Det handler ikke om ’barnebrude’.
Det handler om lovbrud.
Forstå Støjberg-sagen her
Få overblik over den såkaldte barnebrudssag om adskilte asylpar og Inger Støjbergs ulovlige instruks, der nu skal undersøges af en kommission
Det handler ikke om ’barnebrude’.
Det handler om lovbrud.
Forstå Støjberg-sagen her
Få overblik over den såkaldte barnebrudssag om adskilte asylpar og Inger Støjbergs ulovlige instruks, der nu skal undersøges af en kommission
Af Ulrik Dahlin og Andrea Dragsdahl
Sagen om adskillelsen af de unge asylpar, som Inger Støjberg konsekvent omtalte som barnebrude, har uden tvivl været den mest alvorlige sag i de 1.437 dage, hun var udlændinge- og integrationsminister.

Sagen og ministeriets håndtering af den har foreløbig været stærkt kritiseret af Ombudsmanden, den har været behandlet på seks samråd i Folketinget og været genstand for flere end 200 folketingsspørgsmål. Den har stået på siden begyndelsen af 2016 og kan være svær at overskue, ikke mindst fordi Inger Støjberg har skiftet forklaring på centrale punkter.

Information har udarbejdet en tidslinje for sagens udvikling, baseret på bl.a. aktindsigter og avisens løbende dækning.

Nedenfor bringer vi et samlet overblik over sagen.
Tidslinje over asylpar-sagen
2016
2016
Mandag den 25. januar
Berlingske bringer om eftermiddagen en nyhed på deres hjemmeside om mindreårige asylansøgere, der er gift og bor sammen med en voksen. Det er denne nyhed, der sætter gang i sagen, der ender som valgperiodens største retlige skandale. I artiklen oplyser Udlændingestyrelsen, at der i »ganske få tilfælde« bor asylansøgere under 18 år med et »retsgyldigt ægteskab« indgået med en anden mindreårig eller en voksen. »Det afhænger af omstændighederne i den enkelte sag, herunder fx vurderingen af relationen mellem de pågældende ægtefæller samt den mindreåriges alder, om styrelsen finder det hensigtsmæssigt at indkvartere de pågældende sammen,« skriver Udlændingestyrelsen i en mail til avisen.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg annoncerer, at hun nu vil forhindre »barnebrude« i at blive indkvarteret sammen. Lidt før kl. 18 skriver Inger Støjberg på Facebook, at det skal »stoppes omgående«, og det vil hun »omgående meddele Udlændingestyrelsen«.
Tirsdag den 26. januar
Alle operatører, altså de der har ansvaret for driften af asylcentrene, modtager en mail fra Udlændingestyrelsen. De får halvanden time til at klarlægge og indrapportere, om der er asylpar, hvor den part eller begge parter er under 18 år, indkvarteret på deres centre. Hvis der er tale om »særlige omstændigheder« som graviditet eller fælles børn, skal det også indrapporteres.

Udlændingestyrelsen orienterer ministeriet om høringen af operatørerne: I alt 25 mindreårige i alderen 15 til 17 år har en ægtefælle eller samlever. Af disse er 20 mindreårige samlevende med deres partner på asylcenter, én har en ægtefælle på et andet asylcenter, mens fire har en herboende ægtefælle. Operatørerne tilføjer, at to af de mindreårige med herboende ægtefæller tager på besøg hos den herboende ægtefælle.
Torsdag den 28. januar
En fornyet opgørelse hos operatørerne to dage senere har følgende resultat: 19 unge piger under 18 år er indkvarteret sammen med en ægtefælle eller samlever over 18 år. Dertil kommer to par, hvor den mandlige ægtefælle også er under 18 år. Den gennemsnitlige aldersforskel på de 21 par er syv år. Den største aldersforskel er 13 år, den mindste er 1 år. Seks af parrene har børn, og syv af de unge kvinder er gravide, har operatørerne optalt.

Fra denne dato drøfter embedsmændene i ministeriet, hvordan ministerens ønske om at adskille parrene skal gribes an. Tilsyneladende er de ikke helt enige med deres minister, der langt senere på et samråd med Folketinget den 1. juni 2017 redegøre for sin egen opfattelse i de hektiske februardage året forinden:

»Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg internt i ministeriet meget klart gav udtryk for, at jeg ønskede en så restriktiv linje som overhovedet muligt. Jeg ønskede, at alle par blev skilt ad og indkvarteret så langt fra hinanden som muligt, ja gerne med den ene i Gedser, og den anden i Skagen. Det affødte en del diskussion om, hvor langt man kunne gå.«

Heroverfor står embedsmændenes vurdering: »Vurderingen i ministeriet var, at der i et antal tilfælde under særlige omstændigheder skulle gøres undtagelse til en separat indkvartering. Det skyldes hensynet til vores internationale forpligtelser,« sagde Inger Støjberg på samme samråd.
Onsdag den 10. februar
Formiddag: Inger Støjberg deltager i et møde i Udlændinge- og Integrationsministeriet med blandt andre embedsmænd fra sit eget ministerium og den daværende direktør for Udlændingestyrelsen, Henrik Grunnet. Der findes ikke noget referat fra koncerndirektionsmødet, har Inger Støjberg meddelt Folketinget. Ifølge ministeriets senere forklaring til Ombudsmanden og Inger Støjbergs forklaring til Folketinget bliver det på mødet mundtlig tilkendegivet over for Udlændingestyrelsen, at der kan være par, der ikke skal adskilles af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser.

Denne forklaring er af afgørende betydning. For den angivelige mundtlige orientering af Henrik Grunnet skal senere blive Inger Støjbergs argument for, at hun reelt ikke har givet Udlændingestyrelsen en ulovlig instruks.

Men ministeren er først kommet med forklaringen sent i forløbet. Den optræder hverken i redegørelserne fra Udlændingestyrelsen til Ombudsmanden, efter han er gået ind i sagen, eller i de første redegørelser fra ministeriet. Og som Ombudsmanden flere gange har påpeget, er der heller ikke nogen skriftlig dokumentation i sagens mange akter om, at Udlændingestyrelsen denne formiddag skulle have fået en sådan besked.
Onsdag den 10. februar
Middag: Det er heller ikke det indtryk af drøftelserne, som direktør Henrik Grunnet tager med hjem til Udlændingestyrelsen. Tværtimod peger han i en anden retning i en mail, som han skriver til nogle af sine ledende medarbejder i styrelsen få timer efter mødet i ministeriet.

På vej hjem fra mødet, kl. 13.10, modtager direktøren samt tre andre ledende medarbejdere i Udlændingestyrelsen en mail fra styrelsens presseansvarlige med overskriften »Støjberg: INGEN barnebrude må bo med ægtefælle«. Budskabet er, at ministeren senere kl. 14.30 vil udsende en pressemeddelelse om, at ingen mindreårige under 18 år må bo sammen med deres ægtefælle på et asylcenter.

Henrik Grunnet svarer en halv time senere fra sin iPhone: »Ja. Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen – uanset Børnekonventionen, når parret har et fælles barn.«

Med andre ord ser det ikke ud til, at Udlændingestyrelsens direktør ved mødet er blevet oplyst om, at det ikke er alle asylpar, der nødvendigvis skal adskilles, sådan som Inger Støjberg hævder.

Da Ombudsmanden efterfølgende går ind i sagen, bliver denne mailudveksling hemmeligholdt, og ombudsmanden hører først om den, da Information i februar 2019 er kommet i besiddelse af den og overlader en kopi til ham.
Onsdag den 10. februar
Eftermiddag: Om eftermiddagen udsender ministeriet Inger Støjbergs pressemeddelelse. Teksten er kortfattet og kategorisk formuleret: »Efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn.«

Inden den bliver udsendt, sletter Inger Støjberg selv et forbehold i teksten, som hendes embedsværk har formuleret. Det slettede forbehold åbnede for, at der kan være undtagelser fra ministerens ønske om, at samtlige par skal adskilles.

Pressemeddelelsen slutter med en klar melding: »Inger Støjberg har også bedt Udlændingestyrelsen om at adskille parrene i de aktuelle sager om mindreårige, der bor sammen med en ældre ægtefælle eller samlever.«

Teksten bliver også sendt til Udlændingestyrelsen og bliver i denne form i den første del af forløbet af både styrelsen, ministeren og ministeriet omtalt som en instruks,

Ifølge Ombudsmandens senere redegørelse nåede i alt 34 par at være omfattet af ministerens instruks. Gennemsnitsalderen for mændene var 23 år, mens gennemsnitsalderen for kvinderne var 16 år. Den største aldersforskel i et par var 12 år.
Onsdag den 10. februar
Sen eftermiddag: En vicedirektør i Udlændingestyrelsen bliver ringet op af en medarbejder i ministeriet, der beder hende om »straks at foranstalte«, at indkvarteringsoperatørerne orienteres om de nye retningslinjer.

Ifølge styrelsens senere forklaring til Ombudsmanden bliver styrelsen i samtalen bedt om at »effektuere i overensstemmelse med indholdet af pressemeddelelsen« – altså adskille parrene uden undtagelser. Samtidig skal operatørerne varsles om, at Udlændingestyrelsen vil »igangsætte en adskillelse af parterne«, som vicedirektøren senere har udtrykt det i en notits, som hun skriver, efter at Ombudsmanden er gået ind i sagen.

Kl. 16.09 går en kontorchef i styrelsen i gang med at iværksætte den praktiske adskillelse. Hun sender en mail med ministerens pressemeddelelse til operatørerne og ikke mindst styrelsens udlægning af indholdet:

»Beslutningen fra ministeren betyder, at ingen mindreårige fremover må indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle eller samlever, uanset om der er fællesbørn,« skriver kontorchefen og tilføjer: »Vi vil derfor snarest muligt varsle flytning i samtlige disse sager.« Igen er der altså intet spor af den påståede orientering af Udlændingestyrelsen om, at der kunne være undtagelser til beslutningen om at adskille parrene.

I mailen til operatørerne understreger vicedirektøren, at »processen er, at vi pålægger de pågældende at flytte på helt almindelig vis. Såfremt de ikke efterkommer vores flytteanmodning, får de et såkaldt flyttepåbud, hvorefter vi kan anmode om politiets bistand til flytningen.«

Det fremgår af en intern korrespondance i Udlændingestyrelsen, at man nu har optalt 27 unge par på asylcentrene. Men seks af parrene bor ikke sammen, og derfor er det ikke aktuelt at adskille dem. Tilbage er 21 par, og som Udlændingestyrelsen slår fast: »Et hurtigt overblik over de 27 par fører til, at der er behov for at skille 21 samlevende par ad.« Seks par har børn, i fem par er kvinden gravid, og endelig er der 10 par uden børn eller graviditet.

Om eftermiddagen omtaler DR ministerens instruks i en nyhedsartikel på hjemmesiden og nævner, at der ikke skal være undtagelser for de par, der har barn sammen. Også Inger Støjberg citeres: »Det kan godt være, at børnene har vænnet sig til, at deres far er noget ældre end deres mor. Men for mig er det principielt afgørende, at vi ikke vil se barnebrude i Danmark, og så må man vente, til man bliver 18 år med at bo sammen.«

»Men jeg vil ikke forhindre faren i at se barnet,« tilføjer ministeren, der heller ikke her nævner muligheden for undtagelser.
Tirsdag den 16. februar
Udlændingestyrelsen beslutter at adskille de første seks par. I første omgang er det par uden børn eller graviditet, der skal adskilles. I Tønder skal en kvinde på 17 år flyttes til Børnecenter Annebergparken nær Nykøbing Sjælland, mens manden på 23 år skal flyttes til Avnstrup ved Lejre, knap 60 km væk. Et andet par er fra Syrien. Manden er 20 år, mens kvinden på 15 år er gravid. Et tredje par, hvor kvinden er 17 år og manden 23 år, skal også adskilles. Manden i et fjerde par er 25 år og skal flyttes til Sandholm i Nordsjælland, men hans kone på 16 år skal blive i Avnstrup.

Udlændingestyrelsen sender en »opdateret liste« til ministeriet, formentlig med en status over de allerede adskilte par. Samtidig sender Udlændingestyrelsen en »anmodning om drøftelse af spørgsmål vedr. adskillelse af par med fællesbarn«, fremgår det af en aktliste fra styrelsen.

En intern mailudveksling fra Udlændingestyrelsen fra samme tirsdag viser, at styrelsens ledende personer endnu ikke ved, hvad de skal svare, når operatørerne har spørgsmål i forhold til adskillelsen af parrene. Det samme gælder, når pressen henvender sig. En journalist på Jyllands-Posten henvender sig til styrelsen og efterlyser, »hvilken hjemmel der helt præcis er til at adskille ægtefæller, herunder når de evt. har fælles børn«, som styrelsens presseafdeling skriver. Henvendelsen sendes videre til både vicedirektøren og direktøren Henrik Grunnet. »Så vidt jeg forstår det, har vi kun følgende,« lyder svaret fra direktøren, der henviser til ministerens pressemeddelelse.

Også vicedirektøren svarer på den interne mailstreng: »Vi har ikke fået nogen retningslinjer endnu. På forespørgsel i dep. (departementet, red.) i går fik jeg oplyst, at de snarest vil begynde at se på dem. Pt. får vi en række konkrete spørgsmål fra operatørerne som vi vil samle og give videre til departementet.«
Det syriske asylpar Alnour Alwan (28) og Rimaz Alkayal (20) blev adskilt fra hinanden som følge af Inger Støjbergs (V) instruks og har fået en godtgørelse på hver 10.000 kroner efter adskillelsen.
MICHAEL DROST HANSEN
Torsdag den 18. februar
Alle operatørerne modtager en mail fra Udlændingestyrelsen:

»Som bekendt har ministeren besluttet, at par, hvor den ene er under 18 år, ikke længere kan være indkvarteret sammen/på samme center. Vi har brug for yderligere oplysninger fra jer om de konkrete par, før vi kan vurdere, hvordan vi mest hensigtsmæssigt skiller parrene med/uden børn ad.«

For at svare skal operatørerne udfylde et skema med oplysninger om hvert enkelt par. Ét af spørgsmålene lyder:

»Har parret fælles børn og/eller særbørn? Hvis ja, har parret en holdning til, hos hvilken forælder barnet/børnene fremover skal bo? (NB! Vi kan ikke garantere, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)«

Samme dag sender Røde Kors »som aftalt« en liste over fem par med børn til Udlændingestyrelsen. Hensigten er, at Udlændingestyrelsen skal rejse deres sag over for ministeriet, skriver Røde Kors i en mail til styrelsen.

Parrene ønsker at forblive sammen, og særligt kvinderne er bekymrede for adskillelsen og dens betydning for børnenes opvækst. Røde Kors noterer ved flere af parrene, at de samarbejder om forældreopgaven og virker »harmoniske«.
Fredag den 19. februar
Embedsmændene i Inger Støjbergs ministerium henvender sig til de juridiske eksperter i Justitsministeriet. De beder kollegerne i lovafdelingen om »uformelle bemærkninger« til dele af sagen. Justitsministeriet svarer allerede samme dag, men indholdet af svaret er ikke offentligt kendt. Flere medier har bedt om aktindsigt, men det er afslået med henvisning til den såkaldte ministerbetjeningsregel i offentlighedsloven. Heller ikke medlemmer af Folketinget har – trods mange forsøg – kunnet få Inger Støjberg til at oplyse, hvad henvendelsen gik ud på.

Ifølge dagbladet Politiken, som omtaler mailen i maj 2017, har »centrale kilder« oplyst, »at Justitsministeriet tidligt i forløbet har rådgivet Udlændingeministeriet til, at de unge asylpar skulle vurderes individuelt, før de kunne tvangsadskilles.«
Tirsdag den 23. februar
Operatørernes asylcheferne er til heldagsmøde hos Udlændingestyrelsen i København. Et af punkterne på dagsordenen er adskillelsen af de unge par. Til brug for diskussionen viser styrelsen en PowerPoint med en række punkter, bl.a.: »Ny praksis, jf. pressemeddelelse«, »Fremover må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres sammen med en myndig ægtefælle/samlever« og »Par skal adskilles – på forskellige centre«.

Det mest bemærkelsesværdige punkt på powerpointen lyder: »Ingen undtagelser – heller ikke hvor der er fællesbørn«. Her fremgår det altså eksplicit, i klar modstrid med Inger Støjbergs forklaring, at der ikke er mulighed for undtagelser.

Ombudsmanden, Folketinget og offentligheden får først kendskab til powerpointen i foråret 2019.

Om eftermiddagen sender kontorchefen i Udlændingestyrelsen en mail med »HØJ« prioritet til ministeriet. Det er en aktuel status for de enkelte par. »Vi kan desuden oplyse om status, at der er sket adskillelse i langt de fleste sager,« skriver kontorchefen et sted i mailen og oplyser, at styrelsen er »i dialog med operatørerne om håndteringen af de resterende sager, hovedsageligt hvor der er tale om par med børn«.
Inger Støjbergs forklaring i sagen om den ulovlige adskillelse af unge asylpar modsiges af en hidtil ukendt PowerPoint-præsentation fra Udlændingestyrelsen.
2016
2016
Onsdag den 24. februar
Inger Støjberg svarer på et spørgsmål fra Naser Khader (K), der har spurgt til, hvad der er sket med »de såkaldte børnebrude«. Det er første gang, at ministeren omtaler adskillelsen af de unge par over for Folketinget. I svaret siger ministeren, at det for hende er »helt uacceptabelt«, at mindreårige asylansøgere er indkvarteret i asylcentre i Danmark sammen med deres ægtefælle eller samlever. »Derfor har jeg i sidste uge anmodet Udlændingestyrelsen om at ændre praksis således, at ingen mindreårige asylansøgere fremadrettet kan bo sammen med en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn,« fortsætter Inger Støjberg. »De øvrige mindreårige asylansøgere, der i dag lever sammen med deres ægtefælle eller samlever, vil ligeledes blive indkvarteret adskilt,« tilføjer ministeren.

Intet sted er der spor af, at Inger Støjberg – som hun senere skal hævde – har åbnet for undtagelser til adskillelsen af asylparrene. Tværtimod understreger hun altså, at »ingen« af parrene må blive boende sammen.
Torsdag den 25. februar
Udlændingestyrelsen varsler adskillelse af par, der har børn. »Som nævnt i telefonen skal vi bede jer om hurtigst muligt at tale med parrene om, hvem fællesbørnene skal bo sammen med‚« skriver styrelsen til en centermedarbejder under Langeland Kommune. Tilsvarende varslinger sendes også til centre i Haderslev, Sønderborg og Sandvad.
Slutningen af februar
I denne periode sker der et afgørende skifte. I sagens dokumenter ser det ud til, at Udlændingestyrelsen har presset på for, at alle par, hvor den ene part er under 18, ikke bare automatisk skal adskilles. Og at styrelsen kommer igennem med sit forehavende.

I sidste uge af februar afholdes et møde i ministeriet med embedsmænd fra Udlændingestyrelsen om de mindreårige par med børn. Den præcise dato for mødet eller forløbet kendes ikke. Men embedsmændene fra styrelsen forlader ministeriet med en aftale om, at de nu må forelægge eksempler på enkelte sager med børnefamilier, hvor der måske kan eller bør være tale om undtagelser.

Styrelsen har fundet frem til en håndfuld sager, hvor de er »blevet opmærksom på særlige elementer og omstændigheder, der kan rejse spørgsmål om balancen særligt i forhold til hensynet til parrenes fællesbørns tarv,« som en kontorchef i styrelsen skriver. Selv om »det helt overvejende udgangspunkt« er, at alle parrene skulle adskilles uanset fællesbørn, er spørgsmålet, om ikke enkelte af parrene kan indkvarteres om ikke på samme værelse, så dog på samme asylcenter, skriver en kontorchef i styrelsen.

Blandt de fem par er et par, hvor manden har alvorlige helbredsproblemer. I et andet par er kvinden stærkt traumatiseret og desuden højgravid. Et tredje par er gift af en armensk præst i Give Kirke og senere viet af Vejle Kommune med et såkaldt kongebrev. Parrets samliv er med andre ord lovformelig godkendt af de danske myndigheder. Om et fjerde par skriver kontorchefen om bekymringer om høj risiko for mistrivsel og retraumatisering af en treårig niece, som parret varetager forældrerollen for. Udlændingestyrelsens vurdering af dette par er, at der er tale om en »særlig« sag, »fordi adskillelsen af parret i sagen vil gå hårdt ud over barnet, der tidligere har oplevet netop det svigt at blive adskilt fra sine primære omsorgspersoner. Styrelsen finder, at disse særegne forhold i sagen bør indgå med betydelig vægt, når hensynet til barnets tarv skal vurderes«.
Februar – marts
Mange af de unge kvinder reagerer med stor voldsomhed over adskillelsen. Røde Kors indberetter løbende til Udlændingestyrelsen om stadigt ringere trivsel, dårlig nattesøvn, manglende appetit, øgede depressionssymptomer, isolation, manglende lyst til skolegang og selvskadende adfærd.

Også andre operatørerne indberetter episoder. Flere unge kvinder har forsøgt at begå selvmord. Én har slugt p-piller og vitaminpiller. Et andet sted har en mand truet med at sætte ild til asylcentret og derefter sig selv, hvis han bliver adskilt fra sin ægtefælle.
Torsdag den 3. marts
I Røde Kors vokser bekymringerne. Asylchef Anne La Cour fra Røde Kors sender flere mails til Lykke Sørensen, daværende afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Anne La Cour sender også en liste med par, som er i en særlig situation. »Indtil videre er der sket adskillelse af de par, der ikke har børn, og vi er orienteret om, at de par, der har børn, skal adskilles i denne uge,« skriver Anne la Cour.

Røde Kors beder om, at der etableres »adgang til dispensation for adskillelse af ægtepar, hvor den ene ægtefælle er mindreårig og parret har børn.« Hun fortsætter: »For de unge par der har børn, finder vi det dybt bekymrende, at børnene uden forudgående individuel vurdering af familiens situation, skal adskilles fra den ene af forældrene.«

Røde Kors ønsker derfor, »at ministeriet vil overveje at dispensere for udgangspunktet om adskillelse af par, hvor den ene part er mindreårig i de sager, hvor de unge par har børn. Det er vores oplevelse af situationen, at der både er stærke humanitær og socialfaglige argumenter for, at der etableres en procedure, hvor de unge par høres inden eventuel adskillelse gennemføres.«
Onsdag den 9. marts
Inger Støjberg svarer på et folketingsspørgsmål fra Martin Henriksen (DF):

»Jeg kan oplyse, at jeg, efter at være blevet bekendt med problemstillingen, har bedt Udlændingestyrelsen sikre, at ingen mindreårige asylansøgere under 18 år fremadrettet kan indkvarteres sammen med deres ægtefælle eller samlever.« Igen: Intet spor af muligheden for undtagelser.

Men uden for offentlighedens søgelys giver ministeriet nu kontorchefen i Udlændingestyrelsen besked om, at ingen af de par på den liste, som styrelsen havde indbragt for ministeriet, skal adskilles »på nuværende tidspunkt.« I stedet skulle styrelsen »fortsat afvente« ministeriets stillingtagen.
Mandag den 14. marts
Ombudsmanden modtager en klage fra advokat Amalie Starch på vegne af et ungt par, der er blevet adskilt. Kvinden er 17 år og gravid, manden er 26 år.

Tre år senere, i marts 2019, skal kvinden og manden hver få en godtgørelse på 10.000 kroner, fordi Københavns Byret mener, at Udlændingestyrelsens flyttepåbud ikke har været i overensstemmelse med gældende national ret.
Tirsdag den 15. marts
Inger Støjberg er i samråd i Folketinget. Her nævner ministeren for første gang offentligt noget om mulige undtagelser. På samrådet siger ministeren således, at »der kan i helt særlige tilfælde være omstændigheder, som betyder, at vi skal gøre en undtagelse. Det kunne jo for eksempel være i det tænkte tilfælde, at et par er blevet gift i Danmark med kongebrev«. Selv om ministeren taler om »det tænkte tilfælde«, så er hendes ministerium bekendt med det før omtalte armenske par, som er blevet gift i Vejle Kommune med kongebrev. Ministeren understreger, at der »i realiteten« kun vil være tale om »meget, meget få par«. Senere oplyser ministeren i et svar til Folketinget, at brevet fra Røde Kors – hvor Vejleparret er omtalt – er indgået i baggrundsmaterialet til samrådet.

I et af de såkaldte Q & A's, som Inger Støjbergs embedsmænd udarbejder til samrådet den 15. marts, kan ministeren læse, at »Udlændingestyrelsen vurderer pt., om det kan være mod konventionerne at adskille parrene«.

Det fremgår også af Q & A hvilken nationalitet, de 32 unge asylpar, som pt. er indkvarteret, har: Syrien: 14 par, Afghanistan: 8 par, Irak: 3 par, statsløs/Syrien: 2 par, statsløse: 1 par, Armenien: 1 par. Status for den adskilte indkvartering er:

  • 20 par adskilt på hver sit center
  • 3 par, hvor begge er mindreårige, er indkvarteret adskilt, men på samme center for uledsagede mindreårige
  • 1 par er overgået til integration i kommunen pr. 1. marts 2016
  • 1 par har indsendt dokumentation for at hun ikke er mindreårig
  • 5 par er endnu ikke adskilt. Udlændingestyrelsen vurderer pt., om det kan være mod konventionerne at adskille parrene
  • 1 par meldt udeblevet
  • 1 par er fortsat ikke flyttet som planlagt
Torsdag den 17. marts
Røde Kors orienteres af Udlændingestyrelsen om, at styrelsen efter ministerens samråd vil varsle adskillelse af par med børn.
Fredag den 18. marts
Udlændingestyrelsen får mail fra ministeriet, om at styrelsen »herefter« – altså fra den 18. marts – fortsat skal følge ministerens generelle instruktion, nemlig pressemeddelelsen. Men hvis behandlingen af konkrete sager rejser »spørgsmål om forholdet til Danmarks internationale forpligtelser« skal »disse spørgsmål afklares«, og indkvarteringen må ikke ske »i strid med disse forpligtelser eller dansk ret i øvrigt.«

Sagen har stadig størst mulig opmærksomhed fra ministeriets side. Hvis Udlændingestyrelsen beslutter sig for ikke at adskille et par, skal det omgående indberettes direkte til departementschefen.
Mandag den 21. marts
Ombudsmanden går ind i sagen efter klagen fra advokat Amalie Starch og beder Udlændingestyrelsen om at sende en udtalelse gennem ministeriet, ligesom han beder ministeriet om en udtalelse.
Tirsdag den 22. marts
Jurist ved Institut for Menneskerettigheder Louise Holck sender instituttets vurdering af de igangværende adskillelser til Inger Støjberg. Røde Kors og Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg får også notatet. Instituttets vurderer, at det »ikke er foreneligt med asylansøgernes ret til familieliv, hvis parrene adskilles, uden at der er foretaget en konkret proportionalitetsvurdering«. Med andre ord gør Institut for Menneskerettigheder det klart, at ministeriet ikke bare kan adskille alle par, hvor den ene part er under 18.
Torsdag den 28. april
Udlændingestyrelsen afgiver udtalelse til Ombudsmanden. Samtidig genoptager styrelsen samtlige hidtil afgjorte sager om adskillelse for at gennemføre en »fyldestgørende partshøring« af parrene. Frem til denne dato har Udlændingestyrelsen, fejlagtigt, opfattet adskillelsen af de unge par som såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed, som ikke har krævet partshøring forinden.
Onsdag den 11. maj
Ombudsmanden afslutter undersøgelsen af klagesagen fra advokat Amalie Starch og indleder samtidig sin egen undersøgelse af hele sagen. Ombudsmanden konstaterer i et brev til ministeriet, at Inger Støjbergs instruks fremstår undtagelsesfri og udelukker en konkret individuel vurdering. Han går ud fra, at der ligger retlige overvejelser bag, men konstaterer, at det ikke fremgår af ministeriets udtalelse. Han går endvidere ud fra, at sådanne overvejelser er gjort, »inden instruksen blev givet«. Myndighederne har ansvar for at sikre sig dette, »inden en disposition som den foreliggende iværksættes«.
Mandag den 13. juni
Ombudsmanden beder ministeriet oplyse, om der foreligger ujournaliseret materiale i ministeriet, der kan belyse de retlige overvejelser, ministeriet gjorde sig forud for udsendelsen af ministerens instruks den 10. februar. Men selv om han kommer med denne anmodning, skal det vise sig, at han ikke får alt relevant materiale i sagen udleveret.
Torsdag den 14. juli
Ministeriet oplyser Ombudsmanden om, at drøftelserne og undersøgelserne forud for den 10. februar 2016 vedrørende forholdet til dansk ret og internationale forpligtelser »hovedsageligt [har] fundet udtryk mundtligt og er derfor i begrænset omfang afspejlet i de fremsendte akter.«
Torsdag den 3. november
Fra denne dag er ingen par adskilt imod den mindreåriges ønske, fremgår det af Ombudsmandens senere redegørelse. I alt har 34 par været omfattet af instruksen fra 10. februar til 3. november 2016. 23 par er blevet adskilt i henhold til instruksen, og heraf er otte par senere blevet indkvarteret sammen igen. 13 par ophørte med at være omfattet, f.eks. fordi kvinden viste sig at være over 18 år, eller fordi parret fik asyl og blev flyttet til en kommune. For to par blev adskillelsen opretholdt efter ønske fra kvinden. Seks par har aldrig været adskilt i henhold til instruksen.
2017
2017
Onsdag den 1. februar
Ombudsmanden oversender sit udkast til redegørelse til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Selv om han på baggrund af det modtagne materiale samt ministeriets forklaringer må »lægge til grund«, at det ikke har været ministeriets samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen en ulovlig praksis, kritiserer han ministerens instruks for efter sit indhold at være ulovlig. Samlet finder han ministeriets fremgangsmåde »særdeles kritisabel«, bl.a. fordi den har været meget vanskelig at forstå og meget risikabel i forhold til ministeriets grundlæggende pligt til at sikre lovlig administration på området.
Tirsdag den 7. februar
Ministeriet udsender en pressemeddelelse om Ombudsmandens kritik. Her siger Inger Støjberg:

»Jeg tager Ombudsmandens kritik til efterretning. Min holdning til denne sag er velkendt. Jeg mener, at det er fuldstændig uacceptabelt, at piger bliver indkvarteret med væsentligt ældre mænd, og det er ingen hemmelighed, at jeg har ønsket en så restriktiv linje som overhovedet muligt indenfor lovens rammer.«

Samme dag under en folketingsdebat siger Inger Støjberg:

»Jeg kan med sindsro sige, at jeg tror, at vi har været ude i alle hjørner i den her forbindelse. Det har vi selvfølgelig, fordi jeg også selv, og det har jeg også ofte gjort opmærksom på, er stærkt kritisk på det her felt og ønsker en meget restriktiv linje. Det er selvfølgelig også derfor, at der blev lagt en meget, meget restriktiv linje. Det har jeg så fået et – hvad hedder sådan noget? – hak i tuden eller klip i øret for i går af Ombudsmanden, og det må jeg så leve med.«
Torsdag den 23. marts
Ombudsmandens offentliggør sin endelige redegørelse.
Søndag den 21. maj
På Facebook skriver Inger Støjberg:»Jeg er inderligt imod barnebrude, og at mindreårige piger dermed skal bo sammen med ældre mænd. Da jeg sidste år blev opmærksom på, at det rent faktisk foregik på vore asylcentre, så skred jeg straks ind. Jeg bad om at få parrene adskilt. Den beslutning blev kendt ulovlig af ombudsmanden, og jeg blev tvunget til at ændre praksis.«

Samme dag afviser hun over for Berlingske, at hun er blevet advaret om instruksen, og at man fra ministeriets side har vurderet, at den overholder internationale konventioner »Jeg kan klart afvise, at jeg er blevet advaret om, at det, der er blevet sendt ud, var ulovligt. Og da vi sender instruksen ud, er jeg fuldstændig sikker på, at den er i overensstemmelse med internationale konventioner, og det er også dét, man siger fra ministeriets side.« Men det er en forklaring, hun snart kommer til at ændre.
Torsdag den 1. juni
Inger Støjberg skifter forklaring på endnu et samråd i Folketinget om sagen. Nu er pressemeddelelsen ikke længere en instruks, men derimod ment som en politisk tilkendegivelse. Og derfor har der »selvsagt« heller ikke været foretaget en juridisk vurdering af, om pressemeddelelsen efter sin ordlyd ville være lovlig, hvis den efterfølgende skulle læses som en instruks over for Udlændingestyrelsen.

Ministeren siger også: »Men det er også̊ vigtigt at sige, at på dagen, hvor pressemeddelelsen bliver sendt ud, der bliver det også̊ mundtligt kommunikeret til Udlændingestyrelsen, at der jo kan være tilfælde, hvor parrene ikke skal adskilles – altså̊ dermed, at vi skal overholde dansk ret og selvfølgelig også̊ internationale konventioner.«

At pressemeddelelsen senere bliver opfattet som en instruks – fordi der ikke efterfølgende blev udstedt en egentlig instruks – er beklageligt. »Det burde vi have gjort anderledes,« siger ministeren, der selv mange gange har brugt ordet instruks om sin pressemeddelelse – og hvis embedsmænd har bedt deres kolleger i Udlændingestyrelsen »effektuere i overensstemmelse med indholdet af pressemeddelelsen«.
Fredag den 23. juni
Inger Støjberg er igen i samråd. Her erkender hun, at det har været ulovligt, at asylparrene ikke er blevet partshørt forud for beslutningen om adskillelse. Hun medgiver, at forløbet har været rodet, og at kommunikationen fra hendes ministerium til Udlændingestyrelsen har været mangelfuld

Selv om ministeren flere gange har understreget, at hun personligt har fulgt nøje med i sagen, så har hun ifølge sin forklaring på samrådet ikke været orienteret om de juridiske overvejelser, der har været mellem hendes ministerium og Udlændingestyrelsen af, om der skulle gennemføres partshøringer eller ej, for at sagsgangen kunne være lovlig.

Ministeren hævder, at der under den tidligere socialdemokratiske regering heller ikke har været gennemført partshøringer af unge asylpar.
Onsdag den 11. oktober
Inger Støjberg er igen i samråd. Hun beklager, at hun har givet Folketinget forkerte oplysninger om, hvad der skete under den forrige regering i forhold til partshøringer. Det er oplysninger, hun har fået fra ministeriet, men de har vist sig at være forkerte, så det er en »misforståelse«, siger ministeren. Hun tilføjer, at myndighederne i sidste ende har ansvaret for, at de unge asylpar ulovligt er blevet adskilt uden først at komme til orde i en partshøring.

På vegne af »en samlet rød blok« oplyser Johanne Schmidt-Nielsen (EL), at ministerens opførsel er »langt, langt over grænsen for, hvad ministre i et demokratisk samfund kan tillade sig at gøre«. Oppositionen er utilfreds med, at ministeren svarer intetsigende på mange af de rejste spørgsmål, og at hun nægter at delagtiggøre Folketinget f.eks. i ordlyden af det forbehold, hun har slettet fra pressemeddelelsen. Tilsvarende vil ministeren ikke oplyse, hvad embedsværket i hendes ministerium i foråret 2016 havde bedt Justitsministeriet om en vurdering af.
2018
2018
Torsdag den 26. april
På regeringens vegne afviser Inger Støjberg et beslutningsforslag fra S, R, EL, SF og Alternativet om en uafhængig undersøgelse. Der er ikke noget »sagligt grundlag«, siger Inger Støjberg, for at igangsætte en sådan undersøgelse. »På intet tidspunkt er der kommet noget frem, der dokumenterer eller blot sandsynliggør, at jeg skulle have ønsket eller endda forsøgt at iværksætte en ulovlig praksis, hvor myndighederne adskilte par i strid med vores internationale forpligtelser,« siger ministeren, der opfatter oppositionens forslag som »et politisk korstog« rettet mod hende.

Venstres daværende politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, henviser til de mange samråd og folketingsspørgsmål. »På den baggrund mener jeg egentlig, at vi med ganske stor rimelighed kan sige, at alle nuancer er belyst,« konkluderer han. Forslaget nedstemmes af regeringen og DF.

Knap halvandet år senere, da Jakob Ellemann-Jensen som kommende formand for Venstre udtaler sig til Berlingske om, hvorvidt sagen om de unge asylpar kan være en hæmsko for Inger Støjbergs kandidatur som næstformand, udtaler han sig stik modsat. Nu kender han ikke sagen specielt godt: »»Jeg kender ikke til den konkrete sag ned i detaljer, men jeg må sige, at en minister, som går ind og siger, at vi vil ikke acceptere barnebrude i Danmark, det synes jeg, er et ualmindeligt fornuftigt synspunkt at have.«
2019
2019
Mandag den 8. april
Ombudsmanden udtaler sig for foreløbig sidste gang om sagen. Det sker i kølvandet på Informations afsløring i februar 2019 af den før nævnte mailkorrespondance mellem Udlændingestyrelsens direktør, Henrik Grunnet, og hans medarbejdere om hans indtryk af, hvad der foregik på mødet den 10. februar 2016 i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Ombudsmanden oplyser, at han afventer resultatet af, at ministeriet og Udlændingestyrelsen vil igangsætte en ekstra undersøgelse efter dokumenter på en række nøglepersoners personlige drev og mailbokse. Og så tilføjer han:

»Der vil kunne foreligge materiale, hvis nærmere betydning kun kan fastlægges ved egentlig afhøring af de involverede enkeltpersoner. I det omfang dette er tilfældet, vil videre undersøgelse af sagen ikke kunne ske i ombudsmandsinstitutionen, men må i givet fald ske ved f.eks. nedsættelse af en undersøgelseskommission«.

Ifølge eksperter, Information taler med, er Ombudsmandens udtalelser opsigtsvækkende. »Det er meget usædvanligt, at Ombudsmanden i så direkte form lægger op til, at hvis alle tråde skal redes ud, så må det være i en undersøgelseskommission. Det kan næsten ikke siges mere direkte. Det er meget sjældent set,« siger f.eks. professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, Michael Gøtze.

Samtidig fastslår Ombudsmanden, at han ikke vil tages til indtægt for, at han i redegørelsen fra marts 2017 har 'frifundet' ministeriet. Han henviser til, at ministeriet ved flere lejligheder har fremhævet, at »Ombudsmanden lægger til grund, at det ikke var ministeriets samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig praksis.« Det er senest sket i et svar til Folketinget den 1. april 2019.

Som eksperter har forklaret i Information er det alene udtryk for, at Ombudsmanden skal basere sin vurdering på sagens dokumenter, og hvad ministeriet har skrevet til ombudsmanden. På det grundlag har han ikke kunnet fastlægge indholdet af de mundtlige tilkendegivelser og drøftelser, som ifølge ministeriets oplysninger fandt sted mellem myndighederne, og han har derfor måttet gå ud fra ministeriets forklaring. Men det betyder ikke, at Ombudsmanden konkluderer, at deres forklaring er korrekt.

Og som Ombudsmanden selv skriver i udtalelsen: »Den måde, som Udlændinge- og Integrationsministeriet – bl.a. i den nævnte besvarelse af 1. april 2019 – har udtrykt sig på, kan imidlertid for mig at se let opfattes sådan, at jeg har ment, at ministeriets forklaringer til mig er understøttet af de foreliggende akter og oplysninger i sagen. Dette er ikke tilfældet,« understreger Ombudsmanden.
Fredag den 6. september
Regeringen og støttepartierne, EL, R og SF, samt Alternativet enes om nedsættelse af en undersøgelseskommission.

Tirsdag den 5. november
Justitsministeriet offentliggør udkast til kommissorium for 'Instrukskommissionen' – den, der skal undersøge »sagen om instruksen om adskillelse ved indkvartering i asylsystemet«.

Ifølge udkastet, som sendes til Folketinget, skal kommissionen undersøge og redegøre for »det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til statslige myndigheders generelle administration og håndtering af konkrete sager om indkvartering af gifte eller samlevende asylansøgere, hvoraf den ene var mindreårig.«

Resultatet skal være færdigt senest to år efter nedsættelsen.
Research: Ulrik Dahlin og Andrea Dragsdahl
Cover: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Redaktion: Anton Geist

November 2019
Dagbladet Information

Anbefalinger

  • Karen Grue
  • Finn Jakobsen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Carsten Mortensen
  • Troels Ken Pedersen
  • Thomas Tanghus
  • Katrine Damm
  • Flemming Berger
  • Erik Karlsen
  • Gitte Loeyche
  • Ervin Lazar
  • Anders Reinholdt
  • Brian Nocis Jensen
  • Ole Frank
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Andersen
  • Alvin Jensen
  • Hans Larsen
  • susanne christensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Michael Svennevig
  • Oluf Husted
Karen Grue, Finn Jakobsen, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Mortensen, Troels Ken Pedersen, Thomas Tanghus, Katrine Damm, Flemming Berger, Erik Karlsen, Gitte Loeyche, Ervin Lazar, Anders Reinholdt, Brian Nocis Jensen, Ole Frank, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Hans Larsen, susanne christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Svennevig og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Bisgaard Jensen

Forfatningsdomstol straks. Det er et nødvendigt tiltag i dansk retstilstand eftersom de såkaldte samråd ikke fører noget brugbart med sig i forhold til retstilstanden og gennemsigtigheden. Samtidig kunne det måske tilføre det politiske liv lidt tilbageholdenhed for åbenbare lovbrud od højne den almindelige borgers tiltro til den politiske elite

Steffen Gliese, Ellen Chakir, Tue Romanow, Gitte Loeyche, Lars Løfgren, Ole Frank, Bjarne Andersen, Søren Nielsen, Tommy Clausen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Til min store forundring omtale P1's Orientering i går sagen som barnebrud-sagen. Det blev de også tilrettetalt - bl.a. med at det ville glæde IS meget, når Orientering omtaler sagen sådan og ikke som en administrativ fejl og om den var helt politisk styret eller om embedsmændene ikke havde advaret ministeren.
IS blev også spurgt og hun kom med smøren om at hun kæmpede for at små piger ikke skulle leve sammen med ældre mænd i de danske asylcentre. Det er utroligt at IS kan få lov til altid at komme med den smøre og at hun kan være sig selv bekendt. Hun sagde også at hun ville møde op og svare på alle spørgsmål- Ja de skal hun vel også og så ville de være at foretrække, at hun NU svare KORREKT og ikke som hun plejer i Samrådene og i Folketingssalen.

Finn Jakobsen, Lillian Larsen, Ellen Chakir, Tue Romanow, Torben Bruhn Andersen, John Andersen, Lars Løfgren, Mogens Holme, Steffen Gliese, Carsten Wienholtz og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Samråd betyder bare at politikerne rotter sig sammen. Det gør de hver gang lokummet brænder.

Lillian Larsen, Flemming Berger, John Andersen og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Må jeg stilfærdigt spørge ud i dette vidende forum om det ikke er IS' embedsmænd, der skulle have advaret om et lovbrud? Eller skal en minister være ekspert udi forvaltningsret? At damen har ønsket 'at gå til stregen' undskylder vel ikke, at embedsmændene har undladt at gribe ind? Eller har man advaret IS om, at hendes 'initiativ' ville medføre et lovbrud?

Henrik Brøndum, Ole jakob Dueholm Bech, Flemming Olsen og birgitte andersen anbefalede denne kommentar

Mon ikke Henrik Grunnet har dækket sin røv af? Det og sammen med det IS har slettet er nok til en sag her.

Danmark er ikke en bananrepublik.
Folk må forstå at radio24 udbud ikke kan gå om eller at børnepar ikke kan adskilles.
Det er det samme.
Journalister, læsere og politikere må se indad.
Lighed for loven kan ikke bøjes efter personlige følelser og holdninger.

Uanset sagen udfald, kan konstateres et enormt arbejde for mange mennesker og indstandser, med et overproportionalt forbrug af penge.
Der skydes gråspurve med kanoner. Begivenhederne i eftertiden viser det.
Som af 20 mistænkte bankrøvere frigives 19 efter nærmer efterforskning.
Årsag : Politisk markering.

Jens Christian Jensen

Det er vist lige meget hvad sagen ender med. Selv om hun bliver frikendt er hun tid tid og evighed dømt skyldig af folkedomstolen på Information.

Og danske unge kan ikke tidligt nok få gang i et sexliv, hvis man spørger den lidt ældre generation; men i rigtig mange år har gennemsnitsalderen ligget solidt på de 16 år.
Der er nogle andre aspekter: for det første kan nogle af disse ægteskaber være indgået af praktiske og ærbarhedshensyn inden en flugt, for det anet er det fuldkommen urimeligt, at den danske stat mener sig bedre i stand til at tage vare på en ung kvinde end den mand, hun er flygtet sammen med i månedsvis, måske har barn med, måske har været gift med i flere år.
Det handler om noget, der simpelthen har forladt os i bureaukratisk vanvid: respekten for det enkelte menneske, og at dette til enhver tid går forud for rigide regler - hvilket er årsagen til kravet om en individuel afgørelse.
Det eneste, vi har fået ud af denne sag, er, at danske unge nu ikke længere kan få dispensation, 'Kongebrev', til ægteskab før de 18 år.
Det hører med til historien, at den danske seksuelle lavalder ligger i overkanten af de fleste øvrige lande med et år.

Herdis Weins, Lillian Larsen, Ete Forchhammer og Ellen Chakir anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

"Manden er 20 år, mens kvinden på 15 år er gravid" - jeg synes faktisk ikke det er helt skørt at tale om barnebrude: hvis man er gravid som 15-årig er der stor sandsynlighed for at man var gift allerede som 14-årig - jeg tager fuldstændig afstand fra Støjbergs eventuelle løgne og lovbrud, men jeg synes faktisk det underliggende spørgsmål er komplekst og jeg synes sagtens man godt kan forsvare det synspunkt at vi ikke uden videre bør indkvartere en 15-årig flygtningepige i en dobbeltseng med en 20-årig mand.

Hvis IS vitterlig har ædle motiver i forhold til beskyttelse af mindreårige, er det en kamp, hun burde have taget i Folketinget, ikke ved at bøje landets love.

Rikke Nielsen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Lillian Larsen, Ete Forchhammer , Ellen Chakir, Carsten Wienholtz og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar

Hvis man er 15, gift og gravid, men ønsker at bo sammen med sin mand, skal parret have lov til det.
Skal man også skille turister ad? Må 15-årige, som kommer hertil ikke have haft sex? Må de ikke have sex?
Venner og slægtninge, som ønsker at være sammen og støtte hinanden, er det rimeligt at adskille dem? Det synes jeg ikke.

Det er en moralsk deroute af dimensioner, vi står med her. Hvordan det kan lade sig gøre, at tilsyneladende umælende flokke af embedsmænd kan lade sig forføre af en minister, der er mindre end ligeglad med lov og ret får virkelig mit blod til at fryse.
Næste step: at P1 kan løbe med på overskriften om barnebrude er værre end pinligt. Hvad er det dog for et land, vi har lavet?