Var dette billede blevet taget
uden dansk støtte?
Majka Elan vandt World Press Photo for sin tabubrydende serie om homoseksualitet i Vietnam. Danmark støttede hendes arbejde. Nu dropper regeringen støtten til kultur i udviklingslande
Tekst: Sebastian Stryhn Kjeldtoft

Coverfoto af Maika Elan, Vietnam-fotograf der vandt World Press Photo, og var støttet med danske midler.
Mange danskere ved det ikke. Men i 18 år har de ydet kulturel bistand til spoken word-poeter i Kathmandu, uddannet palæstinensiske cirkusartister og oplært omkring 1.000 rappere i Uganda.

Danmark har støttet syriske eksilkunstnere, efteruddannet lærere i kreative fag i Vietnam, hjulpet aspirerende modetøjsdesignere fra Design Network Africa og kickstartet bølgen af animationsfilm i Burkina Faso.

Danske midler har også understøttet et ungdomshus i Afghanistan, hvor 1.400 unge tekster tv-programmer og øver sig i at male grafitti, mens de på musikkonservatoriet i Kabul spiller med dansk finansierede instrumenter – og både Nepals tv-journalister og Malis filmskabere bruger teknikker, de har lært fra danskere eller DANIDA's samarbejdspartnere.

Men nu er det slut.

Ved årsskiftet lukkede Center for Kultur og Udvikling (CKU) – den selvejende institution under Udenrigsministeriet, der fra 1998 til 2016 har støttet kunst, kultur og kreative industrier i Afrika, Asien og Mellemøsten. Lukningen var en spareøvelse på omtrent 65 millioner kroner om året, som daværende udenrigsminister Kristian Jensen (V) foretog, selv om han var glad for institutionens arbejde:

»Det ville være rart at have en institution som CKU. Men når man skal spare over 2 mia. kr., kan man ikke beholde alt, der er rart. Så er man nødt til først at prioritere, hvad der er nødvendigt,« sagde udenrigsministeren på et samråd 4. november 2015 om lukningen af CKU.
Fakta: Sådan har CKU brugt penge
Fra 1998-2016 har dansk Center for Kultur og Udvikling (CKU) arbejdet med at fremme kunsten og kulturen gennem udviklingssamarbejde. I de første år var støtten spredt ud på mange små projekter, og verdenskortet er derfor ikke nødvendigvis udtømmende.

Fra 2013 blev støttemidlerne koncentreret i 13 projektlande i Afrika, Mellemøsten og Asien. Det er svært at danne sig et samlet overblik over, hvor mange penge Danmarks har brugt på kulturbistand siden begyndelsen. Men fra 2007-2016 brugte CKU 231 mio. kr. i kulturudvikling, og det årlige budget derefter skulle have været 65 mio. kr., inden regeringen besluttede at lukke CKU ved udgangen af 2016.

Kilder: CKU's Årsskrifter, CKU Final Evaluation – konsulentrapport fra Consult4Change, samt oplysninger fra CKU.dk
Udenrigsministerens betoning af forskellen mellem, hvad der er rart, og hvad der er nødvendigt, indvarsler en ny æra i dansk udviklingsbistand. I udkastet til Danmarks nye udviklingspolitiske strategi, Verden 2030, der forventes at blive offentliggjort i denne måned, indgår ordet 'kultur' kun én eneste gang: i en bisætning om kvinders rettigheder på side 26.

Det er et paradigmeskifte, mener Knud Vilby, der i 50 år har beskæftiget sig med udviklingspolitik som journalist og tidligere formand for Mellemfolkeligt Samvirke.

»Det er en tilbagevenden til ideerne fra udviklingsbistandens barndom i 1960'erne, hvor der var et meget større fokus på det, der økonomisk gavner Danmark. Dengang talte man meget om 'returprocenten' (hvor mange penge, Danmark fik tilbage pr. brugt bistandskrone, red.), og i dag er det lidt det samme. Regeringen fokuserer på økonomi og handel, mens kulturen anskues som et fedtlag, man kan skære fra.«
Det støttede vi: Det afghanske ungdomshus
Klik her og læs mere.
Seks dage om ugen har Kabuls eneste ungdomshus åbent for unge mænd og kvinder takket være økonomisk støtte fra CKU. Huset har 1.400 medlemmer, og den mest populære aktivitet er at lave undertekster til udenlandske tv-programmer. De unge får også undervisning i fotografi, graffiti, excel-regnskaber, spiller bordfodboldturneringer og får oplysningskurser om tandhygiejne. Ifølge CKU udgør ungdomshuset et 'sundt og nyttigt alternativ til at vandre rundt i byens gader med risiko for at komme i dårligt selskab'.
Guitarlektioner i ungdomshuset
Klik play for at se videoen
Udlandet opruster
Lukningen af CKU sker paradoksalt nok på et tidspunkt, hvor stadig flere lande anerkender vigtigheden af kulturen som en central del af udviklingssamarbejde og diplomati. Både Frankrig, Norge, Schweiz og Sverige har udviklet selvstændige kulturudviklingsprogrammer, og sidste år lancerede Tyskland og EU ambitiøse nye kulturstrategier som reaktion på et stadig mere multipolært 21. århundrede.

Når Tyskland opruster massivt på kulturfronten, sker det både ud fra udviklingsmæssige og sikkerhedspolitiske hensyn.

»I takt med at Tysklands internationale rolle bliver mere prominent, er behovet for en klarere kulturel strategi blevet større,« skrev generaldirektør for kultur i det tyske udenrigsministerium, Andreas Görgen, i november i en kommentar i The Art Newspaper. Her varslede han »øgede kulturbudgetter, nye partnerskaber og styrket globalt samarbejde«.

Over for Information uddyber Görgen vigtigheden af at skabe kulturelle rum, hvor civilsamfundet kan udtrykke sig frit:

»Hvis ikke du giver folk adgang til kultur og dannelse, kan samfundets konflikter kun udfolde sig på det politiske niveau. Og der diskuterer man med lovgivning og magt.«

Også i EU satser man på kulturelt diplomati, som ifølge højkomissær for udenrigs- og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, skal være »kernen i vores forhold til nutidens verden«.

»Kultur kan hjælpe os alle, i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien, til at stå sammen i kampen mod radikalisering og bygge en alliance af civilisationer mod dem, der prøver at splitte os,« sagde hun, da EU's nye kulturstrategi blev vedtaget i juni 2016.

Ifølge planen skal kultur skrives ind i strategierne for de 47 udviklingslande, EU arbejder med. Derudover skal 26.000 forskere på udvekslingsophold mellem EU og resten af verden, og så vil den Europæiske Udviklingsfond støtte film- og musikindustrier med 300 mio. kr. frem til 2020 – for at nævne nogle af de konkrete tiltag.
Det støttede vi: Spoken words i Kenya
Klik her og læs mere.
Fatuma's Voice er en ugentlig poesi- og debatklub med base i Nairobi, som ved hjælp af CKU-midler har formået at udvide deres arbejde til byerne Mombasa og Nakuru, fortæller programleder Chris Mukasa over telefonen. »Målet med vores arbejde er at engagere unge mellem 18 og 35 år og give dem en følelse af fællesskab, et sted hvor de føler, de kan udtrykke sig frit og diskutere sociale problemstillinger, hvilket ofte er svært i vores land«. Aktuelt er Fatuma's Voice i dialog med flere tv-stationer om at udvikle et nationalt debatprogram for unge.
Performance i Kenya
Klik play for at se videoen
Hvordan måler man kulturen?
I sine første år levede CKU en omtumlet tilværelse, eftersom kulturindsatserne var fragmenterede og delvist administreret lokalt på ambassaderne med stærkt varierende succes.

Men med Retten til Kunst og Kultur i 2013 formulerede Udenrigsministeriet for første gang en sammenhængende strategi for kulturudviklingspolitikken og samlede indsatserne under CKU.

Dermed blev Danmark et foregangsland ved tidligt at følge FN's Generalforsamlings opfordring om at »integrere kulturen for at sikre bæredygtige udviklingsstrategier«. FN-argumentet er, at kunst og kultur ikke bare er en luksus, men en motor for ytringsfrihed og respekt for menneskerettighederne, som bidrager til at skabe positiv forandring, økonomisk vækst, gensidig forståelse og samarbejde på tværs af samfund og nationer.

»Et dynamisk kulturliv udgør en central del af et uafhængigt civilsamfund,« skrev daværende udviklingsminister Christian Friis Bach (R) i den udviklingspolitiske strategi.

»Kunst og kultur skaber kritiske refleksioner og engagement hos befolkninger og er et vigtigt led i udviklingen af moderne, demokratiske samfund.«

Et af CKU's løbende problemer, har været at måle effekten af kulturindsatsen, når man skulle forsvare sine indsatser indadtil. Det forklarer Cecilia Ljungman, leder i Consult4Change, der har udarbejdet den afsluttende evaluering af CKU's arbejde.

»Jeg har evalueret kulturprogrammer i andre lande, og jeg vil sige, at det er et af de områder inden for udviklingsarbejde, der er mindst forstået, mindst anerkendt og får færrest penge. Siden 2005 har udviklingsarbejde fokuseret stadig mere på rationalisering og målstyring, hvilket selvfølgelig er vigtigt, men det er svært at opstille specifikke kriterier for kultur,« forklarer Ljungman.

I hendes rapport har hun evalueret Danmarks kulturprogrammer i tre lande fra 2007-2016. Information har læst evalueringen, som når frem til, at CKU har gjort en markant positiv forskel, særligt for unge ved at give dem mulighed for at udfolde sig kunstnerisk og lade dem uddanne sig i kulturfag. Ifølge Ljungman kan kulturarbejdet altså godt udvikles strategisk og efterfølgende måles – det er bare mere omstændigt.

»Kulturstøtte er ikke særligt dyrt, men det kan gøre en enorm forskel i et civilsamfund, hvis det gøres rigtigt. Eksempelvis har CKU's uddannelse af fotojournalister i Nepal medvirket til at skabe en generation af fotografer, der har presset en forandring igennem i landets aviser, så man nu anerkender fotojournalistik og laver store avisopslag med fotografi. Det mener jeg godt, man kan sige, er med dansk fortjeneste – men hvis du på forhånd havde opstillet det kriterium, at CKU's støtte skulle forandre Nepals aviser, var det nok blevet anset for at være temmelig ambitiøst, hvis ikke urealistisk.«
Det støttede vi: Hiphop i Uganda
Klik her og læs mere.
Ifølge den uafhængige evaluering af CKU har dansk støtte til organisationen Bayimba kickstartet Ugandas hiphop-scene for lokale sprog. Over 1.000 unge har fået undervisning i at skrive, danse og indspille musik. I evalueringen siger den tidligere børnesoldat Denim, at det ændrede hans liv: »Krigen sluttede aldrig i mit hoved. Kun skyderierne. For mig var der stadig krig, indtil jeg så en hiphopkoncert. For første gang følte jeg fred. Det var utroligt. Det ændrede mig grundlæggende. Jeg vidste, jeg måtte lave hiphop. Det er mit liv nu. Jeg arbejder med børn på ungdomscentret og lærer dem at danse og rappe.«
Musikvideo fra MC Wang Jok, som fik støtte gennem Bayimba
Klik play for at se videoen
Et kreativt problembarn
At lukningen sker netop nu, ærgrer bestyrelsesformand i CKU, Lars Bonderup Bjørn, fordi det ifølge ham endelig var lykkedes at finde en klar retning for organisationen.

Før Bjørn tiltrådte i 2013, blev kulturprogrammet i dele af Udenrigsministeriet anset som et kreativt problembarn, der mere eller mindre tilfældigt ydede erhvervsstøtte til kunstnersjæle. Det bekræfter kilder i bistandsmiljøet, som Information har talt med.

Bilagsregnskaberne sejlede, og man kan spore antydninger af vennetjenester i CKU's årsrapporter. I 2012 skrives der om behovet for at »rette op på de administrative udfordringer« og foretage en »gennemgribende regnskabsmæssig oprydning«. Samtidig blev hele CKU's ledelseslag udskiftet med en ny centerleder, ny national chef, ny international chef, ny administrationschef, ny kommunikationschef samt en projektadministrator og en projektmedarbejder.

En evaluering i 2013 førte til krav om »større gennemsigtighed i forhold til kriterier og procedurer, et armslængdeprincip i forhold til kunstfaglige vurderinger og en mere administrativ håndtering af ansøgerne«. Dertil blev der nedsat et kunstfagligt panel, der skulle tages med på råd i alle ansøgninger over 50.000 kr.

»Da Elsebeth Krogh (CKU's direktør fra 2013, red.) og jeg trådte ind ad døren, havde CKU et koloenormt rod i regnskaberne. Jeg kommer fra en verden, hvor man kører lidt mere barskt på folk med inkassotrusler og varsler, og det tror jeg ikke, man er så vant til i det her system, men det har virket, og vi har fået dokumentation på stort set alle udeståender,« siger Lars Bonderup Bjørn.

»Men det, der mest af alt generer mig, er, at vi var nået frem til den rigtige model for CKU. Images-festivallen i Danmark i 2016 var en stor succes (en million danskere besøgte kunstudstillingerne, red.), og vi havde en klar strategi for vores kulturarbejde i udlandet.«
Det støttede vi: Indonesisk samtidskunst
Klik her og læs mere.
CKU har støttet flere kunst- og kulturinstitutioner i Indonesien, herunder Jakarta Biennalen, der fokuserer på samtidskunst og søger at skabe netværk mellem kuratorer og kunstnere. Ved den seneste biennale fokuserede arrangørerne på at samle kunst fra de fattige regioner i Indonesien og udstille dem med hjælp fra kuratorer i hovedstaden Jakarta. Flere lokale kunstnere er også involveret i organisationen Search for Common Ground, der med CKU-midler søger at bekæmpe vold og terror gennem kunstprojekter og oplysning.
Afslutningskoncert til Jakarta Biennalen 2015
Klik play for at se videoen
Kultur er vigtigt for danskerne
I forbindelse med lukningen af CKU argumenterede udenrigsminister Kristian Jensen med, at kulturen var mindre vigtig end andre dele af den danske udviklingspolitik.

»Hvis jeg står over for valget mellem at give penge til World Food Programme, til UNHCR, til UN Women, til FN's familieplanlægningsorganisation eller at give penge til en kulturudvekslingsinstitution, så vil jeg hellere prioritere kulturudvekslingen væk og sørge for, at der er penge til det andet,« sagde han på samrådet i 2015.

Den tidligere handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) kalder det »beklageligt«, at Danmark ikke længere vil prioritere kulturen i udviklingspolitikken:

»Man kan måske tænke, at nogle af de her initiativer er fjollede, men det er de bestemt ikke. Når vi har støttet hiphoppere i Uganda, journalister i Nepal eller cirkusleg mellem palæstinensiske og israelske børn, så er det ud fra en ambition om, at man skabe en sund demokratisk udvikling gennem samfundskritisk kunst og kultur,« siger Mogens Jensen.

»Jeg kan også huske vores støtte til fotografer i Vietnam, hvor en af dem (Majka Elan, red.) senere vandt World Press Photo i en serie om homoseksualitet i landet. For første gang fik man lov i en statslig udstillingsbygning at vise en fotoserie om homoseksuelle, indtil da var det tabu. Så kulturstøtten kan virkelig åbne nye veje i et samfund, og det er meget ærgerligt, at regeringen har valgt at droppe den.«

Også Lars Bonderup Bjørn og Knud Vilby mener, det er et paradoksalt argument set i lyset af regeringens store fokus på dansk kultur, senest gennem en Danmarkskanon, og en konstant talen om at identificere 'danske værdier'.

»Det er at spille 'dødskortet', for når du stiller kultur op mod fødevareprogrammer, er det umuligt at forsvare. Vil du helst have, at folk dør, eller at de får lidt skuespil? Så er der ingen debat,« siger Lars Bonderup Bjørn.

»Hvis du i stedet taler kultur ind i en ramme, der handler om sikkerhed og tryghed, som regeringen argumenterer ud fra i andre sammenhænge, virker det nærmest stupidt at lukke CKU, fordi kulturarbejdet er demokrati- og stabilitetsfremmende, eftersom det giver folk et livsgrundlag.«
Det støttede vi: Fotoskole i Nepal
Klik her og læs mere.
Siden 2010 har organisationen Photo.Circle uddannet fotografer i Nepal takket være støtte fra CKU og undervisere fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 30-40 af eleverne lever i dag fuld tid af at fotografere, og Photo.Circle har gennem dialogmøder formået at udvikle Nepals aviser, der siden 2012 har benyttet sig af fotojournalistik og –reportager. Desuden har Photo.Circle har etableret Nepal Picture Library, et digitalt fotoarkiv med 24.000 fotografier, der skal dokumentere Nepals nyere historie for eftertiden, og organiseret Photo Kathmandu, Nepals eneste internationale fotofestival.
Dokumentar om Nepals første fotofestival
Klik play for at se videoen
Knud Vilby sammenligner CKU med den danske kulturstøtte, hvis effekt også er svær at måle, men som på tværs af Folketinget anerkendes for at være en grundpille i demokratiet:

»Hvad er effekten af for eksempel Det Kongelige Teater, som koster en hel del mere end CKU? Det med kulturen er jo, at hvis man kun tillægger det værdi, som eksakt kan måles og vejes, så taber man rigtig meget. Det tror jeg også, højskole-Venstre vil mene, hvis højskole-Venstre da stadig eksisterer uden Bertel Haarder,« siger Vilby.

»Så at skære kulturdelen af vores udviklingspolitik er unægteligt en indsnævring af vores kompetencer, af hvad Danmark er i forhold til verden. Det ser jeg som et stort tab – for os.«
Regeringen: Kultur stadig vigtigt
Ifølge regeringen er lukningen af CKU dog ikke ensbetydende med, at kulturen nedprioriteres i Danmarks udviklingssamarbejde. Den nye udviklingsminister, Ulla Tørnæs (V), har afvist at stille op til interview med Information. Men i en mail skriver hun:

»Lukningen af CKU var en klar prioritering af regeringens støtte til udviklingslandene. Men kultur indgår stadig som et aktivt redskab i udviklingssamarbejdet. Det er nemlig vigtigt at huske, at kultur er mere og andet end institutioner. Kultur indgår som et aktivt redskab, når vi gennem FN støtter forebyggende hiv/aids indsatser i Burkina Faso, hvor unge bruger teater og film til at oplyse andre unge om at undgå smitte. Når vi gennem vores landeprogram i Myanmar bruger musik til at fremme ungdommens stemme i fred, demokrati og respekt for menneskerettigheder. Og når vi støtter Eir Soccers fodboldturneringer i Kenya og Etiopien, hvor piger spiller for ligestilling, forandring og udbredelse af verdensmålene.«
Det støttede vi: Gøglerskole i Palæstina
Klik her og læs mere.
CKU har siden 2007 støttet Nablus Cirkusskole i Palæstina og Oushaq Kunstcenter i det østlige Jerusalem, der begge har til formål at lære børn cirkuskunst, drama, dans og musik. Over 250 trænere er blevet uddannet, og 1.500 unge har deltaget i programmerne. Nablus Cirkusskole har også optrådt i Danmark. Strategien bag kunstundervisningen har været at give marginaliserede unge et kreativt fristed fra dagligdagen, hvor de har haft mulighed for at indgå i nye fællesskaber og udtrykke sig gennem teater og sang.
Dokumentar om Nablus Circus School
Klik play for at se videoen
I disse lande hjalp CKU kulturprojekter

Afghanistan, Bangladesh, Benin, Burkina Faso, Bhutan, Bolivia, Cameroun, Cuba, Egypten, Filippinerne, Gambia, Ghana, Indonesien, Indien, Jamaica, Jordan, Kenya, Kina, Libanon, Marokko, Mali, Mongoliet, Mozambique, Nepal, Nicaragua, Niger, Nigeria, Libanon, Pakistan, Palæstina, Senegal, Sri Lanka, Sydsudan, Sydafrika, Syrien, Swaziland, Tanzania, Uganda, Vietnam, Zambia, Zimbabwe.

Støttekronernes størrelse varierer meget fra land til land, og tæller alt fra flere hundrede tusind kroner til 20-50.000, hvilket betragtes som et lille beløb.
I disse lande hjalp CKU kulturprojekter
Afghanistan, Bangladesh, Benin, Burkina Faso, Bhutan, Bolivia, Cameroun, Cuba, Egypten, Filippinerne, Gambia, Ghana, Indonesien, Indien, Jamaica, Jordan, Kenya, Kina, Libanon, Marokko, Mali, Mongoliet, Mozambique, Nepal, Nicaragua, Niger, Nigeria, Libanon, Pakistan, Palæstina, Senegal, Sri Lanka, Sydsudan, Sydafrika, Syrien, Swaziland, Tanzania, Uganda, Vietnam, Zambia, Zimbabwe.

Støttekronernes størrelse varierer meget fra land til land, og tæller alt fra flere hundrede tusind kroner til 20-50.000, hvilket betragtes som et lille beløb.
Dagbladet Information

Tekst:
Sebastian Stryhn Kjeldtoft
Grafik: Sofie Holm Larsen
Redaktør: Johanne Pontoppidan Tuxen
Digital fortælling:
Alexander Sjöberg

Coverfoto af Maika Elan, Vietnam-fotograf der vandt World Press Photo, og var støttet med danske midler.


Publiceret 13. januar 2017
En måneds gratis Information digital + papiravisen fredag og lørdag

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

Det er sikkert rigtigt Tyskland ruster sig kulturpolitisk i den 3. verden. Herhjemme havde vi for mange år siden et Goethe-Institut, som var fantastisk. Nu ligger det på anden sal ved Kultorvet. Er det også oprustning ??

Det er jo over hele linien, der skæres ned på kulturen. Også på det hjemlig. Senest skal det kgl. kapel fyre musikere, for der ikke råd til så mange toner. Pengene går til mursten, mens der ikke er råd til indholdet. Det er vel derfor, at DR's koncertsal lejes ud til boksekampe og Rasmus Seebach og lign.
Og vent! Det bliver værre og værre. Odense Teater har fået ny bestyrelsesformand: Alex Ahrentsen - DF's hjemstavnsskjald - udpeget af den kultur- og åndløse Mette Bock.

Og mursten til politiskolen i - øh - Herning?
Mon indholdet dur så?

Det er ikke kun LA og DF, Venstre synes også, at kultur er noget pjat at bruge penge på - humaniora - spild af penge!
Næh, lad os eksportere nogle flere svin og sælge "know how" til plejehjem og institutionsbrug, som om det var noget at prale af?

Bjarne Bisgaard Jensen

Der er jo ingen grund til at bruge ulandsbistanden til at støtte udvikling af hele mennesker når man kan nøjes med at støtte den del der kan give et umiddelbart her og nu økonomisk afkast, for så er alt det andet jo blot spild af penge og tid.
Det samme kan siges om aktiveringscirkusset herhjemme og se lige hvad der kommer ud af det.