»Vi har brug for et samtalerum, hvor mænd ikke føler sig degraderede«
Morten Thing og Mikkel Thelle er far og søn. To generationer af mænd, der er vokset op i hver deres tid med hver deres seksuelle normer. Vi har sat dem sammen for at tale om sex. Og fået Gustav på 15 til at kommentere sin far og farfars snak om piklængde, sprængte kondomer og porno
»Vi har brug for et samtalerum, hvor mænd ikke føler sig degraderede«
Morten Thing og Mikkel Thelle er far og søn. To generationer af mænd, der er vokset op i hver deres tid med hver deres seksuelle normer. Vi har sat dem sammen for at tale om sex. Og fået Gustav på 15 til at kommentere sin far og farfars snak om piklængde, sprængte kondomer og porno
Rasmus Bo Sørensen, Anna von Sperling, TEKST
Anders Rye Skjoldjensen, FOTO
Grænseland
»De fleste af os er lidt stumme, når det kommer til sex. Vi mangler virkelig et ordentlig sprog til at tale om de relationer,« siger Morten Thing. Han er 72 år, kulturhistoriker og far til fire. Han er slet ikke stum denne eftermiddag. Men han er også i usædvanlig trygt selskab. Overfor sidder hans ældste søn, Mikkel Thelle, ligeledes historiker, skilsmissefar til tre børn »og snart 46 år«.

Vi har sat de to generationer stævne for at tale om sex og ikke mindst for at tale om, hvordan vi taler om sex. Men hvad de to på det her tidspunkt ikke ved, er, at endnu en generation af Thing-familien lytter med, nemlig Mikkels ældste søn Gustav, der går i 9. klasse og er 15 år. Han får tilsendt den færdige artikel og vil komme med kommentarer via chatten.
Information: Hej, Gustav!
Gustav: Hej
Information: Hvordan er det at læse om din far og farfar, der snakker om sex?
Gustav: Det er lidt underligt, fordi de fleste drenge på min alder ville aldrig tage den længere med deres far end sådan the basics, hvilket bare er ’husk kondomet’, og hvordan man ligesom gør.
Sex talte man sjældent rigtig om, da Morten var en stor dreng. Altså, snakke kunne vennerne måske godt, men så var det pjattende og distanceret.

»Så talte vi om ’kadonsnot’ og sådan noget.«
Gustav: Jeg ved ikke, hvad det er, men det lyder som noget, min farfar kunne sige.
»Der manglede sprog for at tale om, hvad der faktisk skete,« fortsætter Morten.
Gustav: Jeg snakker heller ikke så meget omkring den slags med mine venner. Vi snakker om piger, men når det kommer til sex, er det en form for tabuemne. Nogle gange laver vi lidt sjov med hinandens fysik som en joke, men vi snakker ikke rigtig om vores sexliv.
»Jeg kan huske, at jeg synes, at nogle af de andre drenge talte om piger på en måde, som jeg synes var ubehagelig,« siger Morten. »Jeg har senere tænkt, at det primært nok var dem, der endnu ikke havde prøvet noget. Hvor skulle de vide det fra?«

Så kom den seksuelle frigørelse. Og Morten var midt i den. Men at sex blev friere, betød sjovt nok ikke, at tungen kom mere på gled.

»I kollektiverne var vi tættere på hinandens seksualitet, da vi jo kunne høre hinanden have sex gennem væggene, og vi kendte hinandens kroppe uden tøj på, da vi jo f.eks. badede nøgne.«

»Men vi talte ikke mere eller bedre om det af den grund«.
Mikkel Thelle. 45 år, historiker, far til tre børn.
ANDERS RYE SKJOLDJENSEN
Mikkel overhørte for nylig tre drenge i en badstue – de har vel været en 10-12 år – tale om, hvor lange deres klassekammeraters tissemænd var.

»De var meget præcise. Fra 5,5 til 9,5 cm, kunne jeg forstå. Der var kommet en ny dreng i klassen, og de var meget spændte på, hvor lang hans pik var,« griner Mikkel.
Gustav: Det var lidt pinligt, at du fortalte den historie, far.
Episoden fik ham til at tænke på en oplevelse fra hans skoletid i badet efter gymnastik, hvor alle drengene lige pludselig befandt sig i en samtale om tissemænd. Hvem havde store? Hvem havde små? Hvem havde fået hår på?

»Pludselig er der en, der udbryder: ’Hvor er det fedt, at vi står og taler om vores pikke!’ Så blev alle pinligt bevidste om, at vi gjorde noget, vi ikke plejede at gøre. Nogle pakkede sig væk og andre begyndte at gøre lidt grin med hinanden.«

Ifølge Mikkel illustrerer episoden meget godt, hvordan samtaler om sex fortsatte med at være, mens han voksede op.

»Der opstår de her tilfældige rum, hvor det er ærligt og sårbart og ikke præstationsagtigt. Men de er sjældne og svære at skabe.«
De voksne
Der skete noget, da Mikkel og hans venner var i midten af 30’erne. De havde haft de samme kærester i nogle år, havde fået børn, og der var gået lidt ’virksomhed’ i den.

»Før havde den næste vilde sexoplevelse altid potentielt været lige om næste hjørne. Nu var det noget, man skulle arbejde lidt med. Og man havde ikke nødvendigvis altid selv lyst,« fortæller Mikkel.

Præstationsaspektet af snakkene blev nedtonet: »Der var ikke en masse sex med forskellige kvinder, at underholde med.«

Men samtalerne blev også mere afsøgende: »Der opstod et behov for at høre andre mænd fortælle, hvad de gjorde derhjemme, når det hele blev lidt svært.«

Morten har nogle gange – ikke tit – oplevet, at mænd i hans nærhed har vendt udfordringer i deres sexliv med ham.

»Men det har altid været meget sårbart, tror jeg også, fordi de ikke ville udlevere deres partner eller selv tabe ansigt.« Morten tænker lidt og samler så op: »Der findes for lidt samtalerum for mænd, hvor man kan tale ærligt om sex og komme ud med det uden at føle sig degraderet.«
Morten Thing. 72 år, kulturhistoriker og far til fire.
ANDERS RYE SKJOLDJENSEN
Far og søn
Af alle samtaler mellem mænd om sex, er der en helt særlig: den mellem far os søn. Hvordan talte Mortens far om sex med ham?

»Da jeg var ung, var det vigtigste ikke at gøre en pige gravid. Derudover kan jeg kun erindre én ting, han fortalte mig, nemlig at jeg skulle huske på, at når jeg blev stor, så blev min pik også stor.«

— Hvad ville han mon sige med det?

»At jeg skulle glæde mig til, at jeg fik en stor pik ligesom ham, tror jeg. Det vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg kunne bruge til.«

— Kan du, Morten, så huske, da det gik op for dig, at Mikkel var begyndt at interessere sig for sex?

»Ja, det kan jeg sagtens. Han var ikke særlig gammel, da han begyndte at spørge til det.
Gustav: Jeg tror måske, at drenge i dag er mere tillukkede, end drenge var i min fars tid. Det kan måske være, der er kommet rigtig mange kropsnormer, som drenge gerne vil leve op til, men det syntes de ikke selv, de gør, og så gider de ikke snakke om det.
»Så fortalte jeg ham, at sex var en nydelse,« fortsætter Morten, »og han svarede: ’Det lyder ikke sådan.’ Han havde jo hørt lyde fra vores soveværelse, som han havde svært ved at afkode.«

»Jeg kan godt huske, da Morten gik i gang,« siger Mikkel med et lille grin. »Han brugte meget sig selv og de oplevelser, han havde med sine første kærester. Det er en fin måde i stedet for at tro, at der findes universelle sandheder om sex på tværs af generationer.«

Som ung var det vigtigste for Mikkel, at han oplevede, at han ikke behøvede at skjule noget. At Morten altid var der som et sikkerhedsnet. »Med min første kæreste sprang kondomet, og vi var lidt i panik. Så indkaldte vi til et lille husråd hjemme hos mig og talte om det,« husker Mikkel. Hun blev heldigvis ikke gravid.
Gustav: Den historie har jeg hørt før, men jeg tror mest, at han fortalte den for at få det implanteret i min hjerne, at man altid skal huske kondomet og tage det ordentligt på.
Oplevelsen gav Mikkel en god ledetråd til det at være forælder:

»Det handler om at blande sig kvalificeret udenom. Man skal kunne mærke, når der er brug for at snakke og kommunikere – og så være der som voksen. At snakke med store børn på en god måde om sex kræver selvfølgelig, at de overhovedet er interesserede. Som Morten fortæller, var jeg tidligt nysgerrig. Det er jeg da spændt på, om mine børn er.«
Gustav: Det er jeg ikke rigtig lige nu. Når jeg har en mor, som er gynækolog, og som er typen, der gerne snakker åbent omkring det, er jeg ret sikker på, jeg ikke behøver at vide særlig meget mere.
Pornoen
— Men hvilke nye udfordringer tror I, at det er vigtigt, at vi taler med vores børn og børnebørn om?

»Jeg kan godt blive bekymret, når jeg ser, hvor meget porno de unge drenge ser på internettet,« siger Morten. »Ikke fordi de ser porno. Det er sgu fint. Men fordi det er så meget og så tidligt, er jeg er urolig for, om de kan holde fokus. At de husker, at når en kvinde nyder at få sperm i øjet, så er det fiktion.«
Gustav: Det skal du ikke være så bekymret for, farfar. Mig og mine venner er godt klar over, hvor falsk porno rent faktisk er. Det er noget, man ser for nydelsens skyld, men vi ved godt, at det aldrig er det samme i virkeligheden.
Mikkel er lidt mere teknologioptimistisk.

»Nettet betyder jo, at de unge nu har jo et helt andet erfaringsgrundlag, inden de overhovedet selv kaster sig ud i sex, og de har i udgangspunktet flere identiteter til rådighed,« siger Mikkel.

Tingene er mere flydende, og mulighederne er flere. Også for at være mand. »En, der ikke altid behøver at være så pågående og evigt selvsikker. Jeg fornemmer, at der bliver bedre plads til at være lidt sårbar og undersøgende,« siger Mikkel.
Gustav: Det syntes jeg, han har ret i. De fleste af mine venner udtrykker sig ikke så meget om deres følelser, men det er nok noget, der kommer med alderen. For der intet galt i at vise følelser.
Grænseland – samtaler med mænd om sex
I serien Grænseland taler vi med mænd om, hvad der sker, når seksuelle grænser overskrides.

Vi møder dem, der vedkender sig, at de har været – eller er – en del af problemet, men som nu ønsker at blive en del af løsningen.
Tekst: Rasmus Bo Sørensen, Anna von Sperling
Foto: Anders Rye Skjoldjensen
Redaktion: Mikkel Vuorela
Digital produktion: Jens Christoffersen

17. februar 2017
Dagbladet Information

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Steffen Gliese
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ejvind Larsen
David Zennaro, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer