Hvad blev der af
den røde kulturpolitik?
I kulturpolitikken forsvarer venstrefløjen status quo. Her er 17 bud på, hvordan de røde kommer tilbage i kulturkampen
Hvad blev der af den røde kulturpolitik?
I kulturpolitikken forsvarer venstrefløjen status quo. Her er 17 bud på, hvordan de røde kommer tilbage i kulturkampen
Tekst: Rasmus Bo Sørensen
Illustrationer: Thomas Iburg / iBureauet
DR skal beskæres, mener kulturminister Mette Bock (LA). Hun vil sælge koncerthuset og ensemblerne og nedsætte licensen med 25 procent.

Museumsstøtten skal omlægges, mener kulturordfører Alex Ahrendtsen (DF). Han vil tage penge fra kunstmuseer i hovedstaden og give til natur- og kulturhistoriske museer i provinsen.

Dansk kultur skal styrkes, mener Bertel Haarder (V). Han vil bruge sin Danmarkskanon til at sætte kursen for et nyt nationalt dannelsesprojekt.

Kulturpolitikken i Danmark har skiftet farve: Hvor de mest iøjnefaldende og markante kulturpolitiske tiltag engang blev udklækket af de røde på venstrefløjen, fostres de nu i højre side af Folketingssalen af blå partier, der har lært at bruge kulturen som et politisk våben.

»Tidligere kunne venstrefløjen med en vis ret hævde at have monopol på kulturpolitiske initiativer. Sådan er det ikke længere,« siger Tom Ahlberg, der er chefredaktør på kulturmagasinet Søndag Aften og formand for SF i Region Hovedstaden.

For nylig udlagde han konsekvenserne af det kulturpolitiske systemskifte i sit eget magasin under overskriften: 'Serveretten er rykket fra venstre til højre'. Han mener, at venstrefløjen, der ellers har siddet tungt på kulturpolitikken siden socialdemokraten Julius Bomholt i 1961 oprettede Kulturministeriet, er kommet til at reducere kultur til »en kamp for status quo«.

»Man kan godt få det indtryk, at venstrefløjen har mistet den visionære kraft på kulturpolitikken,« siger han: »Man er blevet systembevarende og glade for de sejre, man har opnået med det resultat, at man nu alene arbejder for at forsvare allerede opnåede resultater. Det er måske også mere generelt venstrefløjens problem, men på kulturområdet er det bare særligt opsigtsvækkende, fordi det er et område, man tidligere nærmest har haft monopol på.«
Kultur som en luksusting
Tom Ahlberg står ikke alene med sin vurdering af initiativretten i dansk kulturpolitik. I 2015 slog DR's kulturredaktør Niels Frid-Nielsen i en analyse fast, at venstrefløjen de senere år »på det skammeligste« har forsømt den kulturpolitiske værdikamp: »Sagen er, så vidt jeg kan se, at venstrefløjen snorksover, når det kommer til kulturen,« skrev han.

Samme billede viste sig, da Information for nylig foretog en gennemgang af samtlige paragraf 20-spørgsmål, som Folketingets partier har stillet de skiftende kulturministre siden 2015. Mens Enhedslisten blot tegnede sig for et enkelt af de i alt 114 stillede spørgsmål i perioden, stillede Dansk Folkeparti i samme periode hele 41 spørgsmål – om alt fra udlændingeloft i dansk ishockey til kampen for løse hunde i Bernstorffsparken.

»Generelt er det en skandale, at venstrefløjen er så umælende i kulturpolitikken,« siger Tania Ørum, lektor emerita i kunst- og kulturvidenskab fra Københavns Universitet.

»Man skulle tro, at SF og Enhedslisten stadig abonnerede på den gamle forestilling om basis og overbygning, hvor kun de sociale og økonomiske forhold for alvor har betydning, mens kultur er sådan noget luftigt noget oppe i overbygningen. En luksusting, man kan tage sig af, hvis der skulle komme et overskud på betalingsbalancen. Men kultur kan jo en hel masse i forhold til socialpolitik, og derfor burde venstrefløjen også være langt mere offensive i deres kulturpolitik,« siger Tania Ørum.

Hun minder om, at der findes »stribevis af undersøgelser«, der viser, hvad kulturfagene betyder for børn i skolen.

»Kulturelle aktiviteter er en af de måder, hvorpå man kan udjævne sociale forskelle. Når børn maler eller skriver digte, kommer der nogle andre kvaliteter på banen end dem, man plejer at blive målt på. Det burde være en mærkesag for venstrefløjen at få opprioriteret de æstetiske fag i skolen og få kunstnere ud at hjælpe med undervisningen,« siger hun.
Konserverende kulturpolitik
Ifølge Tom Ahlberg er venstrefløjens bovlamme kulturpolitik særligt tydelig i kursen over for DR – senest illustreret ved LA og DF's forslag om at skære i budgetterne og skille orkestre og koncerthus fra.

»På venstrefløjen har man generelt svært ved at gå op imod den magt, man har sympati for. Så når man kæmper for at bevare bevillingen til DR, kommer man nemt til at forsvare DR i ét og alt – alene fordi man er bange for at give en luns til modparten,« siger Tom Ahlberg.

Billedet var det samme, da VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i 2010 brød DR's monopol på taleradio og oprettede Radio24syv. De røde partier var fra begyndelsen imod, og Socialdemokraterne truede ligefrem med at rulle ideen tilbage, hvis der blev valg inden en bindende kontrakt var underskrevet. En reaktion, der er symptomatisk for venstrefløjens generelt konserverende kulturpolitik, mener Tom Ahlberg.

»Venstrefløjen lider af den fejlagtige opfattelse, at det kun er DR, der kan finde ud af at lave public service, og at man ikke kan splitte DR op i mindre dele, uden at det vil være ødelæggende for sammenhængskraften i Danmark. Man kommer til at forsvare det bestående ligesom i debatten om provinsmuseer og landsdelsorkestre. I det omfang der overhovedet kommer en melding fra venstrefløjen, er den, at de systemer, vi har nu, er gode og rigtige«.
Hva' mæ kulturen?
Poul Henningsen skrev i 1933 sit samfundskritiske kulturskrift Hva' mæ kulturen? fordi han mente, at betydningen af kunst og kultur blev katastrofalt undervurderet af de etablerede partier. Bogen var et dobbeltsidet angreb, der – med PH's egne ord – rettede sig mod to grupper på én gang: »Mod de mange marxister, som skyder kulturproblemet tilside som underordnet og ligegyldigt – og mod de mange kulturelt interesserede, som ser med ængstelse eller ligegyldighed paa det politiske.«

For PH var kulturen »et våben«, der kunne bruges til at påvirke menneskers smag og mentalitet. Derfor var det afgørende, at arbejderbevægelsen allierede sig med den progressive kunst, frem for med den kapitalistiske, eller endnu værre, den nazistiske kulturs småborgerlige kunstidealer. Kunst var nemlig ikke bare ornamentik og dekoration, men fortolkninger af verden med et forandrende potentiale: »Tror man, at de begejstrede, der fyldte salen til Armstrong og Josephine Baker, næste dag går ud og maler hagekors på plankeværkerne? Nej, vist har den gode tid gjort sin nytte,« som han skrev.

Netop kulturens politiske potentiale er værd at huske på i dag, hvor fjenden ikke er nazismen, men kapitalismens altgennemtrængende indflydelse på vores hverdagsliv, mener Tania Ørum.

»Kunsten kan virke socialt udlignende og give plads til, at vi kan udvikle os på en måde, som ikke bare handler om: 'Hvad skal jeg være, når jeg bliver stor?' Kunsten går imod tidens kapitalistiske selvdisciplinering, der siger til folk: 'Hvis du ikke er god, så er det nok din egen skyld'. Og derfor bør kunsten selvfølgelig også have venstrefløjens opmærksomhed,« siger hun.

Det har den også, mener SF's kulturordfører Jacob Mark.

»Det er rigtigt, at de blå partier er kommet med flere markante forslag, og derfor også har været mere toneangivende i debatten. Men hvis ens markante kulturpolitiske vision er, at man vil skære ned på noget, der fungerer godt, så er det jo nemt at være markant. Men det betyder ikke, at det er godt,« siger han.
EL: Kritikken har noget for sig
Samme indstilling har Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen.

»Jeg har ikke noget imod at forsvare det bestående, så længe det bestående er godt. Mange af de forslag, vi har set fra de borgerlige partier på det seneste, dækker reelt over nedskæringer på kulturområdet eller straffeaktioner mod DR. Og det er for mig at se ikke progressiv kulturpolitik, der bringer os fremad,« siger han.

Til gengæld er Enhedslistens kulturordfører, Søren Søndergaard, ikke i tvivl om, at kritikken af venstrefløjen har noget for sig. Kulturpolitisk er man blevet mere optaget af at bevare og forsvare end af at forandre og udvikle, mener han.

»Enhver kritik om, at venstrefløjen er for dårlig til at føre kulturpolitik, og at den gør for lidt, er pr. definition rigtig. Vi bør komme med mange flere udspil, og vi bør være bedre til at få de udspil, vi kommer med, længere ud over rampen,« siger Søren Søndergaard, der mener, at venstrefløjen som helhed burde være et kulturelt omdrejningspunkt i Danmark.

»God kunst er ikke en repetition af det, som allerede er. God kunst er et forsøg på at tænke noget nyt. Og det er også venstrefløjens dna,« siger han.
De rødes kulturpolitiske tænketank
De blå partier løber for tiden med den kulturpolitiske dagsorden. På Information vil vi gerne hjælpe venstrefløjen med at komme tilbage i kulturkampen. Vi har derfor nedsat en tænketank, der skal komme med forslag til, hvilke kulturpolitiske emner en progressiv venstrefløj kan – og bør – beskæftige sig med. Her er 17 bud.
Tom Ahlberg
Chefredaktør på det kulturpolitiske magasin Søndag Aften

Hvad
Skil orkestre og koncertsal ud fra DR som selvstændige institutioner

Hvorfor
At skille orkestre og koncertsal fra, vil være godt for DR, der så kunne koncentrere sig om publicistisk virksomhed.

Og det ville være godt for orkestrene og koncertsalen, som ville kunne skabe nye og friere samarbejdsaftaler og udvikle sig ud fra egne præmisser i samklang med det øvrige musikliv, og ikke ud fra en mediestrategi.

Maksimal kunstnerisk frihed og pluralisme i udtryksformer har traditionelt – i hvert fald siden 1960'erne – været et venstreorienteret dogme. Ideen om, at DR skal være en mastodont for at modvirke udenlandsk indflydelse er derimod ganske ny. Og den har åbenlyst som konsekvens, at behovet for pluralisme overses.
Kasper Holten
Sceneinstruktør

Hvad
Investér massivt i kulturel infrastruktur

Hvorfor
Vi må holde op med at tale om kulturstøtte. Det er en del af vores infrastruktur. Vi taler jo ikke om hospitals-, universitets- eller vejstøtte. Vi skal til at tale mere offensivt om, hvad det at være et rigt samfund betyder. Samfundskagen.

Hvad kagen skal smage af, og hvornår vi skal spise den. Og hvis den skal blive større, så lad os investere i vores børn. Al moderne forskning viser, at det er sundt for børns udvikling at bruge flere forskellige intelligenser.

Afsæt et signifikant beløb – lad os sige 12 mia. – til en pulje, som skal sikre, at alle børn får chancen for at lære om musik, om kunst, at udvikle deres kreativitet og perceptionsevne. Både for deres egen skyld og for samfundets.

De ender ikke med alle sammen at kunne leve af kunst, naturligvis. De ender måske ikke engang alle sammen med at blive 'kulturforbrugere'. Men de ender måske alle sammen med at have fået et rigere liv? Det er et udbytte, jeg gerne betaler skat til. Og så behøver alle vi kulturfolk heller ikke hele tiden råbe op om besparelser i fremtiden. Det går nok over helt af sig selv.
Ursula Andkjær Olsen
Forfatter

Hvad
Skab laboratorier for alternative livsformer

Hvorfor
Økonomi er kultur! Vores nuværende økonomiske system er ikke et naturgivent (eller gudsgivent) vilkår, som vi ikke kan ændre på, og dét synes jeg venstrefløjen skal sætte alt ind på at gøre synligt.

Derudover selvfølgelig at fremtænke andre økonomiske kulturer. De kan godt begynde i det små, i mindre enheder, et arbejde med at udtænke nye økonomier inde i den for tiden herskende, ligesom Bitcoin (en virtuel valuta, red.), ligesom Uber, bare nogle modeller, som ikke hver gang ender med at tjene den herskende økonomi.

Måske et arbejde med at gøre folk i mindre enheder mere selvforsynende? Som den gode, gamle andelstanke. Venstrefløjen kunne udarbejde kataloger over muligheder, modeller af, hvordan folk kan organisere sådanne fællesskaber, kort sagt gøre det lettere for folk at stille sig – i hvert fald med det ene ben – ved siden af den herskende økonomi.
Hella Joof
Skuespiller, filminstruktør og komiker

Hvad
Omdøb kunststøtte til kunstinvestering, og fokusér på at få kunstnere til at opfatte sig selv som en gave til samfundet – i stedet for nogle stakler, som skal støttes

Hvorfor
Det værste, der kan ske én som kunstner, er, at man i årevis bliver forsørget af samfundet, fordi man ikke kan leve af sin kunst. Det ødelægger ens selvværd og ens kunstneriske åre. Det korrumperer en som kunstner at være vred over manglende bevillinger. En sand kunstner gir ikke en fuck ... I ved, at jeg skriver det med et smil.

Og måske skal man, hvis man gerne vil have økonomisk sikkerhed, hellere være skolelærer med speciale i billedkunst og forløse nye kunstnere? Og have sin kunst som hobby. Det er ikke en rettighed at være kunstner i Danmark. Vi kan godt lege, at det er sådan, men man kommer til kort, hvis talentet ikke slår til.

Kunsten er en ond liberal Darwin-verden, den er uden for lighedstanker, uden for omfordeling, den er hård og ond og 'survival of the fittest'. Og fuld af glæde, transcendering og forløsning, hvis man kaster sig ud i den. Kunsten er Udenforskab. Alenehed. Modsathed. I skal finde en måde at omfavne denne præmis på uden at udvande kunsten og kunstnernes rolle i lighedens navn.
Lars Trier Mogensen
Forfatter, radiovært og chefredaktør på Føljeton

Hvad
Sats på bibliotekerne som omfordelingscentral for kulturel kapital

Hvorfor
Progressiv kulturpolitik begynder og slutter med folkebiblioteker, særligt i de kvarterer og egne af Danmark, hvor færrest har bogreoler i hjemmet.

I det 20. århundrede kæmpede venstrefløjen for at fordele økonomisk kapital mere ligeligt, og her i det 21. århundrede handler frihedskampen i lige så høj grad om at demokratisere den kulturelle kapital. Men udviklingen kører skævt: Over 600 biblioteksfilialer er lukket i løbet af den seneste generation, særligt i områder, hvor de fleste har korte uddannelser.

En ny progressiv kulturpolitik skal derfor genopbygges helt fra bunden. Drop fimseriet og sats massivt på en renæssance for litteraturformidlingen på folkebibliotekerne – under kampråbet 'Kulturel kapital til alle!'.
Tania Ørum
Lektor emeritus i kunst- og kulturvidenskab

Hvad
Bevar den midlertidige kunsthal, Copenhagen Contemporary, på Papirøen

Hvorfor
I stedet for at bruge millioner på at få dyre arkitekter til at bygge en ny kunsthal, bør man bruge de nuværende meget velegnede tidligere industrilokaler.

Udenfor på kajen er der et myldrende og meget blandet folkeliv, som også nyder de nært beliggende folkekøkkener. Sådan et åbent miljø, der indbyder alle til at deltage gratis, kan man slet ikke købe sig til i nybyggerier.

Venstrefløjen bør støtte, at den nuværende bygning bevares, og generelt bør venstrefløjen støtte, at der er plads til åbne arealer, som ikke nødvendigvis er finkæmmede og kommunalt, eller nu oftest privat, reguleret. Hvis vi vil en åben og levende by, må der være den slags porer i strukturen.
Arno Victor Nielsen
Filosof

Hvad
Befri kunsten fra investeringstanken. Kunst skal ikke være en trækvogn for vækst.

Hvorfor
En masse kulturstøtte er maskeret erhvervsstøtte. Det handler om branding af kommuner og byer. Horsens brandede sig selv med en masse rollator-rockkoncerter. De tjente ikke kulturen, men kulturen tjente Horsens.

Der er sket en instrumentalisering af kulturen. De neoliberale politikere ser ikke kulturen som ødselt forbrug, men som fornuftig investering, der kan tjene og betjene konkurrencestaten, integrationen og turismen.

En venstreorienteret kulturpolitik skal netop beskytte kulturen mod den nyttetænkning og ressourcetænkning, som præger tidens kulturpolitik og blev spidsformuleret i fremskridtspolitikeren Kristen Poulsgaards herostratisk berømte udtalelse: 'Danmark er for lille et sprogområde til at have sin egen ballet'.
Pil Christensen
Klummeskribent på Informations omstillingssider, debattør og sociolog

Hvad
Kulturel værnepligt. Et obligatorisk dannelsesår, der gennemføres omkring myndighedsalderen. Der læses litteratur, høres musik, dyrkes holdsport og diskuteres kunst. Uden eksamen og karakterer.

Hvorfor
Vi lever i et samfund, hvor menneskets værdi forstås i lyset af dets evne til at producere. Her er præstationen omdrejningspunkt og midlet konkurrenceevne. I sådan en kultur har vi mere end nogensinde brug for litteratur, musik, holdsport og kunst. For herigennem kan vi dannes som andet og mere end arbejdskraft. Vi kan opdyrke nysgerrighed, kritisk sans og en evne til at reflektere. Danne erfaringer til hele livet, ikke kun arbejdslivet. Dannelsesåret skal fremme fordybelse og vedholdenhed og er derfor analogt.
Christian Have
Direktør i den kulturelle rådgivningsvirksomhed Have Kommunikation

Hvad
Nedsæt en udviklingsfond til kulturelt iværksætteri

Hvorfor
Vi uddanner i Danmark et højt antal unge mennesker inden for kunstneriske fag og den kreative sektor, og vi har næsten en overflod af talenter.

Men der mangler fokus på iværksætteri inden for det kulturelle område, hvilket betyder, at vi som samfund ikke udnytter det store vækstpotentiale, som dette område rummer.

Derfor bør der oprettes en udviklingsfond, der kan hjælpe de mange unge talenter med at blive iværksættere – med at omdanne alle deres talenter og ideer til startup-virksomheder og konkrete projekter, der ikke blot kommer dem selv, men hele samfundet til gode.
Mikkel Skov Petersen
Journalist, iværksætter og tidligere ansvarshavende redaktør på Modkraft

Hvad
Beskyt kulturlivet mod selvretfærdig rindalisme og vanvidskørsel med grønthøster

Hvorfor
Vi har ikke råd til at være kulturelt fattige, så vi må afvise angrebene fra rindalisme og grønthøster. En forudsætning er, at de kulturelle aktører husker, at de er geden i eventyret.

Vi har et rigt kulturliv; fra foreningskultur over medier til kunst. Et hjerte, der pumper åndelig og social næring ud i samfundet. Men rigdommen er truet af foragt for det, vi ikke selv bruger eller forstår, af højrefløjens forkærlighed for individuelt forbrug over fællesskabets investeringer, og af bobler af selvtilstrækkelighed blandt kulturelle aktører.

Kulturlivet skal huske, at det ikke er Klods-Hans. Folket er Klods-Hans. Kulturlivet er geden, Klods-Hans rider på i jagten på prinsessen og det halve kongerige.
Frederik Wiedemann
Rådgiver, tidl. digital direktør på Politiken og bestyrelsesmedlem i Copenhagen Phil

Hvad
Sats på de klassiske kunstarter

Hvorfor
Venstrefløjen bør støtte og udbrede opera, ballet og symfonisk musik. Det er sublime udtryk for den højeste menneskelige stræben, men så dyrt at producere, at det ikke kan klare sig på markedsvilkår i Danmark.

Opposition til det borgerlige må ikke blive til en kamp mod kvalitet, tradition og elite. I stedet burde det være en kulturpolitisk ambition for venstrefløjen at gøre det højeste niveau og det rigeste udtryk tilgængeligt og relevant for alle uanset baggrund.
Bente Hansen
Forfatter, journalist og foredragsholder

Hvad
Forpligt DR på mere nyhedsstof

Hvorfor
DR har lammefromt skåret ned på døgnets nyhedsdækning, og det er bekymrende. På TV 2 News er de ikke bekymrede. Den næsten fulde eneret til nyhedsfladen er drattet ned i deres turban som en moden appelsin.

Efter at TV2 blev skabt, talte man gysende om 'monopolets tid', men den tilstand kunne godt bytte hjemadresse nu. Det kører derudad for Blå Stue, og de ser sig ikke til siderne. Og på DR er man åbenbart fikseret på den digitale udvikling. Det skal også til, men det nytter ikke at lade den ene station fylde det hele. Nu kan man se tv-nyheder på DR fra kl. 17 til 23, og resten er i store træk tavshed.

Men licens forpligter! Og det er stationens største forpligtelse at sende kvalificerede nyheder, baggrund og debatmagasiner over hele dagen.
Merete Pryds Helle
Forfatter

Hvad
Gør op med den kulturelt betingede fløjpolitik

Hvorfor
For mig at se, er fløjtænkningen det store problem, der gør, at vi som både borgere og politikere ikke tænker kreativt og nyskabende og får differentieret mellem, hvad der måske er outdated og kan forandres, og hvad der fungerer og bør forblive, som det er.

Så mit forslag til både venstre- og højrefløj er at lægge det kunstige skel væk og se med friske øjne på alle politiske problemer. Fløjtænkningen er en sovepude, der forhindrer os i at vågne op og se vores samfund med klare øjne.
Eini Carina Grønvold
Debattør og manuskriptforfatter

Hvad
Skab bedre rammer for kulturel mobilitet

Hvorfor
I den kulturelle klasse er størstedelen opvokset med forældre, der gav dem et sprog og en kunstforståelse fra en tidlig alder. Jeg kommer selv fra et kulturfattigt forstadshjem og anede ikke, hvor jeg skulle gå hen med min interesse for film og litteratur. Det ændrede sig med internettet.

Men den mobilitet, som internettet tidligere kunne give, bliver sværere at få øje på, når de sociale enklaver på nettet lukker sig om sig selv. Det er vigtigt at sikre en større diversitet i, hvem der udtrykker sig kunstnerisk – flere filmværksteder og skriveworkshops i områder med unge fra socialt belastede hjem.

Men lige så vigtigt er spørgsmålet: Hvem skal være modtagere for al den kunst? Mange stejler, når man siger, at staten skal lære folket at forstå kulturen, forståeligt nok. Men hvis vi fortsat skal leve i et demokrati, må vi sikre at børn lærer at håndtere den mangfoldighed af input, de modtager.

Jeg tror, det kræver noget så uvenstreorienteret som mere fokus på klassiske dannelsesdyder i uddannelsessystemet. Evnen til at navigere i kulturen er nemlig også evnen til at navigere i verden, og det har vi hårdt brug for i en tid med fake news og clickbait.
Tor Nørretranders
Forfatter, debattør og foredragsholder

Hvad
Installér 3D-printere i alle baggårde

Hvorfor
Ved at få støtte til indkøb af 3D-printere får beboere i etageejendomme mulighed for at co-designe lokal produktion og skabe deres egne redskaber og inventar til dagligdagen.

De grønne fællesskaber omkring urbant landbrug udvides således med en industriel dimension. Det vil styrke fællesskaberne, øge den kulturelle diversitet og skabe grundlag for næste industrielle revolution. Kultur der virker.
Peter Aalbæk Jensen
Filmproducent og medstifter af Zentropa

Hvad
Opgiv den kulturelle konservatisme

Hvorfor
Bevarelsen af alle institutionerne er tilsyneladende hellig, hvis man stemmer rødt. Burde det ikke være omvendt?

Og burde ikke kampen mod institutionerne være oplagt for de gamle revolutionære?

Ungdomskulturen bliver næsten negligeret, og mur- og nagelfast er alle de gamle borgerlige kunstarter. De røde accepterer også, at kulturpengene overvejende går til at betale lønninger til ikkekunstnere og husleje i institutionerne og dernæst symbolsk betaling for selve kunsten. Hvorfor er det lige de røde, der forsvarer dette?
Jens Albinus
Skuespiller og kunsterisk chef for Husets Teater

Hvad
Skab mere stabile forhold for skabende kunstnere

Hvorfor
Danmark er et ganske lille kulturområde, og det medfører ofte en vis rastløshed i dispositionerne, samt et fravær af en egentlig politik på kunstens område.

Dispositioner ang. kunststøtte reduceres ofte til et spørgsmål om repræsentation eller geografisk spredning og andre lignende markører. På bekostning af overvejelser om, hvad kvalificeret kunst egentlig forudsætter.

Kunst, som kan sætte forskelle ind i virkeligheden og ikke blot efterplaprer det allerede vedtagne forudsætter fordybelse – og ikke konstant skiftende hensyn til værdipolitiske trends.

Tekst: Rasmus Bo Sørensen
Illustrationer: Thomas Iburg/iBureauet
Redaktør: Peter Nielsen
Digital produktion: Mikka Tecza

16. juni 2017
Dagbladet Information

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Poul Erik Pedersen
    Poul Erik Pedersen
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
Flemming Berger, Poul Erik Pedersen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Hvad:
- mere mådehold, mere omstilling, mere følelse for naturen, Mere genbrug, Færre storcenterbesøg. Mere cykel, færre flyveture. Mere egen fantasi, mindre tv.
Stødende kommentar

Hvorfor;

Jeg skal minde om, at da Anders Fogh Rasmussen indledte sin lange 00-er odysé som statsminister sagde han både i nytårstaler i kronikker, at hvis man skal ændre et et land, er det kulturen man skal ændre. Og det gjorde han så.
Smagsdommere, kratluskere, røde pædagoger, ud med dem alle. Til gengæld ind med skattestop, afdragsfrie lavrentelån, universiteter som erhvervsvirksomheder. landbrug som industri.
Jeg forestillede mig engang, at når S,SF,R -regeringen kom til magten ville den rulle det hele tilbage igen.
Men ak nej. Intet kunne være mere forkert.
ikke engang kulturminister Uffe i dag Alternativ ville høre tale om at rulle odyséens resultater tilbage
Det kunne Venstrefløjen tage fat på i dag.

Christina Hauer Jerløw og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

Hvad laver Labil Alliances vindbøjtel Hella Joff i en tænketank om kunst? Var de andre "emner" på ferie?

Poul Solrart Sørensen, Tino Rozzo og Dennis Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Sterling
Peter Sterling

Peter Sterling

Kommentator og samfundsforandrer

Hvad: Fyr regeringen

Hvorfor: Regeringen snakker om iværksætteri, men får forholdsvis pengene fra store konservative virksomheder, banker og andre finansorganisationer. Kunst og konservatiske er hinandens modsætninger. Bare fordi man investerer en milliard i et operahus kommer der ikke kunst ud af det. Operaen døde som kunstart et hundrede år før operahuset blev bygget.

Den ekstreme spekulation i ejendom som vi oplever i dag gør, at det er umuligt for kunstnere at finde lokaler, kommunerne har solgt alt til luksusejendomsspekulanter.

Hvis man lytter til jazz musik er det en kulturel forteelse. Musikerne skaber ikke kunst. Tiden er en af de afgørende faktor i kunsten. Jazz blev skabt i første halvdel af forrige århundrede. Spiller man den musik i dag er det kultur ikke kunst.

Magten i samfundet har koncentreret sig hos alt færre, og magtkoncentrationen er konservativ, ikke nyskabende. Lobbyisternes antal er eksploderet og den enkelte vælgers indflydelse efterhånden minimal. Store virksomheder har for stor magt og politiske indflydelse.

Christina Hauer Jerløw og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Jensen
Dennis Jensen

Hella Joof er simpelthen eminent ubegavet at høre på. De få konkrete ting hun kan få sagt, såsom at ændre kunststøtte til kunstinvestering er jo blot en medløben på den neoliberale diskurs. Vi skal "investere" i mennesker og dit og dat, så få dog jeres syge markedsdiskurs ud af det danske sprog!

Hvad:
Nedsæt et ærke fascistisk diskurs politi

Hvorfor: Politikere, journalister, såkaldte "kulturpersonligheder" (læs: rablende intellektuelle analfabeter såsom Hella Joof) taler i stigende grad i indholdsløse floskler såsom innovation, investering, kulturel "kapital", Alternativets forbandede "bundlinjer" osv. Flosklerne er et ideologisk tegn på den regerende ideologis dominans og anvendes som sådan til at legitimere den diskursivt i den politiske overbygning.

En efterretningstjeneste af en hvis karat - jeg tænker her Cheka, Gestapo el andre glorværdige undertrykkere! - er vores eneste mulighed for at rense vores sprog, og derved vores sind, fra neoliberalismens kulturelle indflydelse.

Jeg foreslår derfor en særlig "indsatsgruppe" der skal være aktiv under politiske debatter på DR i Deadline osv. Særligt under valgkampe. Høres en neoliberal floskel vil bestøvlede mænd omgående hente den pågældende politiker/"""Kulturpersonlighed""" og afstraffe pågældende efter forbrydelsens grad.

Niels Nielsen og Poul Solrart Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen

Tak til Information. Tak til tænketankens medlemmer. Tak til kommentatorerne.

Hvad: Rehabiliter Lirekassemanden

Hvorfor: Livets mirakel er lige her. Det skal der såmænd ikke en tænketank eller en masse talentfulde til for at overbevise mig om. Højest en medicinmand ligesom jeg. Gerne én per stamme. Det er lirekassemanden vi skal have på banen. Vores talent-ord er kryptoreligiøst: det har intet med rigtig religiøsitet at gøre. Ordet talent er et berøringsangst skalkeskjul for en ussel tid. Vi skal ikke pine vores egne børn med talentordet. "Hov! Har onkel Ibbers papdatter nu virkelig talent? Har hun nu virkelig det." Haha. Hvis vi ævlebævler videre om talent er folket på røven. Det er de små kredse, de små stammer som skal have hver deres dejlige lille lirekassemand. Så endnu engang væk med kassetænkning, perfektionisme og frem med det med at sige: Diddelit!