Program

MakerMinds

Makerminds er Informations hyldest til DIY-kulturen og en tour de force i den teknologiske udviklings forunderlige verden.

I fortællinger fra teknologiens møde med mennesket kobler vi for en aften fascinationen for, hvad vi gør med teknologien, til den filosofiske, sociologiske og etiske refleksion over, hvad teknologien gør ved os.

MakerMinds afholdes fredag d. 23. september kl. 18.30 – 20.30 i GAME på Enghavevej 82 (indgang i baggården)

Program
1
Velkommen
Lars Højholt, Information
2
Makerbevægelsens filosofiske grundlag
David Budtz Pedersen, lektor på Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet
DIY- og makerbevægelsen er mere end 3D-printere, elektronik og enkeltdele. Makerbevægelsen har også et filosofisk grundlag og forskere der kontinuerligt forsøger at forstå mødet mellem menneske og mekanik.
3
Difference Maker: Drones for good
Jesper Andersen, senseAble
Da Jesper Andersen modtog en mail fra NASA, var det kulminationen på et droneprojekt, der startede som en hobby længe før dronehypen tog fart med Amazon m.fl. Nu er det alvor, og hobbyprojektet skal gerne stå sin prøve i tjeneste for miljøet og for mennesker i nød.
4
Er makerbevægelsen en frihedsrevolution?
Torben Elgaard Jensen, professor på Institut for Læring og Filosofi ved Københavns Universitet
Skal makerbevægelsen analyseres som en libertær frihedsrevolution eller som et marxistisk bud på, hvordan vi kan genvinde kontrollen over produktionsapparatet? I hvilken politisk-filosofisk arvegods kan man finde den mest meningsfulde ramme for grundbegreberne i makerbevægelsen?
5
Difference Maker: Manden der 3D-printede en protese til sin søn (video)
Thomas Nørtoft Thomsen, maker
Proteser er dyre at fremstille, så derfor laver man dem sjældent til børn, der hurtigt vokser ud af dem igen. Så er det godt, at man med en 3D-printer og tekniske færdigheder kan bygge den helt selv. Thomas Nørtoft Thomsen fortæller om den protese, han har bygget til sin 7-årige søn, og den betydning det har haft for hans liv.
6
Kan vi hacke os til at blive bedre mennesker?
Fatima Sabir, ph.d. studerende på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet
Er vi som mennesker kloge og moralske nok til at håndtere den teknologiske udviklings potentiale, hvad end vi taler kunstig intelligens, 3D-printede våben eller autonome våben? Bør vi gribe til biomedicin og moralsk optimering af vores DNA for at gøre os klar til fremtiden? Fatima Sabir tager os på tur i de filosofiske argumenter i transhumanismen.
7
DEBAT: Transhumanismens grænser
Debat mellem Fatima Sabir og Thomas Ploug, professor i anvendt etik ved Aalborg Universitet København og medlem af Etisk Råd
Teknologien giver os i dag muligheden for at optimere kroppens fysiske og kognitive egenskaber, men hvor går grænsen for, hvad vi bør tillade, og hvad er de filosofiske argumenter for og imod?
8
Difference Maker: Arduino på den store scene
Martin Luckmann, Interaktionsdesigner i DR Arkiv
Når man skal digitalisere endeløse hylder med spolebånd af historisk DR-materiale kan det være ganske fornuftigt (og billigt) at have sin egen Arduino-bygger i huset.

9
Biologigaragen + Nozozymes = ?
Jakob Wested, videnskabelig assistent ved Center for informations- og innovationsret ved Københavns Universitet
Hvad sker der når et fællesskabet som Biologigaragen samarbejder med en virksomhed som Novozymes? Kan biohackingens "ethos of openness" svinge i takt med forskning og udvikling hos en af verdens største enzymproducenter? Hvorfor overhovedet gøre forsøget? Og hvilken rolle spiller juraen i at bringe de to verdener sammen?
10
Robotter køber ikke biler
Lasse Blond, ph.d. studerende på Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet
Hvad betyder det for vores autonomi som mennesker, når vi bevæger os mod et samfund med kunstig intelligens og stigende automatisering? Hvorfor er det vigtigt at forstå, hvordan maskiner virker og hvordan teknologien påvirker os, og hvad betyder det for dem, der skal designe dem?
11
Hvorfor var den racistiske chatbot Tay en succes?
Anders Kofod-Petersen, vicedirektør og professor i datalogi ved Alexandra Instituttet
Microsoft lancerede i foråret 2016 chatbotten Tay, der let og naturligt skulle kunne tale med unge mellem 18 og 24 på twitter. Blot et døgn senere var den forvandlet til en racistisk holocaustbenægter, og blev pillet af nettet igen til stor underholdning for kommentatorer, der morede sig over fiaskoen for kunstig intelligens. Anders Kofod-Petersen forklarer, hvorfor det var en succes.

MakerMinds er en del af Copenhagen Maker (23-25. september) - en festival, der fejrer teknologi, design, gør-det-selv bevægelsen og en grundlæggende indstilling til at undre sig og eksperimentere. Kom og oplev, lyt, byg og lær i over 40 workshops, talks og showcases.

Pris: 100,- (150,- for ikke-abonnenter) + gebyr

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu