»Det er, som om alle har glemt, at Danmark er et ø-rige«

Der er udkanter af Danmark, og så er der øerne. Her er affolkningen gået hurtigere end alle andre steder i landet. Men i dette års finanslov er der pludselig dukket en løsning op: Trafikal ligestilling.

»Det er, som om alle har glemt, at Danmark er et ø-rige«

Der er udkanter af Danmark, og så er der øerne. Her er affolkningen gået hurtigere end alle andre steder i landet. Men i dette års finanslov er der pludselig dukket en løsning op: Trafikal ligestilling.
Tekst: Catarina Nedertoft Jessen
Foto:
Sigrid Nygaard
Alle ærøboer kender færgens kaffe. Den sprutter bittert ned i porcelænskopperne med den påmalede skrift »Tilhører Ærøfærgerne«, når man trykker på en knap. Derefter stiller man sig i køen til kassen for at betale en 20'er. Nogle dage er køen lang, men i dag når jeg hurtigt frem til Jan Laursen, som er ansat i catering.

Prisen på kaffen diskuterer vi ikke, men færgebilletterne kan man altid tale om. Dette efterår er billetpriserne på mange af landets færger blevet sat ned i et forsøg på at skabe såkaldt trafikal ligestilling, hvor det koster det samme at transportere sig på de blå veje af vand, som på de grå af asfalt.

»Vi havde godt nok travlt,« siger Jan Laursen og kigger lidt drømmende rundt på det halvtomme dæk, mens han rutineret taster beløbet ind på maskinen foran sig.

Forsøgsordningen er slut igen, og på denne tur fra Svendborg til Ærøskøbing er der langtfra travlt i catering-afdelingen.

Jan Laursen ville ønske, at det statslige tilskud til billetterne gjaldt for evigt.

»Så kunne mine børn komme herover for det halve. Mange har set mere til deres børn og børnebørn, mens de billige færgebilletter var der. Men jeg har haft så travlt med at arbejde på færgen, at jeg faktisk ikke selv har fået brugt de billigere billetter.«

Jan Laursen bor på Ærø, og han kan ikke se noget problem i, at Social- og Indenrigsministeriet fremover skal finde penge på hele Danmarks budget for at sænke priserne på færgeruterne.

»Jeg synes, det er helt naturligt. Det koster jo heller ikke noget for folk at køre på motorvejen. Jeg betaler også til Det Kongelige Teater, og der kommer jeg aldrig, men det generer mig ikke,« siger han og læner sig lidt op ad disken:

»Folk bor jo på øerne. Vi kan jo ikke bare lade dem gro til.«
Hans Christian Agerlin Ishøy er 77 år og bosat i Græsvænge på Ærø. Hver måned tager han færgen til Frederiksberg for at deltage i et logemøde.
Øriget
Hvis øerne hidtil har fået lov at sejle deres egen sø, er der den seneste tid kommet nye takter fra højeste sted.

Der er brug for, at transporten til de danske øer bliver billigere, har man sagt i mange år på øerne. Og noget tyder på, at tiden nu er inde til, at det ikke kun er øboerne, som ønsker at blive knyttet tættere til fastlandet. Folketingets politikere har taget forslaget til sig, og for første gang nogensinde optræder begrebet 'trafikal ligestilling' på den nye finanslov.

Potentielt kan finansloven 2017 blive den, der kommer til at binde det danske ørige sammen igen.

Sigende er det dog, at øboerne ikke kun har bedt om hjælp og ventet på, at regeringen løste problemet for dem. Udkanten af udkanten – øer over hele landet – har sammen præsenteret deres eget bud på en løsning.

Øboerne ser af helt egoistiske grunde naturligvis gerne, at priserne på færgeturene bliver billigere, men det er ikke kun for deres egen skyld. De tror på, at mennesker på fastlandet også kan lære af øboernes mentalitet.

Jan Laursen fra catering har nemlig ret i, at folk rent faktisk bor på de danske øer, selv om øboere er tæt på at blive en sjældenhed. I en opgørelse fra Danmarks Statistik var der pr. 1. januar 2016 opgjort 74 beboede øer.

Men Danmark har mange flere øer end de beboede. På samme tidspunkt var der ifølge Statistisk Årsbog nemlig 320 navngivne ubeboede øer i landet, og engang var mange flere af dem beboede end i dag.

Folketallet på de danske øer er dalende. På de mellemstore øer faldt folketallet fra 300.223 i 1976 til 259.370 i 2014.
Hvis vi tager de 27 såkaldte 'småøer', boede der 6.035 mennesker på dem i 1976. I 2014 var det faldet til 4.532.

De mellemstore øer har oplevet den samme udvikling. Hvor folketallet i 1976 var på 300.223, var det i 2014 faldet til 259.370.

I den samme periode er folketallet i Danmark overordnet set steget, så der er måske ikke så meget at sige til, at øerne har råbt op.

Jeg er taget med færgen fra Svendborg til Ærøskøbing for at finde ud af, hvad det egentligt vil betyde for vores samfund, hvis det kommer til at koste det samme at transportere sig på vand, som på vejene på land.
Fakta: De danske øer
Der var 74 beboede øer i Danmark i 2016 ifølge Danmarks Statistiks statistikbank. 27 defineres som småøer.

Ifølge Statistisk Årbog var der pr. 1. Januar 2016 320 navngivne ubeboede øer i Danmark.
For en god ordens skyld må jeg gøre opmærksom på, at det lovede tilskud kommer i ryk og først bliver givet i det nye år. Når det kommer til at gælde, vil prisen for at transportere en enkelt person med en bil de 27 kilometer over vandet til Ærø koste cirka 240 kroner. I dag kommer jeg af med 656 kroner. Det kunne man være kommet langt væk for, men snart er vi på Ærø.

På soldækket står Bettina Krabbenhöft og kigger mod øen i horisonten. Hun tager sin mobil frem og knipser et par billeder af den blå himmel, der smelter sammen med vandet. Sammen med sin mand og søn skal hun i dag besøge Ærø Efterskole for at finde ud af, om hendes søn skal gå på skolen.

De har ladet bilen stå på fastlandet for at spare lidt på prisen, men selv om færgeturen er dyr, har hun ikke lyst til, at det skal holde hendes søn fra at gå på den efterskole, han ønsker.

»Vi er rigtig glade for at besøge de danske øer, det er en skam, at det skal være så dyrt,« siger hun.
Mød nogle af dem som bruger og arbejder på færgen i videoen herunder
En hilsen til Færøerne
Da vi lægger til i Ærøskøbing, går klappen i færgens ene ende op, og bilerne fra vogndækket glider ud på øen og triller forbi den lille røde bygning, som huser øens Turist- og Erhvervskontor. Her arbejder man både med bosætning og turisme – de to mest basale ting for denne sydfynske øs overlevelse.

På kontoret tager brandmanager Bjørg Kiær imod os. Hun smiler og remser hastigt tal op for, hvor mange mennesker der er kommet til Ærø, mens man forsøgte sig med billige færgebilletter i efteråret.

Væksten af færgepassagerer har været overvældende med mellem 30-40 procent flere besøgende, når man sammenligner med samme periode året inden, og det er allerede nu blevet besluttet, at der næste år skal sættes flere hundrede ekstra færgeovergange ind for at kunne følge med efterspørgslen.

En lignende fremgang har man oplevet hos ø-kommunerne Samsø og Læsø, og spørger man Færgesekretariatet, som varetager interesser for de 18 kommuner, som driver færgefart til deres øer, har de fleste oplevet vækst i passagerantallet.
Folketingets politikere har taget forslaget om trafikal ligestilling til sig, og for første gang nogensinde optræder begrebet på den nye finanslov.
Bjørg Kiær er begejstret for de nye løfter i finansloven.

»Jeg synes, trafikal ligestilling er en gave til hele Danmarks befolkning. Jeg kan ikke se, at det skulle være en ønskværdig situation, at vi alle skal klumpe sammen i byerne. Øerne kan også noget,« siger hun.

Bjørg Kiær arbejder for at få resten af verden – og Danmark – til at forstå, at der er værdi i at have små beboede pletter rundt omkring i de danske farvande. På turistkontoret betaler man gladelig mediers transport for at komme til øen. Alt fra New York Times til Politiken har i år været på besøg med færgeoverfarten betalt af turistkontoret.

De seneste år har Bjørg Kiær mærket, at der har bredt sig en ny forståelse for øerne. Og hun tror, at den netop er ved at slå igennem bredt, nu hvor trafikal ligestilling har fået opmærksomhed blandt folketingspolitikere.

»Det er, som om at alle i Danmark har glemt, at vi er et ørige. De eneste tidspunkter, hvor øerne rigtig bliver nævnt, er i dronningens nytårstale, når hun sender en hilsen til Færøerne og Grønland.«
I videoen herunder kan du høre, hvordan færgepriserne har påvirket Ærøs turisme
Rygraden
Ordet infra betyder nedenunder eller skjult, og det giver god mening, for infrastrukturen er et samfunds rygrad. Uden den ville landet klaske sammen og blive ufremkommeligt.

Danmark har tradition for at bygge broer, som udgør bærende dele af den trafikale rygrad. Det ved Ole B. Jensen, som er mobilitetsprofessor hos Aalborg Universitet. Manden kender sin infrastruktur, og når han ikke forsker, underviser han på Institut for Arkitektur og Medieteknologi.

»Vi har en naturgeografi, der tilsiger, at vi håndterer vandet på en eller anden facon. Vandet er altid blevet opfattet som noget, der samler – noget man kan rejse på – men også noget, som deler,« siger Ole B. Jensen og fortæller om de dygtige brobyggere, der har sat deres aftryk på Danmark, så man gnidningsfrit kan bevæge sig fra en del af landet til en anden nærmest uden at opdage, at man har krydset vandet.

Men der er også steder, hvor det ikke giver mening at bygge bro. Steder, hvor livsnerven i stedet bliver en færge.

»Problemet med broer er, at de er meget dyre. Det er mere fleksibelt og ofte billigere at have færgefart,« siger Ole B. Jensen.

Og det er måske netop her, skævvridningen mellem fastlandet og øerne er opstået. For ifølge Ole B. Jensen er transport altid en vare, som vi efterspørger og betaler for, men normalt tænker vi ikke over, hvad det koster, når vi kører på vejen. Måske lidt på benzinprisen, men ellers ikke.
Robotmontøren Tommy Vilhelmsen har været på Ærø for at tilse en mælkerobot. Han synes, at færgepriserne er »lige i overkanten«.
»Når man så skal have pengene op af lommen ved færgen, bliver det problematisk. Så synes vi pludseligt, at det er dyrt, fordi det bliver tydeligt for os, hvad prisen for transporten egentligt er.«

»Jeg synes f.eks., det er meget cool at være på Samsø, men det er utroligt dyrt at komme derover, og derfor kommer jeg ikke så meget på Samsø, som jeg ellers ville gøre,« siger mobilitetsprofessoren.

Hvis man beslutter sig for, at vandet ikke skal dele Danmark, men samle det, er trafikal ligestilling en god idé, mener han.

»Forslaget masserer den svaghed, som prismekanismen har skabt,« siger Ole B. Jensen og understreger, at det i dag er vigtigere end nogensinde før.

»I dag har vi en situation, hvor bolig og arbejdssted i langt højere grad er adskilt, end de var i de gode gamle dage, hvor man arbejdede og boede i det samme område. Vi har længere vej mellem arbejde og job, og det betyder, at øsamfundene er blevet meget mere sårbare, end de har været tidligere. Hvis man vil animere folk til at flytte ud i øsamfundene, er det bedste, man kan gøre, at sørge for, at færgerne sejler. Så ved folk, at de kan komme på arbejde.«

Og kigger man på Danmark fra et fugleperspektiv, synes Ole B. Jensen, at det ville være godt at sørge for øernes overlevelse.

»Jeg kan ikke forestille mig, at det ville vælte statens budget, hvis man hjalp lidt til med færgerne. Øsamfundene som kultur- og historiebærere har en værdi for Danmark, og hvis vi alle bliver tvunget til at flytte ind til byerne, fordi vi ikke kan overleve på øerne, bliver vi et fattigere samfund.«
Millioner, der kan samle
Vælte budgettet ville det sandsynligvis ikke. I 2015 regnede en arbejdsgruppe på, hvad trafikal ligestilling – eller landevejsprincippet, som begrebet også bliver kaldt – ville koste. Analysen viser, at det vil koste i størrelsesordenen mellem 181 og 281 millioner kroner årligt at indføre.

I første omgang vedtog regeringen i forsommeren sammen med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Konservative at afsætte 95 millioner årligt frem til 2020.

Det var kun nok til at få trafikal ligestilling i under halvdelen af året, men ifølge finansloven 2017 bliver der i 2017 afsat yderligere 20 millioner, i 2018 bliver der afsat 30 millioner, og i 2019 og 2020 bliver der afsat 40 millioner begge år. Der bliver derfor tale om en gradvis indførelse af den trafikale ligestilling.

På Omø vil Jørgen Rasmussen se den trafikale ligestilling fuldt indført, før han tror det. Han er ø-filosof og har skrevet bogen Fast grund under fødderne, som kredser om øernes betydning for verden.
Øverst: Da der dette efterår blev lavet forsøg med trafikal ligestilling på de danske øer, steg trafikken til Ærø med mellem 30-40 procent for passagerer og biler.
Nederst: Thomas Hein er forstander på Ærø Efterskole. Skolen bruger 600.000 kroner årligt på udgifter til færgerne, og forstanderen tror, at færgepriserne holder elever væk fra skolen.

Hvis det stod til Jørgen Rasmussen, skulle danskernes selvforståelse ændres, så øerne i højere grad blev en del af landet i folks tanker. Jørgen Rasmussen oplever, at vandet er blevet en barriere, som den ikke har været historisk, hvor danskerne har erobret verden via vandvejen.

»Vi er blevet forført af en idé om jo hurtigere des bedre. Havet har tabt meget terræn i de sidste 150 år. Så snart man kommer hurtigere frem, sker der jo desværre det, at nogle af de steder, man skal sejle til, falder lidt i status, fordi det tager længere tid.«

Det er beklageligt, hvis man spørger ø-filosoffen.

»Øer kan få mennesker til at opdage nogle værdier, som er ved at gå tabt i storbyerne. Det er sansen for det afgrænsede. Det er sansen for, at nu er jeg lige her, og jeg er forankret et bestemt sted i verden. Jeg skal ikke nødvendigvis fare rundt og tro, at jo mere jeg er i bevægelse, des bedre et liv får jeg. Det afgrænsede gør folk kloge og dannede. Man kommer til at indgå i en masse sammenhængende processer, hvor man forstår sin egen rolle og kan definere den. Det handler ikke nødvendigvis om at vide alting, men om at se sig selv i en større enhed. Vi skyder os selv i foden, hvis vi ikke udnytter øernes potentiale.«
Familiefest på fastlandet
På rådhuset i Ærøskøbing tager øens socialdemokratiske borgmester Jørgen Otto Jørgensen imod med et fast håndtryk. Når han ikke er på arbejde, ser man ham ofte suse øen rundt på sin cykel med højre hånd hævet i et vink til de forbipasserende.

Han er altid fuldstændig opdateret på øens folketal – 6.185 i skrivende stund – og han ved nøjagtigt, hvor mange der er blevet født, og hvor mange der er døde fra dag til dag. Desværre har der i mange år været flest i sidstnævnte kategori.

»I lang tid har vi jo gået og set på, at en hel del har flyttet sig. Vi har set arbejdspladser rykke væk, og vi har ikke mindst set vores unge mennesker rykke væk, når de skulle uddanne sig på fastlandet. Ikke ret mange af dem kom tilbage igen.«

Selv har borgmesteren to børn, og han kan sagtens forstå, at hans datter i dag bor i København og ikke har planer om at vende tilbage til Ærø.

»Sådan er det jo,« siger han uden bedrøvelse og byder os ind på sit kontor.

»Det er jo ikke sådan, at vi vil tvinge de unge mennesker hjem, men vi kunne i hvert fald se, at vi måtte gøre noget.«
Jørgen Otto Jørgensen (S) er borgmester på Ærø. Han tror, at trafikal ligestilling kan være med til at standse affolkningen af de danske øer.
Færgepriserne er en af de ting, som Jørgen Otto Jørgensen mener har stor indflydelse på, om folk kommer til Ærø. Særligt psykologisk, siger han.

»Når man holder i Svendborg og skal vælge, om man vil tage en tur til Langeland eller Ærø er der over tusind kroners forskel i prisen, hvis man er en familie med to børn. Det er ikke sådan, at folk ikke har besøgt Ærø, men prisen har helt klart været en hæmsko.«

Han ærgrer sig også, når han hører historier om, at lokale ikke får besøg af deres familie på fastlandet på grund af de høje færgepriser.

»Der er folk, som har holdt familiefester på fastlandet, fordi de ikke ville være bekendt at invitere hele selskabet herover, når de ville have så store udgifter ved det. Så har det været nemmere at flytte arrangementet til fastlandet,« siger Jørgen Otto Jørgensen og rynker panden lidt ved tanken.

Rynkerne forsvinder dog hurtigt igen:

»Jeg tror, at folk får nemmere ved at tage springet og flytte til en ø, når priserne er lavere.«
Betalingsring
Da landets medier i 2013 blev fyldt med protester over en mulig betalingsring omkring København, var det dråben for en række borgmestre fra ø-kommunerne. Modstanden mod betalingsringen i hovedstaden var så bred og højtråbende, at ø-politikerne ikke kunne undgå at vende blikket indad mod deres egne trafikale udfordringer.

»Hvis man ikke vil byde københavnerne det, hvordan kan man så byde øboerne det,« husker Jørgen Otto Jørgensen, at han tænkte.

På Læsø, Samsø og Ærø slog man sig sammen og skrev rapporten 'Betalingsringen'. Den præsenterede for første gang idéen om trafikal ligestilling til de danske øer.

Senere kom Fanø og Bornholm med, og pludselig var der repræsentanter med færgeforbindelser til alle danske regioner, og lobbyarbejdet begyndte.

»Hver især har vi kunnet påvirke vores politikere. Var vi kommet enkeltvis, var vi aldrig kommet hertil,« siger Jørgen Otto Jørgensen. »Vi er endt med at få folk helt i toppen overbevist. Sådan var det ikke fra starten, skal jeg hilse og sige.«
I videoen herunder kan du høre Ærøs borgmester fortælle, hvad trafikal ligestilling er, og hvorfor det er vigtigt for øen.
På Christiansborg var et umage makkerpar dog med på idéen, så snart de hørte om den. Henning Hyllested fra Enhedslisten og Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti sidder begge i Udvalget for Landdistrikter og Øer, og de har kæmpet for trafikal ligestilling i en årrække.

»Det har jo virkelig været min hjertesag,« siger Mette Hjermind Dencker, da jeg ringer hende op.

»Der er blevet skabt en accept af, at øerne skal ligestilles med resten af samfundet. Jeg tror ikke, at man har haft den tanke før i tiden. Men selvfølgelig skal det ikke koste mere at køre på den blå motorvej sammenlignet med den grå,« siger en tilfreds politiker, som dog vil arbejde videre på at få den trafikale ligestilling helt i hus.

Henning Hyllested er også glad for, at transporten til øerne er kommet på finansloven, og det overrasker ham faktisk lidt, at regeringen var klar til at tage skridtet.

»Øerne repræsenterer om nogen yderområderne. Du kan simpelthen ikke komme længere ud. Men derfor har øboerne alligevel krav på at kunne opretholde en nogenlunde normal livsførelse.«
Omkostningstungt
På vej tilbage mod fastlandet står Thomas Hein på soldækket og ryger en cigaret. Han er forstander på Ærø Efterskole, men har ofte brug for at tage til Svendborg for at holde møder. I dag har han vist Bettina Krabbenhöfts søn rundt på skolen, og han håber, at besøget på øen ender med en ny elev fra den næste sæson. Måske hjulpet på vej af tilskuddet til færgebilletterne.

»Tidligere har vi mistet elever på grund af de høje rejseomkostninger,« siger han og tager et hvæs af cigaretten.

»Man vænner sig til det,« siger forstanderen og fortæller, at Ærø Efterskole sammenlagt bruger 600.000 kroner årligt på færgeomkostninger for personale og elever.

»Selv en skøjtetur kan blive en dyr fornøjelse, når vi skal have alle eleverne med,« siger Thomas Hein.

Men måske det snart er slut.

»Det er da dejligt, og også på høje tid,« siger Thomas Hein.
Det tager cirka 75 minutter at tage de 27 kilometer fra Svendborg til Ærøskøbing med færgen. Nogle gange er det ikke hurtigt nok, og en enkelt gang har en kvinde født et barn på færgens toilet.

Tekst: Catarina Nedertoft Jessen
Foto: Sigrid Nygaard

Redaktør: Kristian Villesen
Grafik, video og digital produktion: Alexander Sjöberg

© Dagbladet Information
Publiceret 3. december 2016
En måneds gratis Information digital + papiravisen fredag og lørdag

Anbefalinger

  • Klaus Seistrup
Klaus Seistrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu droppes LA`s forslag om gratis Storebæltsbro sikkert.
Hvordan så tro på gratis færger.
Der må opstå et folkekrav på tværs af politisk ståsted, som melder til folketinget :
Alle veje og autoriserede vandveje skal være gratis.

Lilli Wendt, Carsten Wienholtz, Egon Stich og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Ligefør jeg er nødt til at tage den tredie pakke Kleenex frem over alt det gode fra de autentiske øboer - kunne de måske tænke sig at betale københavnske grundskatter - nu når deres infrastruktur bliver så fin?

Tjoh, Henrik Brøndum. Det ville øboerne jo nok gerne, da det ville være en funktion af, at det ville være lige så attraktivt at bo i deres nabolag som i Hovedstaden og at hus- og grundpriser, samt mængden af højt betalte jobs (og af jobs i det hele taget) var på københavnerniveau.

Jens Falkenberg, Flemming S. Andersen og Sven Dall anbefalede denne kommentar

Jeg kunne virkelig godt tænke mig nogle tørre tal i stedet for dette følelsesladede partsindlæg: Hvor mange penge får færgerne i støtte allerede? Er det 0 eller 100 mio. kr.? Hvor mange penge bruger man tilsvarende på at vedligeholde motorveje? Og det må gerne opgøres i alt, per trafikant per kilometer.

Det koster en hel del penge at give folk i provinsen samme vilkår som i byerne, fordi der er langt derud, og tyndt befolkede områder er ikke ligefrem økonomiske raketmotorer. Pengene skal komme et sted fra. Og måske er der gode grunde til, at unge mennesker flytter væk?

Og så kan jeg ikke sige mig fri fra at tænke over, at landområderne overvejende stemmer på en højreorienteret politik om, at folk skal klare sig selv. Men det gælder bare ikke dem selv, så derfor er der ikke indvendinger mod kommuneudligninger fra by til land (mange, mange mia.) og landbrugsstøtte (endnu flere mia.).

Et land skal hænge sammen, så fattigere egne skal modtage overførsler fra rigere. Sådan skal det være. Men mere refleksion, tak.

@Henrik Klausen

Tænk tanken, nu du er så godt igang med at tænke, at det koster 100 kr for en retur fra Amager, altså for at benytte broerne, og hvis bilen skal med, så hedder det 400 kr.

Hvordan tænker du så Amager ville fungere ?

Det er kort og godt det der er sagens kerne. Det er ikke hvilke politiske observanser der er fremherskende et givet sted. Det er ikke om det er rimeligt at der sker en kommunal udligning sted.

Et land fungerer bedst når det hænger sammen, når der er gensidig forståelse for at alle parter er en del af puslespillet.

Reflekter gerne lidt over det.

Jens Falkenberg, Flemming S. Andersen, Leo Nygaard og Klaus Seistrup anbefalede denne kommentar

Toldgrænser.
Det er det, vi i virkeligheden taler op.
På øerne, inc. Sjælland,og delvis Fyn, skal alle varer, samt personer, passerer et toldsted.
Hvilket jo uundgåeligt gør det dyrere at leve nævnte steder.
Dette bør der gøres op med.

Lilli Wendt, Sven Dall, Flemming S. Andersen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

"Hans Christian Agerlin Ishøy er 77 år og bosat i Græsvænge på Ærø. Hver måned tager han færgen til Frederiksberg for at deltage i et logemøde."

Det vidste jeg godt nok ikke at man kunne :-)

Håber øboerne får bedre forhold snart.

Danmark er et lille land, og desværre mangler vi politikere med visioner og ambitioner om at gøre dette lille land sammenhængende.

Lavere færgetakster og afskaffelse af afgiften på Storebæltsbroen vil betyde ufattelig meget for udviklingen i hele landet og kombineret med bedre bredbånd vil det give både bedre bosætningsmuligheder, bedre erhvervsmuligheder i Udkantsdanmark.

Der mangler rigtig meget før trafikal ligestilling kan opnås, og ikke mindst afgiften på Storebæltsbroen er en asocial og usolidarisk ekstraskat skandale !

Solidaritet og fællesskab – og så lige Storebæltsbroen .....

Tjek lige prisen for at passe børnebørn eller støtte op om gamle forældre, hvis du bor på Fyn/Jylland. Den er hamrende dyr i ekstraskat ! I hvert fald, hvis familien bor på Sjælland – på den anden side af broen – den store toldmur. Fyn/Jylland og Sjælland er nemlig forbundet via en bro, som fællesskabet ikke vil være med til at betale.

Ikke én eneste krone har fællesskabet givet. Ikke som alle de andre broer og motorveje i Danmark, hvor fællesskabet gerne vil betale for det hele – naturligvis med bidrag fra Storebæltsbroen.

Fællesskabet betaler for Storstrømsbroen, Farøbroen, Limfjordstunnelen, Lillebæltsbroen, Sjællandsbroen, etc. ja, alle andre broer i kongeriget – og naturligvis også alle motorveje.

Bare ikke Storebæltsbroen. Vejen til Fyn/Jylland er brolagt med ekstraskatter - ingen solidaritet her. Kun grov ekstrabeskatning af brugerne.

Har du brug for at støtte op om familiemedlemmer på den anden side af broen bare en enkelt gang om ugen, så koster det dig 25.000 kr. om året. De 15.600 kr. er rene ekstra-sær-statsskatter. Resten, kun ca. 9.300 kr. går til Storebæltsbroen.

Hvis du bor på Lolland eller Frederiksberg og skal støtte op om familien på Amager, så koster det ikke en krone i broafgift/ekstraskat. Fællesskabet betaler – ingen faktura.

Storebæltsbroen bliver hele tiden dyrere – fordi afdragene ikke bliver betalt af, men bruges til andre trafikanlæg i landet og politiforliget. Med det renteniveau som vi har haft i de sidste mange år, så mener flere eksperter at broen faktisk allerede er fuldt og helt færdigbetalt, men det vil politikerne ikke indrømme. For så forsvinder malkekoen.

Derfor er broen nu først beregnet til at være færdigbetalt i 2029. Til den tid, så vil en bedstemor med børnebørn, der skal passes en gang om ugen have betalt 324.480 kr. fra dags dato til år 2029, hvoraf de 202.800 kr. er ren ekstra-sær-skat, og de 121.680 kr. går til broen.

Brugerne af Storebæltsbroen har allerede betalt mere end 39 milliarder kroner for en bro, der oprindelig kostede 21,4 milliarder.

Det er godt nok mange penge!

Hvor er rimeligheden henne? Hvorfor denne ekstraskat?

Hvor er solidariteten? Hvorfor intet tilskud fra fælleskassen?

Hvis man mangler penge i statskassen, så læg afgifter på SAMTLIGE trafikanlæg i landet, inklusiv Knippelsbro, Langebro og Sjællandsbroen. Det vil være solidarisk politik for landet.

”Det kostede jo også at tage færgen” – JEPS, det gjorde det sådan set også alle andre steder, hvor der er broer og trafikanlæg over/under vand. Folk har ikke tidligere bare svævet eller svømmet over vand....

Rent faktisk blev den solidariske vægtafgift indført i 1930’erne for at betale Lillebæltsbroen og for at sikre vækst og infrastruktur i hele landet.

Nedlæg broanlægget ved Storebælt NU og afskaf broafgiften. Den er en usolidarisk toldmur!
Den hæmmer vækst på begge sider af broen, og den forhindrer helt almindelige lavindkomstfamilier i at besøge og støtte op om deres slægtninge på den anden side af broen. Samtidig gør den transport til mange af øerne endnu dyrere.

Storebæltsbrobrugere har givet mere end rigeligt, og det er tid at være solidarisk. Resterende omkostninger og vedligeholdsudgifter skal dækkes under grønne afgifter, og den grove ekstra-sær-skat skal ophøre. NU!