alt fra styreform til dagligliv. Alexis de Tocqueville leverer en af de mest skarpsindige analyser af de demokratiske nationalstater
  • Ramt. Ruinerne af den bygning i Yemen, hvor den snigmyrdede Anwar al-Awlakis teenagesøn tidligere på året blev dræbt ved et amerikansk droneangreb. Et drab ingen ansvarlige ønsker at begrunde.

    Fra åben krig til globalt snigmord

    Hvor George W. Bush førte store krige i fuld offentlighed, står Barack Obama i spidsen for et globalt snigmordsprogram. Det er påstanden i en ny bog, der dokumenterer Obamas tavse og globale krig med droner og snigmord
  • Når en erhvervsmand som Asger Aamund kan rende rundt i et nyt program på DR2 og stille politikere til regnskab for deres dårskab og fremstille sig selv som redningen, så er det det seneste udtryk for de selvudnævnte eliters årtusinder lange had til demokratiet. Filosoffen Jacques Rancière ser nærmere på fænomenet i sin bog, ’Hadet til demokratiet’, der netop er kommet på dansk

    Eliternes frygt for lighed

    Når en erhvervsmand som Asger Aamund kan rende rundt i et nyt program på DR2 og stille politikere til regnskab for deres dårskab og fremstille sig selv som redningen, så er det det seneste udtryk for de selvudnævnte eliters årtusinder lange had til demokratiet. Filosoffen Jacques Rancière ser nærmere på fænomenet i sin bog, ’Hadet til demokratiet’, der netop er kommet på dansk
  • Organisering. Occupy-bevægelsen forsvandt fra medierne, da den blev smidt væk fra de store pladser. Men mange af aktivisterne er gået fra at besætte pladser til at ’besætte’ temaer: gæld, tvangsauktioner af folks hjem, arbejdsløshed, organisering af lokalsamfund etc. Så vi er her endnu, forklarer en af aktivisterne.

    Her har Obama aldrig været en del af løsningen

    Hvert år mødes USA’s venstreorienterede intellektuelle i tre dage for at diskutere, skændes og planlægge. Hos dem er revolutionen atter på vej ind på dagsordenen
  • Deltagelse. På jobbet gennem fagforeningen; i andelsbevægelsen, i de politiske parter, i den offentlige debat. Deltagelsen i mere end et valg hvert fjerde år er det, der har skabt fremdriften i samfundet, mener forfatterne.

    Demokratiet som svar fra en ny venstrefløj

    Man savner kun klima og miljø i et nyt manifest, der foreslår demokrati som venstrefløjens praktiske svar på nutidens problemer og højrefløjens snak om sammenhængskraft
  • Valg. Der er ingen grund til at tage demokratiet for givet, argumenterer Curt Sørensen i bogen ’Stat, nation, klasse’, der gør op med forestillingen om historien som en uafladeligt fremadskridende udvikling frem mod det moderne liberale samfund.

    Det kunne have været anderledes

    Kan marxismen bruges som øjenåbner i dag? I første bind af en mammutudgivelse minder professor Curt Sørensen os om, at demokratiet snarere er en tilfældighed end en selvfølgelighed. Og han gør det godt
  • Kampen om ejerskabet til de danske værdier var til at få øje på i DF's 2007-kampagne.

    Frisindet blev våben i den politiske kamp efter 9/11

    Terrorangrebet 11. september 2001 var ikke kun startskuddet til en krig mellem Vesten og islamisme. Det førte også til en genopblussen af diskussioner mellem højre og venstre om, hvilket samfund vi skal have. Her har højrefløjen har sat alt ind på at gøre tidligere venstrefløjsbegreber som frisind og sammenhængskraft til sine egne og vende dem mod politiske modstandere

Sider

Mest læste
  1. Nogle har altid ment, at demokratiet er i krise. Og at det er folkets skyld
    Store dele af ’demokratiet i krise’-litteraturen, der masseproduceres i disse år, peger på folkets vrede, dumhed, angst, urolighed, faktaresistens etcetera som krisens årsag. Men nogle har altid ment, at demokratiet er i krise. Krise er en vedvarende demokratisk erfaring og fortolkning. Og folket lurer altid som dens årsag
  2. Trump udfordrer det grundlæggende princip om, at demokrati er magtkamp uden vold
    Når Trump nægter at acceptere valgresultatet, er det ikke bare typisk Trump, der nægter at anerkende andre realiteter end sine egne. Det erindrer os om et afgørende princip for demokratiet: at det er uddrivelsen af vold fra det politiske, skriver idéhistoriker Mikkel Thorup i denne klumme
  3. Det mandlige privilegium lever stadig i bedste velgående, lyder det i tre nye bøger
    Privilegier er svære at se og svære at snakke stille og roligt om. Tre feministiske bøger åbner forskellige perspektiver på, hvordan vi opdager privilegier, deres former og konsekvenser
  4. Demokratisk revolution
    I dag mener mange, at vi lever i jantelovens skygge, hvor ingen må skille sig ud fra hoben. I midten af det 19. århundrede rejste en fransk adelig til USA og så, at lighed var det nye sociale vilkår, der fra nu af ville bestemme alt fra styreform til dagligliv. Alexis de Tocqueville leverer en af de mest skarpsindige analyser af de demokratiske nationalstater
  5. Demokratiets endeligt bliver en stille og langstrakt dødsrallen
    Vil vi genkende det, når demokratiet går under? Ny bog argumenterer for, at vores historiske erfaring gør, at demokratiet kan dø for øjnene af os, uden at vi opdager det
  6. Venstrepopulister i alle lande: Foren jer
    Chantal Mouffe leverer i sin nye bog samtidsdiagnose og formulerer politisk filosofi for en venstrepopulisme
  7. Anne Applebaum spørger i ny bog: Hvor gik det galt for mine konservative venner?
    En splittelse går gennem Vestens højrefløj mellem de liberale og de illiberale, mellem dem, der tror på frihedsrettigheder og retsstat, og dem, der hellere vil bruge magten til at genskabe et nationalkonservativt samfund. Ny bog fortæller splittelsens historie set indefra
  8. Det hvide og det sorte USA eksisterer kun i relation til hinanden i Jørn Brøndals nye bog
    USA er skabt i frihed og slaveri. Konsekvenserne af det er virksomme også i dag. Jørn Brøndals ’Det sorte USA’ genfortæller USA’s historie gennem konflikten mellem frihedens ideal og ufrihedens realitet