FOTOESSAY
Beograds fortabte
Af: Mathias Svold & Ulrik Hasemann
FOTOESSAY
Beograds fortabte
Af: Mathias Svold & Ulrik Hasemann
Bag banegården midt i Beograd lever omkring 1.000 flygtninge og migranter i ødelagte stationsbygninger, togvogne og skure.

Dynger af affald og afføring hober sig op ved siden af de tæpper, der har været deres hjem de sidste måneder. De er næsten alle drenge og unge mænd fra konflikthærgede dele af Afghanistan og Pakistan. For at holde varmen laver de bål med skrald og gamle jernbanesveller, og den giftige røg kan lugtes i byens gader flere hundrede meter fra banegården, hvor livet upåvirket går videre.

Grænserne til Ungarn og Kroatien er lukkede, så flygtningene er strandet her på dørtrinnet til EU. Enkelte har forsøgt at krydse grænsen 20 gange, for oftest bliver de opdaget af grænsepolitiet, tæsket og sendt tilbage til Beograd indtil næste forsøg.

Imens bliver drømmen om Europa kun mere fjern. Ungarn er netop ved at bygge et dobbelthegn og intensivere grænsekontrollen. Serbien er gået fra at være et transitland på Balkanruten til at være en blindgyde, og Beograds banegård er blevet flugtens endestation.

Fotograferne Ulrik Hasemann og Mathias Svold har besøgt den serbiske hovedstad og lavet dette fotoessay om Beograds fortabte.
Bag banegården midt i Beograd lever omkring 1.000 flygtninge og migranter i ødelagte stationsbygninger, togvogne og skure.

Dynger af affald og afføring hober sig op ved siden af de tæpper, der har været deres hjem de sidste måneder. De er næsten alle drenge og unge mænd fra konflikthærgede dele af Afghanistan og Pakistan. For at holde varmen laver de bål med skrald og gamle jernbanesveller, og den giftige røg kan lugtes i byens gader flere hundrede meter fra banegården, hvor livet upåvirket går videre.

Grænserne til Ungarn og Kroatien er lukkede, så flygtningene er strandet her på dørtrinnet til EU. Enkelte har forsøgt at krydse grænsen 20 gange, for oftest bliver de opdaget af grænsepolitiet, tæsket og sendt tilbage til Beograd indtil næste forsøg.

Imens bliver drømmen om Europa kun mere fjern. Ungarn er netop ved at bygge et dobbelthegn og intensivere grænsekontrollen. Serbien er gået fra at være et transitland på Balkanruten til at være en blindgyde, og Beograds banegård er blevet flugtens endestation.

Fotograferne Ulrik Hasemann og Mathias Svold har besøgt den serbiske hovedstad og lavet dette fotoessay om Beograds fortabte.
75.000

flygtninge er strandet på Balkanruten
1.000

flygtninge lever på gaden i Beograd
30%

er børn og rejser alene
75.000

flygtninge er strandet på Balkanruten
1.000

flygtninge lever på gaden i Beograd
30%

er børn og rejser alene
Beograd har en befolkning på ca. 1.7 mio. Det store flertal er etniske serbere, men romaer, montenegrinere, yugoslaver, kroater og makedonere er også repræsenteret.
Beograd har en befolkning på ca. 1.7 mio. Det store flertal er etniske serbere, men romaer, montenegrinere, yugoslaver, kroater og makedonere er også repræsenteret.
Op igennem 1970’erne og 80’erne begyndte invandring fra Mellem- og Fjernøsten, navnlig fra Syrien, Iran, Jordan og Kina.

Afghanere, pakistanere og irakiske kurdere er nogle af de senest ankomne grupper.
Op igennem 1970’erne og 80’erne begyndte invandring fra Mellem- og Fjernøsten, navnlig fra Syrien, Iran, Jordan og Kina.

Afghanere, pakistanere og irakiske kurdere er nogle af de senest ankomne grupper.
Redaktionel note: En del af billederne på denne side er beskåret til optimal visning på mobilskærm i højformat. Hvis du vil se billederne i de fulde ubeskårede versioner, så besøg siden på din computer.
Tekst og fotografi: Ulrik Hasemann og Mathias Svold
Redaktion: Sigrid Nygaard og Jens Christoffersen

Dagbladet Information

En måneds gratis Information digital + papiravisen fredag og lørdag

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Erik Bavngård Jensen
    Erik Bavngård Jensen
Niels Nielsen og Erik Bavngård Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Gert Romme

Tusind tak til Ulrik Hasemann og Mathias Svold for denne påmindelse om EU´s sorte og umenneskelige samvittighed.

Desværre lever disse ulykkelige i blot ved banegården i Belgrad, for nogle lever også ude i den gamle Kalemegdan-parken og et par andre parker samt under den ene Sava-bro, (Brankov most) . Og atter andre bor i små grupper langs sydsiden af Donau ved Zemun. Og endelig er der de, der lever oppe ved Subotica i den autonome republik, Vojvodina.

Til alt held er der faktisk både borgere og læger, der gør lidt for dem, men det officielle Serbien ser ud til at have stoppet sin hjælp, der trods kritik faktisk havde betydning.

Christel Gruner-Olesen, claus knudsen og Jonathan Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jonathan Larsen
Jonathan Larsen

Føj for pokker! Fik tårer i øjene da jeg så billederne. Jeg har været hjemløs i En årrække og det var ikke altid rart, men de billeder er direkte afskyelige og og rigtige vigtige. Jeg sidder på et værelse som 43årig og er begyndt at studere. Jeg blev lige mindet om, hvor godt jeg har det.

Mette Poulsen, Michael Friis, claus knudsen og Jens Christoffersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Og spørg lige jer selv om, hvis skylden er? Kort sagt : følg pengene. Dernæst : den grundlæggende matrice, som er konkurrencestaten, er gal. Kampen om ressourcerne spidser til og det, som kunne have været et velfungerende kollektiv, er nu i stedet helvede - for alle. Det er ubærligt at være vidne til, men vi er del af dette. Hvad kan der gøres? Den permakulturelle omstilling er løsningen og må påbegyndes overalt.

Brugerbillede for Gert Romme

@ Randi Christiansen,

Generelt tror jeg, at du har ret i din antagelse, men jeg forstår ikke helt, hvad du mener om at følge pengene i denne sag.

Disse mennesker, for de er jo mennesker med følelser præcis som os andre, selv om de er flygtet fra krigens myrderier. De fleste af dem blev ladt tilbage, da EU-landene, Ungarn og Slovenien lukkede grænserne, og andre lande senere fulgte efter. Og som elle ved, kan de ikke vende hjem til krigens Syrien, - ja faktisk kan de slet ikke komme tilbage til Macedonija, og dermed de overfyldte lejre i Grækenland. For ingen vil have dem - absolut ingen.

Og hvis du kalder EU-landene for et "velfungerende kollektiv", så har du ret, for det har det faktisk været, og lande som Sverige, Tyskland og Østrig har faktisk også taget ansvar om flere flygtninge, end det, man ned rimelighed kan kalde "deres andel". Men så er der altså EU-lande, f.eks. Ungarn, der i øvrigt er dybt afhængig af EU-penge, der sætter en stopper for hele denne "velfungerende kollektivitet. Ungarn har i øvrigt netop besluttet, at alle flygtninge i landet skal være indespærret bag 3 lag Nato-pigtråd i teltlejre ved Röszke på ubestemt tid.

Men tilbage i Serbien er der altså forsat mange hundrede - måske nærmere 1.400 uheldige mænd, kvinder og enkelte børn, som man både i det "velfungerende EU-kollektiv" og humanitære organisationer helt lukker øjnene for.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Pengene bestemmer - kort sagt. Den ene procent har ansvaret for verdens udvikling.

Det, som kunne have været et 'velfungerende kollektiv', er verdenssamfundet.

Brugerbillede for Bettina Skov

Europa kan ikke redde alle verdens stakler. Desværre! Det er da en umådelig naiv tilgang mange har om, at Europa da kan ændre alt til det bedre ved at lade grænserne stå piv åbne. Hvem kan vi hjælpe, når vi selv bliver til u-lande? Så længe kvinder undertrykkes, og ikke får lov til at arbejde og skabe, så vil fattigdommen og elendigheden blomstre. Når videnskaben undertrykkes, vil vi alle handle dyrisk som uvidende væsner....

Charlotte Svensgaard og Bjarne Frederiksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Charlotte Svensgaard
Charlotte Svensgaard

tak for artiklen, men vi ved det jo reelt godt..... - For mig er den blot endnu en manifestation for argumentet om en Australsk model med lukkede centrale EU lejre (med ordentlige forhold - tak!)