TYSKLAND
Generation Merkel
Tre millioner tyske førstegangsvælgere har én ting til fælles: de kan stort set ikke huske tiden før, Angela Merkel blev kansler. Men på mange måder ligner de faktisk den tyske leder; de er pragmatiske og i stand til at sno sig
Generation Merkel
Tre millioner tyske førstegangsvælgere har én ting til fælles: de kan stort set ikke huske tiden før, Angela Merkel blev kansler. Men på mange måder ligner de faktisk den tyske leder; de er pragmatiske og i stand til at sno sig
Mathias Sonne
Berlin
Berlin
For 18-årige er 12 år en evighed. Og for de tre millioner tyske 18-21-årige, som i morgen må stemme for første gang, har én stemme og ét ansigt i høj grad præget dem i denne evighed siden 2005: Angela Merkels. Al den tid, de har gjort sig bare spæde tanker om samfund og politik, har ’Mutti’ stået i spidsen af Tyskland og Europa som verdens mest magtfulde kvinde.
»Jeg startede i skole, da Merkel blev kansler. Så selvfølgelig har hun præget vores generations liv,« siger den 18-årige Sophie Prillwitz, der går på Felix-Mendelsohn-Bertholdy-Gymnasium i valgkredsen Pankow i Berlin.
I ugen op til det rigtige forbundsdagsvalg er dette gymnasium et ud af de mere end 1.660 valgsteder ved det symbolske U18-valg for unge under 18. Sammen med blandt andet Emil og Anna på 16 og Mathilde på 17 har Sophie organisereret U18-valget for hele gymnasiet. I pauserne strømmer eleverne ind i den lyse og nyrenoverede aula, hvor alle får en ganske almindelig stemmeseddel som ved Forbundsdagsvalget. I duften af nyslebet trægulv fordeler de sig stille ud i de tre stemmebokse. Mange af eleverne læser hele sedlen igennem og tænker sig grundigt om, før de slår deres to obligatoriske krydser ved deres yndlingsparti og deres foretrukne kredskandidat.
For Emil, Anna, Mathilde og Sophie er opgaven en del af en frivillig politisk arbejdskreds, som deres samfundsfagslærer Jonas Helbig styrer i sin fritid. Han er åbenlyst rasende populær. Omvendt stråler han af beundring over engagementet fra generation Merkel-eleverne.
»Det er altså ikke et tværsnit af den tyske ungdom det her,« skynder den 35-årige lærer sig at sige.
»De her unge er vildt politisk interesserede.«
»Jeg startede i skole, da Merkel blev kansler. Så selvfølgelig har hun præget vores generations liv,« siger den 18-årige Sophie Prillwitz, der går på Felix-Mendelsohn-Bertholdy-Gymnasium i valgkredsen Pankow i Berlin.
I ugen op til det rigtige forbundsdagsvalg er dette gymnasium et ud af de mere end 1.660 valgsteder ved det symbolske U18-valg for unge under 18. Sammen med blandt andet Emil og Anna på 16 og Mathilde på 17 har Sophie organisereret U18-valget for hele gymnasiet. I pauserne strømmer eleverne ind i den lyse og nyrenoverede aula, hvor alle får en ganske almindelig stemmeseddel som ved Forbundsdagsvalget. I duften af nyslebet trægulv fordeler de sig stille ud i de tre stemmebokse. Mange af eleverne læser hele sedlen igennem og tænker sig grundigt om, før de slår deres to obligatoriske krydser ved deres yndlingsparti og deres foretrukne kredskandidat.
For Emil, Anna, Mathilde og Sophie er opgaven en del af en frivillig politisk arbejdskreds, som deres samfundsfagslærer Jonas Helbig styrer i sin fritid. Han er åbenlyst rasende populær. Omvendt stråler han af beundring over engagementet fra generation Merkel-eleverne.
»Det er altså ikke et tværsnit af den tyske ungdom det her,« skynder den 35-årige lærer sig at sige.
»De her unge er vildt politisk interesserede.«
Unge stemmer
Dustin Dannehl, 19 år, går på handelsgymnasium
– Hvad tænker du, når jeg siger Angela Merkel?
»Kedelig og kompetent. Men jeg har intet mod hende. Hvem skulle udføre det job bedre?«
– Hvad er det største problem, som din generation arver fra de foregående?
»Ekstremisme i alle mulige retninger. Religiøse, højreorienterede, venstreorienterede grupper, der truer hele samfundet.«
– Har du nogensinde været stolt eller skammet dig over at være fra Tyskland?
»Næ. Jeg føler mig ikke specielt tysk. Min familie er nok meget traditionelt tysk med højtider og Schweinshaxe og den slags. Men jeg er ikke rigtig en del af det, og jeg ser ikke Tyskland så meget som en enhed. Jeg er nok også lidt en kartoffeltysker blandt perkere (griner og giver sin tyrkiske ven en highfive).«
– Kan du diskutere politik med din familie, f.eks. om flygtninge?
»Ja, sagtens. Også spørgsmålet om flygtninge og roden til problemet med alle krigene i Mellemøsten, som Europa og især USA har været medskyldige i. Selvfølgelig udgør så mange flygtninge et stort problem for en socialstat som Tyskland. I starten af flygtningekrisen var jeg mere optimist, men nu er jeg nok mere skeptisk. Mange har det svært med friheden her i Tyskland. F.eks. er en normalt klædt kvinde jo halvnøgen for nogle mænd fra visse kulturer.«
– Er den tyske ungdom politisk nok?
»Nej! Mange af mine venner har slet ikke tænkt sig at stemme og aner ikke en skid om politik. Alligevel har de alle mulige holdninger. Jeg læser heller aldrig avis, men jeg ser dokumentarer og læser forskellige ting på nettet.«
– Findes generation Merkel – og er du i så fald en del af den?
»Ah, vrøvl. Den findes ikke.«
– Hvis der skulle laves en amerikansk film om Angela Merkel, hvem skulle så spille hende?
»Arnold Schwarzenegger?«
»Kedelig og kompetent. Men jeg har intet mod hende. Hvem skulle udføre det job bedre?«
– Hvad er det største problem, som din generation arver fra de foregående?
»Ekstremisme i alle mulige retninger. Religiøse, højreorienterede, venstreorienterede grupper, der truer hele samfundet.«
– Har du nogensinde været stolt eller skammet dig over at være fra Tyskland?
»Næ. Jeg føler mig ikke specielt tysk. Min familie er nok meget traditionelt tysk med højtider og Schweinshaxe og den slags. Men jeg er ikke rigtig en del af det, og jeg ser ikke Tyskland så meget som en enhed. Jeg er nok også lidt en kartoffeltysker blandt perkere (griner og giver sin tyrkiske ven en highfive).«
– Kan du diskutere politik med din familie, f.eks. om flygtninge?
»Ja, sagtens. Også spørgsmålet om flygtninge og roden til problemet med alle krigene i Mellemøsten, som Europa og især USA har været medskyldige i. Selvfølgelig udgør så mange flygtninge et stort problem for en socialstat som Tyskland. I starten af flygtningekrisen var jeg mere optimist, men nu er jeg nok mere skeptisk. Mange har det svært med friheden her i Tyskland. F.eks. er en normalt klædt kvinde jo halvnøgen for nogle mænd fra visse kulturer.«
– Er den tyske ungdom politisk nok?
»Nej! Mange af mine venner har slet ikke tænkt sig at stemme og aner ikke en skid om politik. Alligevel har de alle mulige holdninger. Jeg læser heller aldrig avis, men jeg ser dokumentarer og læser forskellige ting på nettet.«
– Findes generation Merkel – og er du i så fald en del af den?
»Ah, vrøvl. Den findes ikke.«
– Hvis der skulle laves en amerikansk film om Angela Merkel, hvem skulle så spille hende?
»Arnold Schwarzenegger?«
Unge stemmer
Serafina Ertl, 18 år, pt. i praktik, au pair fra oktober
– Hvad tænker du, når jeg siger Angela Merkel?
»Noget roligt, på kanten af det passive. Sådan lidt en baggrundsfigur, der alligevel står i forgrunden. Hun laver aldrig de store fejl eller siger dumme ting. Men nogle gange tænker man: Hallo, hvem står ved roret her?«
– Hvad er det største problem, som din generation arver fra de foregående?
»Måske at vi mangler fællesskab og sammenhold, især på lokalt plan. At EU og de politiske strukturer bliver for store og abstrakte.«
– Hvornår i din opvækst har du været stolt over at være fra Tyskland?
»Hvis jeg sammenligner Tyskland med USA, som min far kommer fra, så er vi faktisk kommet langt samfundsmæssigt, med en udbygget socialstat og sikkerhed. Der er meget, der bør ændres, men Tyskland er på mange måder også et godt land at bo i.«
– Hvordan har du det med, at Tyskland er blevet Europas stormagt?
»Tyskland kan jo ikke gøre sig mindre eller fattigere, end det er. Men vi skal virkelig passe på ikke at misbruge Tysklands magt i Europa. Jeg tror ikke, det er noget, tyskerne tænker så meget over.«
– Hvordan er din generation anderledes, end dine forældres?
»Jeg er først lige begyndt at arbejde og skal ikke bekymre mig om hus og job og pension og den slags som mine forældre. Så tænker man nok bare anderledes. Men generelt er vi mere tolerante, fordi vi er vant til et mere blandet samfund. F.eks. skal mine forældre stadig lige sluge det og sige, at det jo er fint nok at være homoseksuel. For min generation er det helt normalt.«
– Hvis der skulle laves en amerikansk film om Angela Merkel, hvem skulle så spille hende?
»Oh, det ved jeg ikke lige. Men i hvert fald en med lidt mere humor.«
»Noget roligt, på kanten af det passive. Sådan lidt en baggrundsfigur, der alligevel står i forgrunden. Hun laver aldrig de store fejl eller siger dumme ting. Men nogle gange tænker man: Hallo, hvem står ved roret her?«
– Hvad er det største problem, som din generation arver fra de foregående?
»Måske at vi mangler fællesskab og sammenhold, især på lokalt plan. At EU og de politiske strukturer bliver for store og abstrakte.«
– Hvornår i din opvækst har du været stolt over at være fra Tyskland?
»Hvis jeg sammenligner Tyskland med USA, som min far kommer fra, så er vi faktisk kommet langt samfundsmæssigt, med en udbygget socialstat og sikkerhed. Der er meget, der bør ændres, men Tyskland er på mange måder også et godt land at bo i.«
– Hvordan har du det med, at Tyskland er blevet Europas stormagt?
»Tyskland kan jo ikke gøre sig mindre eller fattigere, end det er. Men vi skal virkelig passe på ikke at misbruge Tysklands magt i Europa. Jeg tror ikke, det er noget, tyskerne tænker så meget over.«
– Hvordan er din generation anderledes, end dine forældres?
»Jeg er først lige begyndt at arbejde og skal ikke bekymre mig om hus og job og pension og den slags som mine forældre. Så tænker man nok bare anderledes. Men generelt er vi mere tolerante, fordi vi er vant til et mere blandet samfund. F.eks. skal mine forældre stadig lige sluge det og sige, at det jo er fint nok at være homoseksuel. For min generation er det helt normalt.«
– Hvis der skulle laves en amerikansk film om Angela Merkel, hvem skulle så spille hende?
»Oh, det ved jeg ikke lige. Men i hvert fald en med lidt mere humor.«
Utålmodige unge
Nok er det kun omtrent 60 procent af de unge under 25 år, der har tænkt sig at stemme, men at generation Merkel skulle være specielt upolitiske, er dog en sandhed med modfikationer, lyder det fra Klaus Hurrelmann – og han burde vide det. Han er nemlig professor ved Hertie School of Governance i Berlin og en af Tysklands mest prominente ungdomsforskere – bl.a. som en af hovedkræfterne bag de meget omfattende Shell Ungdomsstudier.
»Den generation engagerer sig mere i enkelte områder som f.eks. økologi, dyrevelfærd eller flygtningehjælp, de deltager i demonstrationer og underskriftindsamlinger. Men partipolitik tiltaler dem i stadig mindre grad. De ser de etablerede partier som både forældede, støvede og indspiste,« siger Klaus Hurrelmann og gør opmærksom på, at gennemsnitsalderen blandt tyske partimedlemmer er næsten 60 år.
»De unge er vant til at bevæge sig i en digitaliseret hverdag, de er utålmodige og vil generelt have hurtigere resultater, end hvad den langsommelige partipolitik kan byde dem.«
Demokratisk er det iflg. Hurrelmann »stærkt betænkeligt«, at de etablerede partier ikke formår at lokke en større del af generation Merkel ind i det parlamentariske demokrati.
Det gælder dog ikke den 18-årige Sophie Prillwitz. Hun vil helt sikkert stemme ved valget. Hun er bare ikke helt sikker på, hvad hun vil stemme.
»Der er nok ikke nogen af os, der kan bakke entydigt op om et tysk parti uden lidt dårlig smag i munden,« siger hun. »De taler bare ikke rigtig til vores generation.«
»Den generation engagerer sig mere i enkelte områder som f.eks. økologi, dyrevelfærd eller flygtningehjælp, de deltager i demonstrationer og underskriftindsamlinger. Men partipolitik tiltaler dem i stadig mindre grad. De ser de etablerede partier som både forældede, støvede og indspiste,« siger Klaus Hurrelmann og gør opmærksom på, at gennemsnitsalderen blandt tyske partimedlemmer er næsten 60 år.
»De unge er vant til at bevæge sig i en digitaliseret hverdag, de er utålmodige og vil generelt have hurtigere resultater, end hvad den langsommelige partipolitik kan byde dem.«
Demokratisk er det iflg. Hurrelmann »stærkt betænkeligt«, at de etablerede partier ikke formår at lokke en større del af generation Merkel ind i det parlamentariske demokrati.
Det gælder dog ikke den 18-årige Sophie Prillwitz. Hun vil helt sikkert stemme ved valget. Hun er bare ikke helt sikker på, hvad hun vil stemme.
»Der er nok ikke nogen af os, der kan bakke entydigt op om et tysk parti uden lidt dårlig smag i munden,« siger hun. »De taler bare ikke rigtig til vores generation.«
Den unge Merkel
Østtyskeren Angela Dorothea Merkel hedder slet ikke Merkel, og hun er egentlig ikke østtysker. Merkel blev født Angela Kasner i Hamborg d. 17 juli 1954. Hendes liv havde formentlig udviklet sig radikalt anderledes, hvis ikke hendes præstefar havde valgt at flytte på landet i østtyske Brandenburg i 1954.
I Angelas barndomshjem smeltede teologi og politik sammen, og hun viste sig at være en usædvanligt begavet elev, der – som de fleste men ikke alle unge – samtidig engagerede sig i DDR-statspartiets ’ungpionerer’ og senere i Freie Deutsche Jugend.
Som udmærket elev deltog Angela Kasner bl.a. i en matematik-olympiade i 10. klasse, og i 1973 tog hun studentereksamen med topkarakterer. Det åbnede vejen for et fysikstudium ved Karl-Marx-Universitetet i Leipzig.
Under et studieophold mødte hun sin første mand Ulrich Merkel, som hun blev gift med i 1977, men ægteskabet holdt kun et par år. ’En dag pakkede hun sine ting og flyttede ud af vores fælles lejlighed. Det havde hun gjort op med sig selv,’ har han senere fortalt. Angela Merkel, der i mellemtiden var ansat ved DDR’s videnskabsakademi i Berlin, beholdte sit ny efternavn – også efter hun ved videnskabsakademiet mødte sin nuværende mand, kvantekemikeren Joachim Sauer, som hun giftede sig med i 1988.
Ved studierejser til Prag og Sovjet viste Merkel i 1980’erne interesse for Gorbatjovs reformprocesser, og i 1989 fik hun kontakt med reformkommunistiske kredse. I bogen ’Angela M.’s første liv’ sår forfatterne alligevel tvivl om, hvorvidt Merkel indadtil altid har afvist DDR-systemet og med udgangspunkt i den protestantiske tro altid skulle have været kritisk over Østtysklands socialistiske statsdoktrin.
Ikke desto mindre indtræder den 35-årige Merkel i december 1989 – kort efter Murens fald – i partiet Demokratisk Opbrud. Partiet fusionerer i 1990 med CDU, og efter genforeningen bliver kansler Helmut Kohl hurtigt opmærksom på Angela Merkel, der efter det første fællestyske valg til Forbundsdagen overraskende besætter posten som minister for familie og unge i 1991. Efter en stejl karriere som miljøminister og generalsekretær i CDU vælter ’Kohls pige’ Helmut Kohl efter affæren om ulovlige donationer til partiet. I 2000 bliver Merkel forkvinde for CDU, hvormed hun efter den knappe sejr over SPD i 2005 kan overtage kanslerposten fra Gerhard Schröder.
I 2004 udgav Merkel samtalebogen ’Min vej’, men der er stadig mange aspekter af Merkels ’første’ liv, der ikke er belyst.
Kilder: Spiegel, Welt, Lachmann/Reuth: Das erste Leben der Angela M.
Østtyskeren Angela Dorothea Merkel hedder slet ikke Merkel, og hun er egentlig ikke østtysker. Merkel blev født Angela Kasner i Hamborg d. 17 juli 1954. Hendes liv havde formentlig udviklet sig radikalt anderledes, hvis ikke hendes præstefar havde valgt at flytte på landet i østtyske Brandenburg i 1954.
I Angelas barndomshjem smeltede teologi og politik sammen, og hun viste sig at være en usædvanligt begavet elev, der – som de fleste men ikke alle unge – samtidig engagerede sig i DDR-statspartiets ’ungpionerer’ og senere i Freie Deutsche Jugend.
Som udmærket elev deltog Angela Kasner bl.a. i en matematik-olympiade i 10. klasse, og i 1973 tog hun studentereksamen med topkarakterer. Det åbnede vejen for et fysikstudium ved Karl-Marx-Universitetet i Leipzig.
Under et studieophold mødte hun sin første mand Ulrich Merkel, som hun blev gift med i 1977, men ægteskabet holdt kun et par år. ’En dag pakkede hun sine ting og flyttede ud af vores fælles lejlighed. Det havde hun gjort op med sig selv,’ har han senere fortalt. Angela Merkel, der i mellemtiden var ansat ved DDR’s videnskabsakademi i Berlin, beholdte sit ny efternavn – også efter hun ved videnskabsakademiet mødte sin nuværende mand, kvantekemikeren Joachim Sauer, som hun giftede sig med i 1988.
Ved studierejser til Prag og Sovjet viste Merkel i 1980’erne interesse for Gorbatjovs reformprocesser, og i 1989 fik hun kontakt med reformkommunistiske kredse. I bogen ’Angela M.’s første liv’ sår forfatterne alligevel tvivl om, hvorvidt Merkel indadtil altid har afvist DDR-systemet og med udgangspunkt i den protestantiske tro altid skulle have været kritisk over Østtysklands socialistiske statsdoktrin.
Ikke desto mindre indtræder den 35-årige Merkel i december 1989 – kort efter Murens fald – i partiet Demokratisk Opbrud. Partiet fusionerer i 1990 med CDU, og efter genforeningen bliver kansler Helmut Kohl hurtigt opmærksom på Angela Merkel, der efter det første fællestyske valg til Forbundsdagen overraskende besætter posten som minister for familie og unge i 1991. Efter en stejl karriere som miljøminister og generalsekretær i CDU vælter ’Kohls pige’ Helmut Kohl efter affæren om ulovlige donationer til partiet. I 2000 bliver Merkel forkvinde for CDU, hvormed hun efter den knappe sejr over SPD i 2005 kan overtage kanslerposten fra Gerhard Schröder.
I 2004 udgav Merkel samtalebogen ’Min vej’, men der er stadig mange aspekter af Merkels ’første’ liv, der ikke er belyst.
Kilder: Spiegel, Welt, Lachmann/Reuth: Das erste Leben der Angela M.
Bekymret Über-Mutti
At generation Merkel findes, er Klaus Hurrelmann ikke et sekund i tvivl om. Især fordi de unge under 30 er vokset op med så mange samtidige kriser: finanskrise, eurokrise, terror og global opvarmning. Som generation har de samtidig dårligt kunnet planlægge deres fremtid og deres karriere pga. af de stærke ændringer både politisk og i form af digitaliseringen.
»Det har været med til at gøre dem til nogle meget pragmatiske individer, der altid finder en måde at sno sig igennem på. Det passer glimrende med Merkels politiske stil,« mener han.
I disse kriser er Merkel blevet en åbenlyst tryghedsskabende figur for de unge – nationens gode og lidt bekymrede mor, som Hurrelmann udtrykker det. Som mødre af kød, blod og følelser nu engang gør det, træffer Merkel også ofte beslutninger lidt vilkårligt, lidt tøvende, lidt hurtigt. Altså som et menneske og ikke så meget ud fra en fast ideologi. Derfor kan man i forskerens øjne også godt tale om, at Merkel luller vælgerne i søvn ved som en slags Über-Mutti at undgå direkte politiske konfrontationer og stridigheder.
»Hvis man ser strid og uenighed som en del af det politiske, så må man sige, at Merkel som en fremragende og pragmatisk magtpolitiker er med til at tage denne eliksir ud af det politiske spil. Hun undgår konstant at have angrebsflader, og det lykkes hende at være hævet over de politiske stridigheder. Hun mærker, hvordan vindene blæser i befolkningen, og så træffer hun beslutninger efter det,« mener Klaus Hurrelmann, der også peger på den store koalition mellem CDU/CSU og SPD samt den svage tyske opposition.
»Dermed lærer de unge heller ikke at omgås strid og modsætninger – det politiske, om du vil. Det præger klart den her generation.«
Denne strategi har sine fordele, men kan også få fatale konsekvenser både i og uden for politik.
»Hvis der opstår en mere voldsom krisesituation, så vil den nuværende demokratiske og meget flade konsensus, som kendetegner Tyskland under Merkel blive stærkt udfordret. Det vil blive en stærk katalysator for hurtig populisme, fordi de unge ikke har lært, hvordan man gennemfører en politisk kamp og kæmper for principielle positioner.«
»Det har været med til at gøre dem til nogle meget pragmatiske individer, der altid finder en måde at sno sig igennem på. Det passer glimrende med Merkels politiske stil,« mener han.
I disse kriser er Merkel blevet en åbenlyst tryghedsskabende figur for de unge – nationens gode og lidt bekymrede mor, som Hurrelmann udtrykker det. Som mødre af kød, blod og følelser nu engang gør det, træffer Merkel også ofte beslutninger lidt vilkårligt, lidt tøvende, lidt hurtigt. Altså som et menneske og ikke så meget ud fra en fast ideologi. Derfor kan man i forskerens øjne også godt tale om, at Merkel luller vælgerne i søvn ved som en slags Über-Mutti at undgå direkte politiske konfrontationer og stridigheder.
»Hvis man ser strid og uenighed som en del af det politiske, så må man sige, at Merkel som en fremragende og pragmatisk magtpolitiker er med til at tage denne eliksir ud af det politiske spil. Hun undgår konstant at have angrebsflader, og det lykkes hende at være hævet over de politiske stridigheder. Hun mærker, hvordan vindene blæser i befolkningen, og så træffer hun beslutninger efter det,« mener Klaus Hurrelmann, der også peger på den store koalition mellem CDU/CSU og SPD samt den svage tyske opposition.
»Dermed lærer de unge heller ikke at omgås strid og modsætninger – det politiske, om du vil. Det præger klart den her generation.«
Denne strategi har sine fordele, men kan også få fatale konsekvenser både i og uden for politik.
»Hvis der opstår en mere voldsom krisesituation, så vil den nuværende demokratiske og meget flade konsensus, som kendetegner Tyskland under Merkel blive stærkt udfordret. Det vil blive en stærk katalysator for hurtig populisme, fordi de unge ikke har lært, hvordan man gennemfører en politisk kamp og kæmper for principielle positioner.«
Unge stemmer
Semih Karasu, 19 år, er under handelsuddannelse
– Hvad tænker du, når jeg siger Angela Merkel?
»Skinhellig. Hun snakker om fredelig, økologisk og social politik, men bag kulisserne ser virkeligheden helt anderledes ud. Det handler om magt og penge.«
– Hvad er det største problem, som din generation arver fra de foregående?
»At der investeres for lidt i ungdommen. I uddannelse, væresteder og studieture og den slags. Klogskab handler i mine øjne ikke kun om læring, men også om det sociale.«
– Har du nogensinde været stolt eller skammet dig over at være fra Tyskland?
»Nej. Jeg er meget lykkelig over at kunne bo i et frit land som Tyskland, men jeg er halvt tyrker og føler mig i hjertet måske også mest tyrkisk.«
– Kan du diskutere politik med din familie?
»Uha. Det kan godt ende i skænderier, især når det handler om de tyrkiske emner. Mange i min familie tænker alt for ensidigt, meget religiøst, nationalistisk og konservativt. I tyrkiske familier er det ofte bare den ældste, der har ret. Så de fleste ting tier vi nok helst stille om.«
– Er den tyske ungdom politisk nok?
»Nej, de fleste overtager bare deres forældres holdninger. De skal læse mere og tænke selv. Det er sindssygt vigtigt. Jeg er med i et projekt, der hedder 'Heroes', hvor vi kæmper for ligestilling mellem mænd og kvinder, mod undertrykkelse i ærens navn, æresdrab og den slags. Vi tager ud i skolerne og prøver at få de unge til at danne deres egne holdninger.«
– Findes generation Merkel – og er du i så fald en del af den?
»Ja, selvfølgelig. Men jeg har aldrig drømt om hende (griner). Merkel har præget min ungdom rigtig meget. Alle diskuterer, hvis hun siger noget vigtigt eller er med i talkshows. Men hun er ikke en samlende figur for min generation, tror jeg. Desværre.«
– Hvis der skulle laves en film om Angela Merkel, hvem skulle så spille hende?
»Hende den fede dovne fra sådan en amerikansk komedie … Jeg har glemt navnet. Nå, pyt, det spørgsmål er for fjollet.«
»Skinhellig. Hun snakker om fredelig, økologisk og social politik, men bag kulisserne ser virkeligheden helt anderledes ud. Det handler om magt og penge.«
– Hvad er det største problem, som din generation arver fra de foregående?
»At der investeres for lidt i ungdommen. I uddannelse, væresteder og studieture og den slags. Klogskab handler i mine øjne ikke kun om læring, men også om det sociale.«
– Har du nogensinde været stolt eller skammet dig over at være fra Tyskland?
»Nej. Jeg er meget lykkelig over at kunne bo i et frit land som Tyskland, men jeg er halvt tyrker og føler mig i hjertet måske også mest tyrkisk.«
– Kan du diskutere politik med din familie?
»Uha. Det kan godt ende i skænderier, især når det handler om de tyrkiske emner. Mange i min familie tænker alt for ensidigt, meget religiøst, nationalistisk og konservativt. I tyrkiske familier er det ofte bare den ældste, der har ret. Så de fleste ting tier vi nok helst stille om.«
– Er den tyske ungdom politisk nok?
»Nej, de fleste overtager bare deres forældres holdninger. De skal læse mere og tænke selv. Det er sindssygt vigtigt. Jeg er med i et projekt, der hedder 'Heroes', hvor vi kæmper for ligestilling mellem mænd og kvinder, mod undertrykkelse i ærens navn, æresdrab og den slags. Vi tager ud i skolerne og prøver at få de unge til at danne deres egne holdninger.«
– Findes generation Merkel – og er du i så fald en del af den?
»Ja, selvfølgelig. Men jeg har aldrig drømt om hende (griner). Merkel har præget min ungdom rigtig meget. Alle diskuterer, hvis hun siger noget vigtigt eller er med i talkshows. Men hun er ikke en samlende figur for min generation, tror jeg. Desværre.«
– Hvis der skulle laves en film om Angela Merkel, hvem skulle så spille hende?
»Hende den fede dovne fra sådan en amerikansk komedie … Jeg har glemt navnet. Nå, pyt, det spørgsmål er for fjollet.«
Unge stemmer
Josefine Till, 18 år, går i gymnasiet
– Hvad tænker du, når jeg siger Angela Merkel?
»Ikke noget dårligt. Jeg tror ikke, hun har ændret så meget i Tyskland med sin facon.«
– Hvad er det største problem, som din generation arver fra de foregående?
»Ignorance over for hvor vigtigt politik er. Det er vi ikke opflasket med, måske fordi vi har levet i en tryg og sikker tid uden krig og alvorlige kriser. Derfor stemmer de fleste unge bare ligesom deres forældre.«
– Har du nogensinde været stolt over at være fra Tyskland?
»Ja. Under flygtningekrisen i 2015, hvor næsten alle andre lande benægtede den her katastrofe især i Syrien. Der forblev Tyskland åbent og hjalp mennesker i nød.«
– Har du nogensinde skammet dig over at være fra Tyskland?
»Ja. Når jeg ser på AfD og dem helt ude på højrefløjen. Det synes jeg er en forfærdelig udvikling. Der findes sikkert mange kredse, hvor det er accepteret, men jeg tror, at alle mine venner har det på samme måde.«
– Er din generation forskellig fra dine forældres?
»En afgørende forskel er nok, at vi er få, og de er mange. Det giver andre problemer og muligheder. Jeg er f.eks. enebarn, så jeg har et helt andet forhold til mine forældre, end de havde til deres.«
– Er den tyske ungdom politisk nok, eller har Merkel og de store koalitioner afpolitiseret samfundet?
»Til dels. Altså, der er mange spader – undskyld udtrykket – som slet ikke går op i politik. Det er virkelig synd. Men det er ikke Merkels skyld. Jeg ser det mere som et problem i vores uddannelsespolitik. Det burde spille en langt større rolle i skolen. Så tror jeg også, at vi unge ville blive hørt mere.«
– Hvis der skulle laves en film om Angela Merkel, hvem skulle så spille hende?
»Jeg ser ikke så mange film, at jeg kan give et sjovt svar på det spørgsmål.«
»Ikke noget dårligt. Jeg tror ikke, hun har ændret så meget i Tyskland med sin facon.«
– Hvad er det største problem, som din generation arver fra de foregående?
»Ignorance over for hvor vigtigt politik er. Det er vi ikke opflasket med, måske fordi vi har levet i en tryg og sikker tid uden krig og alvorlige kriser. Derfor stemmer de fleste unge bare ligesom deres forældre.«
– Har du nogensinde været stolt over at være fra Tyskland?
»Ja. Under flygtningekrisen i 2015, hvor næsten alle andre lande benægtede den her katastrofe især i Syrien. Der forblev Tyskland åbent og hjalp mennesker i nød.«
– Har du nogensinde skammet dig over at være fra Tyskland?
»Ja. Når jeg ser på AfD og dem helt ude på højrefløjen. Det synes jeg er en forfærdelig udvikling. Der findes sikkert mange kredse, hvor det er accepteret, men jeg tror, at alle mine venner har det på samme måde.«
– Er din generation forskellig fra dine forældres?
»En afgørende forskel er nok, at vi er få, og de er mange. Det giver andre problemer og muligheder. Jeg er f.eks. enebarn, så jeg har et helt andet forhold til mine forældre, end de havde til deres.«
– Er den tyske ungdom politisk nok, eller har Merkel og de store koalitioner afpolitiseret samfundet?
»Til dels. Altså, der er mange spader – undskyld udtrykket – som slet ikke går op i politik. Det er virkelig synd. Men det er ikke Merkels skyld. Jeg ser det mere som et problem i vores uddannelsespolitik. Det burde spille en langt større rolle i skolen. Så tror jeg også, at vi unge ville blive hørt mere.«
– Hvis der skulle laves en film om Angela Merkel, hvem skulle så spille hende?
»Jeg ser ikke så mange film, at jeg kan give et sjovt svar på det spørgsmål.«
Demokrati er demografi
Hvis han skal sætte tre begreber på generation Merkel, vælger den tyske forsker uden tøven pragmatisk, opportunistisk og nytteorienteret. Det er ingen bebrejdelse – tværtimod opfordrer professoren dem til at kæmpe endnu mere for deres mærkesager.
Den tyske valgkamp afspejler nemlig brutalt, at 60+ er den største vælgergruppe med ca. 36 pct. af de stemmeberettigede tyskere. Det er derimod kun 29 pct. af vælgerne, der er under 40 år, mens de tre mio. førstegangsvælgere udgør under fem pct. Som i England, hvor de ældre stemte for Brexit, og i USA, hvor de yngre vælgere ikke havde gjort Trump til præsident, er det i Tyskland den meget store generation fra de to årtier efter Anden Verdenskrig, der sætter dagsordenen i de etablerede partier.
Hvis man f.eks. så den eneste direkte valgduel mellem Angela Merkel og Martin Schulz, sprang det i øjnene, at de ikke diskuterede et eneste fremtidsemne som f.eks. klima, digitalisering, uddannelse, miljø eller unge.
Det ligner en ond cirkel, hvor partierne taler stadig mindre til de unge, som omvendt er for pragmatiske og stadig mere politisk uorganiserede til at få deres egne emner på banen. Det afspejles igen i, at der åbenlyst ikke er den store trang til oprør – de unge tyskere vælger stort set som de ældre, altså med Merkels CDU og socialdemokratiske SPD i front.
For de unge under 20 er der dog et opbrud på vej, mener ungdomsforskeren Klaus Hurrelmann. De unge ved nemlig, at de bliver stærkt efterspurgt på arbejdsmarkedet, fordi demografien er med dem.
»Det er nok hovedårsagen til, at de i vores undersøgelser ikke er så ængstelige. De er i stigende grad idealister og har mere overskud og tid til at beskæftige sig med politik.«
Den tyske valgkamp afspejler nemlig brutalt, at 60+ er den største vælgergruppe med ca. 36 pct. af de stemmeberettigede tyskere. Det er derimod kun 29 pct. af vælgerne, der er under 40 år, mens de tre mio. førstegangsvælgere udgør under fem pct. Som i England, hvor de ældre stemte for Brexit, og i USA, hvor de yngre vælgere ikke havde gjort Trump til præsident, er det i Tyskland den meget store generation fra de to årtier efter Anden Verdenskrig, der sætter dagsordenen i de etablerede partier.
Hvis man f.eks. så den eneste direkte valgduel mellem Angela Merkel og Martin Schulz, sprang det i øjnene, at de ikke diskuterede et eneste fremtidsemne som f.eks. klima, digitalisering, uddannelse, miljø eller unge.
Det ligner en ond cirkel, hvor partierne taler stadig mindre til de unge, som omvendt er for pragmatiske og stadig mere politisk uorganiserede til at få deres egne emner på banen. Det afspejles igen i, at der åbenlyst ikke er den store trang til oprør – de unge tyskere vælger stort set som de ældre, altså med Merkels CDU og socialdemokratiske SPD i front.
For de unge under 20 er der dog et opbrud på vej, mener ungdomsforskeren Klaus Hurrelmann. De unge ved nemlig, at de bliver stærkt efterspurgt på arbejdsmarkedet, fordi demografien er med dem.
»Det er nok hovedårsagen til, at de i vores undersøgelser ikke er så ængstelige. De er i stigende grad idealister og har mere overskud og tid til at beskæftige sig med politik.«
Unge stemmer
Sascha Jansen, 18 år, tager erhvervsuddannelse ved den tyske arbejdsformidling
– Hvad tænker du, når jeg siger Angela Merkel?
»En stor politiker, der har ydet meget for Tyskland og Europa. Ja, der har været meget kritik af hendes flygtningepolitik, men jeg er enig med hende i, at vi må stå fast på menneskets værdighed. I det store og hele synes jeg, hun har handlet rigtigt.«
– Hvad er det største problem, som din generation arver fra de foregående?
»Sikkerhed. Jeg kan ikke se, hvad problemet er i forhold til mere overvågning og måske også mere politi, så man trygt kan gå hen over Alexanderplatz om natten.«
– Har du nogensinde været stolt over at være fra Tyskland?
»Ja, selvfølgelig. Tyskland er et liberalt og innovativt land, et verdensåbent land. Det er jeg da stolt af at være en del af.«
– Skammer du dig nogensinde over at være tysker?
»Nej. Her kunne vi godt begynde en lang diskussion om vores historie, men svaret for mig personligt er kort og godt nej.«
– Er den tyske ungdom politisk nok?
»Nej, overhovedet ikke. Jeg kender rigtig mange på min årgang, som er totalt ligeglade med politik. Men jeg ved ikke, om det er de unges skyld, eller om det er partiernes skyld, at de har for lidt kant og ikke når ud til de unge. Men der burde være langt mere politisk dannelse i skolen. Valgdeltagelsen er faldet stærkt i Tyskland de sidste årtier. Det er altså en katastrofe.«
– Hvad er dine drømme for fremtidens Tyskland og Europa?
»Drømme? Jeg ville ikke tale om drømme, men om forestillinger og visioner. Jeg forestiller mig et stabilt, fredeligt og velhavende Tyskland og Europa. Til den opgave er Merkel faktisk et ret godt kort.«
– En dag kommer den store blockbuster om Angela Merkel, verdens mægtigste kvinde. Hvem skal spille hende?
»Hm. Det må være en tysk skuespiller, hun er nu engang ret tysk. Men ok, det kunne også være en amerikaner, men jeg har ikke lige et navn i ærmet.«
»En stor politiker, der har ydet meget for Tyskland og Europa. Ja, der har været meget kritik af hendes flygtningepolitik, men jeg er enig med hende i, at vi må stå fast på menneskets værdighed. I det store og hele synes jeg, hun har handlet rigtigt.«
– Hvad er det største problem, som din generation arver fra de foregående?
»Sikkerhed. Jeg kan ikke se, hvad problemet er i forhold til mere overvågning og måske også mere politi, så man trygt kan gå hen over Alexanderplatz om natten.«
– Har du nogensinde været stolt over at være fra Tyskland?
»Ja, selvfølgelig. Tyskland er et liberalt og innovativt land, et verdensåbent land. Det er jeg da stolt af at være en del af.«
– Skammer du dig nogensinde over at være tysker?
»Nej. Her kunne vi godt begynde en lang diskussion om vores historie, men svaret for mig personligt er kort og godt nej.«
– Er den tyske ungdom politisk nok?
»Nej, overhovedet ikke. Jeg kender rigtig mange på min årgang, som er totalt ligeglade med politik. Men jeg ved ikke, om det er de unges skyld, eller om det er partiernes skyld, at de har for lidt kant og ikke når ud til de unge. Men der burde være langt mere politisk dannelse i skolen. Valgdeltagelsen er faldet stærkt i Tyskland de sidste årtier. Det er altså en katastrofe.«
– Hvad er dine drømme for fremtidens Tyskland og Europa?
»Drømme? Jeg ville ikke tale om drømme, men om forestillinger og visioner. Jeg forestiller mig et stabilt, fredeligt og velhavende Tyskland og Europa. Til den opgave er Merkel faktisk et ret godt kort.«
– En dag kommer den store blockbuster om Angela Merkel, verdens mægtigste kvinde. Hvem skal spille hende?
»Hm. Det må være en tysk skuespiller, hun er nu engang ret tysk. Men ok, det kunne også være en amerikaner, men jeg har ikke lige et navn i ærmet.«
Unge stemmer
Sophie Prillwitz, 18 år, går i gymnasiet
– Hvad tænker du, når jeg siger Angela Merkel?
»Det er ikke de store følelser, der kommer op i mig. Jeg er ikke fan af hverken Merkel eller CDU. Internt i partiet har hun jo fået meget kritik for tacklingen af flygtningekrisen, men netop her synes jeg, hun var modig, og man kunne endelig være uenig eller enig.«
– Hvad er det største problem, som din generation arver fra de foregående?
»Forskellen på rig og fattig i Tyskland.«
– Hvordan er din generation anderledes, end dine forældres?
»Min generation er nok mere åben og lider mindre af homofobi og fremmedhad og den slags. Vi er vokset op i et mere blandet samfund, vi rejser meget, tager på udveksling, ser en masse. I den forstand vinder Merkel en del point i vores generation, fordi hun trækker CDU mod midten og frisker deres konservatisme op.«
– Er den tyske ungdom politisk nok?
»Nej. Der er alt for meget ligegyldighed. Jeg mener, man burde sænke valgalderen til 16 og undervise meget mere i politik og samfundsforhold. Alle dem i min klasse, der er 17 nu, de kommer først til at stemme ved næste forbundsdagsvalg, når de er 21. Det er helt skævt.«
– Hvad er dine drømme for fremtidens Tyskland og Europa?
»At EU vil bestå. EU har åbenlyst et demokratisk problem, som bliver en opgave for vores generation. Men jeg var virkelig chokeret over Brexit, over at Europa pludselig bliver mindre. Jeg håber på et Europa, hvor vi kan bevare freden, kan rejse frit og lære en masse sprog og kulturer at kende.«
– Findes generation Merkel – og er du i så fald en del af den?
»Ja, for pokker. Jeg startede i skole, da Merkel blev kansler. Selvfølgelig har Merkel præget min generations liv. Men hun er altså ikke nogen moderfigur for mig. Det er hun alt for kold og beregnende til.«
– Hvis der skulle laves en amerikansk film om Angela Merkel, hvem skulle så spille hende?
»Meryl Streep. Eller er hun for liberal?«
»Det er ikke de store følelser, der kommer op i mig. Jeg er ikke fan af hverken Merkel eller CDU. Internt i partiet har hun jo fået meget kritik for tacklingen af flygtningekrisen, men netop her synes jeg, hun var modig, og man kunne endelig være uenig eller enig.«
– Hvad er det største problem, som din generation arver fra de foregående?
»Forskellen på rig og fattig i Tyskland.«
– Hvordan er din generation anderledes, end dine forældres?
»Min generation er nok mere åben og lider mindre af homofobi og fremmedhad og den slags. Vi er vokset op i et mere blandet samfund, vi rejser meget, tager på udveksling, ser en masse. I den forstand vinder Merkel en del point i vores generation, fordi hun trækker CDU mod midten og frisker deres konservatisme op.«
– Er den tyske ungdom politisk nok?
»Nej. Der er alt for meget ligegyldighed. Jeg mener, man burde sænke valgalderen til 16 og undervise meget mere i politik og samfundsforhold. Alle dem i min klasse, der er 17 nu, de kommer først til at stemme ved næste forbundsdagsvalg, når de er 21. Det er helt skævt.«
– Hvad er dine drømme for fremtidens Tyskland og Europa?
»At EU vil bestå. EU har åbenlyst et demokratisk problem, som bliver en opgave for vores generation. Men jeg var virkelig chokeret over Brexit, over at Europa pludselig bliver mindre. Jeg håber på et Europa, hvor vi kan bevare freden, kan rejse frit og lære en masse sprog og kulturer at kende.«
– Findes generation Merkel – og er du i så fald en del af den?
»Ja, for pokker. Jeg startede i skole, da Merkel blev kansler. Selvfølgelig har Merkel præget min generations liv. Men hun er altså ikke nogen moderfigur for mig. Det er hun alt for kold og beregnende til.«
– Hvis der skulle laves en amerikansk film om Angela Merkel, hvem skulle så spille hende?
»Meryl Streep. Eller er hun for liberal?«
Et liv efter Mutti
Den tendens bekræftes på gymnasiet i Berlin. Den 17-årige Mathilde er i hvert fald hverken bange for sin egen fremtid eller en fremtid i Tyskland uden Angela Merkel.
»Ah, hold op, der er et liv efter Mutti,« siger hun, da hun har proppet sin stemmeseddel i en af de to urner.
Den 18-årige Sophie Pritzwill er ganske enig.
»Det er tid til friske vinde. Merkel er måske sympatisk, men hun mister mere og mere sin profil,« siger Sophie, der med et grin afviser, at Merkel skulle være generationens Mutti.
»Hun er altså ikke nogen moderfigur for mig. Det er hun alt for kold og beregnende til.«
Ved middagstid pakker eleverne atter U18-valglokalet sammen, og den store stemmeoptælling begynder. I alt har næsten en kvart million unge afgivet deres stemme rundt i hele Tyskland.
Efter finoptællingen viser det sig, at Klaus Hurrelmann skulle få ret: De unge stemmer stort set som de voksne over 18. Mutti og CDU har med knap 30 pct. fået lidt mindre opbakning end ellers, mens De Grønne med over 16 pct. ligger dobbelt så højt som i meningsmålingerne blandt dem over 18 år. De øvrige udsving ligger derimod inden for få procent.
Generation Merkel er altså langt fra ukritisk. Men de hugger heller ikke hånden af Mutti. Endnu. Så længe det ikke bliver en stor koalition igen mellem CDU/CSU og SPD, siger Sophie Prillwitz.
»Så skal det hele nok gå.«
»Ah, hold op, der er et liv efter Mutti,« siger hun, da hun har proppet sin stemmeseddel i en af de to urner.
Den 18-årige Sophie Pritzwill er ganske enig.
»Det er tid til friske vinde. Merkel er måske sympatisk, men hun mister mere og mere sin profil,« siger Sophie, der med et grin afviser, at Merkel skulle være generationens Mutti.
»Hun er altså ikke nogen moderfigur for mig. Det er hun alt for kold og beregnende til.«
Ved middagstid pakker eleverne atter U18-valglokalet sammen, og den store stemmeoptælling begynder. I alt har næsten en kvart million unge afgivet deres stemme rundt i hele Tyskland.
Efter finoptællingen viser det sig, at Klaus Hurrelmann skulle få ret: De unge stemmer stort set som de voksne over 18. Mutti og CDU har med knap 30 pct. fået lidt mindre opbakning end ellers, mens De Grønne med over 16 pct. ligger dobbelt så højt som i meningsmålingerne blandt dem over 18 år. De øvrige udsving ligger derimod inden for få procent.
Generation Merkel er altså langt fra ukritisk. Men de hugger heller ikke hånden af Mutti. Endnu. Så længe det ikke bliver en stor koalition igen mellem CDU/CSU og SPD, siger Sophie Prillwitz.
»Så skal det hele nok gå.«
Unge stemmer
Kira Buli, 19 år, arbejder på en cafe og vil gerne snart studere
– Hvad tænker du, når jeg siger Angela Merkel?
»Jeg tænker på en stærk kvinde, som har ændret Tyskland på mange punkter. Når der nu er så mange CDU-vælgere, så er det altså et held, at Merkel står i spidsen for det parti. Hun har et stort hjerte og tænker ikke kun i penge, penge, penge. Jeg tror, de fleste tyskere ser et stykke sikkerhed i Merkel. Måske er hun også lidt mormor-agtig for mig.«
– Hvad er det største problem, som din generation arver fra de foregående?
»Egoisme og grådighed.«
– Hvordan har du det med, at Tyskland er blevet en stormagt i Europa?
»Det giver selvfølgelig et stort ansvar. Merkel kunne være meget mere brutal i sin magtudnyttelse i Europa. Hun er presset fra alle mulige sider, også i Tyskland – fra sit parti og CSU. Men hun har en ret cool måde at omgås sin store magt på. Det må man give hende.«
– Kan I diskutere politik i din familie?
»Vi skændes ikke, men vi diskuterer meget politik. Jeg har endda overtalt min far til at stemme på et nyt parti. Men mine forældre er seje. Da flygtningekrisen kom til Berlin, gav vi et af værelserne i vores lejlighed til en syrisk familie med et lille barn. De boede der et halvt år, indtil de fandt deres egen lejlighed. Det var nogen gange hårdt og svært, men det var også en fantastisk oplevelse, der har givet os en masse som familie og mennesker.«
– Er den tyske ungdom politisk nok?
»Nej, slet ikke. Alle mine venner stemmer, tror jeg, men statistisk er der rigtig mange unge, der ikke engang gider gå hen og sætte et kryds. De er røvligeglade med politik eller poster tåbelige og forsimplede budskaber på Facebook.«
– Findes generation Merkel – og er du i så fald en del af den?
»Hvad skulle generation Merkel dække over? Holdningsløshed? Sorry, men det er ikke mig.«
– Hvis der skulle laves en amerikansk film om Angela Merkel, hvem skulle så spille hende?
»Helt sikkert en mand. George Clooney måske.«
»Jeg tænker på en stærk kvinde, som har ændret Tyskland på mange punkter. Når der nu er så mange CDU-vælgere, så er det altså et held, at Merkel står i spidsen for det parti. Hun har et stort hjerte og tænker ikke kun i penge, penge, penge. Jeg tror, de fleste tyskere ser et stykke sikkerhed i Merkel. Måske er hun også lidt mormor-agtig for mig.«
– Hvad er det største problem, som din generation arver fra de foregående?
»Egoisme og grådighed.«
– Hvordan har du det med, at Tyskland er blevet en stormagt i Europa?
»Det giver selvfølgelig et stort ansvar. Merkel kunne være meget mere brutal i sin magtudnyttelse i Europa. Hun er presset fra alle mulige sider, også i Tyskland – fra sit parti og CSU. Men hun har en ret cool måde at omgås sin store magt på. Det må man give hende.«
– Kan I diskutere politik i din familie?
»Vi skændes ikke, men vi diskuterer meget politik. Jeg har endda overtalt min far til at stemme på et nyt parti. Men mine forældre er seje. Da flygtningekrisen kom til Berlin, gav vi et af værelserne i vores lejlighed til en syrisk familie med et lille barn. De boede der et halvt år, indtil de fandt deres egen lejlighed. Det var nogen gange hårdt og svært, men det var også en fantastisk oplevelse, der har givet os en masse som familie og mennesker.«
– Er den tyske ungdom politisk nok?
»Nej, slet ikke. Alle mine venner stemmer, tror jeg, men statistisk er der rigtig mange unge, der ikke engang gider gå hen og sætte et kryds. De er røvligeglade med politik eller poster tåbelige og forsimplede budskaber på Facebook.«
– Findes generation Merkel – og er du i så fald en del af den?
»Hvad skulle generation Merkel dække over? Holdningsløshed? Sorry, men det er ikke mig.«
– Hvis der skulle laves en amerikansk film om Angela Merkel, hvem skulle så spille hende?
»Helt sikkert en mand. George Clooney måske.«
Unge stemmer
Johannes James Zabel, 21 år, studerer marketingskommunikation og er aktiv i partiet FDP
– Hvad tænker du, når jeg siger Angela Merkel?
»Stilstand. Hun forvalter jo bare Tyskland, men lader ikke til at have nogen større planer. Det giver måske umiddelbart ro i landet, men det afpolitiserer også tyskerne.«
– Hvad er det største problem, som din generation arver fra de foregående?
»Måske at Tyskland halter så ekstremt bagefter i digitaliseringen.«
– Hvornår i din opvækst har du været stolt over at være fra Tyskland?
»Stolthed bliver jo hurtigt til sådan noget med nationalisme, der lugter af højreradikalisme. Selvbevidsthed kan jeg bedre lide. Det synes jeg da, Tyskland har mange gode grunde til at være.«
– Hvordan har du det med, at Tyskland er blevet Europas stormagt?
»Det er da et kæmpe ansvar. Her må man sige, at Angela Merkel måske ikke er så visionær, men hun laver heller ingen fejl, og vi skal være glade for at have en så besindig figur i spidsen i de her tider. Prøv at se, hvordan hun tackler Putin eller Erdogan …«
– Er den tyske ungdom politisk nok?
»Nej! Vi er vokset op med … eller måske nærmere på internettet, og her er politikken ikke rigtig trængt ind endnu. Der er altså nogle gamle, grå mænd, der har noget at lære her: At politik kommer til at foregå på helt, helt andre præmisser i fremtiden, at internettet vil skabe kæmpe omvæltninger også på det politiske område.«
– Findes generation Merkel – og er du i så fald en del af den?
»Ja, klart. Hun har da præget min generation stærkt: den brede midte, manglen på klare positioner. Og jeg har jeg aldrig oplevet en spændende tysk valgkamp, ha ha.«
– Hvis der skulle laves en amerikansk film om Angela Merkel, hvem skulle så spille hende?
»Hm… hvad er det hun hedder … et sekund (trækker sin smartphone). Nå ja: Judi Dench, der spiller M i Bond. Hun kan se noget så seriøs ud.«
»Stilstand. Hun forvalter jo bare Tyskland, men lader ikke til at have nogen større planer. Det giver måske umiddelbart ro i landet, men det afpolitiserer også tyskerne.«
– Hvad er det største problem, som din generation arver fra de foregående?
»Måske at Tyskland halter så ekstremt bagefter i digitaliseringen.«
– Hvornår i din opvækst har du været stolt over at være fra Tyskland?
»Stolthed bliver jo hurtigt til sådan noget med nationalisme, der lugter af højreradikalisme. Selvbevidsthed kan jeg bedre lide. Det synes jeg da, Tyskland har mange gode grunde til at være.«
– Hvordan har du det med, at Tyskland er blevet Europas stormagt?
»Det er da et kæmpe ansvar. Her må man sige, at Angela Merkel måske ikke er så visionær, men hun laver heller ingen fejl, og vi skal være glade for at have en så besindig figur i spidsen i de her tider. Prøv at se, hvordan hun tackler Putin eller Erdogan …«
– Er den tyske ungdom politisk nok?
»Nej! Vi er vokset op med … eller måske nærmere på internettet, og her er politikken ikke rigtig trængt ind endnu. Der er altså nogle gamle, grå mænd, der har noget at lære her: At politik kommer til at foregå på helt, helt andre præmisser i fremtiden, at internettet vil skabe kæmpe omvæltninger også på det politiske område.«
– Findes generation Merkel – og er du i så fald en del af den?
»Ja, klart. Hun har da præget min generation stærkt: den brede midte, manglen på klare positioner. Og jeg har jeg aldrig oplevet en spændende tysk valgkamp, ha ha.«
– Hvis der skulle laves en amerikansk film om Angela Merkel, hvem skulle så spille hende?
»Hm… hvad er det hun hedder … et sekund (trækker sin smartphone). Nå ja: Judi Dench, der spiller M i Bond. Hun kan se noget så seriøs ud.«
Tekst: Mathias Sonne
Foto: Malene Lauritsen, Hermann Bredehorst, Unkel-Ullstein/Getty Images
Redaktion: Mikkel Vuorela
Digital produktion: Jens Christoffersen
23. september 2017
Dagbladet Information
Foto: Malene Lauritsen, Hermann Bredehorst, Unkel-Ullstein/Getty Images
Redaktion: Mikkel Vuorela
Digital produktion: Jens Christoffersen
23. september 2017
Dagbladet Information
Kommentarer (0)
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Aktuelle bøger fra Information
-
Hvorfor stiger uligheden – og hvad gør vi ved det?
Kr. 49,95 -
Fulde liv
Kr. 249,95 -
Du er bestået
Kr. 249,95 -
Ud af skyggerne
Kr. 249,95 -
Racisme skal måles for at overvinde diskrimination
Kr. 119,95 -
Radikale futurismer
Kr. 299,95 -
Forbudt farvand
Kr. 249,95 -
Vi skal gøre det hele på én gang
Kr. 299,95 -
Hvordan undgår vi, at resistente bakterier slår os ihjel?
Kr. 49,95 -
Hvordan løser vi fremtidens fertilitetsproblemer?
Kr. 49,95
