Larm dræber os langsomt

10.000 europæere dør hvert år som følge af larm, og måske er tallet endda langt højere. Både i kulturen og i dagligdagen søger mennesket stilheden i en stadig mere støjende verden. Men hvordan finder man roen i den moderne by, hvor stilhed er blevet en luksusvare?
Tekst: Sebastian Kjeldtoft
Foto: Sille Veilmark
Jeg tror, jeg er stresset.

De sidste to måneder har jeg arbejdet 60-70 timer om ugen. De sidste to uger er jeg vågnet hver nat kl. 4.

Så ligger jeg i mørket og ser kedelige madlavningsvideoer på YouTube. Det overdøver overboens fjernsyn, der er tændt hver eneste nat. Larmen flimrer over min iPhone, til jeg besvimer og vågner til en ny dag. Det første, jeg så gør, er at tænde for larmen igen; morgenradio og gennemtrawling af dagens digitale nyheds-tsunami.

Det larmer stort set altid omkring mig. Ifølge en Deloitte-undersøgelse tjekker hver anden dansker mellem 18 og 29 år telefonen, inden for få minutter efter de er vågnet. Så længe kan jeg sjældent vente.

Jeg fortæller dig alt det her, fordi der er en vis sandsynlighed for, at du kan genkende det.
»Det her er mit helle. Det er det eneste rum, der er mit alene. Jeg er meget bevidst om ikke at tage arbejde eller pensumlister med ind i soveværelset. Jeg finder en ro i det hvide, og så er det lejlighedens mest stille lokale, fordi de nye vinduer tager meget lyd,« siger Lykke Holm, der er flyttet ind i et nybyggeri i Københavns Nordvestkvarter.

Decibel: 36, hvilket ligger imellem hvisken og biblioteks-støj
Næsten fire ud af fem danskere udviser symptomer på stress ifølge en Megafon-måling fra 2015. Søvnproblemer, muskelspændinger og hjertebanken er de tre hyppigste advarsler fra kroppen. Konstant larm og støj er to af de hyppigste forklaringer fra stresseksperterne.

Alligevel flytter stadig flere danskere til den larmende storby for at gøre karriere, til de snubler i hamsterhjulet og knækker nakken. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur dør 10.000 europæere hvert eneste år som følge af larm. Det lyder vanvittigt – men ifølge ny forskning er tallet sandsynligvis væsentligt højere.

Den gode nyhed er, at en modrevolution er i gang. Den går bare meget, meget stille med dørene.

Forfattere er begyndt at skrive bøger om de stille oaser i storbyen, mens dokumentarister leder efter visuel ro i medieflimmeret. I nye stand-up shows opfordrer komikere os til at holde kæft, og nye foreninger søger om tilladelse til at indføre særligt stille andelsforeninger, lige som vi i dag har røgfri opgange. Tavshedsekstremisterne er tilmed begyndt at dykke ned i blæksorte isolationskamre, hvor de frarøves alle sanser.

Fuldstændig ro, bare for et øjeblik.

Jeg kender det ikke rigtig. Larmen vækker mig om morgenen, følger mig på arbejde og putter mig om natten. Når larmen er værst, som den er for tiden, kan min stemme blive underligt lys og svag. Som om den flagrer et sted øverst i lungerne, frem for at være fæstnet fast til mellemgulvet.

Dyb indånding.

Når man er flasket op på larm og rabalder, kan stilheden føles angstprovokerende. Men den er åbenbart livsvigtig. Derfor er jeg gået på jagt efter stilheden i storbyen.
Livsfarlig larm
Bakkende lastbiler og skræppende rata-ta-tat-lyde hvirvler op fra metrobyggeriet på Kongens Nytorv, hvor Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har sit hovedsæde. Det er lidt af et paradoks, medgiver den skotske EEA-forsker Colin Nugent. Han undersøger støj på vegne af EU's medlemslande:

»Mange tror det er løgn, når jeg siger, at støj er livsfarligt. Men så beder jeg dem bare stille sig ud foran bygningen her i ti minutter. Så begynder det at dæmre for dem,« siger han og griner.

Colin Nugent er medforfatter til rapporten Støj i Europa (2014), hvis opsigtsvækkende resultater har fået det til at rumle i Bruxelles.
Shahin Aakjær er glad for trappen til kapellet på Assistens Kirkegård på Nørrebro i København. Han er kommet der hele sit liv, især med sin far. »Det fungerer som en oase midt i byen og kan trække tempoet ud af den mest stressende dag. Det er et fantastisk sted, hvor man få en tænkepause midt imellem nogle af de største danskere,« siger han. For selvom der går mange forbi på stisystemerne, taler de med dæmpede stemmer. Det nærliggende Metrobyggeri er derimod rigtig ærgerligt. Shahin frygter den kommende trafik på kirkegården.

Decibel: 56, hvilket ligger imellem biblioteks-støj og almindelig samtale
Ifølge rapporten dør 10.000 europæere hvert eneste år som følge af lydstøj. Dertil får 900.000 konstateret højt blodtryk, mens 43.000 bliver hospitalsindlagt på grund af hjertesygdomme og slagtilfælde som følge af støj. Hele 28 millioner EU-borgere oplever, at støjen forstyrrer deres nattesøvn.

»Og i vores tal har vi taget højde for andre faktorer, såsom luftforening, for lidt motion, og så videre,« siger Colin Nugent.

Ifølge ny dansk forskning kan dødstallet være endnu højere. Det forklarer humanbiolog Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse. På baggrund af store støjkort over Danmark kan hun påvise en sammenhæng mellem trafikstøj og flere sygdomme. Blandt andet stiger risikoen for diabetes med 11 pct. for hver gang, vejstøjen foran ens hjem stiger med 10 decibel (dB).

»Vi kan også se en signifikant sammenhæng mellem vejstøj og overvægt, en type brystkræft og en sjælden lymfekræftsygdom. Vi mangler stadig meget forskning på området, men vi er ved at have indsamlet en hel del beviser for, at støj rent faktisk er skadeligt,« forklarer Mette Sørensen.
Så meget støjer hverdagsaktiviteter
En stor del af vores hverdagsaktiviteter larmer så meget, at det påvirker vores helbred.
Ovenfor kan du se, hvornår hverdagsaktiviteter overskrider de grænseværdier, WHO har fastlagt.

Hvorfor dræber støj?
Når støj dræber, skyldes det ifølge Colin Nugent og Mette Sørensen, at larm hæver kroppens alarmberedskab rent biologisk, uanset om vi bemærker det eller ej:

»Trafikstøj og byens larm er naturlige stressfaktorer. Hvis du bor i storbyen længe, forkorter larmen din levetid markant,« siger Colin Nugent.

Det er især dårlig nattesøvn og stress som følge af støj, der forårsager de mange dødsfald, lyder forklaringen.

EEA's forskning bakkes op af World Health Organization (WHO). Organisationen anbefaler, at mennesker højst udsættes for 40 decibel nattestøj, og højst 65 dB over hele dagen. Mere end det øger risikoen for stress, hukommelsestab og stigende brug af rusmidler. Det fremgår af WHO-rapporten Night Noise Guidelines for Europe fra 2009.
Kanalen på Christianshavn er et sted, hvor Jens Munch bruger meget tid. Udover at bo så han har udsigten over vandet fra sin stue, er Bolværket også et yndet sted at sætte sig. »Så kan jeg følge med i, hvad der både sker på gaden og på vandet,« siger han. For ham handler det om, at larmen skal være på et minimum, men at der stadig foregår ting, som han kan følge med i.

Decibel: 61, hvilket svarer til almindelige samtale-støj
Men hver tredje EU-borger er udsat for mere end 55 decibel støj om natten, viser EEA's tal, altså langt over WHO's retningslinjer. Omkring 40 pct. udsættes dagligt for trafikstøj, der overskrider de 55 decibel, hvilket øger kroppens stressniveau markant. Men selv om forskningen er solid, er det ifølge Colin Nugent svært at overbevise politikerne om sagens alvor:

»Der var faktisk en debat i Europa-Parlamentet i sidste uge om det her. Flere parlamentarikere råbte op: 'Hold op med at behandle os som børn. Larm kan umuligt dræbe mennesker!'«

»Fyren fra kommissionen bad dem tage vores rapport frem og bladre frem til kapitel fire. Alle beviserne er lige der, og de har været kendt i årevis,« siger Colin Nugent.

I kølvandet på rapporten har EU bedt alle medlemmer at kortlægge stille områder i deres lande. Målet er derefter at skærme dem fra ny bebyggelse, vejprojekter og andet, der larmer.

Indtil videre er Frederiksberg dog den eneste kommune i Danmark, der har kortlagt sine stille områder.
Oh, stille København
Jeg står i ly af et enormt træ, mens regnen siler ned over gårdspladsen. Her er ikke stille, for fuglene kvidrer ivrigt. Men her er enormt roligt.

På adressen Overgaden oven Vandet 16 ligger en privat gårdhave for Christianshavns vel nok heldigste borgere. Men den er åben for alle, der opfører sig ordentligt.

Haven er overdådigt frodig og indkapslet i små aflukker med overbegroede korridorer, mens husene stråler i skagensgule og azurblå farver. Det er en af forfatteren Peter Olesens 40 hemmelige oaser, som han har kortlagt og beskrevet i sin nye bog Stille København.

70-årige Peter Olesen gider ikke tale i telefon, hvis han kan undgå det. Men han har også brug for at undslippe København i ny og næ. Derfor har han indvilget i at ringe mig op fra fastnetforbindelsen i sit sommerhus. Opkaldet vibrerer i hånden, mens jeg mobilfilmer gårdhaven i et febrilsk forsøg på dokumentere stilheden.
Midt i Indre København finder Peter Olesen ofte stor ro bag den gamle røde mur til den tyske kirke Sankt Petri. På trods af at en børnehave grænser sig op til kirkehaven, er det ikke den slags larm, der generer Peter Olesen. »Børn støjer ikke som trafik. Og ofte larmer de jo bare, fordi de er glade,« siger han.

Decibel: 59, hvilket svarer til almindelige samtale-støj
Man skulle jo nødig ligne en idiot, der bare stod og nød den. Stilheden.

»Christianshavn er en perle, men mit yndlingssted er haven ved Skt. Petri i København, hvor man kan sætte sig ned på en bænk og kigge på kastanjetræet. Du er meget tæt på byens larm, men i haven er der helt roligt. Selv storbymennesket har brug for lige at finde roen og få pulsen ned,« siger Peter Olesen over telefonen.

Han afviser at være hverken teknologihader eller storbyfjendtlig. Tværtimod har han skrevet 26 bøger om det boblende, buldrende København. Han kan godt lide larm i afmålte doser. Men han mener, alle har brug for stille oaser i deres liv.

Peter Olesen taler af erfaring. Han har været lige ved at vælte.

»I sommer mærkede jeg selv stressen. Jeg havde sagt ja til for mange ting, både i mit arbejde og i mit privatliv. Jeg brød ikke sammen, men jeg følte en stærk afmagt og var forpustet. Jeg mistede det store overblik. Advarselslamperne blinkede rent ud sagt, og jeg måtte stryge hele min kalender i en periode,« fortæller han.

»I dag har jeg det godt igen. Men jeg er tosset på mig selv over, at jeg ikke kunne se det. Det var en tydelig advarsel fra min krop, og det viser vel, hvor svært det er for os at lytte, selv om vi bilder os ind, vi er gode til det.«

Den sidste kommentar rammer tæt på. Resten af dagen hører jeg ikke musik, mens jeg cykler rundt i byen. Jeg forsøger at være til stede. Det viser sig dog hurtigt, at byens larm er markant mere irriterende end Frank Oceans nye album.

Jeg vågner kvart over fire samme nat og sætter en YouTube-video på, hvor Chef John laver gnocchi. Videoen er vendt ned mod sengen for at kvæle lyset. Han mumler et eller andet om semolina, mens jeg venter på, at min hjerne genstarter. Til sidst omsluger mørket mig igen.
Den stille modrevolution
Mens politikerne nøler med at tage støjen alvorligt, er civilsamfundet godt i gang med en stille modrevolution.

Udover Peter Olesens Stille København, der i skrivende stund er nr. 6 på bestsellerlisten for faglitteratur, har både komikere, dokumentarister og 'Foreningsdanmark' hånden på volumenknappen.

Folk er nemlig dødtrætte af larmen, mener komiker Anders Matthesen. Han rejser for tiden land og rige rundt med sit nye stand-up show, Shhh.

»Hvis jeg taler lidt stille, er det fordi, jeg lige er til frisøren. Er det okay?« spørger han, da jeg ringer.

Første gang, vi talte om showet, var i august måned. Dengang kaldte han Shhh for en reaktion på alle de sanseindtryk, der svækkede ham. Jeg holdt demonstrativt lange pauser under interviewet for at se, hvad han så ville gøre. Stilhed er også et gammelt journalisttrick – kilderne begynder at uddybe deres svar eller afsløre noget, de ellers ikke ville sige, fordi de ikke kan holde stilheden ud. Som jeg husker det, tog Anders Matthesen det meget pænt.

Nu hvor turneen er i gang, bemærker Anders Matthesen, at mange roser ham for de perioder i showet, hvor der er stille, frem for når han larmer med sine jokes.

»Jeg tror, det handler om den måde, vi er porøse på – støjen trænger ind, og vi kan ikke vælge den fra. Jeg tænker ikke kun på fysisk støj, men reklameskilte, trafik, hele måden verden kører manisk og pulser af sted. Og fordi vi ikke kan lukke det ude, begynder larmen at gøre ekstra ondt,« mener Anders Matthesen.

»Det kan for eksmempel stresse mig, hvis jeg ser skrald ligge rundt om søerne i København. Min far er ved at få en blodstyrtning, hvis han ser nogen cykle på fortovet. Altså, hvad fanden har de gang i? Og hvis naboen oven på støjer, så må det være et komplot. Er de ude på at slå mig ihjel?«
Freja Vejstrup flyttede fra Blågårdsgade centralt på Nørrebro i København mod sin vilje, og dømte med det samme hendes nye lejlighed ved Bellahøj for ude. Men med en altan på 8. etage og udsigt til Sverige, fandt hun hurtigt en anden ro. Deroppe føler hun ikke en konstant larm, som hun gjorde på indre Nørrebro, men byen og gaderne er stadig tæt nok på, til at hun kan observere og følge med.

Decibel: 52, hvilket svarer til biblioteks-støj
Glem din nabo, skru helt op
Netop fordi støj er svært at vælge fra, arbejder foreningen Vi Elsker Stilhed for »miljøer, hvor der ikke er unødvendig menneskeskabt støj«. Vi Elsker Stilhed blev stiftet i 2011 af teologen og psykoterapeuten Ilse Sand, efter hun havde flere 'særligt sensitive' mennesker på briksen.

»De er følsomme over for, hvad der kommer ind af øjnene, ørerne, luften og så videre. Mange fortalte om en dagligdag, hvor de er klemte af støj. Men efter jeg oprettede foreningen, har vi fået mange medlemmer, som bare ønsker at forbedre kvaliteten af den lyd, vi alle omgiver os med,« fortæller hun.
Vi Elsker Stilhed har i dag knap 1.500 medlemmer. En af deres mærkesager er at give andelsforeninger mulighed for at etablere særlige stille opgange, lidt i stil med DSB's stillekupeer eller opgange, hvor rygning er forbudt.

»Man kan godt fremstå som den sure brokkerøv, hvis man beder andre om at være mere stille. Omvendt har jeg en genbo, som elsker, når overboen fester, for så kan han også holde fest. Og sådan nogle skal jo bo sammen, så de ikke bliver mødt med sure miner fra dem, der elsker stilhed. Så hvorfor ikke lade de lydfølsomme bo sammen,« spørger Ilse Sand.

En andelsforening i Aarhus har meldt sig på banen for at teste en stillepolitik. Det kræver dog tilladelse fra Boligministeriet, som endnu ikke har færdigbehandlet ansøgningen.

Jeg tænker, at min overbo bliver den første på skafottet, når politikerne en dag forbyder tv-larm om natten. Omvendt må hun lide af det samme problem som mig. Der ligger vi så, tre vertikale meter fra hinanden, og bruger støjen som vores eneste adgang til et øjebliks ro.
4'33''
Nogle gange kan søgen efter stilhed blive en kunstart i sig selv. Da CPH:DOX sidste år havde premiere på dokumentaren Pursuit of Silence, startede aftenen således med en opførsel af komponisten John Cage.

Værket 4'33'' er fire minutters og 33 sekunders komplet stilhed fra orkestret. De kigger ud i luften eller klør sig lidt på hagen, mens publikum bliver stadig mere bevidst om stilheden.

»Al den naturlige lyd i lokalet blev pludselig meget tydelig. Tøj, der knitrer. Hosten. Nervøs møven rundt i sædet. Alt det, vi ikke lytter til normalt,« husker lydforsker Colin Nugent, der var til stede i lokalet.

Da John Cage første gang 'spillede' sit værk i 1952, gik publikum amok. Det var i Woodstock, New York, og enkelte i salen truede med at sparke Cage ud af byen på røv og albuer.

»Publikum missede pointen. Stilhed eksisterer ikke,« fortalte John Cage senere i bogen Conversing With Cage (2003).

»Det, de troede var stilheden, fordi de ikke forstår at lytte, var fyldt med utilsigtede lyde. Vinden blæste udenfor under første akt. Under anden akt begyndte regndråber at klimpre på taget, og i den tredje lavede folk selv alle mulige interessante lyde, når de talte eller forlod lokalet.«

Værket behandles til gengæld med stor omhu – nærmest profetisk – i Pursuit of Silence, hvor dokumentaristerne opsøger stilheden i en larmende verden. Både konkret gennem munkeordener i Japan og akustikere i amerikanske nationalparker. Men også kunstnerisk i selve filmens billed- og lydsprog.

Når kilder taler, vælger filmen ofte at vise enten stille naturlandskaber eller optagelser, hvor kilden sidder stille og kigger væk. Når der er bevægelse i billedet, holdes lydsiden i ro, så de enkelte sanser får plads til at fordøje informationerne. En gentagen pointe er, at mennesket genskaber kontakten til først sine sanser og dernæst naturen ved at omfavne stilheden.

»Stilhed er ikke bare en pause fra lyd,« siger forfatteren George Prochnik, hvis bog Pursuit of Silence filmen delvist er baseret på.

»Stilhed er en afbrydelse fra påduttelsen af vores egoer på verden.«

Men hvor begår man egodrab i København, Danmarks mest selvoptagede by?
Winnie Kahn's yndlingsted er hendes kolonihave på Amager, hvor hun bor halvårligt. Der er mest stille på en helligdag hvor andre også har fri fra arbejde så trafikstøjen er på et minimum. Og så skal vinden helst være i nord. Er den fra syd/syd-vest, kan man høre motorvejen, er den fra syd-øst er det lufthavnen, der støjer. Men nord er inde fra København.

Decibel: 65, hvilket ligger imellem almindelig samtale-støj og trafikeret vej
Lytter du?
Jeg er en astronaut, der flyver vægtløs gennem universet. Der er meget, meget stille og næsten helt mørkt.

Næsten.

Under mine øjenlåg flimrer farverne elektrisk, som når man kigger direkte mod solen og kniber hårdt sammen. »Øjenlys«, kommer jeg pludselig i tanke om, at jeg kaldte det som lille. Det ligner sitrende spiralgalakser, som danser til ære for mig. Det er æggende.

Og det er selvfølgelig fri fantasi. I virkeligheden ligger jeg i et bælgmørkt floating-kammer i Grøndalscentret og skvulper rundt i magnesiumsaltet vand, der har præcis min kropstemperatur. Det føles som at svæve. Jeg kan intet se, og ørepropperne gør, jeg heller ikke kan høre noget. Isolationstanke kaldes de også, og ideen med dem er, at når du frarøves alle dine sanser, fylder hjernen tomrummet ud.

Ifølge den voksende floating-bevægelse, som udveksler erfaringer online, kan mange ikke holde ud at være alene med deres tanker mere end et par minutter af gangen.

»Vi kigger dagen lang på computere med lyde og larm. Der er så mange distraktioner. Din krop i sig selv er en distraktion,« forklarer Joe Rogan, den tidligere vært for Fear Factor, i en af sine mange radioprogrammer om floating.

»Kammeret er det vigtigste værktøj, jeg har brugt til at udvikle mit sind. Men det er svært at give slip. For mange er det direkte angstprovokerende.«
Ud på savannen
Mit første kvarter i tanken er grænseoverskridende. Her er ingen larm fra biler, ingen musik eller bippende mobiltelefoner. Ingen kunst eller larmende kilder, der kan stjæle min opmærksomhed. Ingen Chef John fra FoodWishes.com.

Der er kun tomheden, som jeg momentvis undslipper ved at dagdrømme mig ud i universet.

I omtrent en halv time er det spændende at ligge i det salte vand og svæve. Så begynder jeg at kede mig. Gad vide, hvad de laver på arbejdet? Har hende kvinden mon svaret mig på Facebook? Skal jeg gøre alvor af den Kenya-rejse, jeg hele tiden snakker om?

»I de første hundreder af tusinder af år, vi levede på savannen, var stilhed afgørende for vores overlevelse. Stilhed er vores naturlige miljø, og jo mere, vi kommer væk fra det, des mere taber vi vores menneskelighed,« siger en kvinde i Pursuit of Silence.

Men jeg er ikke på savannen. Jeg tror slet ikke, jeg er skabt til stilheden, men til larm og støj i afmålte doser. Isolationstanke er noget new age-fjolleri, hvad skal jeg dog med det, men da jeg åbner tanken, eksploderer lyset og larmen. Det gør fysisk ondt. Jeg er blind.

I flere minutter klamrer jeg mig til kanten af verden, eller døren, indtil jeg langsomt, som en gammel kone, vralter ud i badet og vasker saltet af. På cyklen hjem kan jeg slet ikke overskue at høre musik. Jeg kan knap nok overskue bilerne. Det er uhyggeligt at bevæge sig, mens dødsmaskiner buldrer forbi, så trykbølgen river i cyklen. Hurtigt nok til at dræbe.

Jeg kommer hjem og falder i dyb søvn, selv om klokken er 11 om formiddagen. Men da jeg vågner, tager jeg telefonen frem og tjekker Facebook. Så tager jeg på arbejde med musik i ørerne. Frank Oceans nye plade lyder fantastisk, og jeg skruer helt op, mens Tagensvej-trafikken buldrer forbi, uden jeg ænser det.
»Vinduer med lys i er sjove. Så kan man digte historier om den hverdagen, der udspiller sig bag dem.« Richo Jørgensen vil gerne udgive en digtsamling inden han dør, og ude bag Operaen har han fundet sit yndlingssted, for at lade tankerne flyve. »Det er et godt sted for at finde to ord, der rimer,« siger han.

Decibel: 54, hvilket ligger imellem biblioteks-støj og almindelig samtale
Epilog?
Der er ikke nogen happy ending på min søgen efter stilhed. Jeg finder ingen kur mod larm, hvis man som jeg også gerne vil gå på rov i storbyens fristelser. Omvendt er jeg i stigende grad bevidst om, at jeg skal til at finde en løsning, hvis larmen ikke skal blive et grundvilkår resten af mit liv. Decibel-induceret ambien. Livsfarlig larm, der giver stress og blodpropper i hjertet. En af de 10.000 europæere, der hjemsøges af støj, indtil de finder stilheden for altid.

Jeg tænker på noget, Anders Matthesen sagde under sin studsning:

»Jeg tror, meget handler om, hvordan vi mennesker reagerer på larmen. Det er ikke den fysiske larm, der er problemet. Det handler om, hvordan du reagerer på den. Så kan det godt være, støj er skadeligt ifølge forskerne. Men når en munk mediterer, tror jeg, du kan spille tuba ind i fjæset på ham i 17 dage, uden der sker noget.«

Det er der noget om, medgiver forskerne. »Modsat luftforurening er støjforurening enormt kontekstafhængig,« siger Mette Sørensen. »Vi ved ikke så meget om det endnu.«

Måske handler det om, at vi skal anerkende betydningen af stilhed, frem for aktivt at undgå den hele tiden. Og så prøve at affinde os med den støj, vi alligevel ikke kan ændre på.

»Hvis du ser på alle religioner; på Buddha, Jesus, Muhammed og Moses. Det var alle tænkere, der gik ud i skoven, havde åbenbaringer, og så kom tilbage og delte deres viden med samfundet,« siger forfatteren Susan Cain i Pursuit of Silence.

»Historisk set har det at søge stilheden været hyldet i vores kulturer. Det er først for nylig, stilheden er faldet i unåde og nu må genskabes.«

Måske kan det lade sig gøre, tænker jeg, mens Chef John mumler. Noget om sprødheden af de kiks, han lige har bagt på min iPhone.

Overboens fjernsyn mumler sagte oppe fra loftet.

Gad vide, om hun er faldet i søvn.
Tekst: Sebastian Kjeldtoft
Foto: Sille Veilmark
Grafik: Johanne Sorgenfri & Nilas Røpke Driessen/iBureauet

Redaktør: Anna Sperling
Digital produktion: Alexander Sjöberg

© Dagbladet Information
Publiceret 4. november 2016

Anbefalinger

  • Ruth Gjesing
  • Olav Bo Hessellund
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Bente Simonsen
  • Jesper Juellund Jensen
  • Peter Knap
  • Anker Nielsen
  • Kurt Nielsen
  • randi christiansen
  • Carsten Mortensen
  • Dina Hald
  • Per Meinertsen
  • Michael Kongstad Nielsen
  • odd bjertnes
  • Ib Christensen
  • Bill Atkins
  • Jan Weis
  • Lise Lotte Rahbek
Ruth Gjesing, Olav Bo Hessellund, Bjarne Bisgaard Jensen, Bente Simonsen, Jesper Juellund Jensen, Peter Knap, Anker Nielsen, Kurt Nielsen, randi christiansen, Carsten Mortensen, Dina Hald, Per Meinertsen, Michael Kongstad Nielsen, odd bjertnes, Ib Christensen, Bill Atkins, Jan Weis og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Her kan man heldigvis selv hjælpe til

Næste gang du tænder for TV2 News, så slå lyden fra, det er faktisk muligt alligevel at fange, hvad de fabler om og ikke mindst undgå alle disse ’jingles’, hedder disse støjsataner vist, som fyres ca. hvert minut og burde meldes til sundhedsmyndighederne som værende garanteret skadelige for seernes sundhed – rendyrket tortur importeret fra de allerede gale over there …

Kling-klang-klung: nu kommer ham den lille sprælske rødhårede og stoltserer rundt foran en bagvæg af farveflimmer, dødt eller levende, for så i ét megaspring at hoppe op på et rundt podie næsten højere end ham selv, ligesom præsten omme i kirken om søndagen, mens der jingles – så hør nu godt efter I derude foran husaltrene … ;-)

Bjarne Bisgaard Jensen, Egon Stich, Kurt Nielsen, Ib Christensen, Per Meinertsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

@Jan Weis
Har ikke selv TV, men har bemærket det.
Det jeg især plages af er når man sidder på nettet i fred og ro, og lige pludselig tager en reklame kontrollen over ens højtalerer. Det anser jeg for grænsen til krænkelse af min egendomsret, over min PC med tilbehør.

Olav Bo Hessellund, Bjarne Bisgaard Jensen, Egon Stich, Peter Wulff, Ruth Gjesing, Kim Houmøller, Anker Nielsen, Kurt Nielsen, Carsten Mortensen, Per Meinertsen, Dina Hald og odd bjertnes anbefalede denne kommentar

Hvis en munk mediterer, så har meditationen vel en start og en slutning og med et formål, hvilket i mine øjne er den værste støj. Fred være med det.
Super artikel.

TV2 News abonnerer jeg ikke på – jeg har rigeligt i DR-TVA. Og her er det det samme, måske værre. Siden Ulrik Haagerup og Co. engang i 2010 lancerede hvad han kaldte en ny og bedre Tv-avis, vælter det også her frem med jingles i en uendelighed.
Men det værste er dog, at de geniale Haagerup og Co. synes det er vældigt smart og moderne, at også selve fortællingen af nyheder underlægges med jinglemusik. Disse er så delt ind i længerevarende blokke, og næsten uanset hvilke emner der behandles, kværner det hæmningsløst og uden finfølelse løs i baggrunden med jinglestøj.
Det er sindssygt distraherende og stressende, og jeg fatter ikke at det er voksne, og må jeg formode, nogenlunde kultiverede menneskers værk.
Her må jeg så medgive, at TV2's 19 nyheder er langt bedre og til at holde ud. Her er ganske vist også noget jinglehalløj, men ingen "jingleunderlægning"!
TV2's 22 nyheder ser jeg aldrig, da jeg ikke kan lade være med at grine, men også blive lidt træt af den evige vandringsmand, som farter rundt i studiet med armene flaksende op og ned.

Olav Bo Hessellund, Egon Stich, Erik Pedersen, Kurt Nielsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ja, det er en god artikel.
Her er en anden god en, af Rikke Thiirman Thomsen, 'Stille rum i byen',
http://seismograf.org/arkitektur/stille-rum-i-byen
bemærk hendes henvisning til Helge Rodes tekst:

Der er ingenting i verden så stille som sne,
når den sagte gennem luften daler,
dæmper dine skridt,
tysser, tysser blidt
på de stemmer,
som for højlydt taler.

Kender I ikke den ro der falder over byen, når den første tykke sne er faldet.

Ruth Gjesing, Lise Lotte Rahbek, Jan Troelsen, Vibeke Rasmussen, Nanna Wulff M., Torben Skov og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

hehe, "jeg arbejder 60-70 timer om ugen".....og så tror du det er støjen, der dræber?

Hvis man er oplyst og ved hvad støj gør, så kan man tage forholdsregler. Fx. flytte.

Eller man blive i det og skrive artikler om det.

Med venlig hilsen
Lennart

Ib Christensen, Kurt Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Det kan jo være, at han nyder sit arbejde, lennart. Eller arbejder for at tjene penge til at have råd til at flytte ...

Støj er ekspropriation af mit personlige lydrum. Det er, ligesom med miljøforurening, ikke muligt at værge sig. Røveri ved højlys dag, mao.

Egon Stich, Kurt Nielsen, Henrik Wagner og Jan Troelsen anbefalede denne kommentar

Skribenten glemmer den støj som er svær eller umulig at høre: stråling, stråling fra mobiltelefoner, WiF, mobilmasten på taget (det er gerne uddannelsesinstitutioner der ligger tag til en sådan mast, noget der ikke kan være godt for indlæringen).

Professor i biokemi Sianette Kwee beviste for flere år siden at mobil/WiFi stråling forårsager ødelæggelse af DNA. Det vil jeg vove at påstå er rimeligt alvorligt! Men eftersom mobiler er mere afhængighedsskabende kommer der ikke færre af dem... Så derfor endnu en grund til at flytte til udkanten.

»Hvis du ser på alle religioner; på Buddha, Jesus, Muhammed og Moses. Det var alle tænkere, der gik ud i skoven, havde åbenbaringer, og så kom tilbage og delte deres viden med samfundet,« siger forfatteren Susan Cain i Pursuit of Silence.

Godt de ikke boede i Viborg kommune, hvor planer om at etablere motocross bane truer stilleområdet i Vindum Skov blot få hundrede meter borte...suk...
(Støt foreningen RoPåLandet på facebook)

Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Niels Nielsen, Kurt Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Omme på apoteket kan man købe flere forskellige kvaliteter ørepropper, huskat købe dem, som kan nulres mellem fingere i spids form lige til at føre ind i øregangene - men vær så beredt til, at frekventere en ørelæge, afhængig af din ørevoksproduktion, mindst én gang om året grundet forstoppelse, fordi du også propper en blanding af ørevoks, skidt og de vildtvoksende småhår helt ind i bunden af øret - helt ind på trommehinden, men da er du næsten blevet helt døv og det er helt utroligt, hvad lægen kan fiske ud af de to bemeldte huller hovedet - og nyd så lettelsen over, at det hele kan begynde forfra ...

Virker fint - Adblock - plus
Dog bliver du påkrævet at slå den fra ved flere og flere aviser ect., hvilket er møgirriterende. Når du kikker på andre sider, kommer de sidste tilbud, du evt. er int. i at købe brølende - i mit tilfælde hårde hvidevarer og vitaminpiller (så hellere søge andre steder, hvor dum kan man være?)

Marie Sanne Caroline Malmros

Man må indrette lovgivning efter at de færreste er oplyste munke der meditere 24/7. Byg ordentlig, styrk politiet, lav ordentlige støjdæmpende trafikforanstaltninger.

Ang. indlæggende om add block software.

Jeg tror jeg har løst mit problem ved, at jeg skiftede browser. Firefox gik lidt for tit ned pga. scripts. Så jeg prøvede Opera.
Den lader til at have add block indbygget. Har ikke hørt en reklame siden jeg startede med at bruge den.
Plejede at have en proxy til at filtrer aggressive reklame sider fra, somkunne få sider til at brokke sig over, jeg beholdt min egendomsret over den internet forbindelse jeg selv betaler for. Har ikke fået nogen brok over operas blokeringer endnu.
Så kan anbefale at give Opera en test, hvis man som jeg har lidt bøvl med valgte browser.

Olav Bo Hessellund og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ib Christensen
Hmm, det ser ud til at diverse adblocker-blokerende sites også opfanger Operas adblocker og blokerer adblockerbrugende læsere adgang, helt som sædvanligt. :-)

@Lise Lotte Rahbek

Tak for informationsdelingen. :)

Må være sider jeg ikke kommer på/har været på med opera. Eller sider jeg tidligere har droppet at besøge mere pga. den slags. :)

Årsagen til at jeg skiftede var ikke reklamer, men manglende stabilitet i Firefox. Har alligevel tænkt mig at få en proxy op igen her, så gør ikke så meget i addblock lokalt på mine maskiner.