NY BOG
Hold kæft, hvor må det være besværligt at have en skede!
Denne bog om kussen bør straks gøres til pensum for alle danske unge, skriver den kvindelige anmelder. Den mandlige mener, at der skal laves en tilsvarende om mænds underliv, fordi mænd er dårligere end kvinder til at indrømme, at de har brug for at vide noget om kroppen
AF:
Mette-Line Thorup, kvinde, 47 år
Sebastian Abrahamsen, mand, 29 år
Hej Sebastian. Det er fredag eftermiddag, og Glæden med skedens bogomslag knalder ud i lyserødt på skrivebordet. Fedt, at du vil være med til at dobbeltanmelde den, selv om undertitlen er: ’Alt hvad du har brug for at vide om dit underliv’. Ja, faktisk modigt af dig at afvise titlens eksplicitte afvisning af dig som mand. Dels fordi en mandlig norsk litteraturkritikker fik tæv på de sociale medier, efter han i sin anmeldelse på NRK skrev, at bogen, som er forfattet af to norske feministiske skribenter og medicinstuderende, fungerede som god prævention og indeholdt »mere information, end han havde brug for«. Kvindens skede er stadig et minefelt, det fik han illustreret til fulde.

Dels fordi de to forfattere skriver, at bogen er henvendt til kvinder, men samtidig skriver i forordet, at bogprojektet også handler om ligestilling. Og reel ligestilling opnås jo bedst, hvis både mænd og kvinder er involveret, ikke sandt? Med andre ord: når forfatterne hævder, at forståelsen af kvinders seksualitet stadig er farvet af mænds seksuelle behov – hvorfor skulle så mange kvinder ellers klage over, at de ikke får vaginalorgasmer – kan man så som mand bruge den til at blive klogere?

Mulig bonusinformation: Måske kan min generation også få lidt nuancer på forestillingen om, at din generation får alt jeres viden om sex og kroppens funktioner fra internetporno.
Mette-Line
Hej Mette-Line. Jeg ofrer mig naturligvis gerne i ligestillingens tjeneste og ser frem til at blive grundigt indført i det kvindelige underlivs mystik. Og hvis det virkelig er sandt, at jeg med mine primitive mandlige behov – ganske uforvarende – har forhindret kvinder i at få vaginalorgasmer, er det jo noget, vi må se at få rettet op på.

Jeg håber dog, at bogen har mere at byde på end kønskamp og diskussion om, hvem der får flest orgasmer.

Det føles nærmest lidt forbudt, at jeg skal læse den. Som at stikke hovedet inden for i kvindernes omklædningsrum. Men jeg er nysgerrig efter at finde ud af, hvilke tabuer og myter der hersker om skeden (hvad skal vi kalde den?) blandt kvinder. For hvis I ikke engang selv ved, hvad der foregår dernede, kan det jo ikke overraske, at mænd også kan blive forvirrede. Også selv om mændene i min generation måske er opflasket med crazy bukkake-porno på internettet. Jeg tror dog, at de fleste af os godt kan skelne porno fra den virkelige verden. Men vi får se.

Hvad håber du selv på at få ud af at læse bogen? Er skeden virkelig så stort et mysterium – selv for dens indehavere – at der er brug for en hel bog om den?

Indtil videre har jeg kun set omslaget. Men umiddelbart tegner det godt, synes jeg. Der er lagt op til en pædagogisk omgang ælle-bælle-bollebog for voksne. Jeg går til den med et åbent sind. Skriver til dig senere i aften.
Sebastian
Hej igen. Jeg ved nu mere om udflåd og menses, end jeg nogensinde havde regnet med at lære. Hold kæft, hvor er det besværligt at have en skede!

Rent strategisk er det modigt af forfatterne at lægge et så voldsomt kapitel så tidligt i bogen. »Dette er trods alt en bog om sex«, står der et sted. Men indtil videre har det mest handlet om tamponer, selvmordstanker og »tyndtflydende, gråhvidt udflåd med fiskeagtig lugt«.

Jeg håber, at det bliver sjovere om lidt. Til gengæld er der noget enormt befriende ved den 70’er-agtige undertone af, at »hey, vi har alle sammen en krop, nogen gange opfører den sig mærkeligt, og det skal nok gå alt sammen«.

Jeg er sikker på, at mange unge kvinder og piger vil have glæde af den nøgterne gennemgang af alt, hvad der foregår dernede. Det er ikke så lidt.

Sådan en bog (til mænd) kunne jeg også godt have brugt engang. Men jeg havde sikkert ikke gidet læse den alligevel.

Flere steder antyder forfatterne, at der findes en konspiration af mænd, som undertrykker viden om den kvindelige seksualitet. Sådan har det sikkert været engang. Men i dag? Er det stadig et tabu? Jeg synes da, det lader til, at der er pænt stor interesse for det kvindelige kønsliv. Det fylder i hvert fald en del i den offentlige debat. Jeg kan godt blive lidt misundelig på kvinders nysgerrighed og lyst til at diskutere deres eget underliv. Det er lige før, jeg tror, at jeg ved mere om skeden end om min egen penis.

Jeg iler videre til kapitlet med det lovende navn »Sex«.
Sebastian
Kære Sebastian. Nu er jeg kommet godt i gang. Var først lidt bekymret over den udførlige gennemgang af underlivets betegnende gloser – lidt for tørt emnet taget i betragtning, og jeg tror ikke, at vejen til frigørelse og god sex kun ligger i viden om skeden. (Apropos ordvalg: Skeder har problemer, kusser har det sjovt) Men jeg må sige, at jeg har fået det lidt, som når man ser naturprogrammer a la Den Blå Planet. Jeg er fuld af benovelse over så smart indrettet, det alt sammen er, og hvor meget der er tænkt over detaljerne. Jeg er vild med den del om signalstofferne i hjernen, »hormonernes dans« gennem kvindes cyklus. Og gennemgangen af mulige forklaringer på, hvorfor menneskeracen afstøder slimhinden en gang om måneden ved menstruation, når de fleste andre arter ikke bruger kroppens kræfter på den slags. Begreber som »diskomus«, der dækker over den karakteristiske lugt, som underlivet kan få efter en lang nat på dansegulvet, under træning eller måske bare en varm sommerdag på arbejde, kan forekomme lidt fnisefjollet. Men det dækker også over en fortrolighed med kroppen, som er vigtig. Og så er det sejt, at forfatterne bare hopper over alt det med kroppens naturlighed og giver gode råd om hårfjerning og hårsække, så man ikke behøver at købe sig fattig i dyre ligegyldige produkter.

Ja, jeg bliver faktisk stolt over at besidde et så mangefacetteret organ. Til gengæld kan jeg godt forstå, hvis du synes, det er lidt kedeligt. Du har nok hurtigt læst frem til side 82, hvor afsnittet om sex begynder. Men tøv en kende, jeg kender en del mænd, der ikke vidste, at drenge- og pigefostres underliv er helt identiske frem til 12. uge og domineret af en slags penisbjerg. Det betyder også, at klitoris er en slags isbjerg, hvor kun toppen er synlig. Men under overfladen er kvinder udstyret med »et fantastisk nydelsesapparat«, og klitoriskomplekset kan svulme helt op til dobbelt størrelse! Det er ikke bare fun facts, den slags viden fører til god sex. Faktisk kan kvinder have natlige erektioner, ligesom mænd. Det vidste jeg altså ikke. Gjorde du?
Mette-Line
Hey. Har først lige set din sidste besked nu! Jeg er helt enig i, at forfatterne har en befriende uforstilt tilgang til emnet. De taler ind i den virkelighed, som de unge befinder sig i, og de kommer omkring alt fra hårfjerning til dick pics og analsex. Emnerne bliver afmystificeret, og det er sjovt og oplysende på samme tid.

Og nej, jeg vidste heller ikke det med de natlige klitoriserektioner! Altså, jeg vidste godt, at den minder om en lille diller, men ikke, at den også havde sit eget liv om natten. Jeg sad ellers lige og syntes, at jeg vidste det hele i forvejen.

Jeg er lige blevet færdig med kapitlet om sex. Det fungerer ret godt, synes jeg. Som forfatterne selv skriver, er der noget paradoksalt over, at seksuelt materiale og oplysning om sex er mere tilgængeligt end nogensinde før, samtidig med at der stadig hersker så mange misforståelser og opskruede forventninger til, hvordan sex skal være.

Jeg tror dog ikke, at det var bedre før i tiden. Jeg ville nødig vokse op inden den seksuelle frigørelse og selv gætte mig til, hvilket hul den skulle ind i. I det hele taget har jeg ret stor tiltro til de unge mennesker og deres omgang med porno, teknologi og sociale medier. De skal nok lære at sætte deres egne grænser hen ad vejen.

Men bogen fungerer meget godt som en påmindelse om, at sex altså også bare skal være sjovt og lystfuldt, og at der kun findes de regler, man selv laver. Den berører også en del emner, som jeg forestiller mig kan være tabubelagt for kvinder.

For eksempel bruger forfatterne en del plads på at gennemgå, hvad der er ’normalt’, hvor ofte folk har sex, og hvilke videnskabelige forklaringer der kan findes på, at man som kvinde ikke har lyst til sex eller ikke kan få orgasme. Ikke nok med det. Der er også flere konkrete tips til, hvordan man kan vække lysten til live eller øve sig i at få orgasmer, hvilke stillinger der virker, og hvorfor det er vigtigt at onanere.

Og så får vi jo afkræftet myten om, at kvinder kan få forskellige orgasmer, såsom vaginalorgasmer og klitorisorgasmer. Det er alt sammen det samme, bare udløst af forskellige stimuli.

Lærte du ikke også noget der?

Den slags tips var der altså ikke ret mange af i den anonyme sexbrevkasse, som min biologilærer indførte, da jeg gik i folkeskole. Der gik det hele op i hat og briller, og hvorvidt det var farligt at stikke et stearinlys op i røven eller ej. Det er svært at tale om seksuelle problemer, uden at nogen tager en pruttepude frem for at lette stemningen.

Netop derfor er bogen god. Den fungerer som et intimt rum, hvor man kan få svar på alle de spørgsmål, der er for pinlige at stille andre.
Sebastian
Hej Sebastian. Jeg har sovet med hænderne under dynen hele natten! Men egentlig skulle jeg have haft dem over hovedet – af lutter begejstring over denne bog. Jeg siger sådan her til alle skoler og gymnasier: Køb den. NU. Ud med Søren og Mette eller Samfundsfag 1. Har I kun råd til et klassesæt i år, skal det være Glæden med skeden! Ja, med den ofte mangelfulde seksualundervisning, I leverer, så er det faktisk en moralsk og oplysningsmæssig forpligtelse. Der er så mange ting i afsnittet om sex, som ikke kan slås fast for tidligt i en ung kvinde eller mands liv. Jeg ved godt, hvordan det går, hvis jeg som mor forsøger at gøre bøger om sex og samliv til obligatorisk læsning for mine unger. Og som du skrev tidligere, Sebastian, så ville du sikkert ikke have gidet at læse sådan en bog, hvis den havde eksisteret, dengang du var på den alder. Derfor er pensumtvang efter min mening den bedste metode. (Har også forsøgt mig med Girls og indkøb af Lena Dunhams bog. Og selv om mine døtre har indrømmet, at The Breakfast Club, som de så efter lang tids pres, er den ultimativt bedste ungdomsfilm, skal jeg stadig slås for troværdighed som gæsteanmelder i deres liv).

Det der med, hvad ’normal sex’ er, som forfatterne dissekerer på befriende vis ved hjælp af undersøgelser og nøgtern analyse, centrerer sig ofte om noget så uerotisk som statistik. Hvor mange gange skal jeg have lyst om ugen? Og hvis jeg ikke har lyst, er jeg bare kedelig og utiltrækkende? Forfatterne går lige til den bedste kilde af dem alle, den 100-årige doktor Shirley Zussmann, som siden 1960'erne har arbejdet som parterapeut i New York og i øvrigt! har stået i lære hos William Masters og Virginia E. Johnson. De to sexologer, der 'dokumenterede' den kvindelige orgasme og danner forlæg for tv-serien Masters of Sex. Zussmann konstaterer, at folk helt klart har bedre sex i dag end i 1960’erne. Men hvad hjælper det, spørger hun, hvis man ikke orker: »De kvinder, der kommer hos mig, er så udkørte, at de hellere vil glo på deres iPhone end at bruge tid på samvær. Vi glemmer at bruge tid på hinanden og se hinanden i øjnene,« siger den kloge kvinde.

I den forbindelse glæder det mig, at du har så meget tiltro til de yngre generationers evne til at modstå presset. Voksne er ofte for alarmistiske på yngre menneskers vegne. Og jeg tror, I har endnu bedre forudsætninger for at få god sex end tidligere generationer, fordi alt ting er så meget out in the open. Men lysten til sex er og bliver en kampplads, og der er mange andre ting end fysisk stimuli, der spiller ind. F.eks. viden.

Her er jeg også stærkt begejstret for de to forfatteres sublime gennemgang af begrebet responsiv sexlyst. En sexforsker hævder, at næsten hver tredje kvinde har den form for tændingsmønster, som betyder, at fysisk ophidselse kan komme før lysten og som resultat af intim berøring eller en seksuel situation. Disse kvinder tager måske ikke så ofte initiativ, og det kan følelse forkert i et overseksualiseret samfund. Men når de først kommer i gang, så vent bare og se ...

Det er en del år siden, jeg skrev om den canadiske professor Meridith Chivers forskning, der målte blodtilførsel og fugtighed i mænd og kvinders underliv, når de så bl.a. homosex eller sex med bonobo-aber. Kvinderne blev våde af se alt muligt, kunne forskerne måle, men i modsætning til mænd, registrerer deres hjerner det ikke, fordi der er uoverensstemmelse mellem hjernens og skedens reaktioner, når det handler om lyst. Den forskning, har de to norske forfattere også med. Det anser jeg for et særligt kvalitetsstempel. Og som du også nævner, afdækker de, at der ikke er grund til al den palaver om ’klitorisorgasmer’ kontra ’vaginalorgasmer’. Derfor har du formentlig heller ikke gjort dig skyldig i udeblevne vaginalorgasmer, som du nævnte tidligere. For det er en skam at tro, at en vaginalorgasme er det eneste rigtige. Der findes ikke noget, der er det eneste rigtige, når det gælder sex. At øvelse gør mester er vel det mest objektivt sande, man kan sige om sex. Og det er velgørende, at det kommer fra to køligt nøgterne feministiske medicinstuderende og ikke fra alle de selvhjælps- og sexologguruer, der skal sælge bøger på budskabet om, det gode liv ligger gemt mellem lagerne.
Mette-Line
Haha ... jeg er ked af at sige det, Mette-Line, men du må nok affinde dig med, at alt, hvad du gør som mor, risikerer at blive afvist af teenagere som håbløst ufedt og pinligt. Jeg tror også, at bogen vil være en god støtte for mange unge piger. Det er ikke så lidt, de har at forholde sig til fra det sekund, de kommer i puberteten. Lige fra hormonspiraler til polycistisk ovariesyndrom. Jo før nogen fortæller dem, at det nok skal gå alt sammen, jo bedre.

Bogen knækker over på midten. Efter et spændende kapitel om sex handler resten om prævention og det lange batteri af sygdomme og lidelser, som kvinder kan opleve i underlivet. Tonen er stadig uformel og humoristisk, og jeg er sikker på, at det vil være et godt opslagsværk for kvinder, der har mistanke om, at de lider af ubehageligheder såsom amenoré eller dysmenoré for slet ikke at nævne lidelsen med det ildevarslende navn vulvodyni.

Egentlig burde der også findes sådan en bog til mænd/drenge, men vi er nok lidt dårligere end jer til at indrømme, at vi har brug for at vide noget om vores krop.

Måske ville sådan en bog være næste skridt mod endnu færre tabuer og endnu bedre sex.

De to forfattere her har i hvert fald gjort deres for, at kvinder – og vi andre – skal få et mere naturligt forhold til kroppen. Som de skriver, er det jo den eneste krop, vi nogensinde får.
Sebastian
Tekst: Mette-Line Thorup og Sebastian Abrahamsen
Cover: Cicilie S. Andersen
Redaktion: Anton Geist

15. september 2017
Dagbladet Information

En måneds gratis Information digital + papiravisen fredag og lørdag

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Randi Christiansen
    Randi Christiansen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
  • Brugerbillede for Ervin Lazar
    Ervin Lazar
Randi Christiansen, Niels Nielsen, ingemaje lange og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Knap

Godt vi ikke er hermafroditter. Tænk hvis vi både haved en pik og en kusse. Uha, uha.
Nå, jeg har kun læst overskriften, og jeg gider ikke læse mere. Jeg er nok for gammel.

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Det interessante er vel hvorfor man skriver og udgiver en sådan bog i dag. Er den virkelig nødvendig i dag, det kunne jeg rigtig godt lide st få st vide. Det lyder ikke som om verden har flyttet sig ret meget siden "Dreng pige - mand kvinde" og "Kvinde kend din krop" og et par bøger om bækkenbundens betydning som var meget omdiskuterede i tiden ;-)

Mon der også kommer en bog om mandens orgasme eller mangel på samme, eftersom udløsning og orgasme ikke nødvendigvis er det samme ;-)

Brugerbillede for Rikke Nielsen

Johnny Winther Ronnenberg - du må igang med at skrive :-)
Hvis ingen skriver om det, tror alle, at porno er lig med sex.

ingemaje lange, Johnny Winther Ronnenberg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Tusind tak til de to feministiske forfattere for en inkluderende titel på klingende norsk: "Gleden ved skeden". Vi skal vel tilbage til "Krig og Fred" for at finde en titel af samme kaliber?

Gudskelov læser de unge i dag mindre og mindre af den slags bøger, men gør deres egne erfaringer - vi andre kan så nikke lidt til anmeldelsen, nogle få bidder af selve teksten etc.

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Henrik Brøndum

Du har ret den eneste måde man lærer noget om kvinder og mænds orgasmer er på et lagen ;-)

Men, men, men det kræver årvågenhed som jeg ikke er sikker på at vi har videregivet til vores børn, jeg tror faktisk, at jeg er en undtagelse, for jeg har fortalt hvordan man slikker F****, men jeg blev voksen i 70'erne med et andet syn på seksualiteten. Men jeg er ikke sikker på at min frimodighed bliver givet videre, snarere tvært i mod ;-)

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Jeg tror, at alle, der ikke er sexatleter, kan få megen god info fra denne bog. Hvilket synes at have været tilfældet for de to anmeldere.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Man kan ikke anbefale artiklen: "Dårligt symbol. Det ser ud til at du har fulgt et ugyldigt link.", siger min browser.

Så hermed anbefaler jeg artiklen. At læse om kvinders sexliv er altid fascinerende!

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Måske er det bare autisten i mig der efterlyser lidt mere konsistens i det kvindelige lysthus, men det er altid noget med at kvinder KAN få natlige erektioner eller de KAN få en orgasme og så er der stadig tvivl om hvilken slags det er og hvilken slags stimulans der udløser den osv. Vi mænd FÅR natlige stiverter uanset om vi vil det eller ej, det sørger krybdyrhjernen for og vi FÅR udløsning når bægeret er fyldt, lige så sikkert som Djinni toner frem når Aladdin gnider på lampen. Så altså kære kvinder, er det hele virkeligt så usikkert og løst funderet hos jer? I så fald er det jo nærmest et mirakel at forplantning ikke kræver udløsning fra begge køn. Eller gør det? Måske findes der også svar på det i bogen?

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Ja tænk, hvis mænds seksualitet var ligeså kompliceret som kvinders? Eller det er den måske? Selvom søren kristensens kommentar kunne tyde på det modsatte. Så ville forplantningens jackpot være endnu mere besværlig at ramme.

Det er sjovt, som det synes at forholde sig således, at mændenes automatreaktioner har til hensigt at 'sprede sæden', og at mænd måske derfor er mere polygamt orienterede end kvinder? Og så får de problemer med damerne, som fanme vil vide, hvordan de kan regne med, at faderen vil deltage med at sørge for afkommet. Bunder mon ikke kvindens besiddelsestrang i, at hun må vide, hvor hun har ham ifht afkommet? Det tror jeg.

Men hvis man nu i stedet for indøvede en kultur, som tillod, at mændene får lov at sprede deres sæd lige så meget, som de er i stand til at tage vare på evt afkom, så ville kvinderne måske bedre kunne tillade haremsmodellen/polygami?

Den indbyrdes tryghed, som er nødvendig i omsorgen for børnene, er vigtigst og et forhold som i videst muligt omfang bør afklares parterne imellem, inden man formerer sig.

Johnny Winther Ronnenberg og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Randi, der er nok noget om, at yngelplejen, som i starten hviler på moderen, er en grund til kvinders kontrol- og besiddertrang. Men mænd kan jo også blive jaloux, meget endda.

Mon det så er fordi mænd er bange for, at den unge, de er med til at opdrage, ikke er deres? Det virker bare lidt søgt, al den stund den moderne verden er fuld af papfædre og papmødre, der med stor fornøjelse opdrager både egne og kæresters børn - og alligevel bliver de jaloux.

Mennesker er mærkelige væsener.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Er jalousi ikke et udtryk for, at man mangler noget - opmærksomhed, omsorg, forståelse, hensyn, samarbejde, hvad det nu end måtte være, man af den ene eller anden grund eftersøger i relationen?

Hvis man vil besidde den anden : 'jeg vil ha dig for mig selv', er det så ikke et udtryk for, at man ikke kan acceptere det, som er? Og når man så har fundet ud af, hvad det er i situationen, som vækker jalousi, fx 'jeg bliver utryg, hvis jeg skal dele en intim relation/slimhinder med en mand med een eller flere andre', eller 'jeg skal være tryg omkring hans forældreansvarlighed', kan man foretage sit valg nu på et oplyst grundlag.

Kultur - som jo er et sammenkog af miljø-og socioøkonomiske omstændigheder plus det ubekendte x -kan være en spændetrøje, der hindrer det frie udsyn og dermed det gode samvær og er derfor et interessant og relevant område at undersøge.

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Randi Christiansen

Jeg tror jalousi bunder i flere ting. Dels et ønske om kontrol iver den anden, som både mænd og kvinder kan lide under. Dels en angst for at miste der også er gælder begge køn. Og vel også en følelse af utilstrækkelighed i parforholdet også begge køn. Jeg gætter på der også kan være andre mekanismer tilstede, men det er de mekanismer jeg som sex og samlivsrådgiver oftest har set.

Jeg har prøvet at leve med en i 33 der var ekstremt jaloux og der er ekstremt trættende og begrænsende for at sige det pænt. Jeg deltog aldrig i firmaskovture eller julefrokoster i de år, ikke fordi det var eksplicit forbudt, men fordi der ventede et helvede hvis jeg gjorde det.