Mænd der hader sæler
Sælen er ikke nuttet. Den er en grådig, skarptandet dræbermaskine, der fortjener at dø. Det mener fiskerne. Antallet af sæler er eksploderet i Danmark, og fiskerne vil skyde dem, drukne dem, forgifte dem og sende en flok grønlændere efter dem…
Mænd der hader sæler
Sælen er ikke nuttet. Den er en grådig, skarptandet dræbermaskiner, der fortjener at dø. Det mener fiskerne. Antallet af sæler er eksploderet i Danmark, og fiskerne vil skyde dem, drukne dem, forgifte dem og sende en flok grønlændere efter dem…
Christian Bennike, Informations udsendte
Så snart Henning Finne opdagede sælen, trådte han et skridt frem og rakte armen ind i styrhuset, hvor hans gamle riffel stod klar med én kugle i geværløbet. Kutteren vippede i den hårde blæst, men sælen var tæt nok på – de skarpe tænder havde travlt med at flå kødet af en stor laks, som stadig dinglede på krogen bag skibet. Henning Finn sigtede. Og skød.

Vi sidder på kajen i Hasle på Bornholm foran Henning Finnes kutter, og han fortæller historien om den døde sæl uden at fortrække en mine. Luften er klistret af saltvand, mågerne skriger, og de røde flag på garnbøjerne blafrer i den lette vind.

Jeg hiver et par fotografier op af tasken, som jeg har med fra København: ét af en lille sælunge og ét af en voksen gråsæl, der titter frem af vandet med store sorte øjne og glat pels.

– Hvad tænker du, når du ser sådan én her?

»Den har da et flot ansigt, men nu er den min værste fjende,« siger Henning Finne.

Når han trækker sine garn ind, kan halvdelen af torskene være bidt i stykker af sæler – ofte har dyrene kun hapset den fede, lækre lever ud af fiskene og efterladt resten skambidt og usælgelig.

»De skal slås ihjel,« siger han »Jeg håber, at der kommer en stor syge, der dræber dem. En sælpest.«

Mens vi taler, sniger en ældre herre med et skælmsk smil sig langsomt ind på Henning Finne, så han til sidst står lydløst bag den intetanende fisker. Så jager han to stive pegefingre ind i siden på ham.

»Ha, ha, ha,« griner 62-årige Jens Olsson fra Rønne, der er efterlønner og sportsfisker.

Det er havnehumor.

»Uha, skyd det lort,« siger han, da han hører, at vi taler om sæler.

»Hvis man skal gøre noget ved de sæler, så skal man invitere tyve grønlændere herned og give dem en båd med en hurtig motor og sige: 'Værsgo, så kan I bare gå til den'.«

– Det mener du helt alvorligt?

»Ja, ja.«

Det lyder måske sjovt, men de mange sæler er en alvorlig sag.
Gråsæl
På få år er antallet af gråsæler i Danmark vokset fra nul til tusind. Hannerne kan blive 2,3 meter lange og veje op til 300 kilo, og det gør gråsælen til Danmarks største rovdyr. De kan snildt svømme 100 kilometer om dagen og spiser fem kilo fisk dagligt.
Spættet sæl
De spættede sæler har spidsere snude og mere tætsiddende næsebor end gråsælerne. Og så er de mindre. De bliver 1,8 meter lange og vejer 130 kilo. De har det bedst i kystnære farvande, hvor der ikke er dybere end 50 meter, og de elsker sandbanker og småø, hvor de kan hvile sig.
Tidligere på dagen hev Henning Finne 150 kilo fisk op af Østersøen – det har hans familie gjort i generationer: Hans far var fisker. Og hans far. Og hans far. Henning Finne peger op mod et hus på bakken over havnen, dér bor hans mor, og dér er han vokset op. I dag er hans kone førtidspensioneret slagteriarbejder, så der er brug for, at han hiver torsk i land, men 25-30 kilo af dagens fangst var gennemtygget af sæler. Hvis det fortsætter sådan, må han lukke og slukke.

»Folk på dagpenge tjener mere end mig lige nu,« siger han.

Han er ikke den eneste. Antallet af sæler i de danske farvand er eksploderet, og flere steder truer sælerne med at ruinere fiskerne. Bornholm er hårdest ramt, men der er lignende problemer på Norddjurs, Lolland-Falster og i Limfjorden.

Det handler om overlevelse – hvis udviklingen fortsætter, er der næppe én garnfisker tilbage på Bornholm om fem år. Men historien om sælerne er også fortællingen om, hvordan indbyggerne i landet ser helt anderledes på naturen, end dem i byen.

Det er ikke så underligt, at der findes mange danske mænd, der hader sæler.
Meget større problemer i vente
I slutningen af 1800-tallet var Danmark fuld af sæler, og også dengang hadede fiskerne dem – de spiste den fangst, de skulle sælge til englændernes fish’n’chips, så kongeriget tog en rask beslutning: Fra 1889 til 1927 udbetalte den danske stat penge til alle, der dræbte en sæl.

Flere steder gravede man spyd ned i sandet på stranden, så sælerne fik flænset maven op, når de gik i land. De blev skudt og druknet i net, på Christiansø sprængte man dem med dynamit. Fra 1889 til 1927 blev der dræbt over 35.000 sæler, gråsælen blev udryddet, og i 1970'erne var der kun et par tusind spættede sæler tilbage.

Men i 1977 blev sælerne totalfredet, og de seneste ti år er det for alvor gået stærkt.

Flere gange om året sætter Anders Galatius, der er seniorforsker hos Institut for Bioscience, sig ind i et i et lille overvågningsfly med kikkert og kamera og svæver hen over sælernes yngleområder for at tælle de små grå pletter på jorden. Og hvert år kommer der flere.

Siden 1977 er antallet af spættede sæler vokset fra 2.000 til 18.000, og på ti år er antallet af gråsæler i Danmark vokset fra nul til tusind.

Gråsælerne kan veje 300 kilo, svømme 100 kilometer om dagen og spise fem kilo fisk dagligt. De breder sig fra et epicenter i Østersøen mellem Sverige, Finland og Estland – lige nu er der 40-50.000 gråsæler i hele Østersøen, og bestanden vokser med otte-ni procent om året. Og jo flere der kommer, des flere breder sig til Danmark.

»Vi har kun set en lille forsmag på, hvad der kan følge,« siger Anders Galatius.

»Fiskeriet har meget, meget større problemer i vente.«
Svaneke. »De sæler skal dræbes,« mener Claus Stenmann Hansen, der er fisker i Svaneke på Bornholm. »Man skal sætte de sidste garnbåde til at sejle ud med garn, der kan tage sælerne. På lavt vand. Så er de levende når de kommer ind, og så kan de få en kugle for panden.«
PELLE RINK
Den skal have en kugle lige i panden
I Svaneke havn på den anden side af Bornholm sidder 50-årige Claus Stenmann Hansen og kigger på et foto af en gråsæl. Han bor med sine to døtre, sin kone og katten Bambus i et hvidt murstenshus bag havnen med røde klatreroser og perlegrus i indkørslen. Hver morgen før solen står op, triller han ned til kajen i en sort Mazda og tøffer ud i Østersøen i sin båd, inden klokken når at slå 03:00.

Han har fisket, siden han var dreng. Han klarede sig dårligt i skolen, men elskede at hænge ud på havnen, hvor han fik småjobs på en garnbåd – han elskede det.

»Hvis man har problemer med regnskabet, eller hvis der er pres på med børnene... Når jeg kommer rundt om molen, slipper jeg alle tøjler fra hovedet,« siger Claus Stenmann Hansen.

– Hvad tænker du, når du ser sådan et billede af en sæl?

»Jeg tænker, at den skal have en kugle lige i panden.«

– Synes du slet ikke, den er sød?

»Det er havets rotter, det dér. Den er værre end dræbersneglen.«

Et par turister slentrer forbi i solen, Morten og Lizetta Nielsen fra Nørrebroby på Midtfyn, der er på én uges Bornholmerferie – de har lige været på Christiansø og set en stor koloni af gråsæler.

»Der var 6-800,« siger Lizetta Nielsen. »Det var fantastisk.«

»Nu stopper du lige,« siger Claus Stenmann Hansen og rejser sig op.

»Det er fandeme ikke fantastisk.«

»Er det ikke?«

»Det slår os ihjel!«

Han vender sig om og stikker begge hænder dybt ned i en blå plastikkasse for at vise dem noget.

»Prøv lige at se her,« siger han.
Orm. Gråsælerne er inficeret med en lille orm, der spreder sig i havet med deres afføring. De små fisk æder sælernes lorte, og torskene æder de småfisk. I dag har 100 procent af Østersøtorsk orm i leveren. I gennemsnit 80 orme pr. fisk. I 1970'erne var der stort set ingen.
PELLE RINK
Nååå en lille pussebjørn
Skænderiet om sælerne handler ikke kun om torsk, job og penge, det handler også om synet på naturen. Danskernes har det mildest talt ambivalent med dyr – forskere taler ligefrem om ’kødparadokset’: Det faktum at de fleste mennesker både mener, at dyr har ret til at leve, og at mennesker har ret til at spise kød. Det er derfor, vi ser hunde som en del af familien og samtidig spiser industrielt produceret svinekød.

Jeg talte med Bengt Holst om det sidste år. Han er videnskabelig direktør i København Zoo og formand for Det Dyreetiske Råd, og så endte han i en global shitstorm i 2014, da zoo aflivede hangiraffen Marius – den sag husker de fleste nok. Han mener, at mange mennesker har fået »et Disney-syn på naturen som et sted, hvor der bliver født en masse nuttede unger«. Så dagen inden jeg tager til Bornholm, cykler jeg en tur forbi en café ved søerne på Østerbro i København for at vise sælfotografierne til nogle københavnere.

»Nååå, den er da sød,« siger Laura Bjørnvig på 28 år, der er midt i en omelet. »Men det siger alle københavner-veganerne nok: ’Nååå, en lille pussebjørn.’«

Og ja, det gør de faktisk. Siden 1970’erne, hvor sælerne for alvor var truet, er de blevet et symbol på dyrerettigheder, og babysæler med blød pels og våde øjne er blevet et universelt tegn på nuttethed. Det virker som om, Bengt Holst har ret.
»Det var dem, Brigitte Bardot kæmpede for,« siger cafégæsten Trudi Sønneland på 67 år, der drikker en mørk belgisk øl.

»Jeg har altid gået op i dyrevelfærd. Burhøns bliver behandlet rædselsfuldt. Og jeg har lige set en dokumentarfilm om laksefiskeriet i Norge.«

Noget tyder også på, at storby og udkant ser forskeligt på naturen. Det mener Peter Kvistgaard, der er turistkonsulent og ekstern lektor på Aalborg Universitet, i hvert fald.
Brigitte Bardot og babysælerne
Brigitte Bardot opgav i 1970’erne sin skuespillerkarriere til fordel for aktivisme for dyrs rettigheder. Det var især babysæler Bardot kastede sin kærlighed på.
»Storbymennesker har et oplevelsesøkonomisk og hedonistisk perspektiv på naturen, og fiskerne ser på naturen ud fra et funktionelt perspektiv: Den skal give brød på bordet,« siger han.

»Når Politiken-læserskaren skal have et skud natur, kører de ud til kysterne og skuer ud over de åbne vider, ser en fugl, trækker vejret dybt og siger ’nej, hvor skønt.’ Og så kører de tilbage til byen.«
Orm i leveren
På kajen i Svaneke trækker Claus Stenmann Hansen tre tynde torsk op af den blå kasse og rækker dem hen til de to fynske turister. Bugen er sprættet op, så man kan se, at fiskene er fulde af orm.

»Se, det er leveren,« peger han. »Og det er orm.«

Ikke nok med at sælerne æder fiskernes fangst, laver huller i garnene og muligvis skræmmer torskeflokkene væk – gråsælerne er også inficeret med en lille orm, der spreder sig i havet med deres afføring. Krebs og småfisk æder sællort, torsk æder småfisk, og så har vi balladen. I dag har 100 procent af torskene i Østersøen orm i leveren – i gennemsnit 80 orme pr. fisk og nogle gange flere hundrede. I 1970'erne var der stort set ingen.

Meget tyder på, at parasitterne gør fiskene små og svage, og det rammer fiskerne på pengepungen – det er endnu ikke videnskabeligt bevist, men professor Kurt Buchmann fra Københavns Universitetet vurderer, at det er sandsynligt.

»Synes I stadig, sælerne er søde?« spørger Claus Stenmann Hansen. »Københavnerne elsker jo de dér sæler, men de ved ikke en skid om det.«

Turistægteparret mumler. Njaaa, nej, mjoo.

»De sæler skal dræbes,« siger Claus Stenmann Hansen til de to fynske turister. »Man skal sætte de sidste garnbåde til at sejle ud med garn, der kan tage sælerne. På lavt vand. Så er de levende, når de kommer ind, og så kan de få en kugle for panden.«
Fiskeriets endeligt. I sidste ende kan sælernes ødelæggelse af torskene drive fiskerne ud af erhvervet og fiskere som Henning Finne vil derfor gerne kompenseres for deres tab.
PELLE RINK
Op med fedtørene
Hvor drabeligt det end kan lyde, er det faktisk ikke så langt fra at være officiel sælpolitik hos Dansk Fiskeriforening.

»De skal slås ihjel, skydes på land eller fodres med sovepiller,« mener chefkonsulent Michael Andersen.

Sælerne er både beskyttet af EU's habitatdirektiv og Helsingforskonventionen, men de danske politikere har strakt sig så langt, de kan: I år har bornholmerne fået en midlertidig tilladelse til at skyde 40 sæler – man må dog kun skyde, hvis man er specialuddannet sæljæger, hvis sælen helt tydeligt æder af en fangst, og hvis man kan få den døde sæl med i land.

Men skyderiet er »en farce,« mener Finn Larsen, der er seniorforsker hos DTU Aqua, hvor han i 2015 skrev en omfattende rapport om »sælskader i dansk fiskeri«.

»Der er 45-50.000 gråsæler i Østersøen, og de vokser kraftigt frem lige nu, så man kan ikke skyde sig ud af problemerne,« siger han.

Fiskerne har en noget anden udlægning:

»Selvfølgelig kan det betale sig at skyde dem – så er der jo én mindre,« som Claus Stenmann Hansen siger.

Men hvis alle østersølandene gør det, vil der ikke være nogen sæler tilbage, mener Danmarks Naturfredningsforening. Og hvorfor skulle de danske fiskere have særlig ret til at dræbe sæler?

»Alle lande kunne jo sige det samme,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident for Danmarks Naturfredningsforening. »Alle lande har en forpligtigelse til at bevare gråsælerne, og Danmark ligger inden for deres udbredelsesområde.«

Men hvad skal man så gøre?

Lige nu er det bedste bud 'sælsikre redskaber', en slags bur af tykt reb, som fiskerne kan bruge i stedet for garn. DTU og Naturstyrelsen har brugt flere millioner kroner på at udvikle dem, og Danmarks Naturfredningsforening anbefaler fiskerne at bruger dem, men det vil fiskerne ikke. Redskaberne kan slet, slet ikke fange nok fisk, mener de.

»Hvis de virkede, ville vi jo nok bruge dem,« som Claus Stenmann Hansen siger.

Fiskerne har en bedre idé: penge.

»De skal op med fedtørene,« som Henning Finne siger.

»I Jylland hører man om to ulve, og så kommer de rendende med penge på et fad. Vi har bøvlet med det her i flere år, og vi har ikke fået en bøjet 25-øre. Hvis politikerne vil have kystnært fiskeri, så skal de åbne pengepungen.«

Og det er endnu et twist i sælhistorien: Sælernes fremvækst går hårdest ud over garnfiskeriet ved kysterne, som politikerne ellers har for vane at fremhæve som den mest skånsomme form for fiskeri. For at undgå sælskader lægger mange garnfiskere nu om til trawl, og det er langt hårdere for naturen.

Her er sælsagen strandet, for politikerne tøver med at give fiskerne kompensation – Østersøens torsk er trods alt ikke fiskernes private ejendom, og staten kan ikke uddele penge, hver gang naturen kommer i vejen for borgerne.

Men måske er stemningen ved at ændre sig. Den nye fiskeriminister, Karen Ellemann (V), afviser i hvert fald ikke at give fiskerne penge.

»På nuværende tidspunkt har vi ikke et tilstrækkeligt datagrundlag at yde kompensation på, fordi sælskaderne ikke er blevet registreret,« skriver ministeren i en kommentar til Information.

»Hvis vi skal træffe politisk beslutning om en kompensationsordning, må første skridt være at få etableret tilstrækkelig viden om problemets omfang.«
Hvad skal vi med dem?
Henning Finne trækker i et håndtag, og kutteren glider ud af havnen forbi en koloni af skarver, som har overdynget molen med hvide fugleklatter. Længere ude i Østersøen kan man skimte flaget på hans bøje – der står hans garn.

Her er ingen sæler. Det er faktisk sjældent, at fiskere ser dem, og hvis de gør, er det kun et kort sekund; som om en lille sort bold, der vugger i havoverfladen langt væk. Sælerne er den usynlige dræber.

»Havde det været for 100 år siden, havde fiskerne taget den her sag i egen hånd. Engang sprang man sæler med dynamit,« siger Henning Finne og tager fat om en stor spand med sæltyggede fisk.

»Hvis nu en eller anden turist blev bidt af en sæl, så skulle du se, så ville der ske noget.«

Han håber det næsten, kan man mærke.

– Men kan du ikke se argumentet: Hvis alle lande nu slog sæler ihjel, så ville der ikke være ret mange tilbage…

»Mig personligt? Hvad fanden skal vi med dem? De kan ikke spises. Det er rovdyr.«

– Det kan man vel sige om alle dyr, ’hvad skal vi med dem?’

»Hvad hvis der kom tusind ulve i Danmark? Ville landmændene synes, det var godt? Eller 50.000 ulve i Jylland? Det er jo det, vi har i Østersøen. De er bidske.«

Han tømmer spanden med de ødelagte fisk ud i havet, så en flok skrigende måger flokkes om kutteren.

»Nej, de skal slås ihjel.«
Tekst: Christian Bennike
Foto: Pelle Ring
Redaktion: Mikkel Vuorela

16. september 2017
Dagbladet Information

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Bjørn Pedersen
    Bjørn Pedersen
  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
Bjørn Pedersen og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for niels astrup

Er helt med på at nakke sælerne. Men skulle vi ikke gøre det af med kvotekonger og DJØFerne i fuskeriministeriet først?

Per Torbensen, Egon Stich, Anders Graae, Steffen Gliese, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Skyd dem og send dem til kommunekemi - så får vi taget mange miljøgifte ud af miljøet.

Per Torbensen, ulrik mortensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Jeg har en fornemmelse af, at sælerne har været her længere end vi har, så det er måske dem der har de territoriale rettigheder og ikke os ;-)

Karsten Aaen, Ole Frank, Klaus Brusgaard, Anne Eriksen, Flemming Berger, Henrik Leffers, Jens Falkenberg, Dina Hald, Tue Romanow, Niels Nielsen, Hans Larsen og David Joelsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Joelsen

Rigtige mænd hverken hader naturen eller bringer den ud af ballance. De efterlader ikke hundredvis af fiskegarn på havbunden, eller hyler over over sælens appetit. Rigtige mænd har nemlig for længst forladt fiskeindustrien. I stedet har man fået fiskeministre og kvotekonger at slås med. De har ingen giftigt bid, men spolerer udsigterne for fremtidige generationer.

Frank Wille, Karsten Aaen, Roselille Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Klaus Brusgaard, Carsten Wienholtz, Noah Möller-Rasmussen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Mogens Holme, Jens Falkenberg, Dina Hald og Allan Scharff anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ingemaje lange

Det er den slags artikler med overraskende vinkler, som gør at jeg holder inf. Fordi min horisont bliver udvidet. Tak

Frank Wille, Jonathan Larsen, Katrine Damm, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Stefan Nielsen
Bo Stefan Nielsen

Enig, det er valuta for abonnementsprisen. Tak for en aha-oplevelse af en artikel.

"Danskernes har det mildest talt ambivalent med dyr – forskere taler ligefrem om ’kødparadokset’: Det faktum at de fleste mennesker både mener, at dyr har ret til at leve, og at mennesker har ret til at spise kød. Det er derfor, vi ser hunde som en del af familien og samtidig spiser industrielt produceret svinekød."

Hvis det så bare kun gjaldt for 'danskerne'. "West eats meat", som det meget rigtigt lyder på et Ravi Shankar nummer.

Brugerbillede for Bjørn Pedersen
Bjørn Pedersen

Bengt Holsts tese om Disneyficering af naturen, synes jeg er helt åbentlyst korrekt. Det er ikke et spørgsmål om det urbane vs det landlige, det er en konflikt mellem mennesker der er fremmedgjort af naturen og dem der lever i den.

Nogle romantiserer det de vil være, men ikke er, en del af. Især med naturen er der stadigvæk en tendens til at tænke i Naturen som én filosofisk enhed, og mennesket som hvis ikke dets modsætning så i hvertfald sepereret fra naturen som en anden enhed. Men mennesket er ligeså meget natur som sælen. Naturen er hverken en brutal, "kun den stærkeste overlever/(bør overleve)" som kyniske, narcissistiske kapitalister ville argumentere for, men altså heller ikke en perfekt designet og kontrolleret lysthave for en naturfremmedgjort over- og middelklasse, der ikke engang kan forstå hvordan deres mad kommer på bordet.

Og Bo Stefan Nielsen har jo ret i at det problem, der kommenteres i artiklen, ikke bare gælder danskere. Det er jo de lande, der netop ikke har sæler, eller nogen anden ide om sæler end som nuttede plysdyr, der er med til at bestemme at vi alle i EU ikke må jage sæler... medmindre vi er Grønlændere... på Grønland.

jørgen djørup, Egon Stich og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Sælerne er grådige? Mennesket fanger vist flere fisk og smider halvdelen ud. Så hvem skal aflives?

Frank Wille, Mikkel Kristensen, Roselille Pedersen, Trond Meiring, Hans Larsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Der findes simpelthen ikke et mere grådigt og udspekuleret dyr end mennesket! - Kan det være godt?

Frank Wille, Ole Frank og Roselille Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen

Vi spreder os uden hensyn til andet end vækst og egen forplantningsdrift. Næsten alle dyr der ikke indgår i produktion eller i vore hjem, er pressede; mange nær total udslettelse.
Lokale lappeløsninger, kan gøre stor gavn for enkelte dyr eller habitater og må have prioritet over isolerede økonomiske hensyn. Men det har ingen betydning i det store billede, når verdens befolkning fortsat vokser med 2-300.000 ambitiøse forbrugere, hver eneste dag.

Ole Frank, Anne Eriksen og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Toke Andersen,
Jeg ville anbefale dit indlæg. Men, jeg mener bestemt, at en god naturvernspolitik kan betyde en god del, til trods for befolkningsvæksten, den globale opvarmning, og andre større og sværere håndgribelige problemer. Så vil også naturen være i en noget bedre stand, den dag, at det enten lykkes menneskeheden at "vende skibet" i tide, eventuelt (mer eller mindre) at udrydde sig selv.

Brugerbillede for Trond Meiring

To rovdyrarter konkurrerer om den samme forekomst af byttedyr. Den ene af dem kan godt overleve, selv om den anden også forsyner sig af fisken. Den anden har ingen anden mad at vælge i, men bliver skudt og dræbt af den anden, fordi den spiser det den er henvist til at spise. Hvad er værst, af en sæl der dræber en torsk bare for at spise dens lever, eller en fisker, der dræber en sæl og en torsk, for kun at sælge torsken?

Frank Wille, Johnny Winther Ronnenberg, Klaus Brusgaard, Bo Stefan Nielsen, Hans Larsen og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjørn Pedersen
Bjørn Pedersen

@Trond Meiring
Nu var sælbefolkningen jo næppe eksploderet uden at der netop var rigeligt med føde til sælerne. Så det er jo en meget hypotetisk og sort/hvid konkurrence du stiller op der. Når du spiser en salat, så konkurrerer du jo heller ikke med kaniner og køer hvis der er rigeligt med grønt til alle, vel? Hvad er så "værst" der?

Og ellers er der kun EU og vores madvaner til hinder at vi kan spise sælkød herhjemme. Hvis det skal gøres lovpligtigt for en fisker også at sælge de sæler han måtte skyde..., jamen, det tror jeg da gerne de vil være enige i.

Brugerbillede for Trond Meiring

Køerne er helt klart de verste græsdræbere og -ædere. Og EU er Dyret i Åbenbaringen.
Sælg de lovligt skutte sæler til Grønland.
I Norge må vi forresten godt købe og spise hvalkød, som vi også producerer lidt af selv.
Undskyld mine måske lidt for mange skrivefejl. Det kan skyldes at jeg er norsk, eller træt.

Brugerbillede for Kim Øllgaard

Hvad er værst? En sæl, der har levet sit liv i frihed og brat bliver aflivet, eller en gris/kylling, der har henslæbt sit liv i fangenskab under kummerlige forhold.
Man kan også spise sælkød fra de skudte sæler. (jeg ved godt, at mange mennesker har et tutte-nutte-gen, fordi sæler har en blød pels og kønne øjne som små.)
Man kan forestille sig en form for for licensjagt, hvor der bliver reguleret efter bestandens størrelse.
I 90'erne (eller var det slut 80'erne?) var der sygfom blandt sælerne i Vadehavet, hvor bestanden af sæler blev kraftigt decimeret. Men alligevel steg bestanden igen efter nogle år, så sælbestandene er formodentligt livskraftige nok til at klare en regulering.
Af sundhedsmæssige årsager anbefales det, at spise fisk, men så må der jo gives mulighed for eksistensgrundlag for de fiskere, der skal fange dem, med mindre man ønsker industri/havbrug.

jørgen djørup, Jens Thaarup Nyberg, Per Torbensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Sæl er sundt, og meget sundere end f.eks. industrisvinekød, i lighed med hval, skaldyr, fisk og megen anden lækker sømad.
(Jeg er en slags "fleksita'r", tror jeg de kaller det, og har måske én "ikke-kødfri" dag om ugen.
Og så er der selvfølgelig jul en gang i året... Fisk regner jeg ikke som så belastende, hvis jeg har det forhånden.)

Brugerbillede for Niels Nielsen

Jeg fik smag for både hval og sæl, da jeg var i Grønland.

I min ignorance gik jeg så ind i den første den bedste vildtforretning her i København og spurgte om de havde hvalkød. Der blev helt stille i butikken. "desværre nej" sagde vildthandleren, "det må vi ikke sælge". Jeg kunne mærke kundernes fordømmende blikke i nakken, da jeg forlod butikken igen.

Heldigvis havde jeg en kammerat, der var grønlænder, så han fixede det, så jeg kunne få lidt af hans ration. På den måde blev han både min hash- og spækpusher.

Sæler er nuttede, men det er køer og grise altså også!

https://www.youtube.com/watch?v=80Ey06g5VIE
https://www.youtube.com/watch?v=g_j5fDHKjBc
https://www.youtube.com/watch?v=cPBUZcgkaJc

Brugerbillede for Ole Frank

Jens Thaarup - nu er det jo ikke sælerne, der er årsag til kviksølv og andre forurende ting som plastik i havene. Det ville være en større gevinst for miljøet at sende den slags uvidenhed på Kommunekemi, så kan du lære det.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Hans Larsen; 17. september - 10:23
"Er det sælerne der stjæler fiskernes fangst?
Eller fiskerne der stjæler sælernes mad?"
Der er rigelig mad til sælerne, på trods af fiskerne; ellers ville sælbestanden ikke kunne vokse og genere fiskerne, som de gør.

Brugerbillede for Ole Frank

Jens Thaarup Nyberg - "det er ikke nok at fjerne årsagen," Det er den dårligste bortforklaring siden Trumps indsættelsesceremoni, hvor der blev forsøgt at bortforklare, hvor mange/få der var til stede.
I øvrigt er fiskerne er ikke dem, der bør tages hensyn til. Proteinforbruget i lande som Danmark er alt for højt og en kraftig ændring til vegetabilske fødevarer er ønskelig.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Ole Frank; 20. september - 14:15
Bortfoklaringen står du for.
Hvis vi skal af med forureningen, skal såvel årsag som virkning, forureningskilder og forurening, fjernes. Ved at tage sælerne ud af det naturlige kredsløb fjernes de miljøgifte der er optaget i deres væv.
Mht fiskeriet er det sådan, at der fiskes sålænge der er efterspørgsel - og den er høj, på fisk; desuden er miljøpåvirkningen forsvindende lille i sammenligning med landbrugets.
Iøvrigt vil en sælbestand der vokser uhæmmet være udsat for sygdom, der vil medføre sæler som ligger og vasker i strandkanten: det er surt show for de fleste, og kunne forhindres ved regulering af bestanden - til glæde for fiskere og naturelsekere.

Brugerbillede for Rasmus Larsen

Over tid vil det vel gå på samme måde med sælerne som med andre dyr:
Bestanden stiger og ligeledes gør dødeligheden som følge af sygdomme mv. Herved falder bestanden igen.

Her gælder samme principper som inden for alt andet jagt: vi kan erstatte den naturlige bestandsregulering med kunstig regulering gennem jagt. Det har man så nok nogle historiske årsager til at lade være med (lille sælbestand tidligere) samt nogle kulturelle (sælerne er nuttede). Jeg ved godt, hvor jeg står: regulér med jagt.

De fleste lystfiskere i Øresund kan nok også nikke genkendende til ærgrelsen over at fange en torsk for derefter at komme hjem og opdage, at den er fyldt med sælorm.

Brugerbillede for Frank Wille

Tonen og retorikken med, at hvis en dyreart ikke gør gavn, som her for en fisker, ja så skal de nakkes, skydes, bombes og udryddes. Vorherre bevares...sikken en naturafstumpethed der udbasuneres fra disse fiskere. Klynk og mere støtte...igen.. igen. Og nogle andre vil ikke have ulve, skarver, bævere, ræve, rovfugle og ja listen er lang.

Brugerbillede for Ole Frank

Jens Thaarup Nybjerg

Det er vås, du skriver. Sælerne er ikke årsagen til forureningen. Du er en ren stråmand. Så må vi jo, hvis vi skal følge din logik udrydde samtligetoprædatorer herunder hvalerne. Det er jo vanvid. Dit vrøvl om at regulere sælbestanden af æstetiske årsager er ligeså fjollet.