KRONIKKONKURRENCE
Alting kommer til den, der kæmper
Man kan ikke vinde hver gang. Men af og til kan man. Her er historien om min største sejr – og min opfordring til, at du deler din
Debatredaktør, Information
Køb dig en hund, sagde folk. De sagde også køb et nyt køkken, en kolonihave, en rejse til Bali. Tænk på noget andet end børn, så kommer den familieforøgelse helt af sig selv.

Men jeg ville hverken til hundetræning eller til Bali. Jeg ville være mor, og min mand ville være far. Og vi kunne ikke tænke på noget som helst andet.

Nyd, at I kan gå i biografen og sove længe, sagde folk. Men jeg ville hellere i Bilka og købe bleer på tilbud, og stå op midt om natten for at skifte dem – for det er langt at foretrække, at skifte ble på en baby klokken halv fire om morgenen, end at ligge vågen og ønske, at man skulle skifte bleer. Sådan gik vores 30’ere. Vi morede os ikke. Det er hårdt at få børn, men hårdere ikke at få dem.

Tre operationer; 13 forsøg på at lave børn i reagensglas; en svigerfar, der bad os glemme det fjollede projekt og i stedet glæde sig over svigerindens voksende mave; en skilsmisse, et adoptionsforløb, hvor jeg nåede at stå nummer 128 på ventelisten til en etiopisk drømmebaby, inden jeg afbrød forløbet. Mere ventetid, nye læger, der undrende kiggede på mig og sagde: »Det her er da noget rod.« Jeg tænker, at ’rod’ er den diagnose, man stiller, når man løber tør for dem på latin. Jeg har haft termin i alle årets måneder.

Når jeg tænker tilbage på forløbet, kan jeg stadig blive ramt af sorg. Spyttet forsvinder fra min mund. Smagen er bitter. Hele historien har rystet mig. Men på kanten til efteråret sidste år vågnede jeg op og opdagede, at jeg for første gang i 10 år ikke havde nogen planer om familieforøgelse. Jeg havde lige født vores andet barn, og kæresten og jeg er enige om, at to er nok. Det er en berusende følelse. Det er mit livs sejr.
Rundt om mig vindes kampe hver dag. Nogle handler om liv og død. Andre om noget, der for nogen kan synes hverdagsagtigt, men for andre er overvældende. Det er ikke som 2-1-sejre ved EM-opgør.

Faktisk har de fleste af livets rigtige kampe ingen regler, ingen dommere og nogle gange er der heller ingen sejrherre. Men af og til er der. Der er sejre så berusende, at man ikke behøver at sprøjte champagne ud over sine omgivelser. Sejre så grundlæggende og menneskelige, at konkurrencestatens generaler ikke evner at udforme balancerede score boards eller evalueringer, der kan opgøre deres værdi.

En bekendt forlod Rigshospitalet i lyset fra lægernes undrende smil. Et halvt år tidligere havde han bedt familien om ikke at købe nelliker til hans forestående begravelse. »Du er rask«, lød dommen. »Indtil jeg bliver syg igen,« tilføjede han selv, og kiggede ud på forårssolen, og tænkte, at det da også ville have været en skam at dø, når nu Amager Ismejeri havde planer om at åbne en filial nær ved hans hus Søborg. På hjemvejen blev han nærmest slået omkuld af sejrens sødme. Døden den Satan var forvist for en stund.

Og så er der alle de andre. Hende der fik en uddannelse, selv om ordblindheden får tekst til at ligne stregkoder. Ham, der fandt et sted at bo i København efter at have sovet i et folkevognsrugbrød på Israels Plads og i kopirummet på Institut for Statskundsskab i årevis – sidstnævnte opholdssted savnede han en smule, for der var dejligt kort til forelæsningerne. Ham, der forlod den manipulerende kæreste. Hende, der sagde det stressende job op og førte Dan Turells tanke om at blive taxachauffør ud i livet. Ham, der endelig tilgav sin far for at have valgt Cafe Fremtiden frem for familien.

Knausgård kæmpede over tusinder af sider. Jeg ved ikke, om han sejrede; jeg nåede kun til side 221, og man kan jo ikke vinde hver gang. Men nogle gang vinder man – hvis man kæmper. De fleste har en sejr, de er mere stolte af end alt det andet i deres liv.

Nu har jeg fortalt om min kamp, i årets kronikkonkurrence kan du dele din. Læs mere nedenfor.
Kronikkonkurrence 2016
I årets kronikkonkurrence inviterer Information dig til at skrive om dit livs sejr, og hvad den kom til at betyde for dig.

1. præmie: Oplev det glemte Lviv i Vestukraine - også kaldet det lille Wien. Lviv er på UNESCO's liste over verdenskulturarv, en utrolig smuk by, præget af polsk-italiensk og østrigsk renæssance og barok. Værdi i alt: 14.000 kr.

2. præmie: Gavekort på fire billetter til Teater Grob. Værdi i alt: 540 kr.

3. præmie: Bøgerne Grænseløshedens kultur og Gode penge fra Informations Forlag. Værdi i alt: 349,90 kr.

Kronikken skal fylde mellem 7200 og 7500 tegn inkl. mellemrum. Send den til os senest onsdag den 20. juli. Send den til kronik2016@information.dk

Vinderkronikkerne bringes i Information i løbet af sommeren.
Foto: Juanedc.com/Creative Commons
Niels Duus Nielsen

Smukt

Lise Lotte Rahbek

Mine kampe vindes ikke af mig alene.
De vindes som resultat af ressourcer, tid, held, medvind, mulighed, stædighed og alt det, som jeg ikke selv er herre over, men bliver mig givet.

Mit mål var at komme ud af en 16 år depression, hvilket ufatteligt nok skete da jeg droppede al psykofarmika. Jeg har en teori om en kickstart i hjernen. Eller også var det et par andre ting jeg gjorde samtidig.
Det var i hvert fald fantastisk pludselig at leve igen og ikke være i en bobble af ligegyldighed og træthed..

Susan Knorrenborg

Skriv, Anders Hede, skriv!

Dagmar Christiandottir, Lise Lotte Rahbek og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
steen ingvard nielsen

Hold da op! Sikke en gang pis!

steen ingvard nielsen

Jeg må da vist tage en lille pause med denne avis!