Er det kapitulation, når Hollywood tækkes Kina?

Kun 34 internationale film får adgang til Kina om året. Hollywood selvcensurerer for at slippe gennem nåleøjet, mens danske Zentropa har allieret sig med en kinesisk partner om sin nye H.C. Andersen-film. Kinas stigende indflydelse kan tolkes som kulturkamp eller simpel kapitalistisk logik

Tekst: Sebastian Stryhn Kjeldtoft
Foto: Allstar Picture Library m.fl.

»I China veed Du jo nok er Keiseren en Chineser,« indleder H.C. Andersen Nattergalen fra 1843. Og de næste fem dage i Odense hedder kejseren Shu Huan.

Kejseren, som egentlig er manuskriptforfatter, og hans følge er i dag på hestevognstur til de fynske herregårde sammen med Zentropa, borgmester Anker Boye (S) og centerleder Johs. Nørregaard Frandsen fra H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet. Sammen skal de frem til tirsdag beværte den kinesiske delegation, der er i Danmark som led i Zentropas store internationale satsning – en film om H.C. Andersen direkte målrettet det kinesiske marked.

Nøglen til det forjættede land er Shu Huan – en vaskeægte kinesisk guldfugl, som ved et lykketræf er fløjet ned i den danske andedam. Det forklarer Rikke Ennis, der er CEO i TrustNordisk og chef for Zentropas Kina-satsning.

»Det er et crazy scoop – og det lyder lidt vanvittigt for danske ører, for hvem er Shu Huan? Han er Anders Thomas Jensen og Nikolaj Arcel i én, men ganget med 100. Han står bag to af de fem største box office-succeser i Kinas historie. Hans film Lost in Thailand indtjente 1,3 milliarder kroner i Kina. Det er mere end Braveheart indtjente i hele verden. Og efterfølgeren, Lost in Hong Kong, omsatte for 1,6 milliarder kroner. Det fås ikke større end Shu Huan.«

Traileren til ‘Lost in Thailand‘.

Da DreamWorks blev kritiseret af kinesiske medier for at 'misbruge' Kinas kulturelle arv i Kung Fu Panda 2, ringede de til Shu Huan for at omskrive treeren, der har kostet næsten en milliard kroner at producere, så den er mere spiselig for et kinesisk publikum. Det trak derfor overskrifter i flere af verdens største filmbranchemedier, da Shu Huan sidste år takkede ja til at delfinansiere og skrive manuskriptet til en lille og ukendt dansk produktion kaldet Min bedste ven Andersen.

Under inspirationsturen i Danmark har Zentropa indkvarteret Shu Huan på Egeskov Slot ved Kværndrup, hvor grev Ahlefeldt-Laurvig-Bille holder middag for Huan og det kinesiske produktionsselskab Jetavana Entertainment, som Zentropa samarbejder med. Manuskriptet forventes færdigt i maj, og hvis Rikke Ennis får sit ønske opfyldt, udkommer filmen under det kinesiske nytår i februar 2018.

Magtskifte

Besøget fra den kinesiske delegation i Odense er den foreløbige kulmination på tre års hårdt arbejde for Zentropas datterselskab, Zentropa China. Tre år med jetlag, endeløse idémøder og 18-retters middage på Beijings fineste restauranter med potentielle kinesiske partnere. Når charmeoffensiven er umagen og udgifterne værd, skyldes det forventningen om et snarligt magtskifte i den globale filmverden.

Kina står til at blive verdens største filmmarked fra 2018. Den skrøbelige kinesiske yen kan udskyde prognosen et år eller to, vurderer analytikerne, men skælvet kommer. Siden 2007 er det kinesiske filmmarked vokset med svimlende 30 pct. om året, drevet frem af den kinesiske middelklasse, mens det amerikanske filmmarked er stagneret. Trackingsitet Box Office Mojo vurderer, at Kina i 2015 solgte biografbilletter for knap 45 milliarder kroner. Fortsætter væksten som hidtil, overhaler Kina om få år USA, der fast omsætter for omtrent 72 milliarder kroner om året.

Film som blev ændret: Life of Pi
Taiwanske Ang Lee har tidligere oplevet at få sine film censureret i Kina, mest af alt Lust Caution fra 2007. Life of Pi slap dog stort set uskadt igennem censuren og blev en kassesucces, der på to uger indtjente knap 500 mio. kr. på det kinesiske marked. En enkelt scene blev dog modificeret af 20th Century Fox. I scenen siger en karakter, at 'religion er ondskab'. Udmeldingen kunne provokere troende, mente Kinas censurkomité.

Film som blev ændret: Life of Pi

Taiwanske Ang Lee har tidligere oplevet at få sine film censureret i Kina, mest af alt Lust Caution fra 2007. Life of Pi slap dog stort set uskadt igennem censuren og blev en kassesucces, der på to uger indtjente knap 500 mio. kr. på det kinesiske marked. En enkelt scene blev dog modificeret af 20th Century Fox. I scenen siger en karakter, at 'religion er ondskab'. Udmeldingen kunne provokere troende, mente Kinas censurkomité.

Dermed står filmbranchen over for afslutningen på en 110 år lang epoke, hvor det amerikanske marked har dikteret, hvordan manuskriptforfattere, instruktører og producenter tænker film. Det forklarer Aynne Kokas, adjunkt i mediestudier ved Virginia University i USA.

»I dag bliver film lavet ud fra, hvad det amerikanske publikum vil have, og så tænker man muligvis på det internationale marked bagefter. Inden for få år vil vi se et skifte, så producenter målretter deres film direkte efter det kinesiske markeds ønsker, fordi det er dér, pengene også er,« vurderer hun.

Også Ying Zhu, professor i filmstudier ved City University of New York, kan fra sit kontor observere en filmverden i forandring. Men de kinesiske finanser kommer med en pris, bemærker hun.

»Markedskræfter giver magt. Filmskabere, som vil have en bid af det kinesiske marked, bliver fremover nødt til at tage langt større hensyn til, hvad der er 'go' og 'no-go' blandt kineserne og ikke mindst Kinas statslige censurmyndighed.«

Film som blev ændret

Iron Man 3

I den kinesiske udgave af filmen er der tilføjet flere mystiske scener, hvor Tony Stark skal opereres af kinesiske læger, spillet af nogle af Kinas største skuespillere. I en af scenerne tilbyder en vis dr. Wu ikke bare sin egen, men sit lands hjælp til at bekæmpe skurken Mandarinen: »Tony behøver ikke at gøre det alene – Kina kan hjælpe.« Den kinesiske versions forsøg på smiger blev sablet ned i Kina, hvor avisen People's Daily kaldte filmen 'nedladende'.

Film som blev ændret

The Karate Kid

I genindspilningen af The Karate Kid rejser en amerikansk dreng til Kina og bekæmper 'onde' kinesere med deres egen kampsport. 'Kun i USA vil man lave sådan en film', skriver den amerikansk-kinesiske blog Shandongxifu. I den kinesiske udgave er en lang række scener ændret eller skåret til, så hovedpersonen, Jaden Smith, fremstår usympatisk. F.eks. angriber han tilsyneladende umotiveret en flok kinesiske drenge, fordi deres provokationer er klippet ud.

Film som blev ændret

Men in Black 3

Den kinesiske censurkomité fik slettet 13 minutter af Men in Black 3, inden den kunne udgives i Kina i 2012. De frasorterede scener inkluderer et for plottet ret afgørende sekvens på en kinesisk restaurant, hvor de kinesiske ansatte i virkeligheden er rumvæsener samt en kort scene, hvor Will Smith 'zapper' hukommelsen fra en række kinesiske turister.

Censurkomiteen

I lyset af det kinesiske markeds stigende betydning for filmindustrien har spørgsmålet om Kinas censurregler vakt bekymring særligt i USA. Her modtog kongressen i oktober 2015 rapporten Instrueret af Hollywood, redigeret af Kina: Hvordan Kinas censur og indflydelse påvirker film i verden.

»Kinas proces for at godkende udenlandske film reflekterer kommunistpartiets holdning, at kunst, herunder film, er en metode til at udøve social kontrol. Som følge af denne regulering er Hollywoods filmskabere tvunget til at fjerne alle scener, dialog og temaer, som kan opfattes provokerende af den kinesiske regering,« står der i rapporten, som er skrevet af den Amerikansk-kinesiske Kommission for Økonomi og Sikkerhed.

Allerede i dag er der mange eksempler på Hollywood-film, der er røget en tur i klipperummet for at opnå godkendelse hos den kinesiske censurmyndighed, Den Statslige Administration for Presse, Publicering, Radio, Film og Tv, forkortet SAPPRFT.
»Et af de mere kendte eksempler er Mission Impossible: Rogue Nation,« siger Aynne Kokas, der tidligere har studeret ved Beijings Filmakademi og arbejdet på flere kinesisk-amerikanske produktioner.

»Dele af filmen er skudt i Shanghai, som skulle fremstå som en international, skinnende metropol. Men så var der en scene, hvor Tom Cruise løber forbi en tørresnor med undertøj, der hænger ude på gaden. Det følte SAPPRFT underminerede billedet af Shanghai. Så blev scenen – og trusserne – skåret væk.«

I den kinesiske udgave af Iron Man 3 inkluderede Walt Disney Pictures en tre minutter lang scene, hvor Tony Dark bliver opereret af kinesiske læger.

Onde, onde Kina

Da den redigerede udgave af Rogue Nation udkom i Kina 8. september sidste år, slog den alle rekorder og indtjente 125 millioner kroner på åbningsdagen. Og når succes i Kina kan måles i trecifrede millionbeløb, vil det inspirere flere Hollywood-producenter til at hugge en hæl og klippe en tå for at glæde censorerne, lyder det enstemmigt fra de eksperter, Information har talt med.

Hvor undertøjsskandalen fra Mission: Impossible mest af alt fremstår spøjs, kræver SAPPRFT rutinemæssigt også strengere ændringer i vestlige film. Kinesere må f.eks. ikke fremstå som skurke, og Kina skal slet ikke forbindes med noget negativt.

Kinesere er historisk set blevet udsat for racistiske karikaturtegninger i Vesten. Her tegningen 'Den Gule Frygt i al hans herlighed' fra 1899. Foto: WikiPedia

Således blev World War Z med Brad Pitt omskrevet, så en grum zombievirus ikke længere opstod i Kina, men derimod i Rusland. Og der er gode historiske grunde til den kinesiske frygt, mener Mette Thunø, lektor i Kinastudier på Aarhus Universitet:

»Det kan synes underligt for os danskere, at man er så overfølsom, men det bunder i en omfattende strategi om at bedre Kinas globale image,« siger hun og sammenligner Kina med netop Rusland, som ofte fremstilles negativt i vestlige film.

»I James Bond-film under Den Kolde Krig var de onde ofte russere og før det tyskere. Det kan du også se i danske film op gennem tiden. På samme vis har Kina de seneste 200 år skulle stå model til vestlige, særligt amerikanske, stumfilm, tegnefilm, spillefilm og plakater, der fremstiller kinesere som beskidte, lumske og tyvagtige. Nu har Kina endelig magten til at få Hollywood og Vesten til at makke ret, så det gør man bare brug af. Det er der sådan set ikke noget underligt i.«

Kapitalistiske værdier

Den kinesiske censur handler dog også om frygten indadtil, forklarer Thunø. Når SAPPRFT bortcensurerer film om det amerikanske militær, nøgenhed, narko eller korruption, skyldes det en angst for, at især Hollywood inficerer kineserne med 'amerikanske værdier' og slår bunden ud af den statsstøttede kinesiske filmindustri.

»Kommunistpartiet ønsker ikke, at Kinas filmpublikum skal præges så meget af Hollywoods værdier. Slet ikke nu under præsident Xi Jinping, hvor partiet arbejder hårdt på at konstruere en national kinesisk identitet. Staten investerer massivt i Kinas egen filmindustri og har en klar politik om, hvilke typer film man vil se,« siger hun.

Film som blev ændret: Mission: Impossible 5
Tom Cruise er på endnu en umulig mission, denne gang i Shanghai, der filmes som en glitrende, international storby. Før Mission: Impossible – Rogue Nation kunne vises i Kina, fjernede filmens producenter en enkelt scene, hvor Tom Cruises karakter løber forbi noget undertøj på en tørresnor. Det sendte et forkert signal om byen, mente Kinas censurkomité. Filmen indtjente 125 mio. kr. på sin åbningsdag 8. september 2015 i Kina – det højeste for en 2D-film nogensinde.

Film som blev ændret: Mission: Impossible 5

Tom Cruise er på endnu en umulig mission, denne gang i Shanghai, der filmes som en glitrende, international storby. Før Mission: Impossible – Rogue Nation kunne vises i Kina, fjernede filmens producenter en enkelt scene, hvor Tom Cruises karakter løber forbi noget undertøj på en tørresnor. Det sendte et forkert signal om byen, mente Kinas censurkomité. Filmen indtjente 125 mio. kr. på sin åbningsdag 8. september 2015 i Kina – det højeste for en 2D-film nogensinde.

»Aktuelt satser de hårdt på historiske film om Kinas modstand mod japanske angreb og besættelse i det 20. århundrede. Partiet bruger mange ressourcer på at producere og promovere de film, men det lykkedes ikke altid at få tag i det kinesiske publikum, som elsker amerikanske dramaer. Hollywood stikker på den måde en kæp i hjulet på alle de her opbyggelige nationale fortællinger, som styret gerne vil fremhæve gennem kunsten.«

Aynne Kokas har også hørt tesen om, at Hollywood skulle være USA's buldrende propagandamaskine. Hun tvivler dog på, at Kommunistpartiet har særlig meget at frygte derfra.

»Du kan vel godt argumentere for, at udenlandske film underminerer styrets mulighed for at kontrollere kulturproduktionen i Kina, og at det rokker ved deres autoritet ... Men helt ærligt, hvis du ser på de amerikanske film, kineserne elsker, så er det Transformers 4, Iron Man 3 og Kung Fu Panda 3,« siger hun og griner over telefonlinjen fra Washington.

»Det er jo ikke film, som indeholder nogen politisk kritik eller progressiv agenda. Hvis de film overhovedet promoverer noget, så er det kapitalisme og konsumerisme. Jeg ville ønske, at Hollywood udtænkte mere provokerende eller tankevækkende film, men det er altid bare en ny superhelt fra Marvels tegneserieunivers,« siger Aynne Kokas.

»Man kan jo også sige, at Hollywood i dag er underlagt markedets censur. Alle store filmsatsninger er i dag dikteret af tanken om, at hvis ikke vi kan lave en trilogi ud af din idé, investerer vi ikke. Hvis ikke vi kan bygge en forlystelsespark eller en tøjbamse baseret på den her franchise, er det ikke pengene værd. Se på The Hunger Games, Transformers og Iron Man – det er produkter, der er designet til at maksimere økonomisk profit, intet andet.«

Film som blev ændret

Red Dawn

I den oprindelige actionfilm fra 1984 redder Patrick Swayze og Charlie Sheen USA fra en sovjetisk invasion. I 2012-genindspilningen skulle Chris Hemsworth forsvare sit land, denne gang mod Kina. Kort før udgivelsen besluttede MGM digitalt at ændre en række scener, så Nordkorea er fjenden i den færdige udgave. Et dyrt, men smart træk, bemærkede Dan Mintz fra DMG Entertainment i LA Times: 'Hvis filmen var blevet udgivet uden at ændre den kinesiske invasion, havde det givet bagslag.

Film som blev ændret

Pirates of the Caribbean

Store dele af Disney-blockbusteren udspiller sig i Singapore, hjemsted for piratkongen Sao Feng, som er spillet af den kinesiske filmstjerne Chow Yun-Fat. Kinas censurkomité besluttede imidlertid at skære halvdelen af Yun-Fats scener væk – omtrent ti minutter – uden at give yderligere forklaring. Chow Yun-Fat fremstår i filmen som en skaldet og arret forbryder med lange gule negle, hvilket måske ligger for tæt op ad Hollywoods gamle karikatur af kinesere.

Film som blev ændret

World War Z

En mystisk zombievirus er brudt ud og spreder sig som en pandemi over Jorden, mens Brad Pitt springer fra actionscene til actionscene. I en af filmens scener diskuterer karaktererne, om virussen er opstået i Kina. Paramount besluttede sig imidlertid for at ændre scenen, så arnestedet nu er Rusland, for ikke at løbe ind i problemer med at få den 1,2 mia. kr. dyre film ud på det kinesiske marked.

Nåleøjet

For at begrænse indflydelsen fra Vesten har Kina i årevis haft den regel, at man højst importerer 34 udenlandske film om året. USA har flere gange kritiseret reglen, som amerikanerne mener er i strid med Kinas WTO-forpligtelser.

»Ved at få Kina til at følge WTO-afgørelsen, kan man bremse kinesiske censorers evne til at påvirke amerikanske film og manipulere den måde, amerikanske film skrives, filmes og markedsføres. Ved at sikre fri adgang til udenlandske film i Kina, kan man løsne presset på Hollywood og optø den kulde, der emmer fra Kinas censur,« lyder det malerisk i rapporten fra den Amerikansk-kinesiske Kommission for Økonomi og Sikkerhed.

Der er altså gået storpolitik i film, men det bør ikke få danske partnere som Zentropa til at ryste på hånden, mener Mette Thunø.

»Filmverdenen er endnu et eksempel på den langsomme, men tiltagende magtforskydning i verden, hvor Kina gør sig mere gældende, og hvor den vigende magt, USA, forsøger at mane Kina op som det helt store og frygtelige spøgelse, man skal frygte.«

»Da EU så langtfra er nogen supermagt, så har vi i Europa en noget mere afslappet tilgang til Kina. Kina satser hårdt på de kreative industrier, og det rummer et stort potentiale for danske virksomheder. Der er ikke noget mystisk i, at Kina forsøger at øge sin kulturelle indflydelse globalt, men det kan være svært for os at vænne sig til andre end USA som den dominerende magt. De har magten til det. De har størrelsen til det. Og de har betydningen til det.«

WTO-aftalen skal genforhandles i 2017, men indtil da har flere vestlige produktionsselskaber fundet et smuthul, som sikrer Kina yderligere indflydelse i den vestlige filmverden, forklarer professor Yin Zhu.

»Hvis du laver en coproduktion med kinesiske partnere, som virkelig er på mode lige nu, kan du slippe uden om kvotesystemet, nemmere omgå censurkomiteen og måske endda få en bedre udgivelsesdato for filmen. Der er mange krav for sådan et partnerskab, men de vigtigste er, at mindst 20 pct. af filmen skal finansieres fra Kina, og at kineserne skal være betydeligt involveret undervejs i hele filmprocessen.«

Film som blev ændret: Skyfall
Dele af James Bond-filmen Skyfall blev optaget i Shanghai og Macau, men inden udgivelsen i Kina blev en række scener slettet. Blandt andet er en scene fjernet, hvor James Bond dræber en kinesisk sikkerhedsvagt, og en scene om prostitution i Macau er også fjernet. Endelig måtte kineserne ikke se en scene, hvor Javier Bardem forklarer, at han blev skurk, fordi den britiske efterretningstjeneste MI-6 lod ham rådne op i kinesisk varetægt.

Film som blev ændret: Skyfall

Dele af James Bond-filmen Skyfall blev optaget i Shanghai og Macau, men inden udgivelsen i Kina blev en række scener slettet. Blandt andet er en scene fjernet, hvor James Bond dræber en kinesisk sikkerhedsvagt, og en scene om prostitution i Macau er også fjernet. Endelig måtte kineserne ikke se en scene, hvor Javier Bardem forklarer, at han blev skurk, fordi den britiske efterretningstjeneste MI-6 lod ham rådne op i kinesisk varetægt.

Fagre nye verden

Det handler derfor om mere end penge og et kendt navn, når guldfuglen Shu Huan og Jetavana Entertainment i disse dage er på sightseeing med Zentropa på Fyn.

»Fordi vi har et partnerskab, klassificeres det som en kinesisk film, og så slipper vi uden om kvotesystemet med de 34 film,« forklarer Rikke Ennis.

Hun ser Min bedste ven Andersen som en prøveballon, der på sigt skal åbne for flere dansk-kinesiske filmprojekter målrettet det kinesiske marked.

»Filmverdenen står foran en voldsom forandring, og der vil blive åbnet døre for nye finansieringsmuligheder fra Kina, som kan være rigtig interessante. Min oplevelse er, at det er et meget ligeværdigt forhold. Fra Danmark kommer vi med en stærk fortælletradition og kreative film-ideer, og kineserne kommer med finansiering og adgang til det kinesiske marked.«

Men er hun da ikke bange for, at SAPPRFT kommer og rokker båden med deres strenge censurkrav?

Ikke når det gælder Min bedste ven Andersen, som allerede har fået grønt lys fra censorerne.

»De har vendt tommelfingeren op, og det regnede vi også med, for det er en eventyrfilm til børn – det er ikke Nymphomaniac, vi er ude i her. Når vi er længere fremme i processen, skal de også have manuskriptet til gennemlæsning og senere igen filmen, når den er færdig,« forklarer Rikke Ennis.

Film som blev ændret: Pixels
I Adam Sandler-filmen Pixels angriber rumvæsener Jorden. Taj Mahal i Indien, Washington-monumentet og dele af Manhattan bliver destrueret, men ikke Den Kinesiske Mur. Scenen blev skåret fra for at undgå problemer med censurkomiteen – sammen med en scene, hvor Kina beskyldes for at stå bag angrebet. Ændringerne blev kun afsløret, fordi Sony Pictures i november 2014 blev hacket og en stor mængde interne e-mails delt med offentligheden.

Film som blev ændret: Pixels

I Adam Sandler-filmen Pixels angriber rumvæsener Jorden. Taj Mahal i Indien, Washington-monumentet og dele af Manhattan bliver destrueret, men ikke Den Kinesiske Mur. Scenen blev skåret fra for at undgå problemer med censurkomiteen – sammen med en scene, hvor Kina beskyldes for at stå bag angrebet. Ændringerne blev kun afsløret, fordi Sony Pictures i november 2014 blev hacket og en stor mængde interne e-mails delt med offentligheden.

Hun afviser også, at Kinas stigende indflydelse i filmindustrien vil tvinge dansk film til at selvcensurere.

»Hollywood er hyperkapitalistisk, så jeg tror, at udsigten til et stort kinesisk marked påvirker deres kunstneriske valg meget mere, end det påvirker os i Danmark. Jeg tror og håber på, at vi fortsætter med at lave film, der gør en forskel, og som har en unik fortælleteknik, vi er så gode til. Måske kan vi også være med til at trække Kina i en mere vestlig retning.«

»Men når det er sagt, skal vi tænke over, hvad vores næste filmprojekt i Zentropa China skal være. Jeg tror ikke, det bliver i overmorgen, vi får kinesiske investorer med på en Lars von Trier-film. Men også i Kina tror jeg, der kommer en stigende interesse for at se noget ud over det sædvanlige. Noget dansk.«

Sådan får du din film til Kina

Udenlandske film, der ønsker at blive vist i Kina, skal først godkendes af landets censurkomité. Der er ingen officielle regler for, hvad der tillades, men Information giver her den uofficielle drejebog. Oplysningerne er baseret på samtaler med eksperter i den kinesiske filmindustri og tidligere afgørelser

Kineserne må ikke være onde

Til gengæld giver det pluspoint, hvis Kina fremstår som redningsmand – f.eks. i Gravity, hvor Sandra Bullock bliver reddet af den kinesiske rumstation. Eller i The Martian, hvor Kinas rumprogram spiller en afgørende, positiv rolle.

Kinesisk kultur skal fremstilles positivt

Der skal være respekt om Den Kinesiske Mur, kinesisk medicin og kinesiske traditioner. Transformers: Revenge of the Fallen løb ind i alvorlige problemer i Kinas censurkomité, fordi Optimus Prime i filmen ødelægger dele af Shanghai.

Ingen korruption efter 1949

Korrupte embedsmænd er et betændt sår i Kina, men der er større fleksibilitet i historiske film. Det er således okay at skildre korrupte regimer før 1949, hvor Mao Zedong etablerede Folkerepublikken Kina.

De onde skal tabe

Retfærdigheden skal ske fyldest, så skurkene straffes behørigt for deres onde gerninger. Motivforklaringer, som f.eks. at skurken blev radikaliseret under tortur i et fængsel, kan være problematisk (som eksempelvis i James Bond: Skyfall).

Ingen militaristiske budskaber

Filmen Captain Phillips blev afvist af censurkomiteen, fordi plottet omhandler 'den store amerikanske militærmaskine, som redder en enkelt amerikaner', skriver den Amerikansk-kinesiske Kommission for Økonomi og Sikkerhed. Desuden må Kinas militær kun fremstilles i positivt lys.

Spøgelser forbudt

Censurkomiteens arbejde er forankret i marxistisk materialistisk filosofi, som afviser den overnaturlige verden, herunder spøgelser, vampyrer og varulve. Reglen er dog ikke entydig, da Harry Potter-filmene trods en del forsinkelse fik godkendelse til at blive vist på det kinesiske marked.

Ingen nøgenhed eller narko

Der er ingen aldersgrænser på det kinesiske filmmarked, så alle film skal i princippet være børnevenlige. Nøgenhed, narko og ekstrem vold er derfor problematisk for censurkomiteen. Det har givet især Disney og Pixar fordele, og de har i årevis eksporteret børnevenlige film til Kina med stor succes.

Taiwan og Tibet findes ikke

Der er en række politiske 'no-go's – følsomme emner for kinesiske øjne. I eventyrfilmen Mumien (1999) måtte en egyptisk soldat klippes ud, fordi hans dragt lignede en taiwanesisk nationaluniform. Og da Sony Pictures lavede Syv år i Tibet (1997), blev alle Sony-film midlertidigt nægtet adgang til Kina.

Find en lokal partner

Flere internationale produktioner indgår samarbejder med kinesiske firmaer, som kender systemet indefra, og som under filmningen kan give input, der harmonerer med censurkomiteens ønsker. Det gælder f.eks. Dragon Blade (2015) med Jackie Chan og John Cusack og Southpaw (2015) med Jake Gyllenhaal.

Tekst: Sebastian Stryhn Kjeldtoft
Foto: Allstar Picture Library m.fl.

Redaktør: Anna von Sperling
Digital produktion: Laura Friis Wang og Birgit Baunehøj
© Dagbladet Information

Publiceret 4. marts 2016

En måneds gratis Information digital + papiravisen fredag og lørdag

Klik her

Kommentarer (7)

Henrik L Nielsen

04. marts, 2016 - 15:22

Om det er kapitulation kommer vel an på hvad der er ændret. En tøjsnor betyder ikke noget, hvorimod fjenelse af korruption er ganske anderledes, hvis det er relevant for filmen. Om zombi virus starter det ene eller det andet sted er også ligegyldigt, hvorimod benægtelse af forhold omkring Tibet/Taiwan er ganske problematisk.

Leif Høybye

04. marts, 2016 - 19:21

Om det er kapitulation eller kapitalisme er vel ligegyldigt. Det er censur under alle omstændigheder.

Herman Hansen

04. marts, 2016 - 19:37

Det er næsten latterligt. Men Hollywood propaganda maskinen er ved at blive en politisk magtfaktor. Hollywood stjerner ses således på FN's talerstol, COP21 i Paris og til World Economic Forum i Davos ligesom det hjemlige blå tankesæt synes at finde masser af inspiration i House of Cards (som godt nok ikke er Hollywood, men alligevel).

Forstår godt kinesernes betænkeligheder ved Hollywood's kultur imperialisme.

...Tænker de to svindlere Lars og Claus sidder klistret til skærmen med fadbamser og popcorn i disse dage for at lære de sidste nye tricks.

Hans Jensen

05. marts, 2016 - 03:59

Interessant artikel. Der er bare lige det men, at den er fuldkummen irrelevant, bygget på forkert præmis. Der er stort set ikke de amerikanske såvel som europæiske serie og film man ikke kan se online i kina, ucensureret, og, det er der størstedelen af kineserne ser film, og sluger dem. Joee, man går i biografen og ser en film fordi det er hyggeligt og smart, en oplevelse. Men det kulturelle input kommer fra mobilen og det man kan se der.
Så artiklen bilder læseren ind at den gængse kineser kun kan se 34 udenlandske film, og de er alle censureret og påvirket i forhold til Kina. En stor løgn. Men sjov historie.

Søren Wegner

19. marts, 2016 - 02:40

Et godt exempel på, hvor nemt det er at se splinten...

Selvsagt synes jeg ikke det er godt med censur uanset arten, og kineserne synes at excellere udi dens mulige detaljer. Men c'mon, selv Hollywood har censur. Kapitalistisk funderet censur drevet af 'frie' markedskræfter og benævnt noget andet, men dog stadig censur.

USA maler generelt med en bredere censurpensel end Kina, når virkelighedens skal skildres. Er der klumper i malingen, så fanges de og skilles fra. Men så længe kritikken er uden kant og smøres på i glatte, uproblematiske strøg, så får den lov at slippe gennem.

Exempelvis vil en Hollywoodfilm, der vinkler det amerikanske militærindustrielle komplex i et positivt lys, have meget større chancer for at få lov til at låne udstyr til kulisser fra hæren. Ikke direkte censur, men dog et stærkt incitament med samme resultat for øje.

Når man så ovenikøbet ved, hvor aggressivt USA benytter sit militær, synes det faktisk extra problematisk med et kulturelt set magtfuldt Hollywoods knæfald for markedsmekanismer/censur, der åbenlyst og ofte helt ukritisk promoverer en voldelig, inhuman agenda. Og dette ikke så lidt mere end et endog meget strikt kinesisk censurapparat, der trods alle sine fejl ikke har så ubesværet og unuanceret en tilgang til massemord, som det amerikanske lobbyvælde synes at have.

Man kan kun gisne om, hvor mange samfundskritiske Hollywoodfilm, der er blevet kasseret, før de fik set dagens lys, fordi magtfulde virxomheder eller interessegrupper ville det sådan.

David Henriksen

30. marts, 2016 - 20:57

Søren Wegner.

Jeg tror du rammer sømmet lige på hovedet omkring de kritiske film. Måske bliver de ikke kasseret men man kan jo altid ændre "de onde" til en tysker, russer, araber, franskmand, sydafrikaner eller hvem der nu lige er upopulær i Amerika på det tidspunkt.