Noget er helt galt
i Kenya

Politifolk med trukne stave får demonstranters blod til at flyde i Nairobis gader. Et forvirret moralsk kompas i korpset og næste års valg er blandt årsagerne
Tekst: Philip Róin
Foto: Ben Curtis/AP Photo
Advarsel. Denne artikel rummer stærke visuelle elementer i form af video og fotografi. Vis hensyn, hvis andre kan se din skærm.
Det var tredje mandag i træk, at demonstranter gik på gaden i Nairobi, Kenya. De foregående mandage var demonstranterne – der støtter oppositionen Coalition for Reforms and Democracy (CORD) – blevet jaget væk af politiet. I denne omgang udviklede sammenstødet sig voldeligt, da politiet gik til angreb på demonstranterne med stave, tåregas og advarselsskud.
På en video fra demonstrationen ser man en mand, der bliver væltet, hvorefter to kampklædte politibetjente begynder at slå på ham med deres stave. Herefter går den ene over til at sparke demonstranten, før en tredje betjent kommer til og sparker med.

Demonstranten var en af mange, der i første omgang blev jaget ind i en nærliggende bygning, hvorefter politiet affyrede tåregas og tvang dem ud igen. Videoer fra forløbet viser, hvordan politibetjentene slår på tilfældelige demonstranter, der forsøger at løbe væk.

Ifølge politiet var det demonstranternes forsøg på ulovligt at trænge ind i en bygning, der gjorde det nødvendigt at gribe til køllerne.
Sikkerhedsproblem
Thomas Mandrup, afrikaanalytiker ved Forsvarsakademiet, har haft flere kenyanske sikkerhedseksperter som kursister, og fra dem fik han indtrykket af, hvad der forklarer politivolden i Nairobi:

»De har ikke en opfattelse af, at det er politiets opgave at beskytte borgerne og demokratiet, men derimod regimet mod dets modstandere. Den kultur leder til, at det, du ser på billederne, bliver accepteret.«

Ifølge Thomas Mandrup prøver kenyanerne at reformere sikkerhedssektoren, men politiet er i stort omfang gået fri. De har bibeholdt en kultur, der ifølge Katumanga Musambayi, Professor ved Nairobi Universitet, stammer helt tilbage fra kolonitiden under briterne, som skabte en hård politistyrke ved »at samle den værste bærme og give dem en uniform på.«

»Men det handler også om, at kenyansk politi lever afskærmet fra den virkelige verden – de bor i politiets bygninger. De er gennemkorrupte, hvilket ikke bygger tillid op mellem dem og civilbefolkningen,« siger Thomas Mandrup.
En video af denne hændelse viser, at politibetjenten alligevel ikke tramper den liggende
mand i hovedet. Forinden har manden imidlertid fået både slag og spark, men blev efterfølgende
reddet af en journalist og er på benene igen efter et hospitalsophold.
IECB – den kenyanske valgkommission – hvis bygning demonstranterne forsøgte at trænge ind i, har til opgave at overvåge kenyanske valg. Demonstranterne mener ikke, at kommissionen er tilstrækkelig uafhængig, og i en tale mandag opfordrede en taler demonstranterne til at fortsætte:

»Denne kommission kan ikke med troværdighed sikre et frit og fair valg i Kenya. Vi forlanger, at den opløses og erstattes af en ny institution,« sagde taleren ifølge den kenyanske avis Daily Nation.

Seneste valg i Kenya blev afholdt i 2012, hvor Uhuru Kenyatta blev valgt til præsident med 50,51 procent af stemmerne. Taberen, Raila Odinga, fik sammen med en ngo rejst en sag ved Højesteret, hvor uafklarede spørgsmål om stemmeoptællingen og det endelige resultat skulle afgøres. Præsident Kenyatta blev frikendt.
Ulmende uro
»Det, vi ser, er, at gadens parlament prøver at håndtere et problem, som politikerne burde tage hånd om,« siger Holger Bernt Hansen, professor emeritus ved Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet.

Kommissionen står nemlig over for at skulle ændre på grænsedragningerne mellem de forskellige valgområder i landet, og oppositionen mener, at kommissionen ikke er tilstrækkelig uafhængig af regeringen. Derfor frygter de, at de nye grænser bliver trukket til Uhuru Kenyattas fordel.

»Men det skal ikke forstås sådan, at begivenhederne på billederne har en direkte forbindelse til regeringen – om end det højst sandsynligt sker med dens billigelse,« siger Holger Bernt Hansen.

En billigelse, der har været tiltagende siden terrorangrebet mod Westgate i 2013. Politiet har fået videre beføjelser og bedre udstyr, hvilket blandt andet har ført til en klapjagt på formodede terrorister blandt den store minoritet af somaliere i Kenya, brug af »alternative forhørsmetoder« og knægtelse af borgernes rettigheder.

I januar blev en Daily Nation-redaktør fyret efter at have skrevet en kritisk leder. For under en uge siden blev en forretningsmand skudt i sin bil – han havde gennem længere tid kritiseret regeringen. Sagen er endnu uopklaret.
Efter at voldelige videoer fra mandagens demonstration er gået viralt, har den kenyanske politichef bebudet en intern undersøgelse af episoden. Demonstranterne er utilfredse med en varslet valgrefom, der vil gøre den siddende præsident Kenyattas bibeholdelse af magten nemmere i 2017-valget.
Demonstrationerne mod kommissionens reform er brænde på et bål af politisk uro i Kenya. Et bål, der blev antændt af retssagen om afstemningen og valgresultatet, men har været tiltagende, i takt med at oppositionens kritik er blevet heftigere.

Oppositionsleder Raila Odinga var selv til stede ved demonstrationen mandag, og ifølge Daily Nation skulle hans bil være blevet ødelagt – af hvem skriver de ikke.

Odingas kritik af Kenyatta har taget udgangspunkt i Kenyas militære indsats i Somalia mod al-Shabaab, som Odinga mener har gjort Kenya mere usikkert.

I januar måtte militærstyrker trække sig tilbage fra baser i Somalia, efter at al-Shabaab angreb og eftersigende slog over 100 kenyanske soldater ihjel. ’Tilsyneladende’ fordi regeringen et halvt år efter ikke har leveret et officielt dødstal. Oprindeligt gik Kenya på egen hånd ind i Somalia for at få etableret en bufferzone mod al-Shabaab.

»Da Kenya gik ind i Somalia, troede de, at de fik løst problemet, men i stedet har de fået nogle nye,« siger Thomas Mandrup fra Forsvarsakademiet.

De problemer handler om al-Shabaab-sympatiserende grupper i Østkenya.
Snarligt valg
Kenyatta og hans vicepræsident William Ruto sidder på deres poster frem til det planlagte valg i 2017. Begge har været fremstillet for Den Internationale Straffedomstol under anklager om forbrydelser mod menneskeheden foranlediget af volden efter 2007-valget.

I 2014 blev sagen mod Kenyatta afvist, og det samme skete 5. april i år med sagen mod Ruto.

»Det har hjulpet på sagerne, at de har stået i spidsen for en meget vestligt orienteret regering,« siger Holger Bernt Hansen.

»Men selv om sagerne blev droppet, har det skabt en hel del uro i regeringen. Kenyatta og Ruto er fra hver deres parti, og det har skabt en del spændinger. De prøver nu at klinke skårene og cementere samarbejdet inden næste valg,« siger Hansen.

Det sker blandt andet ved at sætte hårdt ind over for korruption. Hvorimod oppositionslederen Odinga gennem længere tid har kritiseret regeringen for lade at lade stå til.

»Det er i den kontekst, vi skal se demonstrationerne og den medfølgende vold,« siger Holger Bernt Hansen:

»Det afspejler et politisk klima, der går helt tilbage til valget. Oppositionen mener ikke, at det var frit og fair. Langtidsvirkningen af den kritik og Straffedomstolens sager er, at uroen hele tiden ligger og ulmer. Det kommer op til overfladen i sådan en episode.«

»Det er ikke kønt, og deres valgproces er problematisk,« siger Thomas Mandrup, »men der foregår trods alt en debat – modsat situationen i mange lande i regionen.«
Tekst: Philip Róin
Foto: Ben Curtis/AP Photo
Redaktør: Emil Rottbøll
Digital produktion: Jens Christoffersen og Johanne Pontoppidan Tuxen

Publiceret 18. maj 2016
En måneds gratis Information digital + papiravisen fredag og lørdag
Henrik L Nielsen

Jeg interviewede en kvinde fra Kenya for en måneds tid siden. Det var til en undersøgelse af internt fordrevnes forhold i regionen. Hendes historie var forfærdelig og jeg kan især genkende at politiets moralske kompas er noget ude af funktion.
Politi og sikkerhedsstyrker stod for de værste og fleste hændelser som hun var ude for.
En kvinde jeg talte med fra Nigeria kunne fortælle det samme om hendes land.
Men det værste var, at de peacekeepere der var der ofte også havde et forvirret moralsk kompas.
Jeg frygter for hvad der kommer til at ske når de lukker lejrene. Især for de fordrevne kvinder.

Jørn Stjerneklar

Politiet i Kenya har altid opført sig magthaverne ønsker det. Så der er ikke noget nyt undersolen der. At de så har fået nyt og bedre udstyr gør det selvfølgelig til en mere alvorlig sag forstået på den måde, at de kan gå en anelse mere til vaflerne. Men svin har de alle dage været. Korruptionen i korpset er helt ude i hampen, at finde en ærlig politimand i Kenya er mere usandsynligt end at vinde i Lotto.
At journalisten får mordet på den meget kontroversielle 'forretningsmand', Jacob Juma, rodet ind i den her historie forstår jeg så ikke lige. Men sådan er der så meget :)