Mille Breyen Hauschildt

Mille Breyen Hauschildt

Kulturjournalist
Seneste artikler af
Mille Breyen Hauschildt
  • Ugen på kulturgangen

    Hele verden rykker ind på hitlisterne, men skal ud af Holland

    Globaliseringen er kommet til musiktjenesten YouTube, hvor engelsksproget musik rykker ned og puertoricanere og tyrkere rykker op. Imens kæmper Amsterdam den omvendte kamp og vil nu have turisterne ud af byen. Ugen har også budt på nye sider af Rasmus Paludan og konkurrenceforvridende kunststøtte
  • Hvorfor er der mennesker, der ikke græder, og hvorfor græder vestlige kvinder mere end mænd?

    Engang troede lægevidenskaben, at gråd var en væske fra hjernen. I dag er vi blevet klogere på grådens psykologiske og sociale funktioner. I vores undersøgelse af samtidens grådkultur vender vi os nu mod den sparsomme grådforskning og udspørger en psykologiprofessor med speciale i gråd
  • Ingen børn græder som Sinéad O’Connor: Analyser af seks af kulturens grædetyper

    Gråd, siger følelsesvidenskabsfolket, udløses både af tristhed, empati, overraskelse, vrede – og sorg, naturligvis. Men den visuelle kultur leverer altid vildere og mere komplekse udgaver af den våde ansigtsspasme. Vi bringer her, helt idiosynkratisk, en håndfuld alternative grådtyper og analyserer deres betydning
  • Læser du bøger: Camilla Stampe

    Camilla Stampe er vært på DR’s Detektor og prøver for øjeblikket at drikke lidt mindre, så hun kan komme tidligt op og få læst flere bøger i weekenden
  • Ugen på kulturgangen

    »Det bliver solrigt shortsvejr med lun vind fra vest og et samlet CO2-niveau på hele kloden lige nu på …«

    ... 411,97 ppm. Kulturredaktionen hepper i denne uge på at få CO2-niveauer ind i danske, daglige vejrudsigter, på Marie og Bea, der gjorde X Factor værd at se, og på genren countryrap, der topper hitlisterne lige nu. Vi anbefaler også at gå i biffen og høre radio med Københavns Radiobiograf Festival eller at læse en avis, der er en litteraturfestival. Forvirret? Så gå hjem til dig selv og se premierefilm i hjemmebiografen, hvilket nu er muligt. Eller vent lidt – det kan du ikke, for det har du overhovedet ikke råd til
  • Ugen på kulturgangen

    Vi er mere til te hos Ghita Nørby end gopletentakler

    ... men måske ville posthumanisten Donna Haraway have modsatte holdning. Hendes film ’Story Telling for Earthly Survival’ kan endelig lejes online. Vi har set den og glædes over hendes evne til at sætte andet end mennesket forrest i sin tænkning. Men vi tænker nu også på mennesker. For eksempel på det portræt af Ghita Nørby, som Jim Lyngvild har designet, og på den først homofobianklagende, så falskanklageanklagede og nu løsladte men ej frikendte skuespiller Jussie Smollett
  • Når Trine Dyrholm spiller en kvinde, der har en affære med sin mands søn, opdager vi noget nyt: Den ældre kvindes perspektiv

    Ældre kvinder har altid begæret yngre mænd i film- og litteraturhistorien, men gennem bestemte skabeloner, hvor de enten fremstilles som rovdyrslignende karikaturer eller ender som ynkelige og skøre. Men når Trine Dyrholm spiller advokaten Anne, der har en affære med sin mands søn Gustav, sker der nye ting med den ældre kvindes perspektiv og magtposition. ’Det er ikke vores job hverken at dømme eller forsvare Anne. Vi vil gerne folde hende ud og vise: Her er et menneske,’ siger filmskaberne 
  • Læsningens lykke er som en elsker

    Filminstruktøren Isabella Eklöf har netop vundet en Bodilstatuette for Bedste Film med sin film 'Holiday'. Romanen 'Lolita' betyder noget særligt for hende – Vladimir Nabokov er både Eklöfs klamme onkel og inspirerende lærermester
  • Ugen på kulturgangen

    Nu er Nik og Jay blevet klima-’woke’

    … og deres seneste musikudspil rummer alt hvad denne avis har forsøgt at skrive i årtier. Det har kulturredaktionen stor optur over i denne uge – sammen med kunst på kampdagen og sydkoreansk nyromantik på YouTube. En nordjyde i vor midte bringer desuden seneste nyt om klumpfisk, ligesom vi har nyt om nobelprisfarcen i Sverige

Sider

Mest læste
  1. Ældre kvinder har altid begæret yngre mænd i film- og litteraturhistorien, men gennem bestemte skabeloner, hvor de enten fremstilles som rovdyrslignende karikaturer eller ender som ynkelige og skøre. Men når Trine Dyrholm spiller advokaten Anne, der har en affære med sin mands søn Gustav, sker der nye ting med den ældre kvindes perspektiv og magtposition. ’Det er ikke vores job hverken at dømme eller forsvare Anne. Vi vil gerne folde hende ud og vise: Her er et menneske,’ siger filmskaberne 
  2. Engang troede lægevidenskaben, at gråd var en væske fra hjernen. I dag er vi blevet klogere på grådens psykologiske og sociale funktioner. I vores undersøgelse af samtidens grådkultur vender vi os nu mod den sparsomme grådforskning og udspørger en psykologiprofessor med speciale i gråd
  3. Moderskabet er genstand for grundig granskning i disse år. På Forfatterskolens seminar ‘Økonomi og moderskab’ pegede kurator og forsker Ida Bencke på, at vi næppe kan forstå natur eller moderskab som noget rent naturligt, der finder sted uden menneskelig, politisk eller økonomisk påvirkning. Information rapporterer derfra
  4. … og deres seneste musikudspil rummer alt hvad denne avis har forsøgt at skrive i årtier. Det har kulturredaktionen stor optur over i denne uge – sammen med kunst på kampdagen og sydkoreansk nyromantik på YouTube. En nordjyde i vor midte bringer desuden seneste nyt om klumpfisk, ligesom vi har nyt om nobelprisfarcen i Sverige
  5. ... synes kulturredaktionen, der i denne uge har set ham opfordre de danske borgere til at stemme til EP-valget. Vi anbefaler også storhittende western-hip hop, et plantekursus i Søndermarken, og nogen af os hylder noget så dejligt roligt som silent disco under Distortion, der er ved at blive voksen
  6. Gråd, siger følelsesvidenskabsfolket, udløses både af tristhed, empati, overraskelse, vrede – og sorg, naturligvis. Men den visuelle kultur leverer altid vildere og mere komplekse udgaver af den våde ansigtsspasme. Vi bringer her, helt idiosynkratisk, en håndfuld alternative grådtyper og analyserer deres betydning
  7. Kunsten har til alle tider tematiseret sin egen betydning, indflydelse og magt. Her er seks værker, der alle handler om kunstens evne til at præge og forvandle os – lige fra ’Den Unge Werthers Lidelser’ i tysk romantik til Billy Elliots forbudte dansetrin i britisk socialrealisme
  8. Nationalt traume poetiseres barskt, men nænsomt