serie
Epidemien V
serie
Epidemien V
Amerikanske familier har stadigt sværere ved at betale omkostningerne til begravelser, særligt når der er tale om døde misbrugere. Kassen med statstilskud bliver hurtigt tom, på grund af de mange overdosisdødsfald, og ofte må bedemænd udføre arbejdet gratis.

Mary Kathryn Mullins var afhængig af opioider og døde af en overdosis. Hun blev 50 år.

I den lille kulmineby Madison i West Virginia er alle ramt af opioidkrisen, og her levede og døde Mary Kathryn Mullins. Vi tegner et portræt af en by og et liv gennem seks mennesker, der alle kendte hende.
Epidemien er en serie i seks afsnit af Line Vaaben og Sigrid Nygaard. Dette er afsnit 5.
J. T. Handley fortæller
Bedemand, tidligere gift med Mary Kathryn
J. T. Handley fortæller
Bedemand, tidligere gift med Mary Kathryn
Der har aldrig været flere dødsfald her i Madison. Og man skulle tro, at det var godt for bedemandsforretningen. Men det er ikke tilfældet, for folk er fattigere end nogensinde før, og mange har ikke råd til at betale for en begravelse.

Jeg hedder J.T. Handley, jeg er 47 år og anden generation af bedemænd her i byen.

Jeg hedder egentlig John Thomas, men min mor, er den eneste, der kalder mig John, og kun hvis hun er vred. Alle andre kalder mig J.T. Jeg har boet her i byen hele mit liv, gik i børnehave og voksede op sammen med byens dommer Judge Thompson. Han er en af mine bedste venner.

Mine forældre åbnede den første bedemandsforretning i 1967, og i dag har vi fire forretninger, tre kirkegårde, og vi distribuerer også kister.

Jeg voksede op i lejligheden oven over butikken og har arbejdet på kirkegården, siden jeg var 12. Først klippede jeg græs og gravede gravene, og da jeg fyldte 16, fik jeg kørekort og begyndte at køre ligvognen.

Jeg var væk hjemmefra nogle år, hvor jeg tog bedemandsuddannelsen og lærte at balsamere. Men i 1993 kom jeg tilbage og har boet her siden. Jeg har aldrig haft andre ambitioner end at blive bedemand. Det er nok på en eller anden måde min skæbne på grund af mine forældre.

Som bedemand ved jeg naturligvis ikke altid, hvad folk er døde af. Vi ser kun dødsattesten. Men det er klart, at man tænker sit, særligt når det er unge mennesker.

I 1970’erne og 1980’erne var der ikke ret mange stoffer her i byen – mest alkohol og lidt kokain. Men ganske langsomt voksede det, og pludselig var der smertestillende piller overalt og virkelig mange overdoser. De senere år er folk gået over til metamfetamin og heroin. Men de dør stadig af det.
J. T. er anden generation af bedemandsforretningen Handley, der har ligget i Madison i over 50 år. Han står for alt fra balsamering af lig og begravelsesceremonier til indgravering af sten og vedligeholdelse af kirkegårde.
Første gang, jeg blev gift, var jeg meget ung, og kvinden valgte jeg nok lidt som et oprør mod mine forældre. Hun var et par år ældre end mig og lidt vild i det. Mary Kathryn hed hun.

Det gik ikke så godt, og vi var ikke sammen mere end nogle år. Hun var på stoffer, og til sidst fik jeg nok og smed hende ud. Hun døde faktisk for et par år siden. Det var vores forretning, der stod for ceremonien, men jeg var ikke med. Det var nogle andre, der håndterede det. Men jeg hilser stadig på hendes mor. Hun arbejder i blomsterbutikken over for bedemandsforretningen.

Mine børns mor, min anden kone, døde pludseligt for ni år siden af en uopdaget sukkersyge, og så blev jeg alene med mine to børn på seks og ni år.

I dag er jeg gift for tredje gang med en kvinde, som også er mor til to. Så nu har vi fire børn sammen mellem 15 og 19 år. Jeg har god kontakt med alle ungerne, og de klarer sig godt i skolen.

Når jeg har fri, er vi meget sammen, tager til sportskampe og hygger os ved swimmingpoolen. Vi har også et hus ved Smith Mountain Lake, hvor man kan stå på vandski, og hvor der er en smuk strand.

Jeg er da nervøs for, om mine unger skal rode sig ud i noget, men jeg tror, det betyder meget, at man involverer sig som forældre, og at de går til sport. At de har noget at tage sig til, så de ikke keder sig og bliver fristede. For der er mange fristelser.

Jeg har mistet flere venner til stoffer. Blandt andet en fyr, jeg voksede op sammen med. Han var i hæren som faldskærmsudspringer og fik problemer med sit knæ efter de mange udspring. Så fik han smertestillende piller og blev hooked. Han døde for fire år siden.

Det var mig, der stod for begravelsen. Når et menneske har mistet livet på grund af misbrug, er det ofte en anden type gæster end til andre begravelser. Man kan se det med det samme: Nogle af gæsterne er på stoffer, når de møder op. De bevæger sig som zombier og er helt væk.
Handley begravelsesforrretning er en større virksomhed, og familien ejer flere kirkegårde. J. T. og hans ansatte er her i gang med at placere en gravsten for en ung mand på 19 år, der døde ved en ulykke i kulminen sidste år.
Jo ældre jeg bliver, jo flere kender jeg af dem, jeg skal begrave. Det er mine forældres venner, folk, jeg har gået i skole med, hjem, jeg har været i. Og da vi er den eneste bedemandsforretning i byen, kommer stort set alle i Madison gennem os, så det kan ikke være anderledes.

Jeg vil nødig sige, at man bliver vant til det. Det kan misforstås. Men man bliver nødt til at adskille privatlivet fra arbejdet. Som bedemand er man her for at tilbyde en særlig service, og man kan ikke tillade sig at lade følelserne løbe af med sig. Jeg er ikke kold, men i min branche lærer man at være professionel.

Hvis ikke der er travlt i forretningen, tager jeg ud på kirkegården og slår græs, stiller sten på plads og sørger for, at der ser smukt ud. Ellers graverer jeg gravsten. Jeg er on call 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Hvis der er nogle, der dør midt om natten, og de skal hentes i deres hjem eller på hospitalet, skal jeg jo være klar.

Vi står for omkring 375 ceremonier om året i vores fire forretninger, og stort set alle bisættelser bliver holdt i vores kapel.

Nogle gange kommer der kun 20 gæster – andre gange må vi spærre gaden af, fordi der kommer så mange – vi har siddepladser til 300 mennesker. Den billigste begravelse koster 15.500 kroner – men ellers ligger prisen mellem 30.000 og 90.000 kroner. De dyre har vi dog ikke haft mange af længe.

Vi mærker også den negative effekt af kulmineindustriens kollaps her i butikken. Det kultog, der kørte forbi for lidt siden, er det første her siden i mandags. Og i dag er fredag.

For ti år siden var der meget mere gang i byen her. Har du set alle de tomme bygninger? Og alle de lukkede butikker? Mange er flyttet herfra, og dem, der er tilbage, bruger ikke penge, fordi de har mistet deres arbejde.

Kulminearbejderne har deres egen begravelsesfond, og engang kunne de få et tilskud på 65.000 kroner pr. begravelse. Men beløbet er mere end halveret de senere år.

Ja, tiderne er skiftet. Engang blev folk begravet i bronzekister. Nu skal vi være heldige at sælge en af stål. Vi har faktisk ikke solgt en eneste bronzekiste i ti år. Vi har dem ikke engang stående i vores udstilling længere. I stedet vælger mange kremering for at spare penge.

Man kan søge et tilskud fra staten West Virginia til begravelser, hvis man ikke har råd. Så kan man få halvdelen af den billigste løsning betalt. Det er os, der står for at søge pengene for de efterladte, og fonden har et budget på 14 millioner kroner, der løber frem til den 1. juli hvert år. De seneste fem år har kassen været tom allerede i februar, fordi der er så mange om buddet.

Dem, der ikke kan betale, er typisk misbrugerne og deres familier. Det er jo mennesker, der ikke har råd til at give deres børn mad og tøj. Men vi er en del af det her lille samfund, og vi mener jo, at alle fortjener at blive sendt afsted på den bedste måde.

I de 51 år, bedemandsforrretningen har eksisteret, har vi har aldrig sagt nej til en kunde. Reelt betyder det, at vi begraver mange i byen mere eller mindre gratis.
Tekst: Line Vaaben
Foto: Sigrid Nygaard
Redaktion: Mikkel Vuorela
Digital tilrettelæggelse: Jens Christoffersen

Anbefalinger

  • Benny Jensen
  • Poul Find
  • Flemming Berger
  • Lise Lotte Rahbek
  • Kristen Carsten Munk
  • David Zennaro
Benny Jensen, Poul Find, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Kristen Carsten Munk og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu