obama 2009-2017

Der var håb. Var der andet?

Af: Rune Lykkeberg
Information
obama 2009-2017

Der var håb. Var der andet?

Af: Rune Lykkeberg
Information
Han talte til det fineste, det højeste og det bedste i den liberale verden. Men alt det, Obama står for, er ved at bryde sammen
Han talte til det fineste, det højeste og det bedste i den liberale verden. Men alt det, Obama står for, er ved at bryde sammen
Ⅰ. Det begyndte som en stemme i natten. Vi havde hørt om den sorte kandidat, som måske kunne gøre det, og vi havde set nogle klip med ham fra det demokratiske primærvalg, og vi havde på nettet fundet den tale, han holdt ved Demokraternes Partikongres i 2004.

Min kone og jeg sad om natten og hørte ham sige det, der er det største løfte i vores samfund. Og han sagde det som en politisk sandhed:

»I aften er vi samlet for at minde hinanden om vores nations storhed, ikke på grund af højden på vores skyskrabere, ikke på grund af vores militærs styrke eller styrken af vores økonomi: Vores stolthed bygger på et meget enkelt løfte, resumeret i en erklæring, som blev lavet for over 200 år siden: ’Vi anser disse sandheder for at være selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige’.«

Han mindede os om, at den største idealisme er de principper, vores egne samfund bygger på. Som har drevet dem fremad, frigjort slaver og kvinder, undertrykte og arbejdere. Forvandlet de vredes krav til anerkendte rettigheder. En sort mand med lidenskab og coolness, med outsidernes engagement og den intellektuelles tro på ideer talte til vores samfunds højeste fællesnævner.

Nat efter nat sad vi og fulgte primærvalgene. Unge amerikanere samlede penge ind til hans kampagne, og en ny generation blev mobiliseret. Denne mand havde startet en bevægelse, vi ikke engang havde ventet på, for vi troede ikke længere, det var muligt.
Anders Fogh Rasmussen var statsminister i Danmark, George W. Bush var præsident i USA, og sådan havde det været i det 21. århundrede. De stærke vandt, og de kloge virkede svage, de hårde dominerede, og vi havde vænnet os til ledere, som talte til det mest brutale i Vesten. George W. Bush havde mobbet sin modkandidat John Kerry med, at han kunne tale fransk, og han henviste til det gamle skilt fra Cowboyland, da jagten på Osama bin Laden satte ind: »Wanted Dead Or Alive«.

Den danske statsminister fra landet med LEGO, Christiania og Olsen-banden fulgte ham ubetinget, og vi så ham på besøg hos George W. Bush i Texas, hvor de to promenerede metalbæltespænder på størrelse med et lokumsbrætter og cyklede rundt på mountainbikes.

Men nu hørte vi en mand, som talte til det smukkeste i Vesten. Og det gik langsomt op for os, at hans ideer, argumenter og tro på, at Vesten stadig var fremskridt i frihed kunne erobre det mest magtfulde embede i Verden.

December 2007. Barack Obama, dengang senator i Illinois, taler i Des Moines, Iowa, under sin kampagne for at blive USA’s præsident.
M. SPENCER GREEN/AP PHOTO
Ⅱ. Historiens afslutning var den rigtige diagnose i årene efter Murens fald, hvor Vesten var militært, politisk, kulturelt og økonomisk overlegen. Alligevel var den såkaldte frie verden bragt til et destruktivt opgør med sig selv, efter en lille gruppe ligegyldige islamister havde fløjet flyvemaskiner ind i World Trade Center og USA’s Forsvarsministerium.

Moralsk var Vestens autoritet ødelagt af krigene i Afghanistan og Irak, særligt løgnene om krigen, og misbrugen af idealer om menneskerettigheder og demokrati til at retfærdiggøre invasionerne.

Økonomisk var Vesten udfordret af en krise i finanskapitalismen, som gjorde millioner hjemløse og udstillede uretfærdigheden mellem dem, der styrede finanserne og altid vandt, og dem, der var magtesløse og altid tabte. Politisk var Vesten afmægtig, overladt til finanskonger og krigshøvdinge. De nykonservative krigspolitik havde spillet fallit, og nyliberalisternes kapitalisme var brudt sammen. Og så kom den her fantastiske mand og spurgte ved sine rallies:

»Are you fired up and ready to go?«

Vi var fired up and ready to go anywhere med ham.

Obama var en rockstar og en rationalist. Han kunne tale til vores principper, så de bevægede mennesker mod højere mål, og han kunne argumentere, så det lød som logisk musik. Obama tog det bedste fra den amerikanske populærkultur og litteratur og forvandlede det fra en modkultur til et bud på, hvordan man kunne regere den frie verden. Vi lyttede og nikkede.

Han kunne spille basketball som dem fra gaden, han havde skrevet bøger som de sofistikerede intellektuelle, og han var et barn af hele verden. Født i Honolulu, opvokset i Indonesien, barn af en hippiemor og en far fra Kenya.

Da han havde besejret Hillary Clinton og blev Demokraternes kandidat, besluttede vi at tage til USA for at se ham vinde valget, jeg skulle skrive om det, og min kone og børn skulle opleve det. Vi rejste til San Francisco for at opleve sejren i det progressive USA.

Den dag, vi landede, tændte vi for fjernsynet og så Bruce Springsteen introducere Obama:

»Jeg har brugt tredive år af mit liv på at synge om afstanden mellem den amerikanske drøm og den amerikanske virkelighed,« sagde Springsteen.

»Nu har jeg endelig mødt en mand, som kan fjerne den afstand.«

Dagen efter besøgte vi Obama-kampagnen i San Francisco. Vi mødte studerende, som havde hængt ud dernede i et par år, sorte arbejdsløse og enlige mødre. Deres tid var kommet. To bankfuldmægtige fortalte, at de havde brugt alle frokostpauser i to år på at sidde og ringe for kampagnen.

Den nat, han vandt, fejrede politibilerne sejren med lys i alle lygter, og politifolkene krammede tilfældige på gaden i San Franciscos centrum.

»Er der nogen derude, som stadig tvivler på, at Amerika er et sted, hvor alt er muligt; som stadig spørger sig selv, om hvor vidt vores forfatningsfædres drøm stadig lever i vores tid; som stadig sætter spørgsmålstegn ved vores demokratis kraft?« spurgte Obama i sin sejrstale i Chicago:

»Tonight is your answer.«
November 2008. Barack Obama og kommende vicepræsident Joe Biden i Grant Park, Chicago, umiddelbart efter valgsejren.
ALEX BRANDON/AP PHOTO
Ⅲ. Dengang var vi mange, som mente, at USA’s krige havde ansvaret for terrorismen, og at jo mindre krig, vi selv førte i verden, jo mindre ondskab ville der være.

På sin første dag underskrev Obama en lov, som skulle lukke Guántanamo-lejren; den var en erklæret undtagelsestilstand, et frygtindgydende eksempel på, at vi som svar på terrorismen terroriserede vores egen retsstat.

Vi syntes allerede, verden var blevet et bedre sted.

Men det viste sig vanskeligt at finde andre steder at placere fangerne, ingen andre ville tage imod dem. Og den amerikanske kongres var imod at lukke Guántanamo.

Otte år senere er antallet af fanger på Guántanamo bragt ned, men lejren er ikke lukket. Grusomheden forsvandt ikke, bare fordi de gode kom til magten, det lærte vi tidligt.

Obama blev præsident på et stærkt mandat: Han havde skabt en bevægelse, som gav ham græsrøddernes og ungdommens opbakning. Det kulturelle Amerika elskede ham, og talkshow-værter talte om, hvor svært det ville være at gøre grin med en præsident, der var så cool. Den nye økonomiske overklasse af teknologientreprenører og kreative milliardærer støttede ham, og Amerikas farvede stolede på ham som deres præsident.

Demokraterne havde flertal i Repræsentanternes Hus og Senatet. Og indtil Ted Kennedy døde i 2009, havde de så stort et flertal i Senatet, at Republikanerne ikke kunne blokere hans lovgivning med den såkaldte filibuster.

Obama annoncerede en genstart på forholdet til Rusland, erklærede stop for israelske bosættelser, lovede, at han ville trække USA ud af Irak og Afghanistan. Og inden han var kommet i gang som præsident, fik han Nobels Fredspris.

Vi syntes, det var et helt rigtigt valg.
April 2010. Barack Obama mødes med sin stab og vicepræsident Biden forud for nomineringen af præsidentens kandidat til Højesteret.
PETE SOUZA/OFFICIAL WHITE HOUSE PHOTO
Ⅳ. Obama havde arvet et økonomisk kollaps. Han gennemførte en stimuluspakke, som pumpede flere hundrede milliarder dollar ud i den amerikanske økonomi. Og det lykkedes USA at komme hurtigere og stærkere ud af krisen end de europæiske lande. Der blev skabt 14 millioner nye job, mens Obama var præsident.

Væksten i den amerikanske økonomi er ikke høj, men den er markant højere end i Eurozonen, og den officielle arbejdsløshed ligger på omkring fem procent. Set i det perspektiv er Obamas økonomiske politik en succes.

Man siger, at når vandet stiger i den amerikanske økonomi, løfter den både store og små både. Men som den amerikanske økonom og forhenværende arbejdsminister Robert Reich har pointeret, er det ikke længere tilfældet.

Flere mennesker har under Obama været uden arbejde i længere tid end på noget andet tidspunkt over de seneste fyrre år. Adskillige millioner har forladt arbejdsmarkedet, så de ikke længere tæller med i arbejdsløshedsstatistikkerne. Der er forskellige forklaringer på, at andelen af arbejdstyrken, som er i arbejde under Obama, er den laveste i 35 år. Nogle har simpelthen givet op, andre er gået på pension.

Vi håbede på, at Obama ville gøre op med finanskapitalismen og trække venstreorienterede økonomer som Robert Reich og Joseph Stiglitz ind i sin regering. Og vi drømte lidt om Al Gore som udenrigsminister. Men vi fik Timothy Geithner fra Wall Street som finansminister og Larry Summers, der havde forbindelser til Wall Street og fået millioner af en hedgefond, som leder af Obamas hold af økonomiske rådgivere.

Obama gjorde ikke op med Wall Street, han tog ikke det definitive opgør med finanskapitalismen. Millioner mistede deres hjem efter finanskrisen, men ingen topledere fra Wall Street blev straffet. Vreden mod Wall Street vandrede fra progressive græsrødder til den aggressive Tea Party-bevægelse, som skabte et momentum for Republikanerne. Demokraterne tabte katastrofalt ved midtvejsvalgene i 201o. Obamas flertal var væk, han var allerede den, man protesterede imod.

Men så holdt Obama en af de taler om ulighed, hvor vi igen sad derhjemme og troede på det hele:

»Jeg mener, at det er vor tids definerende udfordring: At sikre, at vores økonomi fungerer for alle arbejdende amerikanere.«

Han pointerede, at uligheden var steget mere i USA end i andre vestlige lande, og at den var en trussel mod amerikanernes grundlæggende opfattelse af, at samfundet er retfærdigt. At velstand afspejler hårdt arbejde, og at rigdom afspejler endnu hårdere arbejde og talent.

»Det er en farlig og stigende ulighed og mangel på social mobilitet, som har sat Middelklasse-Amerikas grundlæggende kontrakt på spil: At du har en chance for at komme frem, hvis du arbejder hårdt.«

Det sagde Obama i 2013, og vi var så klar på at tro på ham igen, at vi var taget til USA og havde set ham blive genvalgt.

Men Obama formåede ikke at gøre noget fundamentalt ved den amerikanske ulighed. Han havde lovet at lade George W. Bushs massive skattelettelser til de rigeste løbe ud i 2013, men han lavede et kompromis med republikanerne og fastholdt skattelettelserne for dem, som tjente mellem 250.000 og 450.000 dollar om året. Pragmatikeren Obama tog ikke ideologiske opgør, selv om milliardærideologerne var blevet reddet af den amerikanske stat.

Den rigeste en procent af de amerikanske husholdninger fik ifølge tal fra den franske ulighedsforsker Emmanuel Saez over halvdelen af fremgangen i økonomien, mens Obama var præsident. Kun to tredjedele af de nederste 99 procent har genvundet det, de tabte under den store krise.

»Obama opfandt ikke den økonomiske ulighed,« skrev Zach Carter i Huffington Post: »Men da han fik muligheden for at gøre noget ved det, prøvede han aldrig rigtig.«
Ⅴ. Obama gennemførte reformer, som udlignede ulighed på andre måder i USA. Han sikrede, at tilbagebetaling på studielån blev reduceret markant for dem med lave indkomster. Og så gennemførte han den sundhedsreform, der blev kendt som Obamacare. Den garanterer, at de, som hidtil ikke kunne blive sundhedsforsikret på grund af tidligere diagnoser og lidelser, nu kan få forsikring. Det, som var mislykkedes for adskillige andre præsidenter, lykkedes for Obama, og det betyder, at op mod tyve millioner udsatte amerikanerne i dag har en sundhedsforsikring. Igen lavede Obama et kompromis som svækkede reformen, men den står tilbage som Obamas markante signatur.

Reformen har været under massiv modstand fra Republikanerne fra begyndelsen og lige siden. Og både Donald Trump og republikanerne i Kongressen har lovet, at de vil rulle den tilbage.

Modstanden mod alt, hvad Obama har præsteret, er symptomatisk. Republikanerne besluttede fra begyndelsen at modarbejde alt, hvad der kunne gøre Obama til en succes. De har brugt og misbrugt hele det amerikanske system af checks and balances til at forhale, forhindre og ødelægge Obamas lovgivning. Han har været oppe imod en destruktiv modstander i en destruktiv politisk kultur.

Men det er og bliver et nederlag for ham, de kaldte den frie verdens leder, at han ikke formåede at skabe en politisk base for sine politiske projekter, som kunne bære dem videre, når han var væk.

Det gælder også på klimaområdet. Obama udnyttede ikke sit flertal i den første periode til at gennemføre grønne reformer. Det var først i den anden periode, han gjorde klimakampen til et politisk projekt. Han fik vedtaget den såkaldte Clean Power Plan, som forpligter USA til at reducere CO2-udledningen fra de etablerede kraftværker til 32 procent inden 2030. Han førte an i forhandlinger med kineserne om den såkaldte Paris-traktat fra 2015, og USA var blandt de første til at ratificere aftalen. USA blev under Obama til et land, som går forrest i kampen mod klimaforandringerne.

Endelig levede han op til de alle de rigtige ting, han sagde i de interview, vi stadig læste, og endelig trådte han i karakter som verdens progressive leder.

Vi syntes på klimaområdet, han havde bevist sig selv som en leder, der tog verden et bedre sted hen.
April 2011. Barack Obama ankommer til et møde på Virginia Community College i Annadale, Virginia.
PETE SOUZA/OFFICIAL WHITE HOUSE PHOTO
Ⅵ. Begrebet ’blød magt’ blev et kritisk tema, mens George W. Bush var præsident. Den amerikanske forsker Joseph Nye redegjorde for, hvordan man kunne bruge blød magt til at opnå mål uden vold og tvang. Blød magt var idealer, principper, argumenter og popkultur. Alt det, som var en styrke for USA, men som George W. Bush tabte med sine krige.

Obama lovede at genrejse USA’s »moralske autoritet« i verden, forene modstandere og få USA’s styrker hjem. Han demonstrerede, hvad han mente, da han til iransk nytår i 2009 holdt en tale direkte til den iranske befolkning. Bush havde kaldt dem onde i en tid, hvor man talte om civilisationernes sammenstød. Obama troede på, at alle mennesker har samme længsler, aspirationer og ideer, og at konflikten var skabt på et politisk niveau. Hans tale udløste jubel på gaderne i Teheran. Obama formåede at lave en nedrustningsaftale med Iran, at få fjender til at genoptage forbindelsen og åbne for nye alliancer i Mellemøsten. Det er en diplomatisk triumf.

Men iranerne lod sig ikke begrænse af den nye aftale med USA. De støttede sammen med russerne Assad i Syrien. Og da Assads styrker havde besejret al modstand i Aleppo, tweetede den iranske revolutionsgarde, at nu kunne amerikanerne se iranernes sande magt.

Obama havde annonceret, at USA skulle »lead from behind«. Det skulle ikke gå forrest, men trække sig tilbage og lade dets allierede tage over. Russerne, iranerne og Assad beviste, hvem der tager over, når amerikanerne trækker sig tilbage. At grusomheden ikke forsvinder, bare fordi amerikanerne bliver væk. Russerne annekterede Krimhalvøen, og israelerne fortsatte deres bosættelser.

Der var ifølge Obama grænser for, hvad amerikanerne kunne leve med. Der var en »rød linje«, som ville udløse amerikanske militære sanktioner. Syrien overtrådte den røde linje, og USA gjorde ikke noget. Obama søgte opbakning i Kongressen, men fik den ikke.

Syrien står således som Obamadoktrinens definitive nederlag og et monument over den bløde magts begrænsning.

Joseph Nyes pointe var ikke, at verden kunne regeres gennem blød magt, men at hård magt kombineret med blød magt var det, han kaldte »intelligent magt«. Da det stod klart, at Obamas bløde magt ikke var bakket op af hård magt, blev det til amerikansk afmagt. Russerne gør, som det passer dem, fordi de ved, at amerikanerne har mere at tabe, end de har. Hvis amerikanerne går ind, vil det være med enorme omkostninger og uden folkelig opbakning. Og hvis amerikanerne ikke går ind, vil deres verdensordens endeligt være åbenbar for verden.

Obama tænkte og talte til det smukkeste og største i den liberale verdensorden. Han stod for alt det, min kone og jeg håber vinder i verden, og hans tanker om fremskridt, håb og forandring var altid indlysende og inspirerende. Hans karakter var forbløffende, han var aldeles uden skandaler, og billederne af hans familie i Det Hvide Hus ligner en idyl over verden, som vi drømmer om, den er.

Men uanset hvor meget vi tror på ham, var det med ham som præsident, at den vestlige verdensorden fra Anden Verdenskrig blev rystet. Det var under Obama, at principperne tabte, og den mest brutale populisme vandt, at de institutioner, der skulle bære det liberale demokrati, blev truet, og alt det, han talte op dengang for otte år siden, blev sat under massivt angreb.

Selvfølgelig har Obama ikke ansvaret for alt i verden, men det skete på hans ’vagt’ som det, amerikanerne kalder den frie verdens leder.
Vi troede på Obama som verdenshistoriens næste skridt fremad, men da han i denne uge holdt en sidste monumental tale over sig selv – mens Trumps angreb på demokratiske institutioner blev intensiveret, det nye hold af antiliberale milliardærer blev godkendt som ministre i Senatet og rapporten om angivelige forbindelser til Kreml og omgang med russiske prostituerede blev lækket – mindede den afgående præsident om en galionsfigur på Titanic.
10. januar 2017. Barack Obamas farveltale til det amerikanske folk.
YOUTUBE/THE WHITE HOUSE
Det var afslutningen på afslutningen på historien. Obama blev et ikon på et sammenbrud, han talte om et håb for den liberale verden, mens den blev smadret af Trump og den nye magt.

Den canadiske forfatter Douglas Coupland lader i Generation X sine unge hovedpersoner fortælle om et øjeblik, som de vil fortælle videre som det øjeblik, hvor de »husker livet på Jorden klart«. For mig og min kone var det øjeblik den aften, Barack Obama blev valgt til præsident i USA.

Vi var sikre på, at det var løftet om en ny verden. Nu står det tilbage som et nostalgisk sidste billede fra den gamle verden. Vi fik den liberale, progressive konge, vi drømte om, men han tabte det liberale kongerige til kræfter, vi aldrig havde troet, vi skulle regeres af.
Rune Lykkeberg er chefredaktør på Dagbladet Information.

Pete Souza er officel fotograf for Obama-administrationen. Hans billeder er alle blevet godkendt af Det Hvide Hus.
Tekst: Rune Lykkeberg
Cover: Pete Souza
Redaktion: Kristian Villesen
Digital produktion: Jens Christoffersen

14. januar 2017
Dagbladet Information

En måneds gratis Information digital + papiravisen fredag og lørdag

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Mihail Larsen
    Mihail Larsen
  • Brugerbillede for Vivi Rindom
    Vivi Rindom
  • Brugerbillede for inger margrethe thora møller
    inger margrethe thora møller
  • Brugerbillede for Niels Møller Jensen
    Niels Møller Jensen
  • Brugerbillede for Hans Aagaard
    Hans Aagaard
Flemming Berger, Mihail Larsen, Vivi Rindom, inger margrethe thora møller, Niels Møller Jensen og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Kurt Bertelsen Christensen
Kurt Bertelsen Christensen

Det var ikke på Obamas, men på vores vagt, vi tabte til den, nu verdens omsiggribende, politiske populisme. Og skal jeg være helt ærlig, synes jeg faktisk at den kommenterende journalistiske genre, som har affødt denne kommentar, bære et større ansvar end jeg, der har meget travlt i hverdagen med praktiske gerninger og gøremål, der meget gerne skulle give os en bedre verden. Det er sikkert en fin skrevet artikel, det er sku for nemt.

Brugerbillede for michael andersen
michael andersen

Hvorfor er pragmatisme et entydig positivt ord blandt dem der har det fint med den socialøkonomiske udvikling i verden siden murens fald, mens populisme er et entydig negativt ord. Begge ord har som bekendt en for og bagside hmmmmmm.

Michael Friis, Lars Peter Simonsen, Britt Kristensen, Anne Eriksen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Det var da en skam - at han ikke reddede hele verden på 8 år - nu troede vi lige?

Nedgør man hermed ikke idealisme, troen på det gode, demokrati og samhørighed? Vi trænger til noget andet end aggression og krig.
Kongressen og republikanerne har ydet massiv modstand mod Obama og hans tanker og nu glæder de sig til at ødelægge det, han nåede. Hvordan kan man tro, at én mand kan lave "verden" om, skulle vi også selv gøre noget, nåh...
Det er en smålig måde at bebrejde denne mand og samtidig tro på, at Trump pludselig er en potentiel positiv oplevelse, fordi han på en eller anden måde kan sætte sig på det Hvide Hus. Indtil nu tyder intet på det.
Er det ikke som den oplevelse, man selv har når man tror at være lykkes med noget på arbejdet - og det hele så i løbet af kort tid - er ødelagt. Det, der skulle give meningen.

Jette M. Abildgaard, Helle Walther, Lars Peter Simonsen, Torben Kjeldsen, Robert Kroll, Britt Kristensen, Nickey Fregerslev, Gert Romme og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

" Obama blev et ikon på et sammenbrud, han talte om et håb for den liberale verden, mens den blev smadret af Trump og den nye magt."
Hvor ny er den nye magt ?

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Barack Obama kæmpede for en verden, der ikke findes.

Sandheden er ilde hørt, men økonomisk forbrugsdrevet vækst og økonomer i samme sætning, har ikke givet mening siden Svante Arrhenius (1859-1927), beskrev den menneskeskabte globale opvarmning ved afbrænding af kul, olie og gas.
Read more: http://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm#ixz...

De menneskeskabte klimaforandringer, den rige del af verden, det er bl.a. USA og Danmark, har 99% af ansvaret for, som af UN/FN estimerede vil resultere i 200-250 millioner klimaflygtninge i verden de kommende få årtier, er ensbetydende med sult og nød for befolkningen, det er kimen til oprør, kampen om resurserne til opretholdelse af livet.

Der kan ikke skabes samlet set forbrugsdrevet økonomisk vækst i verden Barack Obama's verden er en løgn.

Det er og var problemet, den løgnagtige populistiske demokratiske verden (de gamle demokratier), der stadigvæk ikke handler på udfordringerne, samtidigt med hele den etablerede forskningsverden ryster på hovederne i fortvivelse over ødelæggelsen af vores eksistensgrundlag.

Det er på det bagtæppe, Donald Trump kom til magten.

I USA trækker privatforbruget 69 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Herhjemme udgør det knap halvdelen, her er lidt tiltrængt information, fra en af mændene bag den videnskablige evidens under COP21 slutdokumentet, om de menneskeskabte klimaforandringer og vores 80/20 energi udfordring.

Going Beyond "Dangerous" Climate Change
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

Jens Thaarup Nyberg, Christian Larsen og michael andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for michael andersen
michael andersen

Hvornår begynder tilhængerne af samfundsudviklingen de kloge ikke populister helt konkret at komme med løsninger på fremtidens udfordringer i stedet for konstant pegefingren og ukonkrete løsninger overfor dem med de forkerte meninger.

Lars Peter Simonsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Britt Kristensen, Philip B. Johnsen, Flemming S. Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sus johnsen

Under Obama bomber USA flere lande, overvåger mere intensivt, forfølger flere whisleblowere, dræber flere uden rettergang med droner, laver lov som tillader at propagandere imod sine borgere og meget mere.
Men retorik og charme har han. .?????.?.......???????.?

Per Torbensen, Jacob Jensen, Holger Madsen, erling jensen, Ture Nilsson, Flemming Berger, Tom Clark, Christian Larsen, Thomas Petersen, Mads Kjærgård, Martin Madsen, Hans Aagaard og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

michael andersen
Det kommer ikke til at ske, her i Danmark siger alle i kor, at EU løser opgaven, at Danmark er ubetydelig, det har de sagt i rigtig mange år.

Som sagt så er sandheden ilde hørt og det betyder, at du og jeg ikke får hjælp fra vores politikere, de er fulde af løgn eller siger ikke noget til løgnerne, så derfra kommer der absolut ingen hjælp.

I alt fald ikke så længe, at regering, opposition og regeringer verden over, er enig om, ikke at forholde sig politisk til videnskablig forsknings konsensus om verificere data og diskutere politik mellem partierne, på det grundlag, så længe folketinget og regeringer verden over, lider af denialism, lider vores demokrati af kollektiv denialism, sindsygt farligt, en udvikling der underminere vores demokrati indefra.

Start et nyt parti, er vel løsningen.

Læs den senest i rækken af fede kontinuerlige fortalte løgne, en liste, der er alen lang allerede i år om økonomisk vækst fra regeringen, her repræsenteret af fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Link: https://www.information.dk/debat/leder/2017/01/danmark-faar-vejret-skyld...

Brugerbillede for emil groth

Obama gjorde det han skulle. Geroge W Bush gjorde også hvad han skulle.
De gør det de skal, ellers er der bl.a enkelte jøder som bliver gal i skralden.
Der er ikke noget nyt. Artiklen er også som den skal være, næsten objektiv og støder ikke nogen.
Hvor længe det kan vedblive på denne måde, er jeg lidt spændt på.

John S. Hansen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

"Der var håb. Var der andet?"
Nej.

Per Torbensen, Holger Madsen, Flemming Berger, Thomas Petersen, Hans Aagaard og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stig Bøg

Den gamle indiske diplomat M K Bhadrakumar skriver bl.a.:
Obama er en begavet politiker, og han kunne udstråle charme og elskværdighed, hvis han ville, og nedlade sig til at erobre selv stenede hjerter, hvis det tjente amerikanske interesser.
Når alt kommer til alt er der modsætninger i massevis. Han begyndte som en Nobel. Han slutter som skaberen af den nye kolde krig. Al denne snak om 'exceptionalisme' viser sig at være pladder. Det har lidt at gøre med "værdier" og alt at gøre med den nye amerikanske århundrede projekt.
Vigtigere er det, at Obama ikke har startet nye krige, hvilket gør ham enestående. Vi har simpelthen tilgivet ham for ikke at slutte de gamle krige Amerika har startet - selv om han kunne have prøvet hårdere.
For det andet, besluttede han at engagere sig med Iran om landets atomprogram i stedet fortsætte med at manipulere om geopolitiske mål.
Tre, han var realistisk nok til at indrømme svigt i den amerikanske 'årtier gamle inddæmnings politik mod Cuba.
Men listen på den negative side er meget tungere. Obama gjorde intet for at engagere Nordkorea..
Helt sikkert, Obama hyklede "reset" med Rusland, men fortsatte stort set med den politik af 'selektiv engagement "nittet på inddæmnings strategi udlagt af de neokonservative i USA.
Obama erklærede interesse i nedrustning, men han har faktiske rekord i oprustning af atomvåben og udvikling af endnu mere dødbringende våben og militariseringen af det ydre rum.
Han lovede russerne, at han ville gennemgå missilforsvaret engang genvalgt for en anden periode som præsident, men gjorde præcis det modsatte.
Hans rebalanceringsstrategi i Asien var et dårligt skjult forsøg på at bevare den amerikanske »regional hegemoni. Og det antændte spændinger og militarisering af regionen.
Obama skal holdes ansvarlige (i varierende grader) for ødelæggelsen af tre lande, der ikke fortjener en sådan grusom skæbne - Libyen, Syrien og Ukraine.
Han har spillet sin del «effektivt«, uden væsentligt tab af amerikanske liv - undtagen i Benghazi, måske - men en medskyldig kan ikke blive fritaget for det moralske ansvar for forbrydelsen.
Obama var glad for sin tro på Amerikas "exceptionalisme ', men i praksis var han koldblodigt fokuseret på sit lands egeninteresser. Han havde sine prioriteter skåret ud - Amerikas rekonstruktion eller nyttiggørelse eller foryngelse, kald det hvad du vil. Det var forståeligt.
Men så, - "Hvad er der i det for Amerika?" "Hvor mange arbejdspladser kan det skabe i vores økonomi '' Vil det give vores fyre større markedsadgang? '
At the end of the day, however, the business of life is so difficult and pitiless for most of us that we become eternally grateful for small mercies. For sure, Obama has been any day a million times better than Bush Jr

Jacob Jensen, Jens Thaarup Nyberg, erling jensen, Thomas Petersen, Hans Aagaard og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Artiklen er alt for kritisk - men lad det nu være ( der er andre meninger om Obama).

Hvad der egentlig mangler i artiklen er et afsnit med en vurdering af EU's adfærd i Obama-perioden , og af i hvilket omfang EU forsømte et modspil eller medspil i forhold til Obama og hans regering.

EU ( hvor artiklens forfatter og vi andre danskere bor ) er med sine over 500 mio indbyggere og enorme økonomi istand til at øve en langt større indflydelse på verden, end tilfældet hidtil har været - men man overlader alt for ofte på passiv vis verdens problemer til USA , ( Passivitet bliver hurtigt det samme som medskyld eller utilsigtet medansvar.)

Vivi Rindom, Lars Peter Simonsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Kjeldsen
Torben Kjeldsen

Jeg tror ikke USA nogensinde har haft en præsident der har præsteret det som Obama har gjort, både i politisk handling og i forhold til fx åbenhed i dialog når han var på, og selvkritik i forhold til egen rolle. Usædvanlige sider i så magtfuld en sammenhæng. Jeg tror jeg har lært, at selv et meget højt begavet menneske, meget dannet og helt reel sympatisk ikke har helt så meget at skulle have sagt som man kunne ønske, når det gælder politik i USA. Og måske heldigvis for det, det er jo ikke et diktatur, så en analyse må vel i højere grad sigte på de konkrete politiske vilkår Obama har måtte navigere i. Kort og godt, Rune Lykkeberg er skuffet, men på en forkert baggrund. Prøv næste gang med en analyse af de konkrete og strukturelle vilkår. Altså helt tæt på den politiske hverdag i USA. Hvis man fx bare ser på republikanernes indsats eller mangel på samme, så har de måske det største ansvar for, at Yes we can do it, blev meget eller lidt tyndt i sin udførsel. Og jo der er masser af grunde til at kritisere Amerikansk politik, masser, også demokraternes. Følgende link er for Obama, men viser dog reelt hans 'arbejde'.

http://pleasecutthecrap.com/obama-accomplishments/

Anders Reinholdt, inger margrethe thora møller, Anne Eriksen, Lars Peter Simonsen, Jørn Vilvig og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ´Kurt Hansen
´Kurt Hansen

stig bøg. Han var en såkaldt " affirmation action " student. Eller var det en politisk korrekt " rock stjerne ". Men I har svært at forholde jer til fakta. Speciale sumpen med jeres forvanskede ord. Til tidere har jeg svært ved at forstå jeres formulering her på Informations " chat room ". Men det er sjovt at læse. Det minder mig om Eramus Monatanus. Men igen jæger har deres forum, realtiy stjerne " uploader billeder af deres bagdel og bliver inviteret af jeres Kære mu ... lat .,leder" . I mensa klubben skal vi lave sand witz .

Brugerbillede for ´Kurt Hansen
´Kurt Hansen

i øvrigt . Information hvis I sletter min profil. Venligst lad være med at sende email til mig om forskellige tilbud. På den ene side må jeg ikke skrive indlæg med samtidigt sender I spam. Der findes nogle som prøver at studere og lære det danske sprog. Vi er novicer indenfor det danske sprog og kan ikke skrive som Eramus Montanus. Men I danskere bekræfter vores syn på danskere.

Brugerbillede for Thomas Petersen
Thomas Petersen

Obama burde aflevere fredsprisen tilbage. Præventive prisuddelinger fungerer ikke. Ligesom præventiv krig.

Men han skal ha tak for at han med valgene af bl.a. Geithner og Summers vækkede mange til hvem der virkelig sætter dagsordenen i den frie kapitals verden.
Det har så hjulpet en Trump til magten der nu har sat et hold af Goldman Sachs alumni, som nok indikerer at vi skal ramme noget hårdt før der er håb om forandring. Klimakatastrofe eller voldsom splittelse mellem det blå og røde Amerika. Eller den nye kolde krig der bliver varm! Virkeligheden har det med at overhale mareridtet i disse år.

Brugerbillede for Helle Walther
Helle Walther

Jeg ger glad for at jeg levede i Obamas tid, og oplevede ham som præsident, det fineste sorte menneske, som viste folk de sande værdier. At han efterfølges af det modsatte, er trist og sorgfuldt og dybt bekymrende. Nej han reddedeikke hele verden på 8 år, forventningerne var urealistiske efter 8 år med Bush og det kaos han efterlod. Herhjemme oplevede vi det samme 2011 kaos som en SSFR regering skulle redde, det lykkedes næsten, men ikke helt, På samme måde i USA økonomi og beskæftigelse er højnet som herhjemme, og der er lavet en sundhedsreform, en atomaftale , fjernet Osama bin laden var verden, m.m. Og ja han gik ikke ind i Syrien, jeg ved ikke om det var klogt eller ej. Jeg ved bare at jeg giver ham 5 stjerner ud af 6 for de 8 år.

Jette M. Abildgaard, inger margrethe thora møller og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Obama og Piketty

Obamas administration kunne have fået nogle stærke argumenter for at gå mere radikalt til værks over for USA's tiltagende ulighed, men valgte at bortforklare eller 'problematisere' Piketty.

http://www.cbsnews.com/news/why-obamas-top-economist-is-skeptical-about-...

https://www.nytimes.com/2014/05/09/upshot/obamas-top-economist-has-some-...

http://www.afr.com/technology/piketty-got-inequality-wrong-says-former-o...

I Obamas første kongressamling var der et flertal, som han kunne have udnyttet - ikke kun til at indføre nye skattelove, men også til at retsforfølge de hovedansvarlige bag finanskrisen. Men han undlod. Det er utilgiveligt.

Heller ikke i de følgende kongressamlinger, hvor han var i mindretal i først repræsentanternes hus og derefter i både repræsentanternes hus og senatet, gjorde han seriøse forsøg på at komme den stigende ulighed til livs. Det er sandsynligt, at han heller ikke ville være kommet igennem med sådanne forsøg (p.gr. af republikanernes udsædvanligt giftige obstruktionspolitik), men han ville have vist flaget og demonstreret over for finanskrisens ofre, at han var på deres side (og udstillet republikanerne som dem, der ikke var).

Men han undlod altså - og serverede derfor ofrenes frustration på en sølvbakke til Trump.

Randi Christiansen, Flemming S. Andersen, Flemming Berger, Stig Bøg, Hans Aagaard og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helle Walther
Helle Walther

Nu er dette om Obama, men gå tilbage og find oversigten fra Mandag morgen på nettet,læs om de resultater den tidligere ledede S regering opnåede. JH. Det var rigtig mange.

Brugerbillede for Ole Arne Sejersen
Ole Arne Sejersen

For at hente al denne højtravende snak om den frie verdens præsident ned på jorden igen, så tænk på en jævn, dansk sproglig vending: "Du kan skide i den ene hånd og håbe i den anden og så se, hvad for en du får mest i." Så er vi tilbage i virkelighedens verden.

Brugerbillede for Emil Eiberg-Jensen
Emil Eiberg-Jensen

Både Rune Lykkeberg og Barack Obama har undervurderet de gammel-religiøse forestillinger som overbefolkningen i Mellemøsten omkring Syrien og Irak og omkring Afghanistan og Pakistan i asien har medført.

Personligt håber jeg at de globale universiteter og de globale medier vil hjælpe Donad Trump med at adressere overbefolkningen i Mellemøsten og Asien, på en måde som vil få regeringer og befolkninger til at hjælpe hinanden med at få styr på deres overbefolknings problemer, og således skåne dem for flere borgerkrige, nationale krige og samfundsnedbrud.

Med hensyn til det globale miljø, håber jeg at USAs jernindustri vil iværksætte en national omstilling af USAs bilindustri, til et nationalt fremstød for en effektiv vindmølle energi industri.

Det er soleklart at en effektiv Pan Amerikansk vindmølle energi industri vil kunne give USAs mange stater masser af job og omsætning, og danne basis for en kæmpemæssig Amerikansk eksport succes.
Know how indholdet i moderne bilproduktion og i moderne vindmølle produktion er nogenlunde sammenlignelige i kompleksitet og vedligehold.

Spørgsmålet er om Donald Trump, (til forskel fra Barack Obama - og de Wall Street financierede politikere i republikanerne og demokraterne), har styr nok på Wall Streets gamle bil, olie og jern industri investorer, - til at han kan tvinge USAs jern og energi sektor ind i det 22 århundrede.

Brugerbillede for erling jensen
erling jensen

Jeg græder tørre tårer ved Obamas afgang som præsident - de ægte gemmer jeg til hans ofre.

Manden har i sine to perioder løbet fra alle løfter, at arbejde for fred, velstand til alle amerikanere, social retfærdighed og immigrationsreform. Han er fortsat med gamle krige og startet nye (syv ialt for modtageren af Nobels fredspris). Han har udstedt en check på 2 billioner $ - 14.000.000.000.000 kroner til en økonomisk redningsaktion for Wall Street, uden at en eneste CEO er blevet holdt ansvarlig for en helt ufattelig forbryderisk politik, der bragte verden til randen af kaos, alt imens indkomstuligheden mellem sorte og hvide arbejdere blev udvidet i hans præsidenttid, og 2 millioner immigrantarbejdere blev deporteret.

En af hans salgstaler i 2008 var, at han lovede at afslutte Bushadministrationens ulovlige og katastrofale krig i Irak, at afslutte det gruopvækkende torturcenter i Guantanamo, hvor fanger er blevet holdt indespærret i årevis uden rettergang, som burde være et ufravigeligt princip i et demokrati, men som en juraprofessor med speciale i konstitutionel ret har siddet fuldstændigt overhørig. He couldn´t care less.

Han udvidede omfanget af Bush´s ulovlige droneangreb på suveræne stater som Pakistan, Yemen, Somalia og Afghanistan, med drab på tusinder af uskyldige mennesker, kvinder og børn, hvilket gør ham til verdens førende internationale terrorist; amerikanske præsidenter kan straffrit tillade sig alt. 8 år senere, fortsætter krigen i Irak, et land, der er totalt ødelagt af den ulovlige amerikanske invasion i 2003 og den efterfølgende besættelse og bevidste bestræbelse på fremme af en borgerkrig mellem Sunni og Shia grupperinger i landet, der blandt et væld af problemer og en helt ubeskrivelig elendighed har "beriget" verden med Islamisk Stat, ISIS, og Al Qaeda. Guantanamo er stadig åben og fyldt med fanger, som ikke har fået prøvet deres sag ved en domstol, uden tvivl fejlagtigt anklaget for terrorisme, og med en præsident, som ikke har haft det fornødne mod til at lukke butikken og løslade fangerne. Han har brugt sin tid foran et væld af telepromptere til at "berige" verden med de mest svulstige taler, som han har fået alle sine mange taleskrivere til at forfatte - og verden var rørt til tårer.

Overvågning af amerikanere har nået forfærdende højder i hans præsidenttid, som ikke engang en George Orwell ville have haft fantasi til at forestille sig. Obama administrationen har haft sine sagførere sat på overarbejde for aktivt og aggressivt at forsvare disse konstitutionelle overgreb, forbrydelser og krænkelser af international ret ved nationens føderale domstole, og med appeller, selv i tilfælde, hvor modige føderale dommere har truffet de rigtige afgørelser.

I 2009 stod han i Prag og gav verden det højtidelige løfte, at han ville "fri verden for atomvåben". Og hvad gjorde han.

Han har bygget flere nukleare våben, flere nukleare bomber, flere nukleare affyringssystemer, flere nukleare fabrikker. Omkostningerne til denne for menneskeheden så "vigtige og nødvendige" aktivitet havde under Obama en stigning, der var større end under en hvilken som helst anden præsident. Hans tiltag vil over de næste 30 år koste mere end 7 billioner kroner, det samme som 7.000 milliarder. Han har taget initiativ til at udvikle en mini atombombe, kendt som B61 Model 12, som if. generaler er mere anvendelig i kommende krige.

I de sidste 2 år har han iværksat den største opbygning af militære styrker siden Anden Verdenskrig langs Ruslands vestlige grænser. Ikke siden Hitler invaderede Sovjetunionen har fremmede tropper udgjort en så demonstrativ trussel mod Rusland.

Ukraine er blevet en ny legeplads for CIA. Efter at have orkestreret et kup i landet og væltet en demokratrisk præsident, en amerikansk specialitet, de har praktiseret snesevis af gange, med undergravende virksomhed af det politiske system i landet, til en melodi af 5 milliarder $ kontrollerer USA effektivt et regime, der grænser op til Rusland og er fjendtlig over for dette land, et regime, pilråddent og fyldt med nynazister. Prominente "parlamentarikere" i Ukraine er de politiske efterkommere af de berygtede OUN og UPA fascister, som åbent lovpriser Hitler og taler varmt for forfølgelse og udsmidning af det russisktalende mindretal. Havde Rusland ført samme politik i Mexiko, som USA har gjort i Ukraine, ville de være blevet invaderet og udslettet. I de baltiske lande deployerer USA kamptropper, tanks, tunge våben. Denne ekstreme provokation af verdens næststørste atommagt bliver mødt med tavshed i vesten. Han har set det som en fornem opgave at udvide og bibeholde de over 800 militære baser, som ligger som en ring om Rusland og Kina, for at sikre USA den totale magt over hele verden. Selv i lyset af denne politik sælger man i vestlige massemedier et fuldstændigt misvisende og fordrejet billede af det reelle magtforhold i verden, med et Rusland og Kina, som med djævelens vold og magt vil erobre resten af verden. Rusland har et konventionelt militærapparat, der udgør 14 % af USAs.

Obamas udenrigsminister i hans anden periode, Hillary Clinton, truede ved adskillige lejligheder Iran med den totale udslettelse med atomvåben; en trussel, som er en åbenlys krænkelse af international ret, over for et land med millioner af kvinder og børn. Det vakte ikke den mindste forargelse i politiske cirkler i vestlige samfund. Det var bare helt i orden, som med alt hvad USA begår af ulovligheder.

Racerelationer i USA og de økonomiske livsbetingelser for farvede mennesker i landet, sorte og latino'er, er kun blevet værre under hans to perioder som præsident. Drab på ubevæbnede sorte, herunder børn, for det meste af hvide politibetjente er blevet en epidemi og en næsten daglig foreteelse på hans vagt, parret med en generel militarisering af politiet, hvilket gør det vanskeligt at skelne dem fra regulære kamptropper i Irak.

Fangesystemet er fortsat med at udvides, med nogle af de værste betingelser af alle i supermax fængsler, styret af den føderale regering og under direkte kontrol af præsidenten, hvor alle fanger anbringes i total isolation, og som den civiliserede verden betragter som tortur. USA har, forholdsvist og i antal, verdens største fangebefolkning, 2,3 millioner, hvor et totalitært Kina, med 4 gange så stor en befolkning, "kun" har 1,6 millioner. Sorte mennesker, især mænd. udgør 44 % af alle fanger. Obama har intet, absolut intet, gjort for at reformere dette gigantiske, stærkt undertrykkende fængselssystem.

Der er ingen ende på alle de "velsignelser", landets første halvsorte præsident har påført verden og det amerikanske samfund.

Erling Jensen, cand.jur.

Per Torbensen, Birte Andersen, Flemming S. Andersen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Frem for, som det ovenfor bliver foreslået, at aflevere Fredsprisen tilbage, kunne man have ønsket – det ville have afkrævet i hvert fald min respekt – at Obama i stedet have haft så meget selvindsigt, at han havde sagt, "Thanks but no thanks" … vent til jeg rent faktisk har udrettet noget … ud over at læse taler fra en teleprompter.

I øvrigt blev prisen ikke alene uddelt præmaturt, det samme kan siges om indstillingen, der ifølge Nobels regler skal være komiteen – bestående af politikere – i hænde senest 1. februar samme år. Så efter blot max én uge i embedet blev Obama altså indstillet! Af hvem, må man vente 50 år med at finde ud af, men mit, efter egen mening velkvalificerede, gæt er: Jens Stoltenberg. Som på den måde nu også fik lejlighed til at bade sig i stråleglansen fra Hope&Change-kandidaten.