Indiens skovfolk kæmper for livet
To millioner stammefolk kan ende som hjemløse, når Indiens højesteret onsdag fortsætter høringerne om, hvem der har ret til skoven. Information har besøgt en af de stammelandsbyer, der har alt på spil
Indiens skovfolk kæmper for livet
To millioner stammefolk kan ende som hjemløse, når Indiens højesteret onsdag fortsætter høringerne om, hvem der har ret til skoven. Information har besøgt en af de stammelandsbyer, der har alt på spil
Tekst og foto: Peter Nygaard
En måned om året kaster mahua-træet sin last af værdifulde bær. Og sammen med solen står familier op, som har ligget og sovet under træernes kroner nær byen Betul i staten Madhya Pradesh i Indien. Familierne lever af bærrene, der kan sælges eller fermenteres til brændevin. Ved solopgang og solnedgang falder bærrene, og selv om landsbyen i fællesskab har fordelt træerne mellem sig, sover mange alligevel under dem for en sikkerheds skyld.

Stammefolkene i skoven kaldes forest dwellers og lever i tæt kontakt med naturen. Men sådan bliver det ikke nødvendigvis ved med at være.
Fordi mange mænd migrerer til de store byer for at arbejde, er det vigtigt for samfundets overlevelse, at kvinderne har mulighed for selv at tjene penge.
Aftensmaden bliver først tilberedt efter solen er gået ned, så de lyse timer kan bruges i marken.
Mere end 200 millioner mennesker lever som forest dwellers i Indien, men i februar så det pludselig ud som om, at to millioner af dem kunne blive gjort hjemløse med et pennestrøg. I over ti år har der været en retssag for Indiens Højesteret. På den ene side står stammefolket og holder på en lov fra 2006, der sikrer dem retten til at leve i og bruge skoven, hvis ellers de kan bevise, at deres stamme har boet der i mere end 75 år. På den anden side står naturfredningsgrupper, som mener, at stammefolket er en trussel for skoven.

Indtil 2006 var det britiske syn på stammefolket det mest fremherskende: Her så man mest af alt stammefolk som en trussel for de skovressourcer, man selv var interesseret i. Men i 2006 kom den såkaldte Forest Rights Act, som netop er skrevet som en indrømmelse af, at stammefolket ikke gør skade på naturen, men tværtimod er med til at passe på den.
Selv om skolen er lukket under mahua-sæsonen, så fortsætter kvinderne med at lave mad til børnene hver dag. Det giver dem en pause under de meget lange arbejdsdage.
De andre kvinder valgte Sommai som præsident for Roshni-gruppen, fordi hun havde de bedste talegaver af dem alle sammen. Hun gør, hvad hun kan for at sende så mange i uddannelse som muligt – f.eks. ved at samle penge sammen til at finansiere et nyt forsøg for dem, der fejler første gang.
I landsbyen Betul er det er kvinderne, der skal sikre stammens fremtid. Sådan er det i mange landsbyer, hvor mændene i millionvis strømmer mod Indiens store byer for at arbejde. Derfor støtter staten i samarbejde med NGO'er en række forskellige projekter, der styrker kvindernes økonomi og holder dem væk fra trafficking, som kvinderne ellers er i fare for at havne i.

Sommai er præsident for landebyens kvindegruppe, Roshni. De har stiftet en lånekasse, som mændene kan glemme alt om at nærme sig. For det er kvinderne, der er ansvarlige for det kollektive landbrug i landsbyen og som betaler til kassen. Her kan man låne penge til medicin eller investeringer i private jordlod.
Jordlodderne omkring landsbyen dyrkes af indbyggerne i fællesskab. De deles om pligterne og udgifterne, så hver familie kan få flere afgrøder ud af deres arbejde.
I februar kom stammefolk i problemer over hele landet, da den indiske højesteret besluttede at man øjeblikkeligt ville miste sin status som forest dweller, hvis man bare en gang havde fået afslag på sin ansøgning om samme. Det kom efter, at naturfredningsorganisationer havde presset på i årevis. Men når 200 millioner mennesker skal kunne dokumentere, at de har levet i en skov i mere end 75 år, bliver bureaukratiet oversvømmet, og det har været svært at få godkendelsen i første omgang. Netop derfor har det også vakt mistanke om urent trav, at ingen advokater var til stede under retssagen i februar for at tale stammefolkets sag.

Polenta (23) blev vred, da hun første gang hørte om Højesterets beslutning. Hun spiller en central rolle i landsbyen som kok for den lille skoles børn. Hver dag laver hun mad til dem sammen med sin veninde Lalita. På gulvet sidder Sunnita (20), som heller ikke har meget til overs for Højestrets beslutning. »Hvor skulle vi så tage hen? Det her er vores hjem, skoven er en del af vores livscyklus, så hvad skulle vi gøre uden den?«
Polentas mand griner lidt og indrømmer, at det er hende, der trækker læsset i husholdningen. Men han skynder sig at tilføje, at han altid bliver sat til at lave mad, når hun er i dårligt humør.
Langt de fleste familier har ikke strøm i huset, men nogle enkelte huse har en el-pære eller et tv, som resten af landsbyen kan mødes omkring.
Skolen har 52 elever fra landsbyens 72 familier. Det er staten, der betaler for, at børnene hver dag kan få et måltid mad.
Efter ønskerne om en god og sikker uddannelse for børnene, så falder snakken tit på vandmangel i landsbyen, når man spørger kvinderne om, hvad de ønsker sig af fremtiden.
Efter Højesterets dom i februar mobiliserede forest dwellers sig over hele landet og demonstrerede for deres ret til at bo i skoven. Det lykkedes dem at lave så meget larm, at lokale statsregeringer lovede, at de ikke ville følge Højesterets beslutning om at smide de berørte forest dwellers ud alligevel. I dag starter høringerne igen om, hvad man skal stille op med den proces, der skal sikre stammefolkets rettigheder.

Men selv om Narendra Sharma, der er chef for Mellemfolkeligt Samvirke i Jaipur, forventer, at Højesteret vil omstøde dommen, så er han ikke nødvendigvis optimistisk for fremtiden. For høringsprocessen kan sagtens vare mange år, og han frygter, at stater, hvor stammefolkets modstand ikke er tilstrækkelig stærk, alligevel vil smide forest dwellers ud af skoven i mellemtiden. Generelt giver han ikke meget for Højesterets hensyn til naturfredning. I stedet ser han en større sammenhæng med de love, som Modi-regeringen forbereder, som vil flytte retten til skovbrug fra staten og stammerne over til multinationale selskaber.

Så selv om det ser ud til, at forskrækkelsen fra februar kan være undgået, er fremtiden stadig ikke sikret for Indiens forest dwellers.
Tekst og foto: Peter Nygaard
Redaktør: Mikkel Vuorela
Digital produktion: Anders Rye Skjoldjensen

24. juli 2019
Dagbladet Information

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jan Weber Fritsbøger

"de love, som Modi-regeringen forbereder, som vil flytte retten til skovbrug fra staten og stammerne over til multinationale selskaber."
og hvad er meningen med den slags love, det handler vel om at de multinationale selskaber presser på, eller tilbyder regeringen en klækkelig betaling,
men resultatet er mere fattigdom i landet og det illustrerer den mekanisme som er årsagen til at der er rige og fattige lande, de rige landes virksomheder "investerer" i fattige lande ved at købe alt der har værdi, og ansætter den lokale befolkning til sulteløn til at "høste" værdierne og tjener kassen både på at eje værdierne og på at få dem udvundet billigt, og magthaverne kan så bruge købsprisen på luksus og prestige, eller endnu værre på militær.