Manila, Filippinerne

’Disse mennesker forsvinder i stilhed’

Det anslås, at mindst 4.000 har mistet livet under den filippinske præsident Rodrigo Dutertes krig mod narko, der blev indledt i juni. Omkring 2.000 er dræbt af politiet, resten af såkaldte ’vigilantes’. Protesterne mod hans regime vokser uden for landet – blandt andet efter denne voldsomme fotoreportage
ADVARSEL: Billederne viser døde mennesker
Filippinernes præsident havde, allerede før han officielt stillede op til valg, advaret borgerne i landet: »Det bliver blodigt.« Den profeti er i fuld gang med at gå i opfyldelse. Krigen er ifølge Rodrigo Duterte – tidligere borgmester i Davao City i to årtier og siden i sommer præsident i Filippinerne – først og fremmest rettet mod dem, der handler med og tjener på ulovlige stoffer. Det overvældende flertal af de dræbte er imidlertid folk fra de fattigste dele af landets byområder.

Duterte lovede vælgerne at få bugt med landets omfattende narkoproblemer inden for det første halve års regeringstid, og for at få skred i sagerne har han beordret politiet om at »skyde og skyde for at dræbe«, når det gælder narkokriminalitet. De anslået mindst 4.000 drab, der er blevet begået, siden Duterte blev valgt, har vakt stor international opmærksomhed, senest i form af en fotoreportage i New York Times, hvor en journalist har dokumenteret 57 drab på 35 dage.
Dette uidentificerede lig blev som mange andre lig fundet med hovedet pakket ind i emballagetape, bagbunde hænder og et papskilt med påskriften: »En pusher, der ikke stopper, bliver slået ihjel.«
»Papa,« råber en grådkvalt Jimiji, 6, da bedemænd fjerner liget af hendes far, Jimboy Bolasa, 25, for at begrave det.
Den 1. november 2016, på allehelgensdag, er der travlhed på Barangka-kirkegården i Manila, når pårørende besøger grave.
Naboer fortæller, at Michael Araja, 29, blev skudt ned af to mænd, der kørte forbi på motorcykel. En almindelig drabsmetode.
Omkring 2.000 er blevet dræbt af politiet, resten af såkaldte vigilantes, et begreb der dækker over alt fra folk, der begår selvtægt til organiserede dødspatruljer.

Jeremy Simons fra menneskeretsorganisationen Katilingbanong Pagtambayayong i Davao City skrev 8. december appellen Will you stand with me på webmediet Mindanews, hvor han opgav, at antallet af dræbte snarere var 6.000 og skrev:

»Disse ofre var ofte forsørgere, mange var eller havde været involveret i narkokriminalitet, nogle var tilfældige forbipasserende, andre blev simpelthen slået ihjel for at opfylde politiets ’kvoter’. Uanset deres status, deres beskæftigelse eller angivelige kriminelle handlinger har ingen fortjent at dø på denne måde.«
Forsvinder i stilhed
Simons påpeger samtidig, at ud over de dræbte er et ukendt antal mennesker drevet på flugt, enten fordi de er blevet udpeget som stofbrugere, eller fordi nogle i deres familie er blevet slået ihjel.

»Disse mennesker forsvinder i stilhed. Det er muligvis den største interne fordrivelse i årevis, men der er end ikke nogen, der tæller dem.«

Nogle af Dutertes støtter forsvarer drabene med henvisning til, at narkokriminalitet i sig selv har krævet et ukendt antal ofre, og at alle krige har utilsigtede følgevirkninger. Andre mener, at de fleste drab sker internt – det vil sige, at narkohandlere slår folk længere nede i hierarkiet ihjel for at gøre dem tavse.

Den filippinske tænketank Center for People Empowerment in Governance (CenPeg) offentliggjorde i sidste måned en samtale mellem de to venstreintellektuelle professorer E. San Juan Jr. og Kenneth Bauzon, hvori drabstallene blev kaldt ’voldsomt oppumpede’.
Indsatte i arresten på en politistation i Manila ser til, mens flere, der er mistænkt for narkokriminailtet, registreres efter anholdels.
Basketballbanen i Quezon City Jail bruges som sovesal.
Fire mænd anholdt for besiddelse af narkotika dækker deres ansigter for kameraet.
Vestens fokus på netop dette aspekt af Dutertes politik blev betegnet som hyklerisk – blandt andet med henvisning til at det filippinske politi og militær bliver trænet af amerikanske samarbejdspartnere, og at den brutalitet, disse instanser er i stand til at udvise, derfor ikke bør komme bag på nogen.

Ikke desto mindre pegede dr. Kenneth Bauzon på nødvendigheden af at nedbringe antallet af ofre og iværksætte mere omfattende støtteprogrammer til stofbrugere og deres familier.

Bauzon sagde også:

»Ingen, der er opdraget ud fra ideer om respekt for menneskeliv, anerkendelse af andres værdighed (…) og vigtigheden af et retfærdigt retssystem (…), kan nogensinde se igennem fingre med eller acceptere udenomretslige drab som en måde, hvorpå lov og orden eller national sikkerhed kan opretholdes. Dette problem har været – og vedbliver at være – et karakteristikum ved elitens måde at føre politik på.«

I disse dage kører en sag, der potentielt kan føre til bredere kritik af Dutertes krig mod narko, også blandt hans støtter. Det er kommet frem, at præsidenten har beordret løsladelse af politimanden Marvin Marcos, der stod bag drabet på borgmester i Albuero, Rolando Espinosa Sr., mens han sad fængslet for narkohandel. Ifølge anklagerne blev Espinosa slået ihjel for at forhindre, at han vidnede om, hvilke politifolk der er på hans lønningsliste.

Det har fået tidligere politichef og nuværende senator Panfilo Lacson til at udtale:

»Jeg begynder nu at tvivle på oprigtigheden i en krig mod narko, der indtil videre har kostet mindst 4.000 mennesker livet, ført til 20.000 anholdelser og flere end 800.000, der har meldt sig selv (...) Her kan man tale om dobbeltmoral, om at tale med to tunger; sådan kan man ikke skabe forandring.«
Bedemænd fjerner liget af Edwin Mendoza Alon-Alon, 36, som blev skudt i hovedet ud for en 7-Eleven butik.
Nellie Diaz bøjer sig over liget af sin mand, Crisostomo, en stofmisbruger, der overgav sig, men alligevel blev likvideret.
Den 34-årige Florjohn Cruz' blod pletter gulvet i familiens stue ved siden af et alter med billeder og statuer af Jomfru Maria.
Erika Angel Fernandez, 17, var en af tre kvinder blandt de 57 ofre, Daniel Berehulak fotograferede. Hun blev dræbt sammen med sin kæreste, Jericho Camitan, 23.

Dagbladet Information

Foto:
Daniel Berehulak
Tekst: Nina Trige Andersen
Redaktion: Emil Rottbøll og Sigrid Nygaard
Digital produktion: Sigrid Nygaard

Publiceret 10. december 2016

En måneds gratis Information digital + papiravisen fredag og lørdag
Martin Kristensen

Krig mod stofbrugere.. Det skal nok hjælpe..

Visse ting er forudsigelige.

Duterne har erklæret Filippinernes skilsmisse fra USA - både økonomisk og militært - og har i stedet valgt at nærme sig Rusland og Kina. Som noget nyt i Filippinerne har landet nu en leder, der er progressiv, anti-imperialist og som ikke er militarist. Han betegner sig også selv som socialist.

Samtidig sidder kapital og godsejere stadig tungt på magten i Filippinerne. Og der stilles spørgsmål ved, om Duterne har kontrol med politi og militær.

Risikoen for at Duterte bliver fjernet er stor. Ved et kup eller en parlamentarisk manøvre som i Brasilien.

Asterio Palima fra Den Nationale Demokratiske Front i Filippinerne sagde torsdag til dagbladet Arbejderen følgende på spørgsmålet, om der er et kup på vej i Filippinerne:

"Ja, det mener jeg. USA og dets marionetter har allerede taget forberedende skridt. Deres plan er at dæmonisere Duterte i stil med Sadam Hussein og Muammar Gadaffi. Herefter vil de knuse Duterte."

Og Information går naturligvis i spidsen for at dæmonisere Duterte.

Hans Aagaard, Jesper Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Forleden var meldingen:

Borgmester og hans sikkerhedsfolk åbnede ild mod narkotikapoliti ved kontrolpost i det sydlige Filippinerne. En filippinsk borgmester er blevet dræbt sammen med ni af sine livvagter i en skudveksling med politiet fredag, oplyser myndighederne. Borgmesteren er blevet beskyldt for at være med i narkotikakriminalitet, Reuters (Bemærk den insinuerende ulogiske sproganvendelse - i bedste fald et vidnesbyrd om elendigt journalistisk arbejde)

Et neokolonialistisk land søger at rive sig løs fra den samfundsorden og fattigdom, der er et resultat af neokolonialismen.

Gert Romme, Torben Bruhn Andersen, Ib Christensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Emil Eiberg-Jensen

Filippinernes befolkning er vokset fra:
18,5 millioner i 1950, til:
102,3 millioner mennesker i 2016...

Hvilket vil sige at befolkningen er vokset med 550 procent på kun 66 år...

Se:
http://worldpopulationreview.com/countries/philippines-population/

John T. Jensen og resten af apologeterne, kunne i ikke for en gangs skyld prøve at tage stilling til Dutertes udtalelser og handlinger, i stedet for at komme med patetiske undskyldninger.

Hvad synes i om hans mordpolitik? Om hans støtte til drab på journalister som går ham imod, om hans ret åbenlyse anvendelse af mord som politisk instrument, man skal blot beskylde den myrdede for at have haft med narko at gøre. Som han selv udtalte under valgkampen:

»Glem lovene om menneskerettigheder. Hvis jeg klarer den hele vejen til præsidentpaladset, vil jeg gøre, som jeg gjorde som borgmester. Alle I narkohandlere, røvere og døgenigte må hellere forsvinde. For ligesom borgmesteren vil jeg dræbe jer«

Det ser ud som om at i prøver at tørre mordene af på et korrupt politi, men Duterte er mindst lige så meget med på legen om at gøre ordet "narko" et frikort for mord. Det har meget lidt at gøre med at "rive sig løs fra den samfundsorden og fattigdom, der er et resultat af neokolonialismen", og meget mere at gøre med at fortsætte i samme rådne spor og sørge for at drab og hævndrab bliver ved med at være en del af dagligdagen, ikke mindst for den fattige del af befolkningen.

Ken Sass, Ole Frank, Torben Bruhn Andersen, Steffen Gliese, René Arestrup, Søren Fosberg og Ole Falstoft anbefalede denne kommentar

Et neokolonialistisk land søger at rive sig løs fra den samfundsorden og fattigdom, der er et resultat af neokolonialismen'
Atkins: Du har foræret en mest skruppelløse forbryder den 'perfekte' undskyldning for at gøre hvad som helst.

Ole Frank, David Zennaro, Steffen Gliese og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar

Sune Olsen

Jeg skrev slet ikke noget om Dutertes "mordpolitik", og jeg "undskyldte" det på ingen måde. Jeg forholder mig kun til det overordnede geopolitiske, imperialistiske spil.

Det ligger mig meget fjernt at undskylde eller forsvare drab på narkomaner osv - som det finder sted i Filippinerne. Også selv om Duterne angiveligt nyder opbakning fra 80 procent af befolkningen i Filippinerne.

Jens Thaarup Nyberg

@Sune Olsen
Når man medtager, at Duertes plan indebærer at optage forhandlinger med de kommunistiske oprørere, med henblik på fred i Filippinerne, og forhandlinger, der ventes forløbe positivt, samtidig med en tilnærmelse til BRIC, så må man forvente anslag fra de tidligere "allierede".

Hvad narkodrabene angår: sandt nok, en fremmed form for narkobekæmpelse - kunne de så holde sig til bagmændene !

Som noget nyt i Filippinerne har landet nu en leder, der er progressiv, anti-imperialist og som ikke er militarist. Han betegner sig også selv som socialist.

Han er da en folkets helt. Og minsandten socialist! Ovenikøbet går han sammen med Rusland og Kina. Menneskerettighedernes og de fattiges sande beskyttere.

Det skal nok blive godt. Snart dages det, brødre,

Flemming Berger, Steffen Gliese og René Arestrup anbefalede denne kommentar

Uhyggelige, men samtidig fremragende billeder.
Hvordan man kan hylde - endsige blot undskylde - en mand, der har iscenesat den form for blodig anarki, er mig en gåde. Og det uanset om han er erklæret socialist, antiimperiaist og alle de andre ulidelige -ister. Manden er en forbryder. Slet og ret!

Torben Skov, Torben Bruhn Andersen, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det har længe undret mig over den manglende interesse for hvor opium, vi beskytter i Afghanistan, ender. Hvilket marked går det til.?
Herhjemme er det ved at være længe siden vi har hørt om at de finder ret meget andet end hash. Og der er også langt imellem at vi høre rockerne er blandet ind i noget.
Kunne tyde på, at hertil landet er importen nem, tryg og sikker.
Og ellers er det vel rimeligt kendt at narko, af mindst en nation, benyttes til at underminere samfund i andre nationer.
Kan det være at filippinerne forsøger "den brændte jords taktik" som forsvar mod et sådanne uofficielt angreb på landet?

Når menneskeliv ikke kommer først, er vi allerede ude på skråplanet, uanset ideologi - eller rettere er der de to slags ideologi: den, der sætter alt ind på at redde mennesker og sikre dem en ordentlig tilværelse, og den, der sætter principper og luftige drømme for fremtiden over velfærden her og nu.

Minder Duterte ikke lidt om PolPot?