Oksekødsskandalen
Det blev præsenteret som uafhængig forskning, men landbrugslobbyen fik lov at skrive med. Og da skandalen begyndte at rulle, tilbageholdt Aarhus Universitet sandheden. Her er historien om oksekødsrapporten
Oksekødsskandalen
Det blev præsenteret som uafhængig forskning, men landbrugslobbyen fik lov at skrive med. Og da skandalen begyndte at rulle, tilbageholdt Aarhus Universitet sandheden. Her er historien om oksekødsrapporten
Louise Schou Drivsholm, Martin Bahn og Lasse Skou Andersen
Der var ingen dårlige undskyldninger eller udenomssnak, da Aarhus Universitets rektor, Brian Bech Nielsen, stillede op til interview i DR2 Deadline den 3. september 2019.
Iklædt lysegrå skjorte og sort blazer svarede han i et ensartet toneleje og med afdæmpet gestik på værtens kritiske spørgsmål om brud på god forskningsskik på hans universitet.
»Der er ingen grund til at være stolte af den her sag,« erkendte Brian Bech Nielsen.
På hans opfordring havde Aarhus Universitet netop trukket en rapport om oksekøds klimabelastning tilbage – oksekødsrapporten, som den siden blev kendt som. En manøvre, der er uhyre sjælden i det danske akademiske miljø.
Det skete, efter at Information i løbet af et par uger havde afdækket, hvordan forskere ved Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet havde tilladt slagterigiganten Danish Crown og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer at påvirke indholdet i rapporten i massivt omfang. En rapport, som Landbrug & Fødevarer vel at mærke havde bestilt og skaffet finansiering til.
Ved at gennemgå tusindvis af dokumenter og mails har Information kunnet vise et usædvanligt tæt parløb mellem universitetsforskere, slagterigiganten Danish Crown og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. Og eksperter har taget sig til hovedet over, at landbrugslobbyen fik lov at udøve så megen indflydelse på det, der blev præsenteret som uafhængig forskning.
»Det er stærkt kompromitterende for de ansvarlige på Aarhus Universitet og DTU. Det svækker omdømmet for universiteter i det hele taget, at sådan noget kan forekomme. Det er virkelig en grim sag,« har Heine Andersen, der er professor emeritus på Københavns Universitet, udtalt til Information.
Længe fastholdt forskerne bag rapporten ellers, at der var tale om »uvildig« og »uafhængig« forskning, og at landbrugslobbyen »ikke har haft indflydelse« på deres arbejde. Men det skød deres rektor ned, efter at han havde fået kendskab til, at landbrugslobbyen blandt andet havde skrevet hele afsnit i rapporten og påvirket universitetets pressemeddelelse om den.
»Det giver ikke mening at tale om uafhængighed her,« sagde han i deadlinestudiet.
Siden er pengene til rapporten betalt tilbage, den ansvarlige institutleder har mistet sit job, Aarhus Universitet har indført nye retningslinjer for forskningssamarbejder og gennemført en undersøgelse af fem års rapporter fra forskningscentret DCA. Alt sammen i et forsøg på at genvinde noget af den troværdighed, som universiteterne lever af, men som led et alvorligt knæk på grund af en af de største danske videnskabelige skandaler i nyere tid.
Spørgsmålet er, hvordan det kunne gå så galt.
Iklædt lysegrå skjorte og sort blazer svarede han i et ensartet toneleje og med afdæmpet gestik på værtens kritiske spørgsmål om brud på god forskningsskik på hans universitet.
»Der er ingen grund til at være stolte af den her sag,« erkendte Brian Bech Nielsen.
På hans opfordring havde Aarhus Universitet netop trukket en rapport om oksekøds klimabelastning tilbage – oksekødsrapporten, som den siden blev kendt som. En manøvre, der er uhyre sjælden i det danske akademiske miljø.
Det skete, efter at Information i løbet af et par uger havde afdækket, hvordan forskere ved Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet havde tilladt slagterigiganten Danish Crown og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer at påvirke indholdet i rapporten i massivt omfang. En rapport, som Landbrug & Fødevarer vel at mærke havde bestilt og skaffet finansiering til.
Ved at gennemgå tusindvis af dokumenter og mails har Information kunnet vise et usædvanligt tæt parløb mellem universitetsforskere, slagterigiganten Danish Crown og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. Og eksperter har taget sig til hovedet over, at landbrugslobbyen fik lov at udøve så megen indflydelse på det, der blev præsenteret som uafhængig forskning.
»Det er stærkt kompromitterende for de ansvarlige på Aarhus Universitet og DTU. Det svækker omdømmet for universiteter i det hele taget, at sådan noget kan forekomme. Det er virkelig en grim sag,« har Heine Andersen, der er professor emeritus på Københavns Universitet, udtalt til Information.
Længe fastholdt forskerne bag rapporten ellers, at der var tale om »uvildig« og »uafhængig« forskning, og at landbrugslobbyen »ikke har haft indflydelse« på deres arbejde. Men det skød deres rektor ned, efter at han havde fået kendskab til, at landbrugslobbyen blandt andet havde skrevet hele afsnit i rapporten og påvirket universitetets pressemeddelelse om den.
»Det giver ikke mening at tale om uafhængighed her,« sagde han i deadlinestudiet.
Siden er pengene til rapporten betalt tilbage, den ansvarlige institutleder har mistet sit job, Aarhus Universitet har indført nye retningslinjer for forskningssamarbejder og gennemført en undersøgelse af fem års rapporter fra forskningscentret DCA. Alt sammen i et forsøg på at genvinde noget af den troværdighed, som universiteterne lever af, men som led et alvorligt knæk på grund af en af de største danske videnskabelige skandaler i nyere tid.
Spørgsmålet er, hvordan det kunne gå så galt.
Flere skal vælge oksekød
Historien begynder i 2017. De to forskere, Lisbeth Mogensen og John E. Hermansen fra DCA på Aarhus Universitet, havde i årevis leveret forskning til landbrugslobbyen. Siden 2015 havde de været i gang med et længere projekt om oksekøds klimabelastning, der var bestilt af Landbrug & Fødevarer og skulle munde ud i tre rapporter.
De to første fokuserede på oksekøds miljøbelastning fra gården til slagteriet. I vinteren 2017 blev de kontaktet af interesseorganisationen, der nu ville have sidste afsnit i trilogien. Det skulle handle om sidste led i kæden – fra slagteri til færdigtilberedt måltid på danskernes tallerkener.
Denne gang allierede de to forskere sig med seniorforsker Ellen Trolle fra DTU, der er specialist i danskernes kostvaner.
Til at bistå arbejdet blev der nedsat en styregruppe bestående af topfolk fra Landbrug & Fødevarer, Danish Crown og Kødbranchens Fællesråd samt de tre forskere selv. Landbrug & Fødevarer blev samtidig projektleder og skulle dermed bære det overordnede ansvar for universitetets forskningsprojektet.
Det er en konstruktion, som flere eksperter efterfølgende har kritiseret i skarpe vendinger. For det betød, at én interessegruppe dominerede projektets styregruppe – nemlig landbrugets og kødbranchens.
Allerede i det tidlige forår 2017 øjnede Landbrug & Fødevarer, at oksekødsprojektet havde stort potentiale. Det var en gylden mulighed for at fremme landbrugets interesser, der længe havde stået for skud i den offentlige klimadebat. Det viser et tidligt udkast til en ansøgning, som landbrugslobbyen sendte til Kvægafgiftsfonden, der finansierede projektet. Afgiftsfonden har som erklæret formål at »styrke oksekødssektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne«.
Arbejdet kunne »ruste branchen til at imødekomme debatten om bæredygtighed og ernæring, hvor især rødt kød ofte italesættes som den store 'bæredygtighedssynder'«, skrev en chef fra Landbrug & Fødevarer i et udkast til ansøgningen den 14. juni 2017.
Hun understregede i et andet udkast vigtigheden af, at den »ny viden om okse- og kalvekød i en bæredygtig kost kommunikeres til forbrugerne, så de ikke vælger kødet fra på grundlag af eksisterende vurderinger«.
Begge formuleringer blev sendt forbi de tre forskere bag rapporten, der altså vidste, hvad de gik ind til: Landbrugslobbyen ville have en rapport, der kunne rehabilitere oksekød blandt forbrugerne.
De to første fokuserede på oksekøds miljøbelastning fra gården til slagteriet. I vinteren 2017 blev de kontaktet af interesseorganisationen, der nu ville have sidste afsnit i trilogien. Det skulle handle om sidste led i kæden – fra slagteri til færdigtilberedt måltid på danskernes tallerkener.
Denne gang allierede de to forskere sig med seniorforsker Ellen Trolle fra DTU, der er specialist i danskernes kostvaner.
Til at bistå arbejdet blev der nedsat en styregruppe bestående af topfolk fra Landbrug & Fødevarer, Danish Crown og Kødbranchens Fællesråd samt de tre forskere selv. Landbrug & Fødevarer blev samtidig projektleder og skulle dermed bære det overordnede ansvar for universitetets forskningsprojektet.
Det er en konstruktion, som flere eksperter efterfølgende har kritiseret i skarpe vendinger. For det betød, at én interessegruppe dominerede projektets styregruppe – nemlig landbrugets og kødbranchens.
Allerede i det tidlige forår 2017 øjnede Landbrug & Fødevarer, at oksekødsprojektet havde stort potentiale. Det var en gylden mulighed for at fremme landbrugets interesser, der længe havde stået for skud i den offentlige klimadebat. Det viser et tidligt udkast til en ansøgning, som landbrugslobbyen sendte til Kvægafgiftsfonden, der finansierede projektet. Afgiftsfonden har som erklæret formål at »styrke oksekødssektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne«.
Arbejdet kunne »ruste branchen til at imødekomme debatten om bæredygtighed og ernæring, hvor især rødt kød ofte italesættes som den store 'bæredygtighedssynder'«, skrev en chef fra Landbrug & Fødevarer i et udkast til ansøgningen den 14. juni 2017.
Hun understregede i et andet udkast vigtigheden af, at den »ny viden om okse- og kalvekød i en bæredygtig kost kommunikeres til forbrugerne, så de ikke vælger kødet fra på grundlag af eksisterende vurderinger«.
Begge formuleringer blev sendt forbi de tre forskere bag rapporten, der altså vidste, hvad de gik ind til: Landbrugslobbyen ville have en rapport, der kunne rehabilitere oksekød blandt forbrugerne.
Problemer med budgettet
Oksekødsprojektets ramme blev forhandlet på plads i løbet af sommeren 2017. Forskerne klagede fra begyndelsen over, at budgettet var sat for lavt i den fondsansøgning, som skulle sendes afsted til Kvægafgiftsfonden. De mente, at Landbrug & Fødevarer lovede mere, end forskerne kunne holde for de 504.000 kroner, man ville søge om. Den første til at lufte sin bekymring var DTU-forsker Ellen Trolle.
»Jeg har stadig problemer med at deltage med kun 112 timer,« skrev hun i en fællesmail til styregruppen den 25. august med henvisning til, at arbejdet ville kræve flere timer.
»Mht. budget skulle vi vove at sætte det op, som Hanne og Ellen foreslår (fx 700 t kr) eller vil det være et sikkert afslag?« supplerede Lisbeth Mogensen fra Aarhus Universitet i mailtråden.
Dagen efter tikkede svaret ind fra Landbrug & Fødevarers projektleder. En blank afvisning.
»Beklager, men vi kommer ikke igennem med at hæve budgettet, vi bliver nødt til at sætte ambitionsniveauet derefter,« skrev hun i en mail.
Og sådan blev det.
Det var blevet efterår, da Kvægafgiftsfonden på et bestyrelsesmøde den 25. september 2017 langt om længe gav projektet grønt lys og bevilgede godt en halv million kroner til arbejdet.
»Det er en fornøjelse at meddele, at vi netop har fået positiv tilkendegivelse fra Kvægafgiftsfonden til vores projekt i 2018,« skrev en miljøpolitisk konsulent i Landbrug & Fødevarer til styregruppen.
Nu var det bare at komme i gang.
»Jeg har stadig problemer med at deltage med kun 112 timer,« skrev hun i en fællesmail til styregruppen den 25. august med henvisning til, at arbejdet ville kræve flere timer.
»Mht. budget skulle vi vove at sætte det op, som Hanne og Ellen foreslår (fx 700 t kr) eller vil det være et sikkert afslag?« supplerede Lisbeth Mogensen fra Aarhus Universitet i mailtråden.
Dagen efter tikkede svaret ind fra Landbrug & Fødevarers projektleder. En blank afvisning.
»Beklager, men vi kommer ikke igennem med at hæve budgettet, vi bliver nødt til at sætte ambitionsniveauet derefter,« skrev hun i en mail.
Og sådan blev det.
Det var blevet efterår, da Kvægafgiftsfonden på et bestyrelsesmøde den 25. september 2017 langt om længe gav projektet grønt lys og bevilgede godt en halv million kroner til arbejdet.
»Det er en fornøjelse at meddele, at vi netop har fået positiv tilkendegivelse fra Kvægafgiftsfonden til vores projekt i 2018,« skrev en miljøpolitisk konsulent i Landbrug & Fødevarer til styregruppen.
Nu var det bare at komme i gang.
Landbrugslobbyens formuleringer
De tre forskere begyndte straks at indsamle den nødvendige data. Mange tal og beregninger havde de allerede fra de tidligere projekter i oksekødstrilogien. Til denne tredje rapport ville forskerne samtidig undersøge andre fødevarers klimaaftryk såsom slik, sodavand, alkohol og kaffe.
Det var dog ikke kun forskerne, der bidrog med data. Også styregruppemedlemmer fra Danish Crown og Landbrug & Fødevarer blev sat på sagen. De indsamlede løbende data fra forskellige slagterier, supermarkeder og andre studier, som de forsynede de tre universitetsfolk med. En stor del af materialet havde de to organisationer selv udarbejdet. Blandt andet en rapport om madspild i husholdninger, som Landbrug & Fødevarer havde lavet tilbage i 2015.
Forskerne bag rapporten havde fra starten tæt kontakt med styregruppemedlemmerne fra Landbrug & Fødevarer og Danish Crown om indhold, datatabeller og kommunikationsindsats. Meget af kommunikationen foregik formentlig mundtligt, og ingen udenforstående ved i dag, hvad der blev sagt i telefonen og ved møder mellem forskerne og landbrugsorganisationerne. Men der blev også sendt mange mails frem og tilbage. De mails har Information senere fået aktindsigt i.
Som arbejdet skred frem, og rapporten tog form, begyndte folkene fra Danish Crown og Landbrug & Fødevarer at foreslå formuleringer, der kom med i den endelige rapport.
Særligt én passage generede landbrugsorganisationerne. I rapportens kapitel otte havde forskerne skrevet, at oksekød ville »kunne erstattes i de forskellige kostmønstre med en kombination af andre fødevarer, uden at næringsindholdet forringes«.
Det var »meningsforstyrrende«, indvendte Danish Crowns medlem af styregruppen til forskerne i en mail den 12. april 2018. Også Landbrug & Fødevarer var utilfredse med den bombastiske sætning om, at oksekød kunne undværes i kosten. Det var en »meget kategorisk udmelding, som måske kunne blødes lidt op,« skrev en chef fra interesseorganisationen i en mail til styregruppen.
Hun foreslog den noget mere uklare formulering, at »oksekød vil kunne erstattes i de forskellige kostmønstre med en kombination af andre fødevarer, idet indholdet af kun få næringsstoffer påvirkes, så det er ernæringsmæssigt interessant«.
Det var dog ikke kun forskerne, der bidrog med data. Også styregruppemedlemmer fra Danish Crown og Landbrug & Fødevarer blev sat på sagen. De indsamlede løbende data fra forskellige slagterier, supermarkeder og andre studier, som de forsynede de tre universitetsfolk med. En stor del af materialet havde de to organisationer selv udarbejdet. Blandt andet en rapport om madspild i husholdninger, som Landbrug & Fødevarer havde lavet tilbage i 2015.
Forskerne bag rapporten havde fra starten tæt kontakt med styregruppemedlemmerne fra Landbrug & Fødevarer og Danish Crown om indhold, datatabeller og kommunikationsindsats. Meget af kommunikationen foregik formentlig mundtligt, og ingen udenforstående ved i dag, hvad der blev sagt i telefonen og ved møder mellem forskerne og landbrugsorganisationerne. Men der blev også sendt mange mails frem og tilbage. De mails har Information senere fået aktindsigt i.
Som arbejdet skred frem, og rapporten tog form, begyndte folkene fra Danish Crown og Landbrug & Fødevarer at foreslå formuleringer, der kom med i den endelige rapport.
Særligt én passage generede landbrugsorganisationerne. I rapportens kapitel otte havde forskerne skrevet, at oksekød ville »kunne erstattes i de forskellige kostmønstre med en kombination af andre fødevarer, uden at næringsindholdet forringes«.
Det var »meningsforstyrrende«, indvendte Danish Crowns medlem af styregruppen til forskerne i en mail den 12. april 2018. Også Landbrug & Fødevarer var utilfredse med den bombastiske sætning om, at oksekød kunne undværes i kosten. Det var en »meget kategorisk udmelding, som måske kunne blødes lidt op,« skrev en chef fra interesseorganisationen i en mail til styregruppen.
Hun foreslog den noget mere uklare formulering, at »oksekød vil kunne erstattes i de forskellige kostmønstre med en kombination af andre fødevarer, idet indholdet af kun få næringsstoffer påvirkes, så det er ernæringsmæssigt interessant«.
Det kopierede forskerne direkte ind i rapporten uden at anføre, hvem der havde skrevet det. Dermed lykkedes det landbrugslobbyen at erstatte en passage, de var utilfredse med, med deres egen formulering.
Hele afsnit kopieres ind
I de første måneder af 2019 skulle oksekødsrapporten skrives færdig. Fra januar til marts blev skiftende udkast sendt i pendulfart mellem styregruppens medlemmer. De første tre sider i udkastene var dog længe blanke.
De tomme sider skulle senere udfyldes med et forord samt et introduktions- og metodeafsnit. Forskerne og resten af styregruppen havde på et møde aftalt, at Landbrug & Fødevarer skulle stå for at skrive de afsnit, som ville blive det første, rapportens læsere mødte. Det viser et mødereferat, som Information har fået aktindsigt i.
Landbrugslobbyen havde altså ansvaret for hele afsnit i en rapport, der skulle bære Aarhus Universitets stempel og altså over for offentligheden deklareres som uafhængig forskning.
Den 27. februar 2019 rykkede DTU-forsker Ellen Trolle for indholdet til de tomme sider.
»Der mangler dog tekst i et afsnit i starten af rapporten. Det regner vi med, at i tager initiativ til,« skrev hun i en mail til en studentermedhjælper og en chef i Landbrug & Fødevarer.
Knap en måned senere var landbrugslobbyen klar med tre siders introduktion og metode.
»Jeg har også vedhæftet afsnittet om introduktion og overordnet metodetilgang i en separat fil. Det er tanken, at det skal erstatte introduktions-afsnittet i den samlede rapport,« skrev studentermedhjælperen fra Landbrug & Fødevarer i en mail til forskerne den 22. marts 2019.
De tomme sider skulle senere udfyldes med et forord samt et introduktions- og metodeafsnit. Forskerne og resten af styregruppen havde på et møde aftalt, at Landbrug & Fødevarer skulle stå for at skrive de afsnit, som ville blive det første, rapportens læsere mødte. Det viser et mødereferat, som Information har fået aktindsigt i.
Landbrugslobbyen havde altså ansvaret for hele afsnit i en rapport, der skulle bære Aarhus Universitets stempel og altså over for offentligheden deklareres som uafhængig forskning.
Den 27. februar 2019 rykkede DTU-forsker Ellen Trolle for indholdet til de tomme sider.
»Der mangler dog tekst i et afsnit i starten af rapporten. Det regner vi med, at i tager initiativ til,« skrev hun i en mail til en studentermedhjælper og en chef i Landbrug & Fødevarer.
Knap en måned senere var landbrugslobbyen klar med tre siders introduktion og metode.
»Jeg har også vedhæftet afsnittet om introduktion og overordnet metodetilgang i en separat fil. Det er tanken, at det skal erstatte introduktions-afsnittet i den samlede rapport,« skrev studentermedhjælperen fra Landbrug & Fødevarer i en mail til forskerne den 22. marts 2019.
De nye afsnit blev næsten kopieret direkte ind i den færdige rapport, da forskerne kun havde mindre formuleringsmæssige rettelser. Det viser en sammenligning mellem Landbrug & Fødevarers udkast og den færdige rapport. Arbejdsdelingen kom aldrig til at fremgå nogen steder.
En burger på forsiden
Da den færdige rapport et par måneder senere skulle layoutes, før den røg i trykken, blev Landbrug & Fødevarer og Danish Crown igen taget med på råd. I første omgang handlede det om forsidefotoet.
Det nyttede ikke at putte råt kød på forsiden, lod landbrugsorganisationen forskerne forstå. »Det er svært at få til at se pænt ud,« skrev en repræsentant i en mail den 21. maj 2019. Det var Danish Crown enige i.
En burger var en bedre idé, mente en repræsentant fra slagterigiganten, for »der er også rigeligt med grøntsager«, som hun skrev i en mail den 21. maj 2019. Og sådan blev det.
Danish Crown havde også held med at ændre rapportens titel. Forskernes eget bud var »Okse- og kalvekød; Betydning for ernæring og miljø«. Men det var »lidt underspillet«, mente en chef fra Danish Crown og understregede, hvor stort rapportens potentiale var:
»Det bliver jo en epokegørende publikation, som mange sikkert gerne vil kunne google sig frem til. Måske vi kunne give den lidt mere gas ;),« skrev hun til forskerne.
Hun foreslog i stedet det, der blev den endelige titel:
»Okse- og kalvekøds klimapåvirkning – gennem hele værdikæden sammenholdt med ernæringsaspekter i forskellige kostmønstre«.
Det nyttede ikke at putte råt kød på forsiden, lod landbrugsorganisationen forskerne forstå. »Det er svært at få til at se pænt ud,« skrev en repræsentant i en mail den 21. maj 2019. Det var Danish Crown enige i.
En burger var en bedre idé, mente en repræsentant fra slagterigiganten, for »der er også rigeligt med grøntsager«, som hun skrev i en mail den 21. maj 2019. Og sådan blev det.
Danish Crown havde også held med at ændre rapportens titel. Forskernes eget bud var »Okse- og kalvekød; Betydning for ernæring og miljø«. Men det var »lidt underspillet«, mente en chef fra Danish Crown og understregede, hvor stort rapportens potentiale var:
»Det bliver jo en epokegørende publikation, som mange sikkert gerne vil kunne google sig frem til. Måske vi kunne give den lidt mere gas ;),« skrev hun til forskerne.
Hun foreslog i stedet det, der blev den endelige titel:
»Okse- og kalvekøds klimapåvirkning – gennem hele værdikæden sammenholdt med ernæringsaspekter i forskellige kostmønstre«.
Landbrugsorganisationernes omfangsrige indflydelse på universitetsforskernes arbejde har fået blandt andet Claus Emmeche, som er lektor på Københavns Universitet og ekspert i forskningsetik, til at kalde forløbet for en »rigtig grim sag«.
»Vi er vidne til en proces, hvor en videnskabelig rapports indhold og formidling forhandles på plads mellem forskere og den landbrugslobby, der har betalt for forskningen. Det er dybt problematisk og burde virkelig mane til eftertanke hos de involverede universiteter,« udtalte han til Information.
»Vi er vidne til en proces, hvor en videnskabelig rapports indhold og formidling forhandles på plads mellem forskere og den landbrugslobby, der har betalt for forskningen. Det er dybt problematisk og burde virkelig mane til eftertanke hos de involverede universiteter,« udtalte han til Information.
Tvivl om forfatterskab
Måske er det tætte samarbejde mellem forskerne og landbrugslobbyen årsagen til, at forsker Lisbeth Mogensen fra Aarhus Universitet op til udgivelsen ytrede tvivl om, hvem der egentlig skulle stå som forfattere på rapporten.
»Hvad tænker I mht. forfattere. Skal alle på, eller hvad vil I helst,« skrev hun i en mail til styregruppemedlemmer fra Landbrug & Fødevarer og Danish Crown den 29. april 2019.
Men det var der ingen grund til, svarede Landbrug & Fødevarer i en mail få timer senere.
»Jeg tænker, at forfatterne er AU og DTU. Det fremgår af rapporten, hvem der har siddet i styregruppen.«
»Hvad tænker I mht. forfattere. Skal alle på, eller hvad vil I helst,« skrev hun i en mail til styregruppemedlemmer fra Landbrug & Fødevarer og Danish Crown den 29. april 2019.
Men det var der ingen grund til, svarede Landbrug & Fødevarer i en mail få timer senere.
»Jeg tænker, at forfatterne er AU og DTU. Det fremgår af rapporten, hvem der har siddet i styregruppen.«
Det endte på samme måde som med formuleringen om oksekød, forsidefotoet og rapportens titel: Landbrugslobbyen fik sin vilje.
På den endelige rapport er det kun de tre forskere fra Aarhus Universitet og DTU, der er angivet som forfattere. I rapportens forord er det oplyst, at »projektet er gennemført med støtte fra Kvægafgiftsfonden, hvor Landbrug & Fødevarer (L & F) har stået for den overordnede projektledelse«.
Den officielle rollefordeling var ellers en anden, da konklusioner fra oksekødsprojektet et halvt år tidligere – i oktober 2018 – var blevet præsenteret på en kongres i Thailand.
Dengang var både Danish Crown og Landbrug & Fødevarer angivet som forfattere. Forud for kongressen havde AU-forsker Lisbeth Mogensen nemlig tilbudt repræsentanter fra de to organisationer at blive medforfattere på en kort videnskabelig sammenfatning – et såkaldt paper – til kongressen.
»Jeg vil høre, om I har lyst til at være medforfattere – jeg ved slet ikke, om det er noget, I plejer/må/vil fra L & F og Danish Crown? Så det kunne jeg godt bruge meget hurtig feedback på,« skrev hun i en mail den 25. januar 2018.
Det ville Landbrug & Fødevarer gerne.
»Spændende – og en meget hurtig reaktion er, at det vi gerne være med på herfra,« skrev den samme chef fra interesseorganisationen, der senere takkede nej til forfatterskab på den rapport, der skulle udgives i Danmark.
Det er »noget rod«, kunne lektor emeritus Alex Dubgaard fra Københavns Universitet efterfølgende konstatere i Information.
»De kan ikke bare aftale, at interesseorganisationerne kun skal angives som følgegruppemedlemmer, selv om de har skrevet en del af rapporten. Det begynder at ligne bevidst manipulation, når man forsøger at give offentligheden et forkert indtryk af, hvem der faktisk har frembragt den her rapport,« udtalte han.
På den endelige rapport er det kun de tre forskere fra Aarhus Universitet og DTU, der er angivet som forfattere. I rapportens forord er det oplyst, at »projektet er gennemført med støtte fra Kvægafgiftsfonden, hvor Landbrug & Fødevarer (L & F) har stået for den overordnede projektledelse«.
Den officielle rollefordeling var ellers en anden, da konklusioner fra oksekødsprojektet et halvt år tidligere – i oktober 2018 – var blevet præsenteret på en kongres i Thailand.
Dengang var både Danish Crown og Landbrug & Fødevarer angivet som forfattere. Forud for kongressen havde AU-forsker Lisbeth Mogensen nemlig tilbudt repræsentanter fra de to organisationer at blive medforfattere på en kort videnskabelig sammenfatning – et såkaldt paper – til kongressen.
»Jeg vil høre, om I har lyst til at være medforfattere – jeg ved slet ikke, om det er noget, I plejer/må/vil fra L & F og Danish Crown? Så det kunne jeg godt bruge meget hurtig feedback på,« skrev hun i en mail den 25. januar 2018.
Det ville Landbrug & Fødevarer gerne.
»Spændende – og en meget hurtig reaktion er, at det vi gerne være med på herfra,« skrev den samme chef fra interesseorganisationen, der senere takkede nej til forfatterskab på den rapport, der skulle udgives i Danmark.
Det er »noget rod«, kunne lektor emeritus Alex Dubgaard fra Københavns Universitet efterfølgende konstatere i Information.
»De kan ikke bare aftale, at interesseorganisationerne kun skal angives som følgegruppemedlemmer, selv om de har skrevet en del af rapporten. Det begynder at ligne bevidst manipulation, når man forsøger at give offentligheden et forkert indtryk af, hvem der faktisk har frembragt den her rapport,« udtalte han.
Alkohol, slik og kaffe som klimasyndere
I foråret 2019 var oksekødsrapporten efterhånden klar til at blive sendt ud til de forbrugere, som landbruget fra starten havde til hensigt at påvirke. Mens Danish Crown og Landbrug & Fødevarer gik i gang med at koordinere kommunikationsindsatsen, begyndte en pressemedarbejder fra Aarhus Universitet at formulere den pressemeddelelse, der for alvor skulle skabe gennemslagskraft i mediebilledet.
De to forskere fra Aarhus Universitet, Lisbeth Mogensen og John E. Hermansen, havde gode råd til, hvordan pressemedarbejderen skulle formidle deres videnskabelige arbejde. Men ikke alle ideerne var deres egne, har forskerne siden erkendt over for Information.
I den pressemeddelelse, universitetet lagde ud på sin hjemmeside, står der blandt andet, at klimabelastningen fra oksekød er markant mindre end klimabelastningen fra en række nydelsesmidler såsom alkohol, slik og kaffe lagt sammen.
»Vores forbrug af oksekød står for 11 procent af klimaaftrykket fra den samlede kost inklusive drikkevarer. Til sammenligning står nydelsesmidler for 28 procent af klimaaftrykket fra den samlede kost inklusiv drikkevarer,« lyder formuleringen.
Sammenligningen er blevet stærkt kritiseret af udenforstående eksperter for at være fejlagtig og vildledende.
Selv om afsenderen var Aarhus Universitet, var det Danish Crown og Landbrug & Fødevarer, der opfordrede forskerne til at fremhæve og skærpe sammenligningen i pressemeddelelsen. Og forskerne makkede endnu en gang ret over for landbrugslobbyen.
Netop denne sammenligning endte i dagene efter udsendelsen af pressemeddelelsen som overskrift i medier landet over. Lige fra Sjællandske Medier til DR, som den 8. august 2019 skrev, at »Alkohol, slik og kaffe er større klimasyndere end oksekød«. Også den svenske avis Svenska Dagbladet skrev på baggrund af nyheden i en overskrift, at »alkohol og søde sager udpeges som miljøskurke«.
Ambitionen om at ændre oksekøds skurkerolle i klimadebatten så altså ud til at lykkes.
For en stund.
De to forskere fra Aarhus Universitet, Lisbeth Mogensen og John E. Hermansen, havde gode råd til, hvordan pressemedarbejderen skulle formidle deres videnskabelige arbejde. Men ikke alle ideerne var deres egne, har forskerne siden erkendt over for Information.
I den pressemeddelelse, universitetet lagde ud på sin hjemmeside, står der blandt andet, at klimabelastningen fra oksekød er markant mindre end klimabelastningen fra en række nydelsesmidler såsom alkohol, slik og kaffe lagt sammen.
»Vores forbrug af oksekød står for 11 procent af klimaaftrykket fra den samlede kost inklusive drikkevarer. Til sammenligning står nydelsesmidler for 28 procent af klimaaftrykket fra den samlede kost inklusiv drikkevarer,« lyder formuleringen.
Sammenligningen er blevet stærkt kritiseret af udenforstående eksperter for at være fejlagtig og vildledende.
Selv om afsenderen var Aarhus Universitet, var det Danish Crown og Landbrug & Fødevarer, der opfordrede forskerne til at fremhæve og skærpe sammenligningen i pressemeddelelsen. Og forskerne makkede endnu en gang ret over for landbrugslobbyen.
Netop denne sammenligning endte i dagene efter udsendelsen af pressemeddelelsen som overskrift i medier landet over. Lige fra Sjællandske Medier til DR, som den 8. august 2019 skrev, at »Alkohol, slik og kaffe er større klimasyndere end oksekød«. Også den svenske avis Svenska Dagbladet skrev på baggrund af nyheden i en overskrift, at »alkohol og søde sager udpeges som miljøskurke«.
Ambitionen om at ændre oksekøds skurkerolle i klimadebatten så altså ud til at lykkes.
For en stund.
Sådan så nyheden ud på DR's hjemmeside, inden den blev fjernet. Søger man i dag efter artiklen, finder man en artikel med overskriften 'Her var tidligere en artikel om oksekødsrapport'.
Konspirationsteorier
Få dage senere kunne Information fortælle, at rapporten var bestilt af Landbrug & Fødevarer og betalt af Kvægafgiftsfonden. Samtidig vurderede eksperter, der havde læst oksekødsrapporten, at den »er så fuld af fejl, at man ikke kan bruge den til noget«.
Et kritikpunkt handlede om, at rapporten nedtoner klimabelastningen fra okse- og kalvekød ved ikke at indregne den såkaldt indirekte arealanvendelse i det samlede regnskab for kødets klimabelastning. Indirekte arealanvendelse er en betegnelse for den øgede udledning af drivhusgasser, der følger af, at et naturområde bliver omlagt til landbrug, fordi efterspørgslen på eksempelvis oksekød stiger.
Derudover kritiserede eksperter i hårde vendinger, at de data for klimabelastningen fra forskellige fødevarer, som rapporten benytter sig af, er et usammenligneligt »kludetæppe« af studier baseret på »vidt forskellige« metoder. Ifølge eksperterne betød dette, at klimaaftrykket fra nydelsesmidler som kaffe, slik og alkohol blev overdrevet i rapporten.
Et par dage senere kom landbrugslobbyens påvirkning af Aarhus Universitets pressemeddelelse om rapporten også frem i lyset.
»Det styrker mistanken om, at den her sag passer ind i kategorien bestillingsforskning. Hvis forskningsformidlingen i nyheden har til formål at opfylde bevillingsgivernes ønsker, så er det jo helt forrykt,« sagde lektor Claus Emmeche fra Københavns Universitet til Information.
Efter afsløringen måtte DCA's centerleder, Niels Halberg, beklage.
»Det er dumt, og det var en smutter. Vi lægger os ned og beklager. Det er ikke normal procedure, og Landbrug & Fødevarer skulle ikke have haft indflydelse på den nyhed,« sagde han til Information.
Det var første gang i forløbet, at forskningscentret bag rapporten kom med beklagelser. I de uger, Information skrev om rapporten, tilbageholdt både Niels Halberg og de tre forskere helt centrale oplysninger om Landbrug & Fødevarer og Danish Crowns rolle i udarbejdelsen af rapporten.
Efter at udenforstående eksperter havde kritiseret indholdet i rapporten i hårde vendinger, udgav AU-forskerne John E. Hermansen og Lisbeth Mogensen den 20. august 2019 et genmæle på Aarhus Universitets hjemmeside med titlen 'Nuancering af debatten om oksekøds klimapåvirkning'.
I genmælet skrev forskerne blandt andet, at de havde haft »stor nytte« af samarbejdet med landbrugserhvervet i forbindelse med indhentning af data og forståelse af praktiske forhold. AU-forsker Lisbeth Mogensen udtalte desuden i DR Detekor, at organisationerne »kun har haft lov til at redigere det tekstmæssige og forståelsesmæssige i rapporten«.
Hvad forskerne undlod at nævne var, at de havde tilladt, at Landbrug & Fødevarer skrev hele afsnit i rapporten, nedtonede en formulering om oksekød, og at Danish Crown stod bag rapportens forsidefoto og titel.
Centerleder Niels Halberg forsvarede forskerne, og i interview med Information beskyldte han flere gang avisen for at bringe »konspirationsteorier« om oksekødsrapporten. Han opfattede rapporten som »virkelig godt, gennemgribende, fagligt og virkeligt velfunderet arbejde«.
Et kritikpunkt handlede om, at rapporten nedtoner klimabelastningen fra okse- og kalvekød ved ikke at indregne den såkaldt indirekte arealanvendelse i det samlede regnskab for kødets klimabelastning. Indirekte arealanvendelse er en betegnelse for den øgede udledning af drivhusgasser, der følger af, at et naturområde bliver omlagt til landbrug, fordi efterspørgslen på eksempelvis oksekød stiger.
Derudover kritiserede eksperter i hårde vendinger, at de data for klimabelastningen fra forskellige fødevarer, som rapporten benytter sig af, er et usammenligneligt »kludetæppe« af studier baseret på »vidt forskellige« metoder. Ifølge eksperterne betød dette, at klimaaftrykket fra nydelsesmidler som kaffe, slik og alkohol blev overdrevet i rapporten.
Et par dage senere kom landbrugslobbyens påvirkning af Aarhus Universitets pressemeddelelse om rapporten også frem i lyset.
»Det styrker mistanken om, at den her sag passer ind i kategorien bestillingsforskning. Hvis forskningsformidlingen i nyheden har til formål at opfylde bevillingsgivernes ønsker, så er det jo helt forrykt,« sagde lektor Claus Emmeche fra Københavns Universitet til Information.
Efter afsløringen måtte DCA's centerleder, Niels Halberg, beklage.
»Det er dumt, og det var en smutter. Vi lægger os ned og beklager. Det er ikke normal procedure, og Landbrug & Fødevarer skulle ikke have haft indflydelse på den nyhed,« sagde han til Information.
Det var første gang i forløbet, at forskningscentret bag rapporten kom med beklagelser. I de uger, Information skrev om rapporten, tilbageholdt både Niels Halberg og de tre forskere helt centrale oplysninger om Landbrug & Fødevarer og Danish Crowns rolle i udarbejdelsen af rapporten.
Efter at udenforstående eksperter havde kritiseret indholdet i rapporten i hårde vendinger, udgav AU-forskerne John E. Hermansen og Lisbeth Mogensen den 20. august 2019 et genmæle på Aarhus Universitets hjemmeside med titlen 'Nuancering af debatten om oksekøds klimapåvirkning'.
I genmælet skrev forskerne blandt andet, at de havde haft »stor nytte« af samarbejdet med landbrugserhvervet i forbindelse med indhentning af data og forståelse af praktiske forhold. AU-forsker Lisbeth Mogensen udtalte desuden i DR Detekor, at organisationerne »kun har haft lov til at redigere det tekstmæssige og forståelsesmæssige i rapporten«.
Hvad forskerne undlod at nævne var, at de havde tilladt, at Landbrug & Fødevarer skrev hele afsnit i rapporten, nedtonede en formulering om oksekød, og at Danish Crown stod bag rapportens forsidefoto og titel.
Centerleder Niels Halberg forsvarede forskerne, og i interview med Information beskyldte han flere gang avisen for at bringe »konspirationsteorier« om oksekødsrapporten. Han opfattede rapporten som »virkelig godt, gennemgribende, fagligt og virkeligt velfunderet arbejde«.
Oksekødsrapport trækkes tilbage
Al modstand og beskyldninger om konspirationsteorier blev dog manet i jorden, da Aarhus Universitets rektor Brian Bech Nielsen fik indblik i, hvad der var foregået på hans universitet. Det skete den 30. august 2019, da Information udgav artiklen om landbrugslobbyens massive indflydelse på oksekødsrapporten.
»Det er en uacceptabel måde at håndtere den slags på,« udtalte Brian Bech Nielsen til Information samme dag.
Han tog kraftigt afstand fra de forklaringer, som centerlederen og forskerne i ugevis havde fastholdt over for Information: »Vi kan ikke påstå, at rapporten er uafhængig.«
Herefter gik det stærkt, og sagen fik vidtgående konsekvenser.
Samme dag som rektoren udtalte sig, bad uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) Aarhus Universitet om en redegørelse for forløbet med oksekødsrapporten. Hun fandt det »stærkt bekymrende, når der som her rejses tvivl om uafhængigheden af en rapport, der er udgivet af Aarhus Universitet«.
Dagen efter tilbagebetalte Landbrug & Fødevarer den halve million kroner, interesseorganisationen havde fået til forskningsprojektet af Kvægafgiftsfonden. »Vi er gået for langt,« lød erkendelsen fra direktør Morten Høyer.
48 timer senere trak Aarhus Universitet rapporten tilbage. Og i en pressemeddelelse erkendte DCA-centerleder Niels Halberg, hvad han hidtil havde benægtet: Rapporten »lever ikke op til de standarder, universitetet har omkring uafhængig forskning og god forskningsskik«.
Den følgende dag måtte den ansvarlige institutleder, Erik Steen Kristensen, forlade sit job som direkte konsekvens af sagen. Og samme aften sad rektor Brian Bech Nielsen så i Deadlines studie og beklagede sagen endnu en gang. Et budskab, han måtte turnere vidt og bredt med i medielandskabet.
Både Landbrug & Fødevarer, Danish Crown og Aarhus Universitet igangsatte herefter undersøgelser af andre eksterne forskningssamarbejder for at komme til bunds i, hvorvidt oksekødsrapporten var udtryk for et mere generelt problem.
Meget tyder på, at det er tilfældet.
»Det er en uacceptabel måde at håndtere den slags på,« udtalte Brian Bech Nielsen til Information samme dag.
Han tog kraftigt afstand fra de forklaringer, som centerlederen og forskerne i ugevis havde fastholdt over for Information: »Vi kan ikke påstå, at rapporten er uafhængig.«
Herefter gik det stærkt, og sagen fik vidtgående konsekvenser.
Samme dag som rektoren udtalte sig, bad uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) Aarhus Universitet om en redegørelse for forløbet med oksekødsrapporten. Hun fandt det »stærkt bekymrende, når der som her rejses tvivl om uafhængigheden af en rapport, der er udgivet af Aarhus Universitet«.
Dagen efter tilbagebetalte Landbrug & Fødevarer den halve million kroner, interesseorganisationen havde fået til forskningsprojektet af Kvægafgiftsfonden. »Vi er gået for langt,« lød erkendelsen fra direktør Morten Høyer.
48 timer senere trak Aarhus Universitet rapporten tilbage. Og i en pressemeddelelse erkendte DCA-centerleder Niels Halberg, hvad han hidtil havde benægtet: Rapporten »lever ikke op til de standarder, universitetet har omkring uafhængig forskning og god forskningsskik«.
Den følgende dag måtte den ansvarlige institutleder, Erik Steen Kristensen, forlade sit job som direkte konsekvens af sagen. Og samme aften sad rektor Brian Bech Nielsen så i Deadlines studie og beklagede sagen endnu en gang. Et budskab, han måtte turnere vidt og bredt med i medielandskabet.
Både Landbrug & Fødevarer, Danish Crown og Aarhus Universitet igangsatte herefter undersøgelser af andre eksterne forskningssamarbejder for at komme til bunds i, hvorvidt oksekødsrapporten var udtryk for et mere generelt problem.
Meget tyder på, at det er tilfældet.
En utroværdig undersøgelse
Landbrug & Fødevarer har fundet »graverende fejl« i yderligere to forskningssamarbejder med Aarhus Universitet. Kammeradvokaten, der undersøgte Danish Crown, konkluderede, at slagterigiganten burde have været angivet som medforfatter på oksekødsrapporten, og at Danish Crown generelt ikke har klart definerede rammer eller kodeks for samarbejde med forskningsinstitutioner.
Og da Aarhus Universitet i begyndelsen af november 2019 fremlagde sin interne undersøgelse, var der fundet fejl i 34 ud af 55 undersøgte rapporter. Tre af fejlene var »alvorlige«, lød universitets egen udlægning.
Den version er eksperter dog uenige i.
Efter en omfattende gennemgang har de i Information kritiseret Aarhus Universitets undersøgelse for at være så mangelfuld og uigennemskuelig, at dens konklusioner er utroværdige. Kritikken går blandt andet på, at universitetet har undersøgt sig selv. Samtidig beror undersøgelsen på forskernes egne udlægninger og altså ikke en gennemgang af rapporterne eller forskernes mailkorrespondancer.
Aarhus Universitet har heller ikke offentliggjort nogen dokumentation for undersøgelsen og dens metode, ligesom det er uklart, hvordan universitet skelner mellem 'mindre' og 'alvorlige' fejl. Sikkert er det dog ifølge eksperterne, at der er flere alvorlige fejl i rapporterne, end universitetet selv giver udtryk for.
»Undersøgelsen er utroværdig. Man har trukket en rapport tilbage og mistet en institutleder. Og så sætter man en så tvivlsom undersøgelse i gang. Det er langtfra godt nok,« udtalte professor emeritus Heine Andersen fra Københavns Universitet i Information.
Prodekan for Science and Technology på Aarhus Universitet, som DCA hører under, Lars Henrik Andersen, erkendte over for Information, at et gennemgående problem i de mange rapporter er mangelfuld deklarering, og at det »i sig selv altid er alvorligt«.
Og godt to måneder efter rektor Brian Bech Nielsens optræden i Deadline, måtte han igen kommentere på de brud på god forskningsskik, der var sket på hans universitet. Denne gang skete det i en kommentar til de ansatte på Aarhus Universitet, som blev lagt på universitetets hjemmeside den 15. november 2019.
»Oksekødsrapporten og den efterfølgende undersøgelse af 55 DCA-rapporter viser desværre, at der er begået fejl her på universitetet,« skrev Brian Bech Nielsen.
Men rektoren garanterede også, at Aarhus Universitet trods fejl og knubs ikke kommer til at drosle ned på forskningssamarbejder med private virksomheder og organisationer som Landbrug & Fødevarer. Tværtimod. Som han skrev til sine medarbejdere:
»Intet tyder på, at andelen af eksterne midler vil falde i de kommende år. Derfor skal vi være endnu bedre rustet til at sikre integriteten i forskningen og håndtere det pres og den mistanke, der kan følge med midlerne.«
Og da Aarhus Universitet i begyndelsen af november 2019 fremlagde sin interne undersøgelse, var der fundet fejl i 34 ud af 55 undersøgte rapporter. Tre af fejlene var »alvorlige«, lød universitets egen udlægning.
Den version er eksperter dog uenige i.
Efter en omfattende gennemgang har de i Information kritiseret Aarhus Universitets undersøgelse for at være så mangelfuld og uigennemskuelig, at dens konklusioner er utroværdige. Kritikken går blandt andet på, at universitetet har undersøgt sig selv. Samtidig beror undersøgelsen på forskernes egne udlægninger og altså ikke en gennemgang af rapporterne eller forskernes mailkorrespondancer.
Aarhus Universitet har heller ikke offentliggjort nogen dokumentation for undersøgelsen og dens metode, ligesom det er uklart, hvordan universitet skelner mellem 'mindre' og 'alvorlige' fejl. Sikkert er det dog ifølge eksperterne, at der er flere alvorlige fejl i rapporterne, end universitetet selv giver udtryk for.
»Undersøgelsen er utroværdig. Man har trukket en rapport tilbage og mistet en institutleder. Og så sætter man en så tvivlsom undersøgelse i gang. Det er langtfra godt nok,« udtalte professor emeritus Heine Andersen fra Københavns Universitet i Information.
Prodekan for Science and Technology på Aarhus Universitet, som DCA hører under, Lars Henrik Andersen, erkendte over for Information, at et gennemgående problem i de mange rapporter er mangelfuld deklarering, og at det »i sig selv altid er alvorligt«.
Og godt to måneder efter rektor Brian Bech Nielsens optræden i Deadline, måtte han igen kommentere på de brud på god forskningsskik, der var sket på hans universitet. Denne gang skete det i en kommentar til de ansatte på Aarhus Universitet, som blev lagt på universitetets hjemmeside den 15. november 2019.
»Oksekødsrapporten og den efterfølgende undersøgelse af 55 DCA-rapporter viser desværre, at der er begået fejl her på universitetet,« skrev Brian Bech Nielsen.
Men rektoren garanterede også, at Aarhus Universitet trods fejl og knubs ikke kommer til at drosle ned på forskningssamarbejder med private virksomheder og organisationer som Landbrug & Fødevarer. Tværtimod. Som han skrev til sine medarbejdere:
»Intet tyder på, at andelen af eksterne midler vil falde i de kommende år. Derfor skal vi være endnu bedre rustet til at sikre integriteten i forskningen og håndtere det pres og den mistanke, der kan følge med midlerne.«
Læs hele serien
Du kan læse hele serien om oksekødsrapporten og tilmelde din e-mailadresse, så du får besked i din indbakke, når der er nye artikler.
Tekst: Louise Schou Drivsholm, Martin Bahn og Lasse Skou Andersen
Illustrationer: Jesse Jacob
Redaktør: Johanne Pontoppidan Tuxen
Digital produktion: Rasmus Raun Westh
30. november 2019
Dagbladet Information
Illustrationer: Jesse Jacob
Redaktør: Johanne Pontoppidan Tuxen
Digital produktion: Rasmus Raun Westh
30. november 2019
Dagbladet Information
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Aktuelle bøger fra Information
-
Forestilling om de andre
Kr. 199,95 -
Overvågningskapitalismens tidsalder (Paperback)
Kr. 279,95 -
Hvordan løser vi fremtidens fertilitetsproblemer?
Kr. 49,95 -
Kunstner i arbejde
Kr. 299,95 -
Vi kan kun være fjender
Kr. 174,95 -
Hvordan styrker vi børn og unges mentale sundhed?
Kr. 49,95 -
README.txt: Erindringer
Kr. 299,95 -
Fællesøkonomi
Kr. 299,95 -
En kort historie om lighed
Kr. 299,95 -
Langsomme samtaler
Kr. 299,95 -
Kina i verden
Kr. 299,95 -
Vejen hjem til Jorden
Kr. 349,95 -
Frankrigs store forfattere
Kr. 199,95 -
Tankens kæmpere
Kr. 174,95 -
Kvinder, race og klasse
Kr. 299,95 -
Retsteknisk arkitektur
Kr. 399,95 -
Hvordan håndterer vi fremtidens pandemier?
Kr. 49,95 -
Klodens grænser
Kr. 299,95 -
Nedlukket
Kr. 299,95 -
En varm tid
Kr. 199,95
Tobak industrien forsøgte sig med at fremstille cigaretter som nærmest uskadelige, ja ligefrem helbredende, for årtier siden. Kul og olieindustrien fremmer deres image ved at annoncere "Clean-Coal", samt oliens uundværlighed og mange gavnlige effekter. Medicinal industrien udstiller deres medicin som slik, der bare er så godt for helbredet, at du kommer til at strutte af sundhed. Og Landbrug og Fødevare, samt kemikalieindustrien, har uendelige argumenter for, hvorfor det er nødvendig og til stor gavn at svine 62% af Danmarks landarealer til - selv om det sagtens kan ske økologisk - og at koen faktisk er miljøvenlig. For nu kommer eKoen, som ikke prutter.
Jeg synes det er rigtig godt at vi fik den Oksekødsrapport, for det sætter fokus på netop hvorfor forskning skal være uafhængig af midlerne. Den her sag kommer til at stå til skræk og advarsel i alle akademiske miljøer, ikke kun i Danmark, men også internationalt. Forskning handler jo om at tilnærme sig objektive sandheder, til gavn for alle. Det kræver samvittighed, omhu, uvildighed og ikke mindst ærlighed. Men når pengestærke som Danish Crown el. Landbrug og Fødevarer, kan lave et bestillingsarbejdes, hvor konklusionen er givet på forhånd, så er det tydeligt at der ikke er tale om forskning, men om propaganda. Det er måske ikke så overraskende at Lobbyen prøver på at styre debatten, de har jo deres forretning at tænke på og går den så går den. Det er også velkendt at det er smart snyde, men lige så smart som det er at snyde lige så dumt er det at blive taget. Lisbeth Mogensen, John E. Hermansen og Ellen Trolle burde vide bedre. Men det kostede så blot 504.000 kr. at finde ud af de ikke er til at stole på. Jeg ved ikke hvad de vil leve af i fremtiden, men akademisk troværdighed har de ikke længere. Havde de været forskere, ville de have vidst at det her ville blive opdaget. Landbrug og fødevarer og Danish Crown har også skudt sig selv i foden. Uanset om de har en pointe ifht. oksekød og klima, eller ej, så drukner det i skandalen og chancen for at finde en ærlig forsker, som vil undersøge hvordan tingene virkeligt hænger sammen, komme til at have lange udsigter nu. Hvis man lige har set en flok akademikere i al offentlighed glide i en kolort, lande på røv og albuer og blive smurt ind, så hopper man ikke i den samme gylletank, selv om man tror der ligger 504.000 på bunden.
Nu kommer spørgsmålet så hvordan Århus Universitet, vil forsøge at skylle denne lorte sag af sig. De har lidt et enormt prestigetab. Et universitet kan jo ikke tåle at lave propaganda. Så er man ikke universitet længere. Det ville jo være det samme som hvis en politistation satte sine betjente til at stjæle i stedet for at opklare forbrydelser eller et sygehus til at forgifte sine patienter. Ja Århus, den bliver svær at rejse sig fra.
Og til politikerne, Universiteter skal være selvstyrede, frie og uafhængige, de skal vælge deres egen ledelse og de skal selv vælge hvad de vil forske i.
Korumpere=ødelægge, fordærve eller skade moralsk
Undskyld jeg spørger, men er der nogen der kender Lisbeth Mogensen, John Hermansen eller Ellen Trolle? Findes de i virkeligheden? Er det rigtigt at de er ansat ved AU som forskere eller bare tilnærmelses universitetsuddannede? Jeg spørger fordi det er helt vildt hvor tåbeligt de har båret sig ad. Den måde de kvajer sig på, advares der jo om markeret med fed rød skrift i store bogstaver, streger under både i brødteksten og i en kasse for sig med lysende advarselslamper omkring på side 1 i enhver god eller dårlig bog om forskningsetik.
Hvis de var forskere af uddannelse, må de have vidst at det ville blive opdaget hurtigt og når det blev opdaget at det ville fuldstændig udradere deres karrierer. Det her er jo sådan noget som man kunne forestille sig foregå i Nordkorea, men på et dansk universitet. Det er vanvittigt.
Jeg siger bare Milena Penkowa gå hjem og pak, du når ikke den trio, Lisbeth, John og Ellen til sokkeholderne i idioti. Du må vige første pladsen for Danmarks Historien største Forsker Skandale og så endda for sølle 504 tusinde kroner.
Det er jo næsten sørgeligt at læse at Ellen ikke engang kunne slå Landburg og Fødevarer eller Danish Crown for 700, når hun til gengæld trak sin karriere ud i toilettet. Milena du havde i det mindste stil og elegance, men det her er jo amatøragtig. Stakkels AU, den her kommer til at klæbe til dem i årtier.
Tak for et stort arbejde!
'Gris kan mere'
/O
Er problemets baggrund mon især den, at ÅU er økonomisk afhængig af tilfredse " kunder" , L&F eksempelvis.
Det medfører et pres øverst fra ledelsen på forskeren om give kunden en optimal behandling: Urimelige forhold at fungere under som forsker.