Selvskade
»Cut, cut, cut, sagde stemmen i mit hoved«
Johanne Dyva Mellergaard, 20 år
Fortalt til Lærke Cramon
Foto af Sarah Hartvigsen Juncker
Jeg har altid haft en stemme i mit hoved, som ikke er min egen. Det er en mandestemme. Den er hviskende, taler engelsk og har aldrig sagt noget pænt om mig. Det var først for nylig, jeg fortalte nogen om den, for jeg vidste ikke, at det var unormalt, og at andre mennesker ikke hørte stemmer. Mit tidligste minde om den er fra 6. klasse, hvor den sagde, at jeg skulle tabe mig. Vi lavede en aftale om, at jeg skulle stoppe med at spise min madpakke, så jeg kunne blive tynd.

Omkring 7. klasse blev den mere ondskabsfuld. På det tidspunkt havde jeg en vennegruppe, der med ét vendte sig imod mig, fordi jeg sagde noget, de syntes var forkert. De oprettede en facebookside med mine billeder og skrev, at jeg var det grimmeste, de nogensinde havde set, og at jeg skulle få mig en ny mund. Det var mine bedste venner. Det var dem, jeg brugte al min tid med, og pludselig mobbede de mig. Mobningen fodrede stemmen, som jeg i dag ved er mit selvhad. Den begyndte at sige, at jeg skulle hade mig selv, og at jeg ikke var noget værd.

Efter ni måneder med mobning startede jeg i en ny skole. Jeg var så bange for, at nye potentielle venner ville vende sig imod mig, at jeg opfandt en slags regel om, at alle nye mennesker som udgangspunkt hadede mig. På den måde kunne jeg ikke blive skuffet, men kun positivt overrasket. På samme tidspunkt begyndte jeg at gå med en køkkenelastik omkring håndleddet, som jeg svirpede mig selv med, når selvhadet tog over. Jeg udviklede også en slags remse, jeg skulle sige til mig selv, før jeg måtte stå op, gå på toilettet eller for eksempel åbne en skabslåge. »Jeg bliver venner med mine gamle venner igen, min familie styrter ikke ned med et fly, vi får ikke kræft, jeg bliver tynd, og folk vil synes, jeg er pæn,« sagde jeg til mig selv igen og igen. Det tog overhånd, udmattede mig, og min psykolog mente, det var OCD. Senere fik jeg diagnosen skizotypi.
I gymnasiet svingede jeg mellem at føle mig rask og meget syg. Jeg var meget usikker, og det var, som om stemmen blev stærkere af det.
Den antipsykotiske medicin har Johanne Dyva Mellergaard til at tage på. Det ærgrer hende, men omvendt har medicinen hjulpet hende med at få stemmen i hovedet til at forsvinde.
I gymnasiet svingede jeg mellem at føle mig rask og meget syg. Jeg var meget usikker, og det var, som om stemmen blev stærkere af det. Den fortalte mig dagligt, hvor dum jeg var, hvor grim jeg var, og hvor lidt jeg fortjente at leve. Nogle gange havde jeg styrken til at sige den imod, men desværre har jeg aldrig fundet ord, der kunne stoppe den eller få den til at være sød. For mig er den ren ondskab.

I 2. g fik jeg et angstanfald over en stor opgave, mens jeg stod under bruseren. Jeg greb ud efter en skraber og gik helt impulsivt amok på mit lår. Det var ikke stemmen, der bad mig om det, men den kunne lide smerten og begyndte herfra ofte at sige »cut, cut, cut«.

I lang tid tilfredsstillede jeg den, men da den blev endnu ondere og sagde, at jeg skulle tage livet af mig selv, fortalte jeg min psykolog om stemmen. Min diagnose blev ændret til skizofreni. Det er svært, for der følger et stempel med den sygdom. Til gengæld får jeg en slags antipsykotisk medicin, som ser ud til at have fjernet stemmen. Det er et stort skridt, men jeg skal stadig øve mig i at tænke positivt om mig selv og turde stole på, at jeg ikke mister alt, hvad der er godt.

Jeg skærer ikke længere, men når trangen alligevel indimellem melder sig, smider jeg skraberen ud fra badeværelset og låser mig inde og tager et par dybe vejrtrækninger. Når jeg igen er klar til at komme ud, samler jeg skraberen op og sætter den tilbage på plads.
Før svirpede hun sig selv med en køkkenelastik, når tingene var svære. I dag lægger Johanne Dyva mellergaard make-up, og hun kan bruge flere timer foran spejlet.
Har du tanker om selvskade, så sig det højt, og kontakt for eksempel Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade. Der findes ligeledes en række tilbud til folk med selvmordstanker. Livslinjen tilbyder anonym rådgivning.
Selvskade
Unge mænd selvskader også, men vi hører sjældent om dem. Har du som mand gjort skade på dig selv for eksempel ved at slå, køre hasarderet, springe ud fra højder eller andet, så er du meget velkommen til at kontakte lcra@information.dk

--------------------

De medvirkende har deltaget i et medietræningskursus hos Information i samarbejde med Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade betalt af Trygfonden. Herigennem har den uafhængige redaktion fået kontakt til dem.
Fortalt til Lærke Cramon
Foto af Sarah Hartvigsen Juncker
Redaktør Mikkel Vuorela
Digital produktion Sarah Hartvigsen Juncker


11. januar 2020
Dagbladet Information