information
Hegnet, der stoppede flygtningestrømmen
Ungarn blev europæisk foregangsland, da det i sommer satte pigtrådshegn op ved grænsen for at holde flygtninge ude. Information har besøgt hegnet mellem Serbien og den ungarske grænseby Ásotthalom. I sommer var det flygtningekrisens kaotiske centrum. I dag er freden i den lille by ifølge de lokale genetableret. Kun få flygtninge formår nemlig at slippe gennem
Tekst: Laura Friis Wang og Johanne Ramskov Erichsen
Foto: Ulrik Hasemann, Jacob Ehrbahn m.fl.
Vindblæste, øde marker dækket af et tyndt lag sne ligger på hver side af togskinnerne. Himlen er isblå, og kulden bider. For enden af sporet kan vi skimte det fire meter høje pigtrådshegn, der skiller Ungarn fra Serbien. Vi går direkte på de skinner, som tusinder af flygtninge for ikke lang tid siden vandrede ad på deres flugt op gennem Europa. I sommer gik de med Serbien i ryggen og med næsen rettet mod Vesteuropa. Den modsatte vej af den, vi går nu seks måneder senere.

På skinnerne ligger efterladt tøj, soveposer, emballage fra mad og en enkelt colaflaske. I en busk uden blade hænger en blå hue og blafrer i vinden. Der kører ikke længere tog på skinnerne. Togforbindelsen blev suspenderet, da de mange flygtninge begyndte at bruge sporene til at vandre på.

Nu står en stor togvogn viklet ind i pigtråd i stedet tilbage og forbinder de to sider af hegnet. På den anden side af pigtråden løber skinnerne videre ind over markerne i Serbien. I grøften langs dem ligger bleer spredt sammen med et par røde bukser i børnestørrelse og et håndklæde, der er blevet stivfrossent i kulden.
I sommer blev disse helt almindelige togskinner og de omkringliggende marker verdenskendte, da den internationale presse mødte op for at dokumentere de tusindvis af flygtninge, der hver dag strømmede ind over den ungarske grænse.

Det var herfra, vi så sammenstød mellem ungarsk politi og mennesker på flugt; det var ved den lille by Röszke, at en ungarsk tv-reporter spændte ben for en syrisk far på vej over markerne med sin dreng i armene, og det var 30 kilometer herfra i den nærliggende grænseby Ásotthalom, borgmesteren lagde en skræmmevideo på Youtube, der gik verden rundt.

I videoen advarer borgmesteren, László Toroczkai, om konsekvenserne ved at rejse illegalt over grænsen til Ungarn og råder flygtninge til at holde sig væk. For deres egen skyld.
Som vi står her og kigger ud over de golde marker med stivfrossen jord under fødderne, ser det ud til, at borgmesteren, har nået målet med sin film. Bortset fra to patruljevogne langs hegnet og en hare, der springer frem fra grøften langs skinnerne, er her fuldstændig øde, så langt øjet rækker.

På den måde tegner begyndelsen af 2016 meget anderledes end 2015, hvor 190.000 mennesker ifølge de ungarske myndigheder krydsede grænsen fra Serbien. Det var dette store antal, der i juli måned sidste år fik Ungarns regering med premierminister Victor Orbán i spidsen til at igangsætte opførelsen af hegnet på grænsen til først Serbien og siden Kroa­tien.

Den 19. januar meddelte Péter Szijjartó, Ungarns udenrigsminister, at landet vil bygge endnu et hegn langs grænsen til Rumænien, i det øjeblik flygtninge begynder at gå den vej i stedet for gennem Kroatien.

Da Ungarn begyndte opførelsen af det 175 km lange og fire meter høje hegn langs den serbiske grænse, var der stadig over en måned til Angela Merkels suspendering af Dublin-konventionen og dermed det tysk og svensk anførte forsøg på at nå en europæisk løsning. En løsning, der åbnede grænserne med henvisning til humanitære principper og med forventning om en EU-ledet fordeling af de mange asylansøgere.

Dengang stod det på ingen måde klart, at det ville blive den ungarske, nationale tilgang til flygtningekrisen frem for den tyske og svenske transnationale og humanitære, der ville vinde dagsordnen i Europa. I dag ser det anderledes ud, og der må være noget at lære her på det sted, hvor Europas nationalgrænser er blevet lukket.
Flygtninge på flugt fra tåregas og ungarske sikkerhedsstyrker ved grænsen til Serbien den 16. september 2015 - dagen efter at Ungarn reelt havde gjort det illegalt for flygtninge at krydse grænsen. Foto: Sergey Ponomarev
Flygtninge på flugt fra tåregas og ungarske sikkerhedsstyrker ved grænsen til Serbien den 16. september 2015 - dagen efter at Ungarn reelt havde gjort det illegalt for flygtninge at krydse grænsen. Foto: Sergey Ponomarev
Så her står vi på Ungarns side og kigger gennem hegnet ind i Serbien. På de serbiske side af hegnet er der en grøft, hvor vandet er blevet til is, og på det høje hegn er der sat halvanden meter pigtråd med små barberbladslignende knive – et såkaldt razorblade-hegn. På toppen sidder der også pigtråd.

De, der forsøger at komme igennem hegnet, bliver straffet med udvisning eller fængsel i op til fem år. Ungarns regering gjorde det nemlig fra den 15. september sidste år kriminelt at ødelægge eller krydse grænsen.

Da det kom frem, at Ungarn ville lukke grænsen mellem Serbien og Ungarn, spredte nyheden sig hurtigt og nåede også frem til menneskesmuglerne. Folk satte fart på og hastede op gennem de nærliggende lande for at nå over grænsen til Ungarn og videre mod deres endelige destination, af frygt for at flere lande ville følge i Ungarns fodspor.
27. august 2015 kl. 08:01, Röszke, Ungarn. Kl. 08:01 En flygtningefamilie tager chancen og kravler under det kontroversielle grænsehegn, som Ungarn er i gang med at opføre i efteråret 2015 for at kunne kontrollere flygtningestrømmen fra Serbien. Foto: Jacob Ehrbahn
Dagen inden grænsen blev lukket, kom over 9.000 mennesker fra Serbien til Ungarn i et kapløb med tiden. Fra klokken 00.00 den 15. september havde ungarsk politi ordre til at anholde og fængsle alle, der krydsede grænsen illegalt. Dagene efter grænselukningen førte det til voldsomme kampe mellem ungarsk politi og folk, der i frustration forsøgte at komme over grænsen. Ungarsk politi tog tåregas og vandkanoner i brug for at forhindre de mange mennesker i at krydse Europas ydre grænse.
En by i kaos
I byen Ásotthalom få kilometer fra grænsen, hvor de mange flygtninge krydsede over, er borgmester László Toroczkai tilfreds med sin indsats. Hans by, der har 20 kilometer grænse til Serbien og cirka 4.000 indbyggere, hvoraf halvdelen bor på små gårde i det skovrige landskab, havnede i sommer midt i flygtningekrisen.

»Vi bor lige der, hvor flest er kommet over grænsen,« fortæller han.

I 2015 kom 100.000 mennesker gennem hans by. László Toroczkai startede sin karriere i en antisemitisk højrefløjsgruppe og har også været leder af gruppen '64 Countries Youth Movement' – en nationalistisk gruppe, der ønsker at områder, der har været ungarske, skal blive en del af Ungarn igen.
Barnabas Heredi er grænsevagt ved hegnet. Han har fra starten af været en del af Borgmester Lazlo Toroczkai vagtværn og var også med i den Youtube-video, borgmesteren lavede for at skræmme flygtninge og migranter fra at tage gennem Ungarn. Foto: Ulrik Hasemann
Barnabas Heredi er grænsevagt ved hegnet. Han har fra starten af været en del af Borgmester Lazlo Toroczkai vagtværn og var også med i den Youtube-video, borgmesteren lavede for at skræmme flygtninge og migranter fra at tage gennem Ungarn. Foto: Ulrik Hasemann
Siden 2013 har han været borgmester i Ásotthalom. Vi besøger ham på borgmesterkontoret i byens centrum for at tale med ham om den Youtube-video, han lavede i september, og som gav stor international opmærksomhed til Ásotthalom.

I videoen ser man svært bevæbnede betjente patruljere ved grænsen. Betjentene filmes på hesteryg gennem skovene og på motorcykler susende rundt langs grænsen, mens der krydsklippes til scener med blinkende politibiler og helikoptere, der svæver over markerne. Klip til et kort over Ungarn og de nærliggende lande. Imens fortæller László Toroczkais stemme, at det er nemmere at tage gennem Kroatien end Ungarn, hvis Tyskland er målet.

Sidst i videoen ser man borgmesteren med armene over kors og sorte solbriller med en gruppe af bevæbnede betjente i en halvcirkel bag sig.

»Ungarn er et dårligt valg. Ásotthalom er værre,« konkluderer han i den to minutter lange actionprægede video. De mange betjente i videoen er medlemmer af det vagtværn, László Toroczkai selv stillede op ved grænsen, indtil regeringens folk mødte op. I dag bevogter et grænseværn på omkring 100 mand Ásotthaloms del af grænsen.
På grænsen mellem Serbien og Ungarn står en gammel togvogn og forbinder de to sider af hegnet. Foto: Ulrik Hasemann
Det er László Toroczkai godt tilfreds med. Ifølge ham var det »et kæmpe problem«, at grænserne var åbne, blandt andet fordi en af mændene fra angrebet på spillestedet Bataclan i Paris i november angivelt kom over grænsen lige her ved hans by hele to gange.

»Ungarn er et kristent land, og tager vi imod millioner af muslimer, vil vi bringe konflikter til Europa. Jeg er sikker på, at der kommer flere blodige konflikter, og at terrorismen vil vokse, hvis ikke vi stopper det,« forklarer han med et ordvalg, der ligger tæt op ad præsident Orbáns. Ifølge Toroczkai selv var det ham, der oprindeligt foreslog den regeringen at bygge et hegn langs grænsen.

Men hvad med alle dem, der er på flugt fra en blodig krig? For László Toroczkai er det vigtigt, at vi lige får defineret, hvad en flygtning er, for ifølge ham var de mennesker, der kom i sommer, for de flestes vedkommende migranter, bekvemmelighedsflygtninge eller økonomiske flygtninge.

»17 procent var måske rigtige flygtninge, men 83 procent var unge mænd, der ankom i store grupper på 50-100. Det var en uhyggelig situation,« siger han og forklarer, at Ásotthalom er en lille, rolig by, og den ro ødelagde de mange gennemrejsende. De skabte utryghed blandt borgerne.
»Vi har ingenting med krigen i Syrien at gøre, og vi er ikke naboland til dem. De her mennesker har passeret mange fredelige lande på deres vej op, som de burde blive i. De vil kun til Vesten på grund af penge og sociale ydelser.«
»Halvdelen af befolkningen her bor på gårde, og de her mennesker ville bryde ind på vores jord. De kravlede ind i vores haver om natten og stjal både cykler og biler. En gang stoppede de også alt trafik, fordi de gik på vejene,« siger han og understreger, at det værste dog var alt det skrald, de efterlod i byen, og uvisheden om, hvem det var, der pludselig passerede gennem.

Mange af dem destruerede nemlig ifølge László Toroczkai deres pas og dokumenter, da de ankom tl Ásotthalom, fordi den er den første by i EU.

»Hvis nogen virkelig er flygtninge, kan de komme ind i Ásotthalom over den officielle grænseovergang. Men det vil de ikke. De vil bryde ind i vores land, uden kontrol, og det vil jeg ikke tillade,« siger borgmesteren og uddyber:

»Det her er ikke en normal situation, tusindvis af fremmede mennesker skulle igennem vores lille by. Det gjorde folk bange, for ingen kendte dem. De kom fra Syrien og sagde, at de kom fra territorierne, hvor Islamisk Stat regerer – selvfølgelig vil borgerne ikke leve sammen med unge mænd fra Islamisk Stat.«
17. september 2015, Röszke, Ungarn. Flygtninge forsøger at bryde hegnet ned ved en grænseovergang i Röszke og kommer i tumult med ungarsk politi, der kaster tåregas mod menneskemængden. Foto: Jacob Ehrbahn
Tendens spreder sig
Ifølge borgmesteren bør Europa hjælpe i nabolandene til Syrien, for han går ikke med til at »give sit hjem til de her mennesker«, som han udtrykker det. Som han ser det, er mange af dem fra lande, der ikke er i krig, og derfor har de ikke ret til vores hjælp. Ud over det mener han i øvrigt heller ikke, at borgerkrigen i Syrien er Ungarns ansvar.

»Vi har ingenting med krigen i Syrien at gøre, og vi er ikke naboland til dem. De her mennesker har passeret mange fredelige lande på deres vej op, som de burde blive i. De vil kun til Vesten på grund af penge og sociale ydelser,« siger han.

»Jeg lavede videoen for at sende et signal til menneskesmuglerne og dem, der vil ind illegalt. De skal vælge andre ruter,« mener László Toroczkai.

Og det gjorde de. Da hegnet blev opført, begyndte strømmen af mennesker på flugt at bevæge sig ad andre ruter, blandt andet igennem Kroatien. Borgmesteren erkender, at Ungarns offensive grænsepolitik lige nu blot skubber flygtningeproblematikken videre til nabolandene. Men han håber, at den vil inspirere.

»Jeg håber, at de andre lande vil vågne op ligesom Ungarn. Jeg håber, de vil følge vores model,« siger han.
17. september 2015, Röszke, Ungarn. At krydse grænse til Ungarn er pr. 15. september 2015 blevet gjort til en kriminel handling. En massiv politistyrke er mødt op ved grænsen til Serbien. Foto: Jacob Ehrbahn
Selv om Ungarn stadig står som det mest markante eksempel på øget grænsekontrol, markerer det ungarske hegn en ny tendens i Europa. Efter Ungarn byggede det 175 kilometer lange hegn, har flere europæiske lande fulgt trop med lignende stramninger for at dæmme op for flygtningestrømmen.

Den 12. november indførte Sverige midlertidig grænsekontrol. Dagen efter tog Østrig initiativ til at opføre et fire meter langt hegn ved grænseovergangen til Slovenien. Siden den 3. januar har Danmark ligesom Sverige indført midlertidig grænsekontrol, og den 19. januar lukkede Makedonien sin grænse mod Grækenland. Dagen efter oplyste Østrig, at det vil begrænse antallet af mennesker, som kan søge asyl, til 1,5 procent af befolkningen over de næste fire år. Og få timer senere lød det fra den serbiske minister for migration, at Serbien vil begynde at begrænse antallet af flygtninge, som får lov at passere gennem landet videre mod Østrig og Tyskland.
Undtagelsestilstand ved grænsen
På skinnerne ved hegnet kommer en stor, militær­grøn vogn kørende mod os. Ud stiger en mand klædt i politiuniform med blå hue og pistol, håndjern og peberspray i bæltet. Fra den anden bildør træder en mand fra forsvaret ud. I militærgrønt fra top til tå og med en automatriffel slynget over skulderen. Deres walkietalkier skratter, mens de nærmer sig.
De spørger, hvor vi kommer fra, og hvad vi laver her. Beder om vores pas og tjekker dem.

Informations fotograf er uden for synsvidde, forsvundet ind bag et højt buskads af siv for at tage billeder, men kaldes tilbage af de to vagter.

Vi er tilbageholdt, for ved hegnet er der undtagelsestilstand, og alle der nærmer sig grænsen, skal registreres.

Betjenten i det blå tøj taler i walkie-talkie. Af og til kan vi høre vores navne blive sagt ind i walkie-talkien. Imens fortæller den militærklædte maskinpistolsbærende mand om arbejdet ved hegnet.
Barandbas Heredi fortæller, at han som grænsevagt ved hegnet arbejder i 24 timer i streg og derefter holder to dage fri. Hans job består i at overvåge hegnet og fange dem, der forsøger at komme over grænsen illegalt. Foto: Ulrik Hasemann
Han fortæller, at hegnet ikke har stoppet flygtningene. De fleste bryder iggennem om natten, og på nogle dage, afhængigt af vejret, kommer der omkring 50-100 mennesker gennem hegnet. De klipper pigtråden i stykker nedefra, da det er noget nær umuligt at kravle over det. På den anden side af hegnet venter et utal af grænsevagter, infrarøde kameraer, varmesensorer og helikoptere, der scanner området for mennesker. Bliver de fanget, er de kriminelle og overdrages til politiet.

Trods den omfattende kontrol ser vagterne huller i hegnet hver dag, og de opdager af og til fodspor i sneen eller mudderet uden at have pågrebet de mennesker, fodsporene tilhører.
Ikke langt fra den tomme togvogn er et gråt tæppe og en blå paraply viklet ind i det snoede pigtråd. Ifølge grænsevagten tilhørte det nogle flygtninge, der forsøgte at snige sig gennem hegnet.

Efter 30 minutters tid får vi lov at gå. På skinnerne tilbage til, hvor vi kom fra. Med hegnet bag os og øde marker forude. Der er ingenting at gemme sig i, hvis man skulle være på flugt.
Fred og tryghed igen
Mørket er faldet på i Ásotthalom. Et par mennesker står og venter ved et busstoppested. Byens centrum består af stoppestedet, en kirke på den anden side af gaden og borgmesterens kontor et par meter længere nede. Samt et lille pizzeria. Her arbejder Nikolett Ferkoviche Szendrei. Hun fortæller, at de mange flygtninge i sommer forvirrede folk meget, og især om aftenen gjorde de hende utryg.

»De talte aggressivt og var skræmmende. Det er godt, at hegnet er blevet sat op. Der var brug for det. Nu er alt roligt igen, og der er ingen flygtninge tilbage,« siger hun.

På pizzeriaet sidder Attila Hell. Han er i arbejdstøj og drikker øl med sine venner, og han har boet i Ásotthalom i 11 år på en gård, hvor han dyrker kål.
Pizzariaet i den lille by Àssothalom er byens midpunkt. Overfor ligger byens kirke, og de lokale, vi mødte, var vrede over, at de mange flygtninge overnattede på byens kirkegård. Foto: Ulrik Hasemann
»Flygtningene smed bunker af affald og trampede mine marker og afgrøder ned. De ødelagde vores by,« siger han og fortæller, hvordan 18 flygtninge i sommer løb ind på den gård, han bor på og gemte sig i laden.

Det gjorde ham rasende, for det skræmte hans seksårige datter fra vid og sans. I lang tid spurgte hans to døtre ham, om det var sikkert at gå på gaden. Attila Hells mening er, at det var »en katastrofe«, at der i sommer hver dag kom omkring 1.000 mennesker over grænsen og ind i deres by. De brød ind i huse, flyttede ind i halvfærdige bygninger og gik ind på gårdene for at finde strøm til at oplade deres telefoner.

»I november hentede jeg te og varmt tøj til nogle, der var faldet i den iskolde vandgrøft. Lidt efter var der et terrorangreb i Paris. Terroristerne kan have været dem, jeg hjalp,« siger Attila Hell.

Han ser både hegnet og borgmesterens Youtube-video som en succes, fordi der nu er meget færre flygtninge. »Det var jo ikke kun kvinder og børn, der kom hertil. Mange af dem er tidligere soldater, der kommer direkte fra krig, så der er grund til at frygte dem,« siger han.

Det er en stille aften i Ásotthalom. De eneste på gaden er et par fyre, der ryger en smøg foran pizzeriaet.

For borgmester László Toroczkai er situation nu tæt på ideel.

»Jeg synes, at situationen er perfekt, efter hegnet kom op. Ásotthalom er igen en stille og rolig by,« siger han. Dermed ikke sagt, at der ikke kan gøres mere. Støre vagtværn og flere love, der kan stoppe flygtningene, og så bør resten af Europa følge Ungarns eksempel, mener han.

»Europa skal gøre det samme som os. Jeg forstår ikke, hvorfor Europas ledere ikke vil beskytte grænserne. Jeg forstår det bare ikke,« siger han og kommer med et eksempel for at forsøge at få os til at forstå, hvor enkelt det er.

»Hvis folk bryder ind i dit hus gennem vinduet i stedet for at banke på døren, hvad vil du så gøre? Jeg vil bygge et hegn rundt om huset og have vagthunde i haven. Det er det normale at gøre. Jeg vil ikke give mit hus og min familie til folk, som ikke vil respektere vores love.«

Rejsen til Ungarn blev støttet af Informations Venner.
Tekst: Laura Friis Wang og Johanne Ramskov Erichsen
Foto: Ulrik Hasemann

Redaktør: Lotte Folke Kaarsholm
Digital produktion: Birgit Baunehøj

© Dagbladet Information
Publiceret 6. februar 2016
En måneds gratis Information digital + papiravisen fredag og lørdag

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

De dre grænser skal sikres. Så lever jeg med at det er hegn, som har et dårligt omdømme. EU har svigtet ved at love sikre ydre grænser med ophævelsen af indre.

Hvorfor bliver EUs ansvarlige ikke krydsforhørt om dette absurde svigt? Det er jo derfor vi ser det ene ubehagelige forslag efter det andet. Fordi EU svigter og har gjort det i mange år. Jeg kan næsten ikke forestille mig Storbritanien blive i dette foretagende i den forfatning det har nu, når afstemningen kommer.

Per Torbensen, erik mørk thomsen, Lasse Reinhold, Henrik Nielsen og René Pedersen anbefalede denne kommentar

Hegnet har et dårligt omdømme hos Politiken segmentet. Europas befolkninger ønsker det udbredt til hele den ydre grænse, så vi kan slippe for grænsekontrol i Sønderjylland og ved Øresund.

René Pedersen

Et valg mellem svensk humanistisk naivisme eller barsk ungarsk realisme

Per Torbensen, erik mørk thomsen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Straarup

"Dengang stod på ingen måde klart, at det ville blive den ungarnske, natonale tilgang til flygtningekrisen frem for den tyske og svenske transnationale og humanitære, der ville vinde dagsordnen (...)" Jo! Det stod ganske overordentligt lysende klart, længe inden ekkoet af EU's officielle misfornøjelse over Orban havde lagt sig.

Forargelsen over i Danmark over Ungarns forholdsregler er hyklerisk. Ungarn har en stor økonomisk sårbar befolkning med en gennemsnitlig indkomst pr. indbygger, der er en "1/5" af det danske BNP pr. indbygger.