♬ INFORMATION På MUSIKSKOLE ♬
Drenge spiller guitar, piger synger.
Eller hvad?
Skal man tro statistikker, vælger drenge og piger typisk helt forskellige instrumenter, og valget får store betydninger for musikbranchen – fra pladeselskaberne til kanten af Orange Scene. Vi besøgte en musikskole for at høre, hvordan de unge ser på sagen
Tekst: Liva Johanne Ehler Molin
Foto: Sille Veilmark
Grafik: Line Høstrup/iBureauet
Lyd og digital fortælling: Alexander Sjöberg
Da 13-årige Rebecca Muusmann for første gang fik øje på en elbas, vidste hun med det samme, at det skulle være hendes instrument. Den hang på væggen i et musiklokale, hvor læreren var i gang med at fordele instrumenter mellem eleverne. Og den kaldte bare på hende.

Med det samme rakte hun hånden op og sagde: »Jeg vil gerne spille bas!« Og det har hun gjort lige siden.

Men statistisk set skulle hun ikke spille bas. For bas er et af de instrumenter, som det stadig langt overvejende er drenge, der spiller.

Særligt inden for rytmisk musik vælger drenge og piger meget forskelligt, og det spreder sig derfra og ud igennem hele branchen – helt til pladeselskaberne og kanten af Orange Scene. Så er der én ting, man kan sige om branchen, så er det, at den er fuld af mænd.

Og det er langt fra nyt. I 2011 konkluderede rapporten Kønsbalancen i rytmisk musik, at forholdet mellem mænd og kvinder er 80/20 på de fleste områder lige fra undervisere og studerende på musikkonservatoriet til beslutningstagere på pladeselskaber og medlemmer i rettighedsorganisationer som KODA og Gramex.

Forskellige brancheorganisationer er netop nu i gang med at lave en opfølgende rapport, der undersøger, hvilken udvikling der er sket siden 2011, og i løbet af efteråret vil de afholde en række arrangementer med fokus på diversitet i musikbranchen.
Grafik: Line Høstrup/iBureauet
En ting er statistik. Noget andet er, hvordan valg af instrument opfattes i virkeligheden. For at finde ud af, hvorfor nogle instrumenter hitter mere hos det ene køn end det andet, spurgte vi elleve musikskoleelever, hvad der har afgjort deres valg, og om der overhovedet findes noget som drenge- og pigeinstrumenter.
Rebecca Muusmann, 13 år
Elbas
– Hvor længe har du spillet elbas?
»Snart to år.«

– Hvilken slags musik kan du godt lide at spille?
»På elbas kan jeg godt lide at spille funk. Jeg spiller også tværfløjte, der er det både klassisk og rytmisk.«

– Hvorfor har du valgt at spille elbas?
»Elbas valgte jeg, da jeg var på jazz-camp. Jeg rakte hånden op og sagde, at jeg gerne ville spille bas. Jeg tror bare, det kaldte på mig. Tværfløjte spiller jeg, fordi jeg har gået på Steinerskole, hvor vi skulle vælge et instrument i fjerde klasse.«

»Det, jeg godt kan lide ved at spille elbas, er at få lov til at være bunden, hvor en tværfløjte er lidt mere som krymmel på lagkagen. Jeg synes, det er fedt at have to instrumenter og se musik på forskellige måder frem for kun at se det fra nede bagerst i et rytmisk band.«

»Det giver en speciel følelse, når man rører ved strengene på bassen. Jeg kan helt savne det, når jeg ikke har spillet. Jeg får tit vabler, men det er alligevel en fed følelse. Det føles bare som mit instrument.«

– Oplever du, at der er forskel på, hvilke instrumenter piger og drenge spiller?
»Der er mange, der siger 'wow, spiller du elbas, og du er en pige, det er da vildt'. Det er meget sjovt. Folk hører ikke så tit om piger, der spiller elbas. Heller ikke trommer eller andre rytmiske instrumenter, det er mest drenge. Jeg kender kun piger, der spiller tværfløjte.«

– Hvis du skulle spille et andet instrument, hvad skulle det så være?
»Guitar eller trommer, det er nogle fede instrumenter. Guitar minder om bas og så alligevel ikke, det kunne være sjovt at prøve. Og trommer, det er bare fordi, det er sejt. Man kan virkelig give den gas bag sådan et trommesæt.«

– Hvis du ser ti år ud i fremtiden, hvor kunne du så godt tænke dig at være i forhold til at spille musik?

»Jeg kunne godt tænke mig at blive ved med at spille, men jeg ved ikke lige på hvilket plan endnu. Bas vil jeg helt sikkert fortsætte med, den valgte på en eller anden måde mig i modsætning til tværfløjte.«
– Hvor længe har du spillet elbas?
»Snart to år.«

– Hvilken slags musik kan du godt lide at spille?
»På elbas kan jeg godt lide at spille funk. Jeg spiller også tværfløjte, der er det både klassisk og rytmisk.«

– Hvorfor har du valgt at spille elbas?
»Elbas valgte jeg, da jeg var på jazz-camp. Jeg rakte hånden op og sagde, at jeg gerne ville spille bas. Jeg tror bare, det kaldte på mig. Tværfløjte spiller jeg, fordi jeg har gået på Steinerskole, hvor vi skulle vælge et instrument i fjerde klasse.«

»Det, jeg godt kan lide ved at spille elbas, er at få lov til at være bunden, hvor en tværfløjte er lidt mere som krymmel på lagkagen. Jeg synes, det er fedt at have to instrumenter og se musik på forskellige måder frem for kun at se det fra nede bagerst i et rytmisk band.«

»Det giver en speciel følelse, når man rører ved strengene på bassen. Jeg kan helt savne det, når jeg ikke har spillet. Jeg får tit vabler, men det er alligevel en fed følelse. Det føles bare som mit instrument.«

– Oplever du, at der er forskel på, hvilke instrumenter piger og drenge spiller?
»Der er mange, der siger 'wow, spiller du elbas, og du er en pige, det er da vildt'. Det er meget sjovt. Folk hører ikke så tit om piger, der spiller elbas. Heller ikke trommer eller andre rytmiske instrumenter, det er mest drenge. Jeg kender kun piger, der spiller tværfløjte.«

– Hvis du skulle spille et andet instrument, hvad skulle det så være?
»Guitar eller trommer, det er nogle fede instrumenter. Guitar minder om bas og så alligevel ikke, det kunne være sjovt at prøve. Og trommer, det er bare fordi, det er sejt. Man kan virkelig give den gas bag sådan et trommesæt.«

– Hvis du ser ti år ud i fremtiden, hvor kunne du så godt tænke dig at være i forhold til at spille musik?

»Jeg kunne godt tænke mig at blive ved med at spille, men jeg ved ikke lige på hvilket plan endnu. Bas vil jeg helt sikkert fortsætte med, den valgte på en eller anden måde mig i modsætning til tværfløjte.«
Sebastian Baagøe Schmidt, 11 år
Althorn
– Hvor længe har du spillet althorn?
»Siden jeg var otte eller ni år gammel.«

– Hvilken slags musik kan du godt lide at spille?
»Noget, der ikke er alt for gammelt. Det kan for eksempel være filmmusik som The Simpson's eller noget musik, der er gang i, for eksempel Ghostbusters.«

– Hvorfor har du valgt at spille althorn?
»Jeg startede på et andet instrument, en minitrompet, men fordi mundstykket ikke passede til min mund, så blev jeg sat til at spille althorn, og så har jeg spillet på det i næsten to år.«

– Oplever du, at der er forskel på, hvilke instrumenter piger og drenge spiller?
»Jeg synes mest, det er drenge, der spiller horn. Måske hænger det bare sammen med, at drenge og mænds stemmer er lidt mørkere lige som større instrumenter. Så derfor tænker de, at det passer lidt mere med deres stemme.«

»Med trækbasun, der synes jeg, det er forholdsvis forskelligt, om det er drenge eller piger. Klaver, der er det jo fingrene, man bruger, så det kan både være drenge, der spiller meget videospil, for så er de jo vant til at trykke hurtigt på knapperne. Eller det kan være piger, der godt kan lide at bruge tiden på noget andet end bare at sidde og lave det samme hele tiden.«

– Er der noget instrument, du ikke vil spille, fordi det er mere for piger?
»Der vil jeg nok sige de der lyse, små fløjter. Blandt andet er jeg ikke vild med de toner, de laver, og så er det mest piger og kvinder, jeg ser spille på det.«

– Hvis du skulle spille et andet instrument, hvad skulle det så være?
»Måske klaver, fordi jeg har prøvet at spille forskellige klaverspil på Ipad, og der kan man få spillet noget rimelig sjovt noget.«

– Hvis du ser ti år ud i fremtiden, hvor kunne du så godt tænke dig at være i forhold til at spille musik?
»Det ved jeg ikke, for der er mange forskellige ting, jeg er god til. Så jeg ved ikke, om jeg er på toppen i musik og er fuldt i gang, eller om jeg laver noget andet.«
– Hvor længe har du spillet althorn?
»Siden jeg var otte eller ni år gammel.«

– Hvilken slags musik kan du godt lide at spille?
»Noget, der ikke er alt for gammelt. Det kan for eksempel være filmmusik som The Simpson's eller noget musik, der er gang i, for eksempel Ghostbusters.«

– Hvorfor har du valgt at spille althorn?
»Jeg startede på et andet instrument, en minitrompet, men fordi mundstykket ikke passede til min mund, så blev jeg sat til at spille althorn, og så har jeg spillet på det i næsten to år.«

– Oplever du, at der er forskel på, hvilke instrumenter piger og drenge spiller?
»Jeg synes mest, det er drenge, der spiller horn. Måske hænger det bare sammen med, at drenge og mænds stemmer er lidt mørkere lige som større instrumenter. Så derfor tænker de, at det passer lidt mere med deres stemme.«

»Med trækbasun, der synes jeg, det er forholdsvis forskelligt, om det er drenge eller piger. Klaver, der er det jo fingrene, man bruger, så det kan både være drenge, der spiller meget videospil, for så er de jo vant til at trykke hurtigt på knapperne. Eller det kan være piger, der godt kan lide at bruge tiden på noget andet end bare at sidde og lave det samme hele tiden.«

– Er der noget instrument, du ikke vil spille, fordi det er mere for piger?
»Der vil jeg nok sige de der lyse, små fløjter. Blandt andet er jeg ikke vild med de toner, de laver, og så er det mest piger og kvinder, jeg ser spille på det.«

– Hvis du skulle spille et andet instrument, hvad skulle det så være?
»Måske klaver, fordi jeg har prøvet at spille forskellige klaverspil på Ipad, og der kan man få spillet noget rimelig sjovt noget.«

– Hvis du ser ti år ud i fremtiden, hvor kunne du så godt tænke dig at være i forhold til at spille musik?
»Det ved jeg ikke, for der er mange forskellige ting, jeg er god til. Så jeg ved ikke, om jeg er på toppen i musik og er fuldt i gang, eller om jeg laver noget andet.«
Det starter i musikskolen
Grunden til den skæve kønsfordeling lægges allerede, når børnene samler deres første instrument op på musikskolen. Så for at komme nærmere spørgsmålet om, hvorfor børn vælger, som de gør, er Information taget på besøg på Odense Musikskole.

Det er der, vi møder Rebecca med elbassen, efter vi har slået os ned på musikskolens kontor, hvor børnene kigger forbi på vej til undervisning og fortæller om deres instrumenter.

Christiane Axelsen på 12 år kommer gående med sin fagot, der er næsten lige så høj som hende selv. Hun kan godt lide instrumentets mørke klang, fortæller hun og giver sig til at spille »Her kommer Pippi Langstrømpe« for os.

De børn, vi møder, spiller alle mulige forskellige instrumenter, men mange nikker genkendende til forestillingen om, at det primært er drengene, der sidder bag trommesættet, mens pigerne står forrest på scenen og synger.

Og det bekræftes af tal fra Danmarks Statistik, der viser at rytmiske instrumenter som elguitar, elbas og trommer er domineret af drenge, mens piger er i klart overtal på sang og klaver.
Christiane Most Axelsen, 12 år
Fagot
– Hvor længe har du spillet fagot?
»Tre et halvt år.«

– Hvilken slags musik kan du godt lide at spille?
»Jeg kan godt lide at spille klassisk, men også nogle gange nogle lidt mere poppede numre. Det kunne være Michael Jackson, One Direction og sådan nogle ting.«

– Hvorfor har du valgt at spille fagot?
»Lige inden jeg startede, var der en dag, hvor man kunne komme og prøve forskellige instrumenter. Jeg tænkte, at fagot var et rigtig fedt instrument. Det kunne jeg godt tænke mig at spille på.«

»Jeg kan godt lide, at instrumentet er ret stort. Da jeg begyndte, var jeg meget lav, der spillede jeg på fagotino, og den var også ret stor. Men det var også lyden, jeg godt kunne lide, den der mørke lyd. Jeg kan godt lide, at det ikke er alt for skingert.«

»Når jeg spiller, har jeg det rart. Det har også noget at gøre med lyden. Jeg kan føle mig godt tilpas på en eller anden måde. Jeg synes, det er en god følelse.«

– Oplever du, at der er forskel på, hvilke instrumenter drenge og piger og spiller?
»En lille smule. Der er flest piger på skolen, som spiller tværfløjte, men der er så også to drenge på hele skolen, mener jeg. Så der er lidt forskel. Med trompet er det sådan lidt blandet, men jeg vil sige, at der er flest drenge. Jeg tror ikke, der er så meget forskel i forhold til fagot.«

»Jeg tænker ikke, at der er nogle instrumenter, der er mere for drenge eller piger, jeg synes bare man kan spille, hvad man vil, og det skal man bare gøre, hvis man vil.«

– Hvis du skulle spille et andet instrument, hvad skulle det så være?
»Det ved jeg ikke. Altså jeg har spillet violin før i fem år, men det blev lidt langtrukkent i løbet af årene, så jeg ville gerne skifte instrument. Men måske trompet, det er også et fedt instrument.«

– Hvis du ser ti år ud i fremtiden, hvor kunne du så godt tænke dig at være i forhold til at spille musik?
»Det kommer an på, hvad jeg synes om at spille fagot om nogle år. Man kan ikke vide, hvordan man har det med det. Jeg tror stadig, at jeg vil spille som en fritidsinteresse, men jeg tror ikke, at det bliver mit job at være i et symfoniorkester eller sådan noget.«
– Hvor længe har du spillet fagot?
»Tre et halvt år.«

– Hvilken slags musik kan du godt lide at spille?
»Jeg kan godt lide at spille klassisk, men også nogle gange nogle lidt mere poppede numre. Det kunne være Michael Jackson, One Direction og sådan nogle ting.«

– Hvorfor har du valgt at spille fagot?
»Lige inden jeg startede, var der en dag, hvor man kunne komme og prøve forskellige instrumenter. Jeg tænkte, at fagot var et rigtig fedt instrument. Det kunne jeg godt tænke mig at spille på.«

»Jeg kan godt lide, at instrumentet er ret stort. Da jeg begyndte, var jeg meget lav, der spillede jeg på fagotino, og den var også ret stor. Men det var også lyden, jeg godt kunne lide, den der mørke lyd. Jeg kan godt lide, at det ikke er alt for skingert.«

»Når jeg spiller, har jeg det rart. Det har også noget at gøre med lyden. Jeg kan føle mig godt tilpas på en eller anden måde. Jeg synes, det er en god følelse.«

– Oplever du, at der er forskel på, hvilke instrumenter drenge og piger og spiller?
»En lille smule. Der er flest piger på skolen, som spiller tværfløjte, men der er så også to drenge på hele skolen, mener jeg. Så der er lidt forskel. Med trompet er det sådan lidt blandet, men jeg vil sige, at der er flest drenge. Jeg tror ikke, der er så meget forskel i forhold til fagot.«

»Jeg tænker ikke, at der er nogle instrumenter, der er mere for drenge eller piger, jeg synes bare man kan spille, hvad man vil, og det skal man bare gøre, hvis man vil.«

– Hvis du skulle spille et andet instrument, hvad skulle det så være?
»Det ved jeg ikke. Altså jeg har spillet violin før i fem år, men det blev lidt langtrukkent i løbet af årene, så jeg ville gerne skifte instrument. Men måske trompet, det er også et fedt instrument.«

– Hvis du ser ti år ud i fremtiden, hvor kunne du så godt tænke dig at være i forhold til at spille musik?
»Det kommer an på, hvad jeg synes om at spille fagot om nogle år. Man kan ikke vide, hvordan man har det med det. Jeg tror stadig, at jeg vil spille som en fritidsinteresse, men jeg tror ikke, at det bliver mit job at være i et symfoniorkester eller sådan noget.«
Kaspar Liam J. Tinley, 14 år
Violin
– Hvor længe har du spillet violin?
»Siden jeg var seks år gammel.«

– Hvilken slags musik kan du godt lide at spille?
»Lige nu fokuserer jeg på irsk polka, fordi min far er irer. Jeg spiller også klaver og guitar, det er mere rock og pop. På violinen er det mere klassisk.«

– Hvorfor har du valgt at spille violin?
»Hos min mormor var der et gammelt TV, hvor der en dag var klassisk koncert på fjernsynet. Jeg spurgte min mor, hvad det var for nogle instrumenter. Hun vidste allerede, at musik var noget, jeg ville vokse til at blive interesseret i, for jeg har gået og skrålet, siden jeg blev født.«

»Jeg synes, violin har en fin klang. Når jeg viser det til mine venner, siger de, det er kaos i ørerne, når jeg stemmer violinen, men når jeg begynder at spille, så lægger man mærke til, hvor fedt instrumentet er.«

– Oplever du, at der er forskel på, hvilke instrumenter piger og drenge spiller?

»Jeg føler, at musik er meget universelt. Det er ikke rigtig noget, der kan deles op. Jeg synes ikke, at der er forskel på, hvad de drenge og piger, jeg kender, spiller. Men jeg tænker, at der generelt er mange piger, der spiller de lettere blæseinstrumenter som for eksempel fløjte og klarinet, hvorimod de store fagotter og tubaer bliver spillet af drenge. Men det er jo kun, hvad der er typisk. Violin bliver typisk set som et instrument, piger spiller, men det er jo for alle.«

»Det er ikke, fordi at der er nogen, der peger folk ud for at være dreng og spille et bestemt instrument. Det er ikke noget, jeg er flov over, for jeg elsker at spille violin.«

– Hvis du skulle spille et andet instrument, hvad skulle det så være?
»Måske et blæseinstrument som klarinet eller trompet. Jeg synes, det er sjovt, at der er sådan et brag i musikken ved siden af det rolige, især i de klassiske sange, vi spiller.«

– Hvis du ser ti år ud i fremtiden, hvor kunne du så godt tænke dig at være i forhold til at spille musik?
»Mit ønske er at blive musiker og inspirere folk. Jeg skriver mine egne sange, men det er ikke noget, jeg har delt så meget med andre endnu.«
– Hvor længe har du spillet violin?
»Siden jeg var seks år gammel.«

– Hvilken slags musik kan du godt lide at spille?
»Lige nu fokuserer jeg på irsk polka, fordi min far er irer. Jeg spiller også klaver og guitar, det er mere rock og pop. På violinen er det mere klassisk.«

– Hvorfor har du valgt at spille violin?
»Hos min mormor var der et gammelt TV, hvor der en dag var klassisk koncert på fjernsynet. Jeg spurgte min mor, hvad det var for nogle instrumenter. Hun vidste allerede, at musik var noget, jeg ville vokse til at blive interesseret i, for jeg har gået og skrålet, siden jeg blev født.«

»Jeg synes, violin har en fin klang. Når jeg viser det til mine venner, siger de, det er kaos i ørerne, når jeg stemmer violinen, men når jeg begynder at spille, så lægger man mærke til, hvor fedt instrumentet er.«

– Oplever du, at der er forskel på, hvilke instrumenter piger og drenge spiller?

»Jeg føler, at musik er meget universelt. Det er ikke rigtig noget, der kan deles op. Jeg synes ikke, at der er forskel på, hvad de drenge og piger, jeg kender, spiller. Men jeg tænker, at der generelt er mange piger, der spiller de lettere blæseinstrumenter som for eksempel fløjte og klarinet, hvorimod de store fagotter og tubaer bliver spillet af drenge. Men det er jo kun, hvad der er typisk.Violin bliver typisk set som et instrument, piger spiller, men det er jo for alle.«

»Det er ikke, fordi at der er nogen, der peger folk ud for at være dreng og spille et bestemt instrument. Det er ikke noget, jeg er flov over, for jeg elsker at spille violin.«

– Hvis du skulle spille et andet instrument, hvad skulle det så være?
»Måske et blæseinstrument som klarinet eller trompet. Jeg synes, det er sjovt, at der er sådan et brag i musikken ved siden af det rolige, især i de klassiske sange, vi spiller.«

– Hvis du ser ti år ud i fremtiden, hvor kunne du så godt tænke dig at være i forhold til at spille musik?
»Mit ønske er at blive musiker og inspirere folk. Jeg skriver mine egne sange, men det er ikke noget, jeg har delt så meget med andre endnu.«
Ikke naturgivent
Men sådan behøver det ikke at være, mener Finn Holst, der er Ph.d. og cand.pæd. i musik ved DPU på Aarhus Universitet.

»Jeg tror ikke, at det bare er naturligt givet, at piger synger, og drenge spiller instrumenter,« siger han.

»Jeg tror, at børn ofte vælger ud fra de idoler, de identificerer sig med, og det, de ser i den kommercielle musik. Derfor må det være skolen eller musikskolens opgave at præsentere dem for en bredere virkelighed.«

Finn Holst har forsket i det, han kalder instrumentklasseprojekter, hvor man bruger lang tid på rotation, så børnene kan prøve flere instrumenter af, før de vælger. Projekterne er ikke rettet mod at udligne kønsforskelle, men det sker helt automatisk, at børnene vælger mere alsidigt, når de får lov til at afprøve forskellige instrumenter, fortæller Finn Holst.

Både drenge og piger vælger forskellige instrumenter, herunder også sang som instrument, men ikke med den med den skævhed, hvor drenge overvejende spiller og piger synger.
Ida Toke, 12 år
Trompet
Hvor længe har du spillet trompet?
»Halvandet år.«

Hvilken slags musik kan du godt lide at spille?
»Jeg kan godt lide at spille noget roligt. Jeg synes, at instrumentet er lidt vildt, men jeg kan godt lide at gøre det til noget lidt roligt. Det er en lidt voldsom lyd.«

Hvorfor har du valgt at spille trompet?
»På vores skole skal alle vælge tre instrumenter i femte klasse, som de godt kunne tænke sig at spille. Så vælger ens lærer ud fra, hvad man passer godt til. Jeg valgte trompet som mit første ønske, og så fik jeg det. Det var faktisk også lidt fordi min storesøster spiller trompet. Så havde jeg jo hørt hende spille, og det lød rigtig godt. Og så ville jeg også gerne ende sådan.«

»Jeg kan rigtig godt lide udfordring. Det er udfordrende, fordi der ikke er særlig mange greb på en trompet, men det meste bliver reguleret ved hjælp af munden. Det er lidt svært på de høje toner. Når jeg har lært noget nyt, bliver jeg glad, og jeg kan bare ikke vente med at se min lærer, sådan at jeg kan fortælle det.«

Oplever du, at der er forskel på, hvilke instrumenter piger og drenge spiller?
»Det er meget forskelligt fra person til person, men jeg synes ikke, at det er forskelligt, hvad piger og drenge spiller. Men jeg tror, at piger er lidt mere udviklet til at spille, i hvert fald på mit instrument.«

»Men jeg vil sige, at der er nogle instrumenter, der ligger mere til drenge og nogle, der ligger mere til piger. Selvfølgelig kan drenge godt spille tværfløjte, men det ligger lidt mere til piger.«

»Jeg kan se på folk, lige så snart jeg møder dem, hvilket instrument der ville passe til dem. Jeg kan bare se det i deres øjne og på den måde, de snakker, bevæger sig og er. For eksempel dig, du er sådan lidt rolig i det, men også lidt vild, så jeg tror, at du ville passe godt til en tværfløjte.«

Hvis du skulle spille et andet instrument, hvad skulle det så være?
»Klaver eller violin. Begge instrumenter har jeg spillet før.«

Hvis du ser ti år ud i fremtiden, hvor kunne du så godt tænke dig at være i forhold til at spille musik?
»Jeg vil gerne opnå noget stort med det og blive ved med at spille også om ti år. Jeg vil gerne være lærer og gå på konservatoriet.«
Hvor længe har du spillet trompet?
»Halvandet år.«

Hvilken slags musik kan du godt lide at spille?
»Jeg kan godt lide at spille noget roligt. Jeg synes, at instrumentet er lidt vildt, men jeg kan godt lide at gøre det til noget lidt roligt. Det er en lidt voldsom lyd.«

Hvorfor har du valgt at spille trompet?
»På vores skole skal alle vælge tre instrumenter i femte klasse, som de godt kunne tænke sig at spille. Så vælger ens lærer ud fra, hvad man passer godt til. Jeg valgte trompet som mit første ønske, og så fik jeg det. Det var faktisk også lidt fordi min storesøster spiller trompet. Så havde jeg jo hørt hende spille, og det lød rigtig godt. Og så ville jeg også gerne ende sådan.«

»Jeg kan rigtig godt lide udfordring. Det er udfordrende, fordi der ikke er særlig mange greb på en trompet, men det meste bliver reguleret ved hjælp af munden. Det er lidt svært på de høje toner. Når jeg har lært noget nyt, bliver jeg glad, og jeg kan bare ikke vente med at se min lærer, sådan at jeg kan fortælle det.«

Oplever du, at der er forskel på, hvilke instrumenter piger og drenge spiller?
»Det er meget forskelligt fra person til person, men jeg synes ikke, at det er forskelligt, hvad piger og drenge spiller. Men jeg tror, at piger er lidt mere udviklet til at spille, i hvert fald på mit instrument.«

»Men jeg vil sige, at der er nogle instrumenter, der ligger mere til drenge og nogle, der ligger mere til piger. Selvfølgelig kan drenge godt spille tværfløjte, men det ligger lidt mere til piger.«

»Jeg kan se på folk, lige så snart jeg møder dem, hvilket instrument der ville passe til dem. Jeg kan bare se det i deres øjne og på den måde, de snakker, bevæger sig og er. For eksempel dig, du er sådan lidt rolig i det, men også lidt vild, så jeg tror, at du ville passe godt til en tværfløjte.«

Hvis du skulle spille et andet instrument, hvad skulle det så være?
»Klaver eller violin. Begge instrumenter har jeg spillet før.«

Hvis du ser ti år ud i fremtiden, hvor kunne du så godt tænke dig at være i forhold til at spille musik?
»Jeg vil gerne opnå noget stort med det og blive ved med at spille også om ti år. Jeg vil gerne være lærer og gå på konservatoriet.«
Emma Pilgaard Christiansen, 20 år
Sang
– Hvor lang tid har du sunget?
»Jeg har sunget på musikskolen, siden jeg var 11 år gammel. Nu går jeg på MGK (Musikalsk Grundkursus, red.).«

– Hvilken slags musik kan du godt lide at synge?
»Jeg synger mest jazz. Jeg startede med klassisk, da jeg var helt lille, men jeg havde ikke disciplin nok. Senere begyndte jeg at få undervisning i rytmisk sang. Det er to vidt forskellige verdener.«

– Hvorfor har du valgt sang?
»Jeg startede egentlig med at spille klaver. Det kunne jeg rigtig godt lide, men det fangede mig ikke på samme måde som sang. Sang var lettere at gå til, syntes jeg på det tidspunkt. Jeg gik til kor, og jeg var vild med det. Der var ikke et fast vendepunkt, hvor jeg valgte sangen direkte, men det kom til mig med tiden.«

»Når jeg synger, er jeg meget anderledes, end som jeg sidder lige nu. Det føler jeg i hvert fald. Det er lige som om, det er to forskellige personer. Det lyder virkelig kliche det her, men det er det også lidt. Fordi jeg er en meget stille og tilbageholden person, men når jeg så synger, er det lige som om, der kommer noget andet ud af min stemme, et andet udtryk. Jeg kommer til at føle mig som noget, jeg ikke er, men som jeg gerne vil være. Og det er vel positivt.«

– Oplever du, at der er forskel på, hvilke instrumenter piger og drenge spiller?
»Der er en kæmpe forskel. På MGK er vi ca. tyve elever på den rytmiske linje, og vi er fem piger i alt, resten er drenge. Tre af pigerne er sangere og sangskrivere, og så er der to blæsere. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan.«

»Nogle gange kan det godt være svært som pige og samtidig også som forsanger at komme ind i alt det andet. Det er svært at være en del af det fede groove, de andre skaber, og de fede jams, når man bare sidder ved siden af. Og samtidig er man også af andet køn, og det er lidt sværere at gå til, tror jeg.«

– Hvis du skulle spille et andet instrument, hvad skulle det så være?
»Jeg er ved at lære at spille bas. Jeg synes, det er et mega fedt instrument, og jeg synes nogle gange, det kan være lidt kliche at sige, at man synger og spiller klaver. Der er bare de her kønsroller, som der ikke burde være.«

– Hvis du ser ti år ud i fremtiden, hvor kunne du så godt tænke dig at være i forhold til at spille musik?
»Jeg håber, at jeg inden for de næste to-tre år kommer på konservatoriet.«
– Hvor lang tid har du sunget?
»Jeg har sunget på musikskolen, siden jeg var 11 år gammel. Nu går jeg på MGK (Musikalsk Grundkursus, red.).«

– Hvilken slags musik kan du godt lide at synge?
»Jeg synger mest jazz. Jeg startede med klassisk, da jeg var helt lille, men jeg havde ikke disciplin nok. Senere begyndte jeg at få undervisning i rytmisk sang. Det er to vidt forskellige verdener.«

– Hvorfor har du valgt sang?
»Jeg startede egentlig med at spille klaver. Det kunne jeg rigtig godt lide, men det fangede mig ikke på samme måde som sang. Sang var lettere at gå til, syntes jeg på det tidspunkt. Jeg gik til kor, og jeg var vild med det. Der var ikke et fast vendepunkt, hvor jeg valgte sangen direkte, men det kom til mig med tiden.«

»Når jeg synger, er jeg meget anderledes, end som jeg sidder lige nu. Det føler jeg i hvert fald. Det er lige som om, det er to forskellige personer. Det lyder virkelig kliche det her, men det er det også lidt. Fordi jeg er en meget stille og tilbageholden person, men når jeg så synger, er det lige som om, der kommer noget andet ud af min stemme, et andet udtryk. Jeg kommer til at føle mig som noget, jeg ikke er, men som jeg gerne vil være. Og det er vel positivt.«

– Oplever du, at der er forskel på, hvilke instrumenter piger og drenge spiller?
»Der er en kæmpe forskel. På MGK er vi ca. tyve elever på den rytmiske linje, og vi er fem piger i alt, resten er drenge. Tre af pigerne er sangere og sangskrivere, og så er der to blæsere. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan.«

»Nogle gange kan det godt være svært som pige og samtidig også som forsanger at komme ind i alt det andet. Det er svært at være en del af det fede groove, de andre skaber, og de fede jams, når man bare sidder ved siden af. Og samtidig er man også af andet køn, og det er lidt sværere at gå til, tror jeg.«

– Hvis du skulle spille et andet instrument, hvad skulle det så være?
»Jeg er ved at lære at spille bas. Jeg synes, det er et mega fedt instrument, og jeg synes nogle gange, det kan være lidt kliche at sige, at man synger og spiller klaver. Der er bare de her kønsroller, som der ikke burde være.«

– Hvis du ser ti år ud i fremtiden, hvor kunne du så godt tænke dig at være i forhold til at spille musik?
»Jeg håber, at jeg inden for de næste to-tre år kommer på konservatoriet.«
Kønsstereotyper skal bekæmpes
Noget tyder på, at der er ved at komme større fokus på, hvordan man modvirker kønsstereotyper blandt børn, der spiller musik.

Kulturministeren nedsatte i marts måned en musikskoletænketank, der skal komme med forslag til, hvordan musikskolerne kan nå bredere ud og tackle udfordringer såsom »dalende elevtal og kønsstereotyper i børn og unges instrumentvalg«, som det lyder på kulturministeriets hjemmeside.

Lena Schnack Mertz, der er en del af tænketanken og desuden formand for Danske Musik- og Kulturskoleledere og leder af Faxe Musikskole, mener, at man skal være bevidst om, hvilke læringsrum der appellerer til drenge og piger.

»Jeg synes godt, at man kan prøve at skubbe lidt til de forestillinger, der er om, hvad drenge og piger spiller. Om de naturligt vælger noget forskelligt, eller om det er mere kulturelt betinget, kan være svært at afgøre, men det er vores opgave at sikre, at alle er blevet præsenteret for muligheden for at spille forskellige slags instrumenter.«

På Faxe Musikskole, hvor Lena Schnack Mertz er leder, motiverer de pigerne til at komme i gang med at spille instrumenter blandt andet gennem et særligt pigeprojekt, men også generelt ved at præsentere både drenge og piger for mange forskellige instrumenter.

»I nogle tilfælde kan det kan være en god ide at skabe særlige rum for piger og drenge, fordi musik kræver, at man åbner sig op og tør udtrykke sig og lave fejl. Og det kan være svært for nogle, især i teenagealderen, hvor der i forvejen er meget fokus på at passe ind og være god nok,« forklarer Lena Schnack Mertz.
Ulrikke Weeth, 10 år
Klaver
Hvor længe har du spillet klaver?
»Snart to år.«

Hvilken slags musik kan du godt lide at spille?
»Jeg kan bedst lide at spille noget, jeg kender, som jeg har hørt i radioen, i stedet for noget, som jeg ikke kender. Det er også lidt nemmere, for så ved man, hvordan melodien er, når man skal spille.«

Hvorfor har du valgt at spille klaver?
»Min veninde gik til klaver, og hun sagde, at det var sjovt. Så ville jeg gerne prøve det, og jeg syntes også, det var meget sjovt. Jeg kan godt lide, at man kan lære at spille nogle bestemte numre, det er lidt sejt at kunne sige, at man kan spille dem. Min mor og min far har også gået til klaver engang, så de kan hjælpe mig lidt nogle gange. Når jeg spiller, er jeg er glad – det føles meget godt.«

Oplever du, at der er forskel på, hvilke instrumenter piger og drenge spiller?
»Altså ikke sådan – lidt, eller … Jeg går til noget, der hedder black and white, og dér er der flest piger. Det er sammenspil, hvor alle spiller på klaver. Der er elleve piger og tre drenge.«

Er der noget instrument, du ikke kunne tænke dig at spille, fordi det er mere for drenge?
»Nej, altså ikke af den grund, men der er nogle ting, jeg ikke helt gider spille, men ikke på grund af det.«

Hvis du skulle spille et andet instrument, hvad skulle det så være?
»Det ved jeg ikke helt. Jeg kan bedst lide bare at spille klaver. Man kan jo altid godt lære mere, men jeg tror ikke, at jeg vil gå til mere.«

Hvis du ser ti år frem i tiden, hvor kunne du så godt tænke dig at være i forhold til at spille musik?
»Jeg vil gerne stadigvæk kunne spille klaver, sådan at jeg ikke helt har glemt det. Men jeg vil ikke være kendt for det.«
Hvor længe har du spillet klaver?
»Snart to år.«

Hvilken slags musik kan du godt lide at spille?
»Jeg kan bedst lide at spille noget, jeg kender, som jeg har hørt i radioen, i stedet for noget, som jeg ikke kender. Det er også lidt nemmere, for så ved man, hvordan melodien er, når man skal spille.«

Hvorfor har du valgt at spille klaver?
»Min veninde gik til klaver, og hun sagde, at det var sjovt. Så ville jeg gerne prøve det, og jeg syntes også, det var meget sjovt. Jeg kan godt lide, at man kan lære at spille nogle bestemte numre, det er lidt sejt at kunne sige, at man kan spille dem. Min mor og min far har også gået til klaver engang, så de kan hjælpe mig lidt nogle gange. Når jeg spiller, er jeg er glad – det føles meget godt.«

Oplever du, at der er forskel på, hvilke instrumenter piger og drenge spiller?
»Altså ikke sådan – lidt, eller … Jeg går til noget, der hedder black and white, og dér er der flest piger. Det er sammenspil, hvor alle spiller på klaver. Der er elleve piger og tre drenge.«

Er der noget instrument, du ikke kunne tænke dig at spille, fordi det er mere for drenge?
»Nej, altså ikke af den grund, men der er nogle ting, jeg ikke helt gider spille, men ikke på grund af det.«

Hvis du skulle spille et andet instrument, hvad skulle det så være?
»Det ved jeg ikke helt. Jeg kan bedst lide bare at spille klaver. Man kan jo altid godt lære mere, men jeg tror ikke, at jeg vil gå til mere.«

Hvis du ser ti år frem i tiden, hvor kunne du så godt tænke dig at være i forhold til at spille musik?
»Jeg vil gerne stadigvæk kunne spille klaver, sådan at jeg ikke helt har glemt det. Men jeg vil ikke være kendt for det.«
Julie Kruse, 12 år
Violin
– Hvor længe har du spillet violin?
»Syv år.«

Hvilken slags musik kan du godt lide at spille?
»Klassisk musik. Jeg kan godt lide, at det er roligt.«

Hvorfor har du valgt at spille violin?
»Jeg så en pige i et talentshow, som var rigtig god til at spille violin, og så ville jeg gerne starte til det. Jeg syntes det var flot, det hun spillede, og at hun kunne så meget på sin violin.«

»Jeg kan godt lide, at der ikke er så mange, der spiller violin. Så kan man lige skille sig lidt ud, når man for eksempel har lært en ny sang på violin.«

»Jeg synes, jeg har en god fornemmelse i min krop, når jeg har spillet, og jeg har det godt. Nogle gange kan det godt gøre ondt i fingrene, hvis man spiller i lang tid, og det gør jeg nogle gange. Så slapper jeg bare af i mine fingre bagefter, og så går det over igen.«

Oplever du, at der er forskel på, hvilke instrumenter piger og drenge spiller?
»Ja, der er flest drenge, der spiller på de rytmiske instrumenter; trommer, elbas og guitar. Der er ikke lige så mange drenge, der spiller klassiske instrumenter. Jeg tror, det er fordi, at der er mange drenge, der tænker, at det er sådan noget tøse-noget at spille på violin. Piger de kan bare det der med klassisk, og drenge de tænker, at de hellere vil spille trommer end violin. Der er også mange drenge, der ikke er så gode til at koncentrere sig.«

Hvis du skulle spille et andet instrument, hvad skulle det så være?
»Klaver. Jeg kunne forestille mig, at det var sjovt at spille, og det ville udfordre mig lidt. Jeg kan godt lide at blive udfordret.«

Hvis du ser ti år ud i fremtiden, hvor kunne du så godt tænke dig at være i forhold til at spille musik?
»Jeg tror gerne, at jeg vil blive ved med at spille violin, men jeg ved ikke, om jeg vil på konservatoriet og sådan noget. Det er bare for sjov jeg spiller.«
– Hvor længe har du spillet violin?
»Syv år.«

Hvilken slags musik kan du godt lide at spille?
»Klassisk musik. Jeg kan godt lide, at det er roligt.«

Hvorfor har du valgt at spille violin?
»Jeg så en pige i et talentshow, som var rigtig god til at spille violin, og så ville jeg gerne starte til det. Jeg syntes det var flot, det hun spillede, og at hun kunne så meget på sin violin.«

»Jeg kan godt lide, at der ikke er så mange, der spiller violin. Så kan man lige skille sig lidt ud, når man for eksempel har lært en ny sang på violin.«

»Jeg synes, jeg har en god fornemmelse i min krop, når jeg har spillet, og jeg har det godt. Nogle gange kan det godt gøre ondt i fingrene, hvis man spiller i lang tid, og det gør jeg nogle gange. Så slapper jeg bare af i mine fingre bagefter, og så går det over igen.«

Oplever du, at der er forskel på, hvilke instrumenter piger og drenge spiller?
»Ja, der er flest drenge, der spiller på de rytmiske instrumenter; trommer, elbas og guitar. Der er ikke lige så mange drenge, der spiller klassiske instrumenter. Jeg tror, det er fordi, at der er mange drenge, der tænker, at det er sådan noget tøse-noget at spille på violin. Piger de kan bare det der med klassisk, og drenge de tænker, at de hellere vil spille trommer end violin. Der er også mange drenge, der ikke er så gode til at koncentrere sig.«

Hvis du skulle spille et andet instrument, hvad skulle det så være?
»Klaver. Jeg kunne forestille mig, at det var sjovt at spille, og det ville udfordre mig lidt. Jeg kan godt lide at blive udfordret.«

Hvis du ser ti år ud i fremtiden, hvor kunne du så godt tænke dig at være i forhold til at spille musik?
»Jeg tror gerne, at jeg vil blive ved med at spille violin, men jeg ved ikke, om jeg vil på konservatoriet og sådan noget. Det er bare for sjov jeg spiller.«
Estrid Emilie Bang Brandslund, 8 år
Guitar
– Hvor længe har du spillet guitar?
»Ikke så lang tid. Et halvt år.«

– Hvilken slags musik kan du godt lide at spille?
»Der er en sang, der hedder »Cowboy«, som jeg godt kan lide at spille. Jeg kan godt lide, at den bare går så hurtigt, og den lyder virkelig godt.«

– Hvorfor har du valgt at spille guitar?
»Fordi jeg har en guitar derhjemme, og så tænkte jeg bare, at når jeg bliver stor nok til at spille, så i stedet for at låne en guitar, kan jeg jo spille på den.«

»Jeg kan godt lide, at man lærer alt muligt nyt og nogle nye noder og sådan noget. Næste gang jeg kommer til guitar, skal jeg spille en sang, og så bagefter skal jeg spille den sammen med min lærer. Så lyder det rigtig godt, når vi spiller sammen. Han er en sjov lærer. Han har sagt, at når jeg kommer hjem, skal jeg lære far at spille på guitar. Så skal det koste tyve kroner, og så skal vi dele dem.«

»Det er sjovt at spille. Jeg kan godt lide at høre, hvor godt det lyder.«

– Oplever du, at der er forskel på, hvilke instrumenter piger og drenge spiller?
»Ja, det kan være drenge hellere vil spille på trompet og trommer og sådan noget. For piger er det mere guitar og klaver. Det er, fordi piger godt plejer at kunne lide noget, der bare er nemt at spille på. Drengene, de kan mere lide udfordrende ting.«

– Er det nemmere at spille guitar end trommer, tror du?
»Ja.«

– Er der noget instrument, du ikke kunne tænke dig at spille, fordi det er mere for drenge?
»Jeg vil ikke så gerne spille violin, fordi så skal man have en ting oppe på skulderen, og tit har jeg rigtig ondt i skulderen.«

– Hvis du skulle spille et andet instrument, hvad skulle det så være?
»Klaver, fordi det lyder så godt.«

– Hvis du ser ti år ud i fremtiden, hvor kunne du så godt tænke dig at være i forhold til at spille musik?
»Det ved jeg ikke. Jeg vil gerne blive ved med at spille guitar, fordi jeg synes, det er rigtig sjovt.«
– Hvor længe har du spillet guitar?
»Ikke så lang tid. Et halvt år.«

– Hvilken slags musik kan du godt lide at spille?
»Der er en sang, der hedder »Cowboy«, som jeg godt kan lide at spille. Jeg kan godt lide, at den bare går så hurtigt, og den lyder virkelig godt.«

– Hvorfor har du valgt at spille guitar?
»Fordi jeg har en guitar derhjemme, og så tænkte jeg bare, at når jeg bliver stor nok til at spille, så i stedet for at låne en guitar, kan jeg jo spille på den.«

»Jeg kan godt lide, at man lærer alt muligt nyt og nogle nye noder og sådan noget. Næste gang jeg kommer til guitar, skal jeg spille en sang, og så bagefter skal jeg spille den sammen med min lærer. Så lyder det rigtig godt, når vi spiller sammen. Han er en sjov lærer. Han har sagt, at når jeg kommer hjem, skal jeg lære far at spille på guitar. Så skal det koste tyve kroner, og så skal vi dele dem.«

»Det er sjovt at spille. Jeg kan godt lide at høre, hvor godt det lyder.«

– Oplever du, at der er forskel på, hvilke instrumenter piger og drenge spiller?
»Ja, det kan være drenge hellere vil spille på trompet og trommer og sådan noget. For piger er det mere guitar og klaver. Det er, fordi piger godt plejer at kunne lide noget, der bare er nemt at spille på. Drengene, de kan mere lide udfordrende ting.«

– Er det nemmere at spille guitar end trommer, tror du?
»Ja.«

– Er der noget instrument, du ikke kunne tænke dig at spille, fordi det er mere for drenge?
»Jeg vil ikke så gerne spille violin, fordi så skal man have en ting oppe på skulderen, og tit har jeg rigtig ondt i skulderen.«

– Hvis du skulle spille et andet instrument, hvad skulle det så være?
»Klaver, fordi det lyder så godt.«

– Hvis du ser ti år ud i fremtiden, hvor kunne du så godt tænke dig at være i forhold til at spille musik?
»Det ved jeg ikke. Jeg vil gerne blive ved med at spille guitar, fordi jeg synes, det er rigtig sjovt.«
Pop-pilot og JazzCamp for piger
Også uden for musikskolen er der kommet flere initiativer for de musikinteresserede piger. I vinterferien er der 'JazzCamp for piger', og netop i denne uge er piger i alderen 13-16 år samlet på musiklejren 'Pop-pilot', hvor de bliver coachet i at skrive sange og spille instrumenter.

Sanger og sangskriver Marianne van Toornburg var en af initiativtagerne, da Pop-pilot startede i 2012. Hun mener, at de særlige læringsrum for piger kan fungere som en affyringsrampe, der kan give pigerne blod på tanden.

»Jeg tror nogle gange, at man bliver nødt til at provokere de rum frem, som ikke lige er opstået af sig selv. Et ønskescenarie ville selvfølgelig være, at det ikke var nødvendigt, men når man ser sig omkring, synes jeg bare, det ser ud til, at det er nødvendigt,« siger Marianne van Toornburg.

Det var netop på en af disse pigecamps, at Rebecca Muusmann for første gang lagde mærke til elbassen, der hang på væggen og kaldte på hende.

»Jeg tænkte slet ikke over, at det er et instrument, som flest drenge spiller, for der var jo kun piger på campen,« fortæller hun. »Jeg tror man kan åbne sig lidt mere op, når der kun er piger, man slapper mere af.«
Isak Breunig, 12 år
Cello
– Hvor længe har du spillet cello?
»Snart tre år.«

– Hvilken slags musik kan du godt lide at spille?
»Der er meget forskelligt musik, jeg kan lide, men jeg kan bedst lide at spille noget klassisk. Jeg kan også rigtig godt lide The Beatles og musik fra den tid.«

– Hvorfor har du valgt at spille cello?
»Faktisk ville jeg have startet til klaver, men så fordi der var så lang venteliste, kiggede vi på nogle andre instrumenter. Ved cello var der to måneders gratis prøvetid. Jeg prøvede det, og så syntes jeg bare, det var så sjovt, så derfor er jeg blevet ved med det.«

»Jeg kan godt lide, at det ikke er et instrument, der er så mange, der går til. Hvis folk hører, at jeg spiller musik, så går de ikke ud fra, at jeg spiller cello, men at jeg måske spiller klaver eller guitar.«

– Oplever du, at der er forskel på, hvilke instrumenter piger og drenge spiller?
»Piger spiller mest guitar eller klaver. For drenge er det måske guitar, klaver, cello eller bas. Jeg tænker ikke, at der er pige- eller drengeinstrumenter, for på min skole er det meget piger og drenge, der spiller de samme instrumenter. Jeg er den eneste på min skole, der spiller cello, men der er mange, der spiller klaver.«

– Hvis du skulle spille et andet instrument, hvad skulle det så være?
»Jeg kunne godt tænke mig at spille slagtøj eller fagot. Jeg kan rigtig godt lide lyden af fagot, det er det blæseinstrument, jeg bedst kan lide. Og slagtøj, det er fordi, jeg synes, det er ret sejt, at man bare kan slå på alt muligt forskelligt, og at det så får en lyd.«

– Hvis du ser ti år ud i fremtiden, hvor kunne du så godt tænke dig at være i forhold til at spille musik?
»Jeg kan rigtig godt lide filmmusik, så jeg synes, det kunne være rigtig sjovt at spille til film. Jeg kan godt lide, at musikken ligesom bare er der, man lægger ikke så meget mærke til den i film. Men det er meget mærkeligt at se en film uden musik, fordi musikken er med til at give en god eller dårlig eller mystisk stemning.«
– Hvor længe har du spillet cello?
»Snart tre år.«

– Hvilken slags musik kan du godt lide at spille?
»Der er meget forskelligt musik, jeg kan lide, men jeg kan bedst lide at spille noget klassisk. Jeg kan også rigtig godt lide The Beatles og musik fra den tid.«

– Hvorfor har du valgt at spille cello?
»Faktisk ville jeg have startet til klaver, men så fordi der var så lang venteliste, kiggede vi på nogle andre instrumenter. Ved cello var der to måneders gratis prøvetid. Jeg prøvede det, og så syntes jeg bare, det var så sjovt, så derfor er jeg blevet ved med det.«

»Jeg kan godt lide, at det ikke er et instrument, der er så mange, der går til. Hvis folk hører, at jeg spiller musik, så går de ikke ud fra, at jeg spiller cello, men at jeg måske spiller klaver eller guitar.«

– Oplever du, at der er forskel på, hvilke instrumenter piger og drenge spiller?
»Piger spiller mest guitar eller klaver. For drenge er det måske guitar, klaver, cello eller bas. Jeg tænker ikke, at der er pige- eller drengeinstrumenter, for på min skole er det meget piger og drenge, der spiller de samme instrumenter. Jeg er den eneste på min skole, der spiller cello, men der er mange, der spiller klaver.«

– Hvis du skulle spille et andet instrument, hvad skulle det så være?
»Jeg kunne godt tænke mig at spille slagtøj eller fagot. Jeg kan rigtig godt lide lyden af fagot, det er det blæseinstrument, jeg bedst kan lide. Og slagtøj, det er fordi, jeg synes, det er ret sejt, at man bare kan slå på alt muligt forskelligt, og at det så får en lyd.«

– Hvis du ser ti år ud i fremtiden, hvor kunne du så godt tænke dig at være i forhold til at spille musik?
»Jeg kan rigtig godt lide filmmusik, så jeg synes, det kunne være rigtig sjovt at spille til film. Jeg kan godt lide, at musikken ligesom bare er der, man lægger ikke så meget mærke til den i film. Men det er meget mærkeligt at se en film uden musik, fordi musikken er med til at give en god eller dårlig eller mystisk stemning.«
Andreas Søren Jakobsen, 17 år
Elguitar
Hvor længe har du spillet elguitar?
»To år. Jeg har også spillet klaver siden tredje klasse.«

Hvilken slags musik kan du godt lide at spille?
»Blues, jazz eller rock. Det kommer an på, hvad jeg lige føler for.«

Hvorfor har du valgt at spille elguitar?
»På efterskolen var der et valgfag, der hed 'guitar for begyndere'. Jeg tænkte, at jeg gerne ville lære en nyt instrument. Det åbnede nogle døre til at kunne spille noget helt andet og nyt musik, som man ikke kan spille på klaveret. Det er et helt nyt system, og det kræver andre teknikker. Du kan få andre klange og lyde frem med en guitar. Den kan få noget knas på og lyde vildt rocket, samtidig med at den kan have en swing-agtig feel. Når man improviserer, og det gør jeg meget, så er man lige som selv herre over, hvordan man vil have ens lydbillede til at være.«

Oplever du, at der er forskel på, hvilke instrumenter piger og drenge spiller?
»Ja, jeg er lige startet på gymnasiet i en musikklasse, og alle drenge uden undtagelse spiller guitar. De fleste piger synger eller spiller klaver. Og det er meget atypisk for drenge at synge, desværre, for det kan lyde helt vildt fedt.«

»I forhold til guitar, så tror jeg, det hænger sammen med, at mange unge drenge synes, at guitar er et fedt instrument. I meget af den musik man hører i den alder, har elektrisk guitar en ledende rolle. Så vil man gerne lære at spille den musik, man lytter til.«

»Jeg tror bare, det ligger mere naturligt til piger at gøre nogle andre ting end drenge, men det skal ikke være sådan, at man siger: jeg vil ikke spille et bestemt instrument, fordi jeg er en dreng. Jeg ville ikke selv tænke over, om et instrument er mest for drenge eller piger, jeg ville bare kaste mig ud i det.«

Hvis du skulle spille et andet instrument, hvad skulle det så være?
»Saxofon. Det har jeg altid været kæmpe fan af. Det har en fed klang og en fed lyd. Og så ser det også bare fedt ud.«

– Hvis du ser ti år ud i fremtiden, hvor kunne du så godt tænke dig at være i forhold til at spille musik?
»Jeg vil helt sikkert stadig spille musik. Jeg har også overvejet musikkonservatoriet, men det kommer an på, om jeg bliver ved med at brænde helt vildt for det, for ellers får jeg ikke øvet nok til, at det kan lade sig gøre.«
Hvor længe har du spillet elguitar?
»To år. Jeg har også spillet klaver siden tredje klasse.«

Hvilken slags musik kan du godt lide at spille?
»Blues, jazz eller rock. Det kommer an på, hvad jeg lige føler for.«

Hvorfor har du valgt at spille elguitar?
»På efterskolen var der et valgfag, der hed 'guitar for begyndere'. Jeg tænkte, at jeg gerne ville lære en nyt instrument. Det åbnede nogle døre til at kunne spille noget helt andet og nyt musik, som man ikke kan spille på klaveret. Det er et helt nyt system, og det kræver andre teknikker. Du kan få andre klange og lyde frem med en guitar. Den kan få noget knas på og lyde vildt rocket, samtidig med at den kan have en swing-agtig feel. Når man improviserer, og det gør jeg meget, så er man lige som selv herre over, hvordan man vil have ens lydbillede til at være.«

Oplever du, at der er forskel på, hvilke instrumenter piger og drenge spiller?
»Ja, jeg er lige startet på gymnasiet i en musikklasse, og alle drenge uden undtagelse spiller guitar. De fleste piger synger eller spiller klaver. Og det er meget atypisk for drenge at synge, desværre, for det kan lyde helt vildt fedt.«

»I forhold til guitar, så tror jeg, det hænger sammen med, at mange unge drenge synes, at guitar er et fedt instrument. I meget af den musik man hører i den alder, har elektrisk guitar en ledende rolle. Så vil man gerne lære at spille den musik, man lytter til.«

»Jeg tror bare, det ligger mere naturligt til piger at gøre nogle andre ting end drenge, men det skal ikke være sådan, at man siger: jeg vil ikke spille et bestemt instrument, fordi jeg er en dreng. Jeg ville ikke selv tænke over, om et instrument er mest for drenge eller piger, jeg ville bare kaste mig ud i det.«

Hvis du skulle spille et andet instrument, hvad skulle det så være?
»Saxofon. Det har jeg altid været kæmpe fan af. Det har en fed klang og en fed lyd. Og så ser det også bare fedt ud.«

– Hvis du ser ti år ud i fremtiden, hvor kunne du så godt tænke dig at være i forhold til at spille musik?
»Jeg vil helt sikkert stadig spille musik. Jeg har også overvejet musikkonservatoriet, men det kommer an på, om jeg bliver ved med at brænde helt vildt for det, for ellers får jeg ikke øvet nok til, at det kan lade sig gøre.«
Fakta: Mændene sidder på musikken
72 procent af de studerende og 90 procent af underviserne på de danske musikkonservatorier er mænd.

22 procent af de kvindelige studerende på konservatorierne spiller et instrument, for mandlige studerende er tallet 96 procent.

82 procent af KODAs medlemmer er mænd, og mandlige medlemmer modtager 88 procent af de samlede rettighedsmidler.

Spillesteder har 72 procent mænd i bestyrelserne og 81 procent mænd blandt organisationernes øvrige beslutningstagere.

Pladeselskabernes beslutningstagere består af 85 procent mænd.

Kilde: Rapporten Kønsbalancen i rytmisk musik fra 2011
Tekst: Liva Johanne Ehler Molin
Foto: Sille Veilmark
Grafik: Line Høstrup/iBureauet

Redaktør: Johanne Pontoppidan Tuxen
Lyd og digital fortælling: Alexander Sjöberg

© Dagbladet Information
Publiceret 21. oktober 2016
En måneds gratis Information digital + papiravisen fredag og lørdag
jens peter hansen

Og hvad spiller så Ahmed og Zainab ???

Søren Kristensen

Det forekommer mig at bassister ofte er tykke. Hvis der er noget om det kunne det hænge sammen med at strengene på en bas også er tykke og derved indbyder til et slægtskab. Hvis, altså der er noget om det? Det kan også hænge sammen med at bassister ofte supplerer med en akustisk bas og så er det jo en fordel at man ikke er selv er for klejn, når man skal transportere sit instrument fra A til B. På den baggrund har det altid fascineret mig når piger vælger bassen, især hvis de ikke er særligt store.

Niels Duus Nielsen

Søren Kristensen, prøv at se Fellinis "Orkesterprøven", som giver en glimrende indføring i, hvilke typer mennesker der spiller på hvilke typer instrumenter. Fx er messingblæsere ofte store stærke mænd, der kan tåle mange øl, fordi man bliver tør i munden af hele tiden at blæse i hornet. Mens violinister ofte er små sirlige mænd og kvinder, da en violin ikke er så tung at løfte. Og sådan er det hele vejen igennem.

https://www.youtube.com/watch?v=V9jABspDc_0

Flemming Berger, Søren Kristensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Piger spiller blokfløjte, selvfølgelig. det er sådan et artigt instrument. Det kan nemt udvikle sig til tværfløjte, men ikke fagot, det er for maskulint.

Når det bliver sådan, at man skal til at give koncerter mm. ja så kan drengene altså godt finde ud ag stå oppe foran og synge halsen ud foran et skrigende publikum. Mens de piger, og de kvinder, der er med på scenen, som regel må finde sig i at være staffage, backupsingers og juhu-piger. Også selvom de meget bedre sangere end de drenge, der synger...

Morten Balling

Summa 23.687 kvinder/piger mod 20.182 mænd/drenge...

Ser man på top 10 af mest downloadede albums på iTunes er der 5 med en kvindelig forsanger...

"Kønsstereotyper skal bekæmpes"? :)

Fine billeder! Der er håb i horisonten.

Spændende artikel med gode interviews - både med musikskoleeleverne og "eksperterne". Jeg undrer mig over følgende i faktaboksen:
22 procent af de kvindelige studerende på konservatorierne spiller et instrument, for mandlige studerende er tallet 96 procent.
Som man kan se af selve rapporten, gælder det kun de RYTMISKE linjer/konservatorier. Hele det klassiske område er ikke med. Rimelig vigtig skelnen, synes jeg. Måske er det store problem, at der uddannes så få rytmiske mandlige sangere - nemlig 4 %? Hvis man hørte nogle flere veluddannede, professionelle mandlige sangere på den rytmiske scene, var der nok også flere unge drenge, der turde gribe en mikrofon og synge henover elbassen - som gode, gamle McCartney!

Så fik vi det slået fast endnu engang: Ja, der ér forskel på hanner og hunner - også hos menneskeracen. Og ja, det kommer til udtryk i alle spekter af livet - dermed også ved valg af karrierer og fritidsinteresse.

Har vi mon fanget en forskel vi kan leve godt og ukompliceret med, eller er det en fejl, der skal bekæmpes og konsekvent rettes ind, til søjlerne i statistikken viser vi er ens?

Spekter = aspekter (min a-taste er dum)