KRONIKKONKURRENCE
Et menneske, der ændrede mit liv
Mennesker ændrer ens liv. Sætter tingene på plads, vender op og ned på alt. Skubber en i gode eller dårlige retninger. Her er historien om et menneske, der ændrede mit liv, og min opfordring til, at du deler historien om ham eller hende, der ændrede dit
Debatredaktør, Information
Jeg mødte Christel en eftersommerdag i et blegt undervisningslokale på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Jeg var førstesemesterstuderende, hun var min nye sociologilærer.

»Hvem fa’en har fundet på at presse Weber, Marx og Simmel sammen i én lektion? Det er jo ikke seriøst,« konstaterede hun. Og byttede ’på den ene side’ og ’på den anden side’ ud med ’pdes’ og ’pdas’ for at spare tid.

I pausen spiste hun en rå aubergine og kløede sig i et skæg, der ikke var der. Hun var bestemt af det stof, livlige anekdoter er gjort af, men hun var mere end det – hun var en bombe under mit verdensbillede.

Den sprang et par uger senere, da hun i en bisætning bemærkede, at mennesker er påvirket af strukturer. At der er sociale grænser for, hvordan vi kan handle. At selv tanker, som ellers går for at være toldfri, præges af sociale rammer, selv om vi sjældent er bevidste om det.

For mange af Informations læsere syntes det nok som en banal konstatering. En, jeg burde have gjort mig som lille. Men jeg er vokset op i et hjem, hvor magt ikke betragtes som noget, der handler bag ryggen på dig. Den er åbenlys. Nogle har magt over andre. Det er dig, der bestemmer dine handlinger – altså indtil nogle andre med mere magt end dig træffer en anden beslutning på dine vegne. Er du utilfreds, kan du da bare kæmpe imod eller for, hvad du nu synes er rigtigt. Og hvad det er, bestemmer du selv. Selvfølgelig var jeg med på, at der er grænser for handlemulighederne, men de var åbenlyse og befandt sig i et par gule Karnov-hyldemetre.

Christels bisætning om strukturernes magt var rystende. Hvem var jeg, når man skrællede alle de strukturer væk, som udøvede magt over mig? Jeg blev vægtløs, da jeg indså, at spørgsmålet ikke nødvendigvis gav mening. At alle mine holdninger måske var formet et sted uden for mig. Jeg så pludselig mig selv som mere ’man’ end ’jeg’. Min plads i verden var blevet en anden.

Den første konsekvens var, at jeg opgav mit partimedlemskab og tanken om en politisk karriere. Kampene fremstod pludselig for banale. På møderne blev der diskuteret incitamenter og det rette mix af straf og belønning; ressourcetildeling og nedskæringer. Det var useriøst for en, der lige var vågnet op til strukturens magt. De vigtige kampe syntes så uendeligt meget større. Diskussioner om fattigdom, finanslove, indvandring, bankdrift blev aldrig de samme, for man mister skråsikkerheden, når verden ikke begynder og ender med en selv. Det var noget af en omkalfatring for et ungt menneske, der har valgt at studere politik og er på vej mod et liv som statsbureaukrat.

Noget af skråsikkerheden er vendt tilbage, men det ligger altid i baghovedet, at også jeg er sovset ind i struktur. At det, jeg tror, er mine interesser, ofte er nogle andres. Christel udstyrede mig med et nyt sæt briller, som jeg har set verden igennem lige siden.

Langt senere, da hun ikke længere var min lærer og jeg ikke hendes elev, tog hun mig med i Gloria for at se Taxi Driver. Og mens Robert De Niro kæmpede med sin psyke på lærredet, gav hun mig en lektion i, at om ikke mit køn så i hvert fald min seksualitet er en social konstruktion. Og sådan fik jeg endnu mere at tænke over.
Alle har en Christel i deres liv. En, der vendte op og ned på alting eller satte det hele på plads. Hende, der bankede på døren til parcelhuset en eftermiddag, gav et par numre af Vagttårnet til ens forældre og fik dem til at vågne op i en grad, at ens barndom aldrig blev den samme.

Mesteren, som gav en chance, selv om man røg for meget hash. Ham, der ikke ville være ens far, selv om han var den eneste, man havde. Eller pædagogen, der spottede, at man slog, fordi man blev drillet; ikke fordi man er aggressiv af natur.

Mennesker forandrer menneskers liv. Nu har jeg fortalt min historie om en person, der forandrede mit liv. I årets kronikkonkurrence kan du dele din. Læs mere nedenfor.
Kronikkonkurrence 2017
I årets kronikkonkurrence inviterer Information dig til at skrive om det menneske, der ændrede dit liv – på godt eller på ondt. Hvordan gjorde de det? Hvordan bidrog de til den, du er i dag?

1. præmie: Ni dages rejse i Iran med Viktors Farmor. Værdi 14.400,-

2. præmie: 2x2 biletter til Grand Teatret.

3. præmie: Bogen 'De retsløse og de ydmygede' af Hannah Arendt.

Kronikken skal fylde mellem 7.200 og 7.500 tegn inkl. mellemrum. Send den til os på adressen kronik2017@information.dk senest torsdag den 13. juli.

Vinderkronikkerne bringes i Information i løbet af sommeren.
Foto: Valerian Guillot/CC by 2.0

Anbefalinger

  • Kristen Carsten Munk
  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
Kristen Carsten Munk, David Zennaro og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Interessant, ville ønske det gjaldt hele vejen rundt Alt for mange går gennem livet uden at møde denne wonder....woman/man, eller ville tage imod det, der siges, hvis man er så heldig For mange er forudfattethed, strukturel forudfattehed, et altdominerende karaktertræk, der skygger for åbningen. (Med míndre det drejer sig om religiøs eller ekstremistisk vækkelse, som synes at have fine strukturelle vilkår, eller trends omkring personlig udvikling o.l.).
Så de påvirkninger, der flytter os som mennesker, overskygges for de mange af strukturelle forhold. Ganske få er grundlæggende til at flytte, det fordrer en vis intellektuel vågenhed. Man druknes i malstrømme, sludder og sladder, fordomme og vås, som fylder os. Og et historiesyn, der tror på at eneren kan overskygge de strukturmæssige forhold, tror skribenten jo netop ikke på. Heller ikke jeg. Som et lyn fra en klar himmel, på en skyfri sommerdag. Jo, de små detaljer kan være interessante, men det store billede er jo det væsentlige. Og der flyttes ikke mange ud af arv og miljø, de store strukturer. Ganske få er grundlæggende åbne, tolerante, søgende. De fleste er småligt knyttede til deres personlige vinkel, deres faglige vinkel, deres økonomiske interesser. Netop derfor er barndom og ungdom en selvstændig livsfase, der skal respekteres som en sådan og ikke gøres til en forberedende fase, som det ses nu med konkurrencesamfundets parametre allestedsnærværende. Dominerende strukturelle parametre, men også magt, der udøves.