Estland
Peter Nygaard Christensen
Fotojournalist, Information
Her både frygter og elsker de Putin
Når Danmark har sendt 200 danske soldater til det baltiske land, er det blandt andet på grund af frygten for, at Rusland vil bruge mindretallet, der udgør omkring 25 procent af Estlands befolkning, til at føre hybridkrig. Men blandt russere i landet bliver der grinet ad spørgsmålet om, hvorvidt Putin har interesse i at intervenere. Informations fotograf Peter Nygaard Christensen og journalist Laura Friis Wang har mødt den russisktalende befolkning i Estland. Vi viser her et udvalg af alt det, som Peter Nygaard Christensen fotograferede på sin tur igennem landet.
En far er på tur med sin søn, en plastikbil i snor og en løsgående hund en formiddag i et af Narvas typiske boligkvarterer. I Narva, hvor 80 procent af indbyggerne er russere, findes der ikke et eneste villahus.
To 20-årige russiske gymnasieelever sidder nyforelskede på en bænk i den estiske by Narva. De har udsigt til den flod, der markerer grænsen mellem EU og Rusland.
Yana Toom, medlem af Europa-Parlamentet, er halv ester og halv russer. Hendes søn er flyttet til Polen, fordi han ikke synes, at det er rart at være russer i Estland. Ifølge Toom er der meget få politikere, der repræsenterer det russisktalende mindretal i Etsland. »Vi er underrepræsenteret alle steder. Når man ikke føler, at man hører til i sit eget land, er det nemmere at flytte et andet sted hen.«
Pavel Nadein (tv.) flyttede til Estlands hovedstad, Tallinn, fra Moskva for ti år siden. Han er kritisk over for Putin og tager afstand fra det, han kalder, »den prorussiske kultur« i Estland. Han har dog aldrig lært at tale estisk, fordi han sagtens kan klare sig med sit nationalsprog i det lille baltiske land.
Fredag aften i Narva er der fodboldkamp mellem to hold fra landets bedste liga. Der sidder ikke mere end omkring 100 mennesker på tribunerne. Ifølge borgerne her er byen en helt særlig by, fordi den er en del af EU, mens kulturen og mentaliteten er russisk.
En ældre russisk kvinde kommer gående fra den russiskortodokse kirke i Narva, hvor hun har været til morgengudstjeneste. Allerede før hun fandt brødet frem, flokkedes duerne om hende.
Alessia Mihhaylova på 16 år er født og opvokset i Narva. Hun drømmer om at komme til udlandet at studere. I Estland ser hun ikke nogen fremtid, fordi hun ikke taler estisk.
Folk strømmer hen til de to russiske krigsveteraner for at takke dem for sejren over Tyskland under Anden Verdenskrig. En af dem er Jüri Samarov på 46 år, der er ked af, at der ikke kommer nogle estiske politikere for at markere den russiske sejrsdag: »Det er meget dumt. De forstår ikke, hvor stor sejren var.«
En gruppe søspejdere sejler på Narva-floden, der skiller Estland og Rusland. German Luzin på 16 år fortæller, at de fleste unge på hans alder i byen har bedsteforældre, der som unge flyttede til Estland som en del af russificeringen.
Når mørket falder på, er der ikke meget liv i Narva, der i alt har 57.000 indbyggere. Til gengæld kører flere grønne patruljevogne frem og tilbage langs grænsen for at sikre, at der ikke er nogen russere, der kommer illegalt ind i EU.
På en stor grundskole i den russiskdominerede by Narva taler alle elever og lærere russisk. Det gælder også lærerne. Derfor er det et problem for dem at leve op til den lov, der bestemmer, at 60 procent af fagene i skolen skal undervises på estisk. Der er simpelthen ikke lærere i Narva, der er kvalificeret til det.
På busstationen i Tapa hænger tre mænd ud på parkeringspladsen, imens de downloader film på cafeens WiFi. De kommer alle tre fra Ukraine, men tager til Estland for at arbejde som håndværkere til en højere løn.
Som led i fejringen af sejrsdagen afholdes en ortodoks gudstjeneste på kirkegården, nær den bronzestatue der markerer Sovjetunionens faldne soldater i Anden Verdenskrig.
Foto: Peter Nygaard Christensen
Tekst: Laura Friis Wang og Peter Nygaard Christensen
Digital produktion: Sigrid Nygaard

9. juni 2018
Dagbladet Information
niels astrup

Årtier i Estland...uden at kunne tale estisk. Hvis de radikale mangler fremtidsperspektiver, kunne de jo overveje en aflægger i Tallinn. Skolen i Narva lyder som deres våde drøm.

Grethe Preisler

Fikserbilleder fra Estland
"En far går tur med sin søn, en plastikbil i snor og en løsgående hund .... "

Undskyld jeg spørger, men hvor i stemningsbilledet befinder sønnen sig? Er han på vej til Rønne med fly sammen med dagbladet Informations udsendte fotograf og journalist for at komme tids nok til også at dække Folkemødet på Bornholm?

Katrine Damm, Bo Carlsen, Dagmar Christiandottir og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

At tage bussen fra Tallinn til Narva er som at flytte sig mentalt og fysisk fra en imødekommende og åben livsstil til et lukket miljø, hvor tiden synes at stå stille og fremmede mødes med om ikke ligegyldighed så mistænksomhed.

David Engelby

En ortodoks/kristen gudstjeneste til minde for de faldne sovjetsoldater, der også forfulgte netop de ortodokse ... Dét må være stockholmsyndrom i en nøddeskal.

Karin Rønnebæk

Peter Nygaard, tak for meget fine fotografier. Jeg kan godt leve med den lidt misvisende tekst i billed 2: ‘En far er på tur med sin søn, en plastikbil i snor og en løsgående hund en formiddag i et af Narvas typiske boligkvarterer. ‘
Den manglende søn er vel forklaringen på, at faderen står med en plasticbil i snor. Hvordan en hund i snor bliver “løsgående” ved jeg ikke, men nevermind - meget fine fotografier.

Niels Møller Jensen, Mikael Nielsen, Katrine Damm og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Nu er det jo slet ikke sikkert, at billederne viser det, teksterne siger de viser...!

Katrine Damm

Tak for billederne - de er gode, det er bare nogle af de ledsagende tekster, der er lidt pudsige..
For eksempel også det med det såkaldt forelskede par - de ser snarere triste ud, og ligner nogen, der er ved at gå fra hinanden ;)