Drømmen om at bo bag mur og hegn er kommet til Skandinavien

I årtier har indhegnede boligområder mest været kendt fra Sydafrika og USA, hvor uligheden og kriminaliteten er tårnhøj. Men lige ovre i den svenske velfærdsstat skyder de såkaldte gated communities allerede op

Drømmen om at bo bag mur og hegn er kommet til Skandinavien

I årtier har indhegnede boligområder mest været kendt fra Sydafrika og USA, hvor uligheden og kriminaliteten er tårnhøj. Men lige ovre i den svenske velfærdsstat skyder de såkaldte gated communities allerede op
Af Lasse Skou Andersen og Niels Anton Heilskov
Foto: Sille Veilmark
Store bunker af sten og sand tårner sig op ved Vikaresøens bred. Mikael Eliasson, en 47 år gammel og to meter høj iværksætter, er iført et glimtende Texas-bælte og skindstøvler, der sammen med hans store pickup-truck afslører en særlig forkærlighed for det amerikanske. Han kaster et blik ud over det træbeklædte smålandske landskab og skisportsstedet Isaberg, der troner på den anden side af vandet.

Så griber han sin mobiltelefon fra lommen, klikker den ind i det, der ligner et par hvide dykkerbriller, og fører den op til øjnene. Og ser gennem den ind i en stor, lys lejlighed med samtalekøkken, designerstole og champagnekøler. Ind i sin drøm og sit livsværk: Strandudden.

Et projekt, der skal omdanne den gamle industrigrund på 20 hektar til et luksusbolig-område med omkring 150 lejligheder i størrelsesordenen 150 til 800 kvadratmeter. Som skal have egen tennisbane, orangeri, lystbådehavn – og endda en helikopter-landingsplads. Og være selvforsynende med el og varme.

Lige nu er det stadig bare virtual reality. De første 18 lejligheder skal efter planen først stå færdige inden udgangen af 2017. Men én ting er allerede på plads: Stenmuren, der strækker sig hele vejen rundt om grunden og adskiller Strandudden fra det omkringliggende samfund. Og som tydeligt markerer, at en kontroversiel livsform er ved at vinde fodfæste i Skandinavien. Velkommen til et gated community – midt i den svenske velfærdsstat.

Gated communities er velkendte fænomener i lande som Sydafrika og USA, hvor social ulighed og høje kriminalitetsrater siden 70'erne har fået folk fra middelklassen og opad til at forskanse sig bag mur og hegn. Nogle gange med bevæbnede vagter ved porten.

Sådanne aflåste enklaver står i skarp kontrast til de værdier, Skandinaviens velfærdsstater er bygget op omkring. I Sverige var det i slutningen af 1920'erne socialdemokraten Per Albin Hansson, der formulerede sin vision om Folkhemmet: Idéen om, at det traditionelle klassesamfund skulle erstattes af et samfund præget af lighed og gensidig forståelse. At det svenske samfund skulle være som én stor familie, med en velfærdsstat med socialt sikkerhedsnet. Og med allemandsret til at færdes i naturen – også når den er privatejet.

Per Albin Hansson var svensk statsminister fra 1932-1936 og 1936-1946. Han formulerede visionen om Folkhemmet i slutningen af 20’erne. Foto: Wikimedia Commons, Public Domain
Blandt forskere har det været en almindelig antagelse, at netop de veludbyggede velfærdsstater er forklaringen på, hvorfor gated communities ikke er udbredte i Europa og særligt Skandinavien. Velfærdsstaterne har skabt en verdenshistorisk høj grad af lighed og tryghed. Og derved minimeret de problemer, der andre steder i verden får folk til at rejse mure og hegn.

Men noget har ændret sig. Flere indhegnede boligområder skyder i disse år op i Sverige. Først kom Victoria Park i det vestlige Malmö. Boligkomplekset på 395 lejligheder blev ved indvielsen i 2009 kaldt et gated community af den svenske presse.

Nu opføres yderligere to: Poppel Park i Kungsbacka ved Göteborg og Strandudden i Gnosjö.

Og i sidste uge kom så nyheden om den – måske – første danske pendant. Pandora-milliardær René Sindlev investerer 700 mio. kr. i at opføre et gated community-inspireret boligområde i Trylleskov Strand ved Solrød.

Spørgsmålet er, om de nye byggerier er undtagelserne, der bekræfter reglen om det trygge og lige Skandinavien. Eller om de er symptomer på et mere grundlæggende skred.
Det handler om at være tryg
Til venstre for Mikael Eliasson skvulper små bølger op på sandstranden. Til hans højre tårner Stranduddens sandfarvede stenmur sig op. Ovre ved indkørslen er muren kun 1,50 meter, men her, ned mod stranden, er den betydeligt højere. Selv Mikael Eliasson kan ikke se henover den.

Den svenske lovgivning giver som udgangspunkt offentligheden adgang til søbredden. Og Mikael Eliasson har også efterladt en del af grundens strandareal frit som offentlig badestrand. Endnu er der fri adgang herfra til resten af området, men når byggeriet er færdigt, skal indgangen hegnes af. Ved hovedindgangen vil der være sensorer, som scanner nummerpladen, før en bil kan køre ind.

Det handler om tryghed, forklarer Mikael Eliasson. Han skal selv bo på området.

»Jeg synes ikke længere, Sverige er et af de tryggeste områder i verden. Læs bare aviserne. Der sker mange indbrud og mord,« siger han.
Mikael Eliasson står bag Sveriges nyeste indhegnede boligområde
»Men muren er i princippet bare det samme, som når man har kode på døren til sin opgang.«

Prisen for Stranduddens mindste lejligheder – på 150 kvadratmeter – er på 3.850.000 svenske kroner inkl. grunden. Desuden vil beboerne skulle betale en månedlig serviceafgift. Men så får de også adgang til alle områdets faciliteter: Legeplads, golftræningsanlæg, boule-bane og boblebad.

Konceptet hedder »staycation« – en sammensætning af de engelske ord stay, at blive, og vacation, ferie – og kendes fra gated communities over hele verden. Tilgangen er, at tiden er det dyrebareste, vi har, og at man derfor ikke skal bruge den på at rejse og køre rundt, men kan opleve tingene derhjemme – ubekymret i trygge omgivelser.

Eksklusiviteten understreges af, at området allerede nu har fået sit eget postnummer: 335 95 – STRANDUDDEN. Dels giver det Mikael Eliasson ret til at døbe områdets veje – hovedgaden har han navngivet Strandvägen. Dels har det en positiv effekt i forbindelse med ejendomsvurderinger. For så undgår Stranduddens lejligheder at blive trukket ned af de lavere priser i det omkringliggende område.
De blåøjede svenskere
En af dem, der overvejer at flytte ind bag Stranduddens mur, er Eric Anderzon. Den 62-årige virksomhedsejer bor i dag med sin kone i en stor villa i Anderstorp cirka femten minutters kørsel fra Strandudden. Men ikke meget længere.

»Jeg har ikke indgået en formel aftale endnu. Men hvis jeg ser to år frem, så er jeg ret sikker på, at jeg har en lejlighed på Strandudden,« siger Eric Anderzon.

Han synes Strandudden er »det største, siden jernbanen kom hertil.« Især kan han godt lide, at det meste vil blive ordnet for beboerne af stedets vagtmester.

»Det bliver praktisk svært at bo i sådan et hus her, når man bliver gammel,« siger han.

»Og bliver man tilpas mange, så har man måske en fælles sygeplejerske, som tilser området. Du kan skabe din egen service efter dit eget behov så at sige.«

Og så er der muren. Den er »en tryghedsfaktor«.

»Man ser, at der nærmest skydes flere mennesker i Göteborg nu, end der gør i New York. Der er gamle mennesker, som bliver røvet. Så udviklingen i Sverige har ikke været så positiv,« siger Eric Anderzon. Svenskerne er efter hans opfattelse generelt »lidt for blåøjede.«

»Det er i udgangspunktet godt at tro godt om mennesker, men der findes altså også folk, som vil udnytte dig.«

»Dermed siger jeg ikke, at der findes flere gangstere i Sverige end andre steder. Men det er klart, at vi har en enorm indvandring i Sverige lige nu. På godt og ondt naturligvis. Vi er jo nødt til at kunne tage os af dem. Og det kan Sverige ikke lige nu.«
Ikke fordi der er noget galt med indvandrerne, understreger Eric Anderzon.

»Jeg siger bare, at vores system ikke fungerer. I dag har vi ikke engang samme love for svenskerne og dem, der kommer hertil. Hvis jeg slår et telt op i parken i Malmö, så får jeg jo en bøde med det samme og ryger ud. Men andre kan slå lejr derude og lave bål og besørge i parken,« siger han.

»Sådan skal det jo ikke være. Hvis ikke vi kan tage os bedre af de mennesker, så de ikke skal bo ulovligt i parker, så er der en fejl i systemet.«

Og den »fejl i systemet« vil få konsekvenser, mener han.

»De skal jo overleve på en eller anden måde. Og hvis vi ikke kan skaffe dem arbejde og fase dem ordentligt ind i samfundet, så bliver der kriminalitet. Det er ikke raketforskning.«

»Og hvor går man så hen? Så går man jo derhen, hvor der findes penge. Og det vil man måske tænke, at der kunne være hos sådan en som mig.«

Et samfund i samfundet
Göran Cars fra Kungliga Tekniska Högskolan ser mindre positivt på de indhegnede boligområder. De er direkte »samfundsskadelige«, mener han. For hver gang faciliteter som boule-baner og biblioteker rykker ind bag murene, »berøver det byen en attraktion.«

»Inden for byudviklingsforskningen taler vi meget om urbane kvaliteter og byen som mødested for mennesker på tværs af sociale og kulturelle skel. Alt det ødelægger gated communities,« siger Göran Cars. Han mener, at det kan gå ud over samfundets sociale sammenhængskraft.

Samme konklusion nåede Edward J. Blakely, verdens førende forskning i gated communities, frem til i sin forskning i USA i 1990'erne. Som han og kollegaen Mary Gail Snyder skrev i tidsskriftet Shelterforce Magazine i 1997:

»Når fællesskabets ansvar stopper ved portene, truer det funktionen af og selve ideen ved demokratiet. Porte og barrikader, der adskiller folk fra hinanden, reducerer desuden folks evne til at forstå hinanden og forpligte sig til et fælles formål. Kort sagt mindsker gated communities muligheden for social kontakt, og uden social kontakt bliver det sværere for dette land at opfylde sin sociale kontrakt.«

Hverken Eric Anderzon eller Mikael Eliasson forstår forskernes modstand.

»Jeg kan jo sætte stakit op omkring min villa, hvis jeg vil. Hvad er forskellen? Ikke andet, end at der bor flere mennesker i et gated community,« som Eric Anderzon formulerer det.
Eric Anderzon har planer om at flytte ind i Strandudden, Sveriges nyeste indhegnede boligområde.
Den indvending køber Göran Cars ikke. Netop fordi gated communities er større områder, kan de to ting ikke sammenlignes én til én. Og gated communities er også værre end den segregering, der allerede findes, mellem ghettoer og velhaverkvarterer, mener han.

»Forskellen er måske subtil. Men den er der. Når jeg tager til kunstmuseet Louisiana, spadserer jeg ofte fra stationen til museet,« siger Göran Cars. »Der ville jeg aldrig selv have råd til at bo. Men det er alligevel åbent for mig. Måske er det en subtil forskel. Men hvis der var et hegn der, ville det føles som en begrænsning af min frihed.«

Erfaringerne fra USA viser også, at gated communities kan underminere viljen til at betale skat, påpeger Göran Cars.

»De har alt inde i deres aflukkede fællesskaber: Gymnastik, kultur, bibliotek. Masser af det, som almindeligvis er byens attraktioner. Og der har vi set, at folk på et tidspunkt begynder at sige: Vi betaler jo selv for det hele. Hvorfor skal vi betale dobbelt?«
Den frygt bekræftes også af Edward J. Blakely, der er æresprofessor ved University of Sydney. Blandt andet derfor vil han »med glæde komme til Skandinavien og fortælle politikerne, hvorfor de bør stoppe det her.«

»Hvis de lader stå til, bliver det til noget, som breder sig,« siger han.

Spørgsmålet er, om det også vil brede sig til Danmark. I Solrød forhindrer lokalplanen Pandora-milliardærens planer om en mur rundt om hele området. I stedet vil boligerne blive afskærmet af træer og buske. Men Göran Cars tror murene vil komme.

»Sker noget i Sverige, så kommer det også til at ske i Danmark, Norge og Finland. Sådan er det med det meste. Også med gated communities,« siger Göran Cars.

Samme toner lyder fra John Andersen, professor i byplanlægning ved Roskilde Universitet.

»Over de seneste årtier er det danske samfund blevet mere og mere segregeret. Med udviklingen i Sverige in mente virker gated communities som et logisk næste skridt,« siger han.
Fællesskabet blomstrer allerede bag murene
Den strengt symmetrisk anlagte søjlegang fyldes af lyden af et lille ekko fra sandal-såler, der rammer gulvet. Vandbassiner klukker ivrigt til hver side.

Per refleks fører Grethel Ekelund sit beboerkort op til dørscanneren. Med et lille bip slår døren op til loungen i Victoria Park – boligområdet i Malmö, der er blevet omtalt som Sveriges første gated community. Den 63-årige pensionist flyttede ind som en af de første beboere for syv år siden.

»Man er på en måde lidt buret inde her,« siger Grethel Ekelund. Området er omgivet af mure og hegn. Og om aftenen og natten er receptionen bemandet. Det sætter Grethel Ekelund pris på. For »der sker jo så meget i dag.«

»De voldtager og skyder ude i gaderne,« siger hun. Og tilføjer med en latter: »Så jeg holder mig herinde.«
Grethel Ekelund har aldrig selv været ude for »sådan noget«. Og hun er opmærksom på, at hendes billede af, at kriminaliteten øges i Malmö, stammer fra medierne, som måske smører lidt tykt på. Tryghed er heller ikke den eneste grund til, at hun har valgt at bosætte sig i Victoria Park. Hun lægger eksempelvis stor vægt på de mange aktiviteter, området tilbyder sine beboere.

Victoria Park har blandt andet eget bibliotek indrettet i britisk herreklubstil med små statuetter på brune træborde og påfuglefjer i glasvaser. Indendørs og udendørs svømmebassin, hvor beboerne slænger sig i liggestolene iført hvide badekåber. Fitnesscenter, golftræningsbane, restaurant. Og endda en biograf – hvor man dog ikke må spise popcorn eller drikke cola, da det kan ødelægge de læderbetrukne Bruno Mathsson-lænestole.

»Du behøver ikke gå udenfor. Du kan blive inde på området. Det er det, der er skønt,« siger Grethel Ekelund.
Grethel Ekelund bor i Victoria Park i Limhamn i Malmö. Her slapper hun af ved boligområdets pool.
Foto: Lasse Skou Andersen og Niels Anton Heilskov
Før boede Grethel Ekelund, der har en fortid i catering-branchen, i Västra Hamnen, et af Malmös velhaverkvarterer. Der omgikkes beboerne mindre. Sommetider arrangerede Grethel Ekelund grillaftener i gården. Men så vidt hun ved, døde de sociale aktiviteter ud, da hun flyttede.

I Victoria Park er det anderledes. De mange aktiviteter inde på området betyder, at beboerne her har et tættere fællesskab end i almindelige boligkvarterer, mener Grethel Ekelund.

På linje med firmaet bag byggeriet afviser hun, at Victoria Park er et gated community. Hun peger blandt andet på, at der på områdets nordlige side er et sted, hvor muren kun er lidt mere end en meter høj. Nogle gange hopper folk over, og så må beboere og personale sørge for at dem gennet ud. Det hænder også, at gæster på Victoria Parks restaurant tager en gåtur på områdets fællesareal efter maden.

»Når jeg ser det, så forklarer jeg dem, at det går altså ikke,« siger Grethel Ekelund. »Vi kan ikke have, at folk kommer og træder vores fine park i stykker.«

Ann Rodenstedt, boligforsker ved universitetet i Uppsala, har interviewet 23 af Victoria Parks beboere som led i sin ph.d.-afhandling fra 2014 om den øvre middelklasses rolle i segregering af samfundet. Flere af dem blev oprevet, når de hørte deres hjem omtalt som et gated community. Modviljen skyldes ifølge Ann Rodenstedt, at de indhegnede boligområder fortsat er »stigmatiserede« i Sverige. Hun mener selv, at Victoria Park er »en light-version af et gated community.«.

»Folk i Sverige ser generelt negativt på steder som Victoria Park på grund af ideen om Folkhemmet, hvor boliger skal være for alle,« siger Ann Rodenstedt.

»Men jeg ser det som noget, der er ved at ændre sig. Jo flere områder vi får som Victoria Park, jo mere normalt bliver det. Og nu ser vi entreprenører, der aktivt bruger termen gated community i deres markedsføring. Måske vil det ende med at blive accepteret.«
Ann Rodenstedt mener, at udviklingen ligger i forlængelse af et begyndende værdiskifte i det svenske samfund. Fra Folkhemmets lighedsideal til neoliberalismens individualisme.

»I det neoliberale ideal må folk selv skabe deres egne livsveje. Og på den livsvej er ting som bolig og sikkerhed noget, du selv er ansvarlig for. Velfærdsstaten kan ikke give den type sikkerhed og boliger, som mennesker fra den øvre middelklasse og op er på udkig efter,« siger Ann Rodenstedt.

»Så de må klare det selv. Og det gør de så ved at flytte ind i områder, hvor beboerne ligner dem selv, og hvor de kan skabe deres egen sikkerhed.«

Konsekvensen bliver et mere segregeret samfund, konkluderer forskeren. Hun mener, vi kun har set begyndelsen på trenden.
Indhegnede boligområder i Sverige og Danmark
Gated communities har traditionelt ikke har været udbredt i Europa og særligt Skandinavien grundet regionens store lighed. Men noget har ændret sig, og nu findes der flere eksisterende og planlagte lukkede boligområder. Her kan du se, hvor de ligger.
Politikerne har nøglen
I USA går det i dag den modsatte vej. Flere steder bliver hegn og mure i disse år revet ned. Mange af boligområderne er næsten 30 år gamle, og nogle beboere vil gerne have det offentlige til at finansiere vedligeholdelsen af vejene. Samtidig foretrækker yngre amerikanere at bo i byen sammen med mennesker fra forskellige etniske baggrunde og klasser. Kun i Florida og nogle af sydstaterne er de indhegnede boligområder fortsat populære, fortæller Edward J. Blakely.

Men i Skandinavien vil fænomenet ikke nødvendigvis gå bort af sig selv, vurderer han.

»I har en meget længere tidshorisont for det her. I modsætning til USA, der altid har været et multikulturelt samfund, har I indtil for nylig været vant til at være etnisk homogene,« siger han. »Og den måde, folk vil forsøge at bevare deres følelse af at være skandinaver, vil være at separere sig fra syrere, nigerianere og så videre. Derfor kommer det til at blive værre for jer.«

Medmindre altså politikerne skrider ind. Og det kan de relativt let gøre gennem planlove, siger Edward J. Blakely.

Ét er imidlertid de juridiske muligheder. Noget andet er den politiske virkelighed, påpeger Göran Cars fra Kungliga Tekniska Högskolan. Han deler ikke Edward J. Blakelys »optimisme«.

»Sidst, vi havde den diskussion, var da vi diskuterede hypermarkeder. Der blev det også foreslået, at man skulle forbyde dem. Men det gik bare ikke. Markedskræfterne, der skubbede på, var for stærke. Efter min vurdering er det præcis det samme med gated communities.«

I stedet må politikerne satse på forebyggende arbejde i forhold til integration og kriminalforsorg – og på at skabe jobs til udsatte grupper, mener Göran Cars.

»Giv os et trygt samfund. Det er det eneste, der hjælper,« siger han.
Se en reklamevideo for Strandudden ovenfor. Klik på play.
Champagne og charmeklud
På en sten i fremvisningshuset på Strandudden står en sølvfarvet champagnekøler halvt fyldt af smeltet isvand. Mikael Eliasson har haft fremvisning for mulige købere og sluttede rundturen af med at byde på et glas. En charmeklud titter frem fra brystlommen på det mørkeblå jakkesæt, som han i dagens anledning har taget på i stedet for sit mere Texas-inspirerede outfit.

Efter en travl sommer har Mikael Eliasson meget at fejre. Siden Information besøgte ham første gang er områdets veje blevet asfalteret, og der er blevet lagt fliser rundt om fremvisningshuset. Han har også haft besøg af det borgerlige parti Moderaternas medlemmer af Riksdagens komité for byggeri og boliger, som roste projektet til skyerne. Og vigtigst af alt er det lykkedes ham at lande 12 forhåndstilkendegivelser fra købere, der har reserveret en lejlighed i det kommende boligkompleks. Derudover står yderligere 20 mulige købere på spring, siger han. Så nu kan byggeriet begynde.

»Folk kan have forskellige meninger,« siger han. »Det kommer til at ske alligevel.«
Fremvisningshuset på Strandudden.
Tekst: Lasse Skou Andersen og Niels Anton Heilskov
Foto: Sille Veilmark
Redaktør: Lotte Folke Kaarsholm
Digital produktion: Alexander Sjöberg

Kort via Stamen Design under CC BY 3.0. Data stammer fra OpenStreetMap under ODbL.
Dagbladet Information
Publiceret 27. august 2016
En måneds gratis Information digital + papiravisen fredag og lørdag

Anbefalinger

  • Martin Madsen
  • Jørgen Wassmann
  • Jakob Silberbrandt
Martin Madsen, Jørgen Wassmann og Jakob Silberbrandt anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

Det lyder jo ikke rart, men hvad med alle de mennesker der bor i lejlighed. I gamle dage kunne hvem som helst gå ind i trappegangen, lægge sig til at sove elle hvad man nu ville. Nu er der en dørtelefon ved hver eneste hoveddør. Hvor stor er forskellen egentlig ?

Søren Kristensen, Ernst Enevoldsen, Hans Aagaard, Torben Jørgensen og Anders Hede anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er sært.
Tryghed bag murene.. Det er jo dem, som lukker sig selv inde. Forskanser sig. Sætter sig selv i bur.
Et gyldent og behageligt stort bur, ja, men stdig et bur.
Det forstår jeg ikke.

Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Nille Torsen, Vibeke Hansen, Søren Johannesen, Carsten Wienholtz, Tue Romanow og Jens Illum anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Den økonomiske magt elite bliver mere og mere kynisk over for resten af samfundet. Det gemmer sig bag tykke mure af angst for, at denne kynisme slår tilbage mod dem selv. Jeg kan godt følge deres tanke for som man siger "man ligger som man har redt" - Men den økonomiske magt elite vil jo fra tid til anden få et behov for at opsøge virkeligheden uden for deres murer.

Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Andersen, Søren Johannesen, Kim Strøh, Svend Christensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Den økonomiske magt elite vil for fremtiden beskytte sig mod resten af samfundet, hvis ikke resten af samfundet forinden beskytter sig mod dem.

Herman Hansen

...Endnu et parallelsamfund.

Elisabeth Andersen, Nille Torsen, Vibeke Hansen, Carsten Wienholtz, Kim Strøh og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Sådan har det altid været - er du formuende, så er du nervøs for at miste værdierne - i gamle dage byggede man borge med vand omkring.
I dag forskanser man sig på borgen ved at holde kortene tæt ind til sig :)

Niels Duus Nielsen, Michael Friis, Vibeke Hansen og Kim Strøh anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Der er en selvforstærkende effekt på vejen mod det dysfunktionelle samfund der efter hånden tegner sig et mere og mere tydeligt billede af. Men når det hele krakker og bryder ud i kaos vil ingen tykke murer kunne beskytte nogen.

...Ansvaret ligger alene hos politikerne, som inkl. socialdemokratiet ser ud til at støtte den uheldige udvikling, som vil få store konsekvenser på sigt.

Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Andersen, Nille Torsen, Helene Kristensen, Flemming Berger, Britt Kristensen, Kim Strøh og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Bodil Waldstrøm

Jens Peter Hansen.
Jeg er et af "alle de mennesker, der bor i lejlighed" - og endda i en såkaldt ghetto. Vi har haft dørtelefon her, men det har vi ikke mere. I stedet fik vi oprettet videoovervågning. Af princip er jeg ikke så glad for overvågning, men i vores tilfælde har det faktisk medført en nedgang på 85% i udgifterne i forbindelse med hærværk. Og det kan mærkes, for vi beboere måtte selv via huslejen betale for de udgifter, der var forbundet med hærværket - over 1 million kr. om året bare i vores afdeling (for mig ca. 2.000 kr. om året). Nu er indgangsdørene til opgangen ulåste, men det har ikke medført nogen ubehageligheder. Jeg føler det trygt her i ghettoen, hvor jeg hører til mindretallet af etniske danskere, og hvor jeg er glad for at bo.

Allan Stampe Kristiansen, Viggo Okholm, Vibeke Hansen, Morten Pedersen, ingemaje lange, Bill Atkins, Kim Strøh, Søren Peter Langkjær Bojsen, Karsten Aaen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

For 4 mdr. siden brød nogle ind i vores ( lille) hus i Brønshøj. De kom ind gennem et vindue til kælderen. Udbyttet var var ikke stort, da stort set alt hvad der var noget værd var stjålet tidligere og vores billige fladskærm næppe kunne give mere end et par hundrede på det sorte marked. Man kan gå lige ind gennem lågen og om i baghaven, hvor man så kan arbejde med koben i fred og ro. Sådan er langt de fleste parcelhushaver i DK. Lige til at gå ind i. Når der nu er nogle der bliver røvet i tide og utide så sker der ting og sager og videokameraer bliver sat op og Securitas bliver alarmeret . Vi har et lys der tænder ude i haven når nogle går rundt derude, når vi ikke er hjemme og et skilt hvor der står nabohjælp og lader nu et ur tænde og slukke for lyset om aftenen. Vi har ikke tyverialarm, men det kan blive nødvendigt. Et lejlighedskompleks er langt lettere at beskytte og er jo i virkeligheden en borg. Til gengæld har vi ikke hærværk, endnu. Jeg kender et par stykker som vil af med ødegården i Sverige, da de er ribbet hver gang de kommer derop. Det er ikke angsten for fremmede, men de mange tyverier der gør at folk "murer" sig inde.

Ernst Enevoldsen, Michael Friis, Hans Aagaard, Martin Kristensen, Kim Strøh og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Nedslag i en tilfældig kriminalstatistik fra lokalpolitiet
Når man fra sin udestue har udsigt til, hvad der udløses af kriminelle energier uden for, dag og nat, er det fuldt forståeligt, at man ser et behov for at sikre sin egen tilværelse mod alle disse nye eksistentielle trusler, uanset hvor de så stammer fra, hvor det på nogen måde er muligt – tæl selv op her -
http://www.xn--snderborgnyt-vjb.dk/category/112/

Det er godt artiklen nævner de mange med dørtelefoner. De har deres eget gated community, og de skal være de allersidste til at fælde dom over andre.

Folk vil mest af alt fred og tryghed. Det kan man holde skåltaler om ikke er så vigtigt som diverse frihedsrettigheder, men det skyldes man ikke kender til fornemmelse af utryghed.

Jeg er ikke fan af gated communities, men jeg forstår udmærket dem, der oplever utrygheden ønsker sig tryghed og det uanset om det er i et boligkompleks eller et lejlighedskompleks.

Det har ikke krævet en universitetsgrad at forudse at denne udvikling ville komme, men den må man tage med når man har ønsket en mindre homogen befolkningssammensætning

Hans Aagaard, Claus Nielsen, Ole Schwander og Peter Bækgaard anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Alternativt kan man flytte til mindre samfund hvor kriminaliteten er lavere. Muligheden for arbejde er til gengæld noget reduceret eller ikke eksisterende. Er man på bistand kan det anbefales at flytte til Bornholm.

Poul Sørensen

Jeg har set at de i Nordsjællands kvarter har sikkerhedsvagt for 150 pr. mdr. Med det elendige politi som vi har, så håber jeg, at de vil udbrede konceptet til strandkantsdanmark hvor jeg bor - jeg skal nok finde de 150 kr.
Hvis vi havde et politi der på nogen måde levede op til vores forventninger, så vil jeg måske have andre idealer, men personligt tror jeg at den faldende kriminal-statistik kun er udtryk for at flere og flere opgiver at gå til politiet i sammenhold med, at politiet systematisk nægter at optage rapport, medmindre sagen omhandler masser af penge, noget der kan komme i aviserne eller sagen er fuldstændig "grydeklar".

Martin Kristensen, Helene Kristensen og Kim Strøh anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Det kommer ikke af det blåluft der tales om her. Det cirkulerer nogle filosofier om at mennesker stræber førts og fremmest sammenhengkraft og bevævelser. at tingene går I star om det er I paradis, flytter folk fra. En frask forfatter som døde I krigen II sagdse at menesket er som nomader der går til guder. En nuverende fransk filosof Michel Mafessoli mener at mennesker søger på ny efetr en form for "Trib" stammer, kan måske oversætte. Kedelig socialism, farlig neoliberalism, so er det bedre med "Staycation". Her har du sammenhengkraftog bevægelse. de to ting mennesker søger altid. Nu taler jeg om samfundsfenomener. der finds tosset mennseker som ikk interesseret I noget og vil ledver bare sjovt, men ma construerer ikke et samfund med så noget. For et arabiske samfund er disse "frem og tilbage" var un arabisk filosof "Ibn Khaldoun" talte om storhed og fald I samenfundet. Samfundet som helhed kan ikke "idioti" og tomhed. Der er mange former for Tribsociety, Også de som DF I danmark er en slags tribsociety men har en primitive sammenhengskraft /leverpostej og øl osv)og udelukke alt andet. Men her I staycation et sammnenhængskraft er tilføet nogle kulturelle og miliø interesser. Men alligevel ikke den bedste løsning for sammfundet. Måske har Ibn Khaldoun har ret, der er en pendul der driver verket.

Jørgen Wassmann, Niels Duus Nielsen, Vibeke Hansen, ingemaje lange og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det er dog trods alt arbejderne der kan finde ud af at betjene bulldozerne når/hvis den tid kommer.

Det handler om klassekamp selvom, vi i Skandinavien elske myten om at klasserne for længst er væk.

Allan Stampe Kristiansen, Helene Kristensen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz og Kim Strøh anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Når frygten for lov at styre, så kan de store ulykker ske.

Vores samfund er ved at gå i opløsning. Vi har ikke en sammenhængende fortælling om, hvor vi vil hen med Danmark. Alle må tilkæmpe sig en plads i en redningsbåd på den synkende skude.

Måske det var mere rationelt at forsøge at lappe huldet i bunden af skuden?

Janus Agerbo, Michael Friis, Helene Kristensen, Ole Schwander, Carsten Wienholtz og Kim Strøh anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Hvor mange mon låser døren når de går i seng om aftenen?
Det er jo dobbeltmoralsk at pege fingre når vi alle har et hjem med lås.

Jeg tror ikke at hensynet til egen sikkerhed, er den dybere årsag til at folk mure sig inde. De ønsker bare at være fri for folk, der ikke ligner dem selv - har samme sociale status. Uligheden materialiserer sig yderligere i samfundet. Tanketomt.

Allan Stampe Kristiansen, Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm, Vibeke Hansen, Søren Johannesen, Anne Eriksen, Hans Larsen, Jan Kønig, Kim Strøh og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar

Der var engang, hvor statsministeren og andre kendte skikkelser o s v kunne gå rundt i København uden livvagt.

Det kan de ikke i dag - i Sverige har man haft eksempler på mord på politikere , og noget lignende kan ske i Danmark.

Også i de nordiske lande er mentaliteten blevet mere "rå" og "skøre kugler" har ikke mere nogen hæmninger, når de skal have luft for deres tvangstanker/fobier o s v

Det er også et sygdomstegn, at diverse fodboldfans tager til fodboldkampe med det formål at komme op og slås med andre .

Gated communties er ret beset blot et yderligere symptom på, at et lille mindretal ( voldsmænd, terrorister o s v) bestemmer rammerne for andres adfærd.

Ole Schwander

Som mange har ønsket, er vi nu ved at få spændende og eksotiske sydlandske tilstande på vores breddegrader. Med parallelsamfund, bandekrige, stenkast, bilbrande og høje mure med pigtråd omkring boligerne.

Ernst Enevoldsen, Finn Thøgersen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Til de indbrudsangste:
"I andet kvartal blev der anmeldt 14.903 tilfælde af indbrud i alt, når der er korrigeret for sæsonudsving. Det er et fald på 9 pct. i forhold til første kvartal. Samtidig er det første gang, siden Danmarks Statistik begyndte at sæsonkorrigere anmeldte lovovertrædelser i 1995, at antallet er under 15.000"
Citat fra Danmarks statistik 2016.

Elisabeth Andersen, Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm, Karsten Aaen, Vibeke Hansen, Søren Johannesen og Hans Paulin anbefalede denne kommentar

Inden hysteriet helt ætser alt fornuft ud af hovederne hos højresegmententet, og de kaster sig i fosterstilling for fødderne af Søren Pind, så burde de måske lige sætte sig ind i problemets aspekter.
Hvis vi starter med "fakta om vold" så kan man ved brug af egen logik (måske) skrælle sig ind til den risiko vi reelt står overfor. Eksv. kan man jo prøve at isolere "distance vold" som jo angiveligt er det man forestiller sig man må beskytte sig imod:

http://www.dkr.dk/fakta-om-vold

Dengang de var rigtig kriminelle:
"Blandt mænd, der blev født i 1965, havde 25 pct. fået en eller flere domme for overtrædelse af straffeloven ved alderen 48 år. Der er ingen af de efterfølgende fødselsårgange, der ser ud til at komme op på det samme niveau. Tværtimod er der en overordnet tendens til et lavere og lavere niveau jo yngre fødselsårgangen er"
Og hold så for fanden op med at være så pisse bange!

Allan Stampe Kristiansen, Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar

Dagsordensætterne i medierne

Bange? – hvem er bange – men det er tilladt at undre sig over samfundsudviklingen, alt plattenslageriet og mindste fællesnævner regerer åndløst, filistrene på fremmarch, og hvem der efterhånden sætter dagsordenen for debatterne og samfundets ageren på mange områder – lige fra flygtningeteltlejre, bilafbrændinger, damebadedragter, bandeopgør, religionskrigere, fodboldsoptøjer, skattesvindel, indbrud og det meste andet, som ikke er nævnt - alene i denne weekend …

Eller bare nøjes med at se på, hvad der fremstilles som de hotteste moderne rollemodeller denne måned for den i forvejen forvirrede ungdom …

Sådan var det ikke i halvfemserne – her er nogle originale rollemodeller fra dengang bedstefar var dreng -
https://www.youtube.com/watch?v=hQE3DOmoSUY

Jeg synes, det er forkert at sige at politiet er blevet dårligere - de er blevet færre med flere opgaver i forhold til befolkningstallet. Samfundet har ændret sig markant, også i forhold hvordan kriminalitet udmønter sig.
Disse tricktyverier og indbrud hos gamle mennesker (som er lette ofre i de fleste tilfælde) mener jeg er taget til. Det er til at forstå at man frygter dette...
Overvågning er i den grad i vælten (også af borgerne), hvad enten det drejer sig om gader, veje eller salg af "sikkerhedsudstyr" mod indbrud. Medierne ønsker altid mere information og det kan læses tidlig og silde.
Ulighed via økonomi og styring politisk - evig snak om nedskæringer og effektiviseringer.

Jo, der er grunde til at man bliver usikker, selvom statistikker, næppe den bedste måde til oplysning måske siger noget andet!

Hr Weis
Hvis du er bange for våddragter, så for min skyld gerne. Men kriminalitet og terror var fandeme værre i de gode gamle dage. Men det var naturligvis ikke så eksponeret som det er nu. Eksempel:
I 1980 befandt kæresten og undertegnede sig på Bologna banegård. Vi var der lidt tidligere end beregnet, fordi vi havde brugt for mange penge på turen. Sådan er det jo. Da vi kom hjem opdagede vi, at banegården var blevet sprængt til atomer et par dage efter. 84 dræbte og guderne må vide hvor mange sårede. Som jeg husker det var drt sådan en lille notits i avisen; "der har igen været et terrorangreb i Italien". Holdt vi op med at ta' på ferie i Italien? Gud fader da nej. Hold op med at være så pisse bange!

Janus Agerbo, Michael Friis, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Lasse Reinhold

Man kan virkelig godt høre, at folk herinde aldrig har boet i en ghetto. Jeg har boet i Avedøre Stationsby i en årrække, og det var et helvede.

Indvandrerflokke hver uge fest på skift i de forskellige opgange og tændte ild i postkasserne, så jeg var både bange for at komme hjem og gå ind i min lejlighed, og bange for ilden, da jeg boede lige oven over området på 1. sal. Der blev intet gjort ved, og det stod på en flere år.

Omkring stationen stod de i flokke og råbte og skreg og sloges, så der blev sat højtalere op med klassisk musik for at holde dem væk, men de blev smadret. Alle cykelskurene blev brækket op på stribe af og til, når der da ikke var sat ild i dem.

Der var også altid været god underholdning i form af høj musik om natten på almindelige hverdage, ikke bare fra en enkelt husstand, men vel nok 3-4 problematiske i samme opgang og naboopgangene.

For ikke at tale om de indbrud og indbrudsforsøg, jeg har haft, inkl. 1 hvor jeg overraskede tyven i mit køkken (og tyven overraskede mig?).

Jeg synes, det er sindsygt trist med gated communities, men når folk herinde skriver, at det er fordi folk ikke ønsker at være sammen med andre af lavere status, får jeg altså spat.

Ernst Enevoldsen, Carsten Straarup, Michael Friis, Hans Aagaard, Finn Thøgersen, Martin Kristensen, Ole Schwander, Claus Nielsen, Jakob Silberbrandt og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
Lasse Reinhold

Argh, undskyld de manglende ord, kom til at sende ved en fejl før jeg havde læst det igennem :) Kunne være rart med en "rediger" funktion.

Kære Lasse R.
Nu har jeg godt nok ikke boet i Avedøre. Men i 1972 blev jeg slået ned af et par hill billyer i den lokale stationsby nede på Sjælland. Jeg havde foræret en upopulær harmonikaspiller fra Sorø nogen kroner på den lokale kro. 14 sting i nakken men ikke nogen anmeldelse. Landbetjent plejede jo at pilse den med bonderøvene. Har arbejdet på alle mulige tidspunkter i KBH og færdedes i alle mulige kvarterer. Og aldrig været specielt utryg. Men undtagelse (det skal siges) af en søndag eftermiddag for 15 år siden i Ishøj. Der skete nu ikke noget, måske blev jeg bare bange for alle de der sorte...

Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Lasse Reinhold

@Jørn Vilvig, hvad er det, du forsøger at sige? At ghettoer er glimrende at bo i for alle, og at jeg er for hurtig til at generalisere, når det jo kun var ca. 10 år, jeg var i helvedet? :)

Boede du kun 10 år i Avedøre Lasse?
Jeg boede i et voldshelvede på Midtsjælland i 17 år.
Jeg prøver blot at sige, at hvis der var brug for gated.... så var det i 1970. Ikke i 2016. Angst æder sjæle op, kunne osse være titlen.

Kære hr. Vilvig
som ovenfor antydet – hvem er bange? - så lad lige være med at postulere, at alle andre end dig selv skulle være bange – det fænomen hedder vistnok ’projektion’ i psykologien … ;-)

Jamen hr Weis.. du virker nu en anelse nervøs med dette udsang 12.06:
"Når man fra sin udestue har udsigt til, hvad der udløses af kriminelle energier uden for, dag og nat, er det fuldt forståeligt, at man ser et behov for at sikre sin egen tilværelse mod alle disse nye eksistentielle trusler, uanset hvor de så stammer fra, hvor det på nogen måde er muligt – tæl selv op her ". Så kommer der et link, som henviser til "formodet spritbilist lagt i håndjern", "igen slog tyve til hos sovende ælde" (godt de ikke vågnede..), "politiet tog knallert fra fulderik". Det er sgu alvorlige sager Jan.. Jeg ku' godt blive bange...

Lasse Reinhold, det lyder voldsomt vildet det du beretter, men hvordan får gated guarded rigmansghettoer kål på de vilde fester i lavindkomstghettoerne. Hvor tit sprang festaberne i Avedøre Stationsby ind deres øser og ræsede til Gammel Holte og racerede forhaverne der?

Bill har selvfølgelig ret. Det her handler ikke et sekund om hvordan os fra socialgruppe 4 og 5 interagerer. Det handler om at de rige røvhuller ikke gider at være sammen med os andre. Sæt marginalskatten op til 90%, så kan de lære det, det var den i 1960'ernes USA. Så lover jeg at lade være med at brænde deres BMW'er af. Eller Audier...

Allan Stampe Kristiansen, Janus Agerbo, Jan Kønig, Bill Atkins og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Vil lever på en planet bestående af lutter "Gated communities", vi bruger bare betegnelsen Nationalstater. Det får det til at lyde mindre dystert, men det er præcis det samme fænomen, bare på en global skala.

Hvordan er forskellen i velstand mellem verdens nationer opstået? På samme måde som forskellen mellem Nordsjælland og Ishøj; ved at en gruppe udnytter og andre lader sig udnytte. Det er en kunstig orden komplet ude af balance og dømt til at blive udlignet for den strider mod en højere universel orden, som siger, at alle mennesker er skabt lige, med lige meget ret (til frihed) og ligeværdige.

Hvad vi mennesker er i stand til at opfinde af gode forklaringer på vores egen berettigelse til at have mere og føle os mere end andre er og bliver en illusion.

Hertugen forsvarer hertugdømmet og undertrykker borgerne, for han ved at al hans rigdom er baseret på dem begge.

Nationalstatens "soldater", forsvarer staten og systemerne, mens den undertrykker borgernes ønsker om reel forandring, for de ved at deres priviligier forudsætter et uforandret system.

Den (i grunden ubetydelige) berigelseskriminalitet vi oplever i samfundet er blot et spejlbillede af hvordan nationalstaten behandler sine borgere. Jo mere undertrykkende og voldelig en stat opfører sig overfor sine borgere, jo mere vil man se dette samme udspille sig i samfundet.

Intet af dette kan og vil overleve, for det er unaturligt og ude af balance, men væsentligst af alt det går mod den universelle regel om at intet væsen må udnytte og leve af et andets anstrengelser.

Vi lever i en tid hvor vi hastigt bevæger os hen imod en verden uden (kontrollerende) Nationalstater, hvor alle mennesker kan bevæge sig frit omkring og bo hvor de vil, præcis som det var da hele "øvelsen" startede. Nogle mennesker ser frem til dette med stor glæde, for de ved at hvis de kun tager til sig selv det i har brug for, så er der rigeligt til alle.

Mange flere vil sikker føle frygt for sådan en virkelighed, men hvorfor egentlig? Måske det i virkeligheden er dette spørgsmål der børe følges til dørs, hele vejen til at der ikke kan stilles flere spørgsmål.

Pendulet svinger mod en fri og lige verden, de som frygter dette, søger tilbage i historien mod en sikker havn i Klanen, hvor alle er ens. Nogle kæmper desperat og med alle midler for at bevare nationalstaten, ved at forsøge at overbevise os om dens nødvendig (for vores sikkerheds skyld), og sjovt nok virker terror som det perfekte redskab.

Verden og vi mennesker er ikke farlige!
Det er vores syn på begge som er problemet.

Allan Stampe Kristiansen, Jan Kønig, Poul Sørensen, Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm og Touhami Bennour anbefalede denne kommentar

Hr. Vilvig, kære,
linket blev netop bragt for at kyse dig, ikke for bare at anskueliggøre livet i strandkanten – det kaldes også nogle steder for Oplysning – men din fejlfortolkning af motivet er da interessant – en genuin bangebuks har talt … ;-)

Man har generelt villet være internationale, og det bliver man.
Det lave niveau kommer bag på 'idealister', men de hører jo ofte heller ikke så godt.
Og de mindre idealistiske i Det Danske Folks Grænseløse Internationale (lad os være bare sige dens 'højrefløj') - justerer jo bare med pengepungen til virkeligheden..
I Sovjetunionen sad der port-og-dør-vagter i vist nærmest enhver beboelsesind-eller-opgang.
Men man havde heller ikke så travlt med at sikre 'arbejdsudbuddet' med tocifrede arbejdsløshedstal.
Deres lønninger var dog næppe noget beboerne selv skulle skillinge liberalt sammen til og de sad vist sjældent og legede med skydeklare våben i denne ret jobmæssigt søvnige trummerum.

Søren Johannesen, Kan du ikke give et eksempel på et non-government landområde hvor fraværet af nationalstat har sikret borgerne en gode rimelige levestandard.

Søren Johannesen

Government: sammensat af "to govern" og "mental", med andre ord "control the mind", kontrol af sindet. Det burde afsløre lidt om formålet med den konstruktion!

Jeg vil gætte på, at stammer isoleret i Amazonas vil mene de har et fint liv med en god og rimelig levestandard, hvor de deler alle gode til deres medlemmer efter hvert enkelts behov. Men de har naturligvis ikke alle vores fysiske og tekniske fortræffeligheder. Det virker dog ikke til at bekymre dem sønderligt.

Så, vil det kunne lade sig gøre at kombinere stammernes sans for fælleskab med vores tekniske formåen i et vestligt miljø? Det synes ikke videre kompliceret! Men alverdens Govern-Ments fortæller os at det ikke kan lade sig gøre. Et skarpt opdelt klassesystem er det eneste som kan sikre ...... ja sikre hvad helt præcist? .... status quo måske?

Løsningerne på alle vores udfordringer her på planeten findes allerede, vi har mere end rigeligt med ressourcer, så hvorfor sker det intet, absolut intet! Måske vi må slippe tanken om at vore regeringer/konger/kejsere har svaret, endsige ønsket om at forandre noget som helst!

Der er ikke rigtig nogen vej ude om, at vi borgere må finde løsningerne selv.
Det er trods alt vore egne liv det handler om.
Det er mest af alt en mental øvelse, for vores fysiske virkelighed er underlagt vores forestillinger omkring den og hvad der er muligt.

Niels Duus Nielsen og Martin E. Haastrup anbefalede denne kommentar
Bjarne Andersen

Med de reformer der pt bliver lavet over for dem uden for arbejdsmarked (arbejdsløse syge og handikappede ) kan det ikke undgå at der bliver mere social uro kriminalitet og ikke mindst gøre det lettere for terror grupper at rekrutterer nye medlemmer, det er vel bare det de rige forudser.

Jeg har ikke Lasse's erfaringer fra Avedøre, men mine år i Tingbjerg gav mig ca. samme oplevelse. Og som endte med at jeg næsten flygtede fra området.

Der er nok ikke mere kriminalitet i dag - trods mørketal - end fx i 70erne, men jeg tror den er mere polariseret og kontrasterne er større. Livet i mange forstæder har næppe nogensinde været så fredeligt og u-kriminelt som det er nu, mens de i mange ghettoer og andre sociale siloer er ved at smuldre. Og udfordringerne er jo enorme. Vi har aldrig brugt så mange penge på overførslesindkomster og sociale tiltag - eller haft så store offentlige udgifter som vi har i dag - men sammenhængskraften der i sidste ende er altafgørende bliver mere og mere hul.

Spørgsmålet er jo nok om vi kan beskatte eller skattelette/bespare os ud af det, eller om begge de rent økonomiske løsninger reelt har spillet fallit.Og hvem der i så fald har en lysende ide...

Lise Lotte Rahbek

.. jeg forstår stadig ikke, hvorfor nogen antager, at rigmandsghettoer vil være væsenforskellige fra andre ghettoer.
De bor på større afstand af hinanden, javist, og festlydene vil sikkert kunne holdes på afstand med en større grad af isolering. Der vil MÅSKE heller ikke, til at starte med, være ild i postkasserne, men rige mennesker er altså også en slags mennesker. Der er lige så mange utilpassede asociale røvhuller, børn uden opsyn og støjterrorister blandt dem som blandt underklassen. Ja, måske endda flere. ;-)

At omkranse sig med mure bare fordi man tror, at så er man sikker??
Tumber !
Så er man jo bare lukket inde med skiderikkerne og kan ikke flygte fra dem.

Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

"Årsagen til det triste udvikling" jeg tror det var bill Atkins spurgte om. Årsagen finds I tomheden: Man siger naturen afsky tomheden", og så kom "Fukuyama efter Sovitsk fald og sige: hitorie afslutning. kun de tåber akceptere at leve I tomheden. Hvis en vælter en spand mælk så er det ikke noget mælken er tabt, selv om den er vigtig, så var Soviet Unionen. Den kommer aldrig mere. Finito. Mange menesker vil gerne udnytte livet besdte muligt og det gørde så godt det kan også med parallels metoder. Hvad hvede brødsdage? det er en slags at isolere sig. Hvir verken dig eller en anfden K.Marx intet kan gøre for at sættte ting a gang så skal folk ikke side og vente.

Touhami Bennour

"Årsagen til det triste udvikling" jeg tror det var bill Atkins spurgte om. Årsagen finds I tomheden: Man siger naturen afsky tomheden", og så kom "Fukuyama efter Sovitsk fald og sige: hitorie afslutning. kun de tåber akceptere at leve I tomheden. Hvis en vælter en spand mælk så er det ikke noget mælken er tabt, selv om den er vigtig, så var Soviet Unionen. Den kommer aldrig mere. Finito. Mange menesker vil gerne udnytte livet besdte muligt og det gørde så godt det kan også med parallels metoder. Hvad hvede brødsdage? det er en slags at isolere sig. Hvir verken dig eller en anfden K.Marx intet kan gøre for at sættte ting a gang så skal folk ikke side og vente.

Touhami Bennour

"Årsagen til det triste udvikling" jeg tror det var bill Atkins spurgte om. Årsagen finds I tomheden: Man siger naturen afsky tomheden", og så kom "Fukuyama efter Sovitsk fald og sige: hitorie afslutning. kun de tåber akceptere at leve I tomheden. Hvis en vælter en spand mælk så er det ikke noget mælken er tabt, selv om den er vigtig, så var Soviet Unionen. Den kommer aldrig mere. Finito. Mange menesker vil gerne udnytte livet besdte muligt og det gørde så godt det kan også med parallels metoder. Hvad hvede brødsdage? det er en slags at isolere sig. Hvir verken dig eller en anfden K.Marx intet kan gøre for at sættte ting a gang så skal folk ikke side og vente.

Touhami Bennour

Rettelse. Når hverken dig elle en anden K. Marx intet kan gøre for at sætte ting I gang så skal folk ikke bare sidde og vente. Vente på Kalifatet?

Sider