Dyrskue

Miss Sjælland har øens flotteste patter

I weekenden var 90.000 danskere på Roskilde Dyrskue for at se landmænd konkurrere i hest, ko og traktortræk. Information tog på bar mark for at snakke med en branche, der føler sig groft misforstået
Tekst: Sebastian Stryhn Kjeldtoft
Foto: Sigrid Nygaard
Yveret ser ud, som om det er ved at sprænges.

Tykke blodårer dunker ned over de fire spændstige patter, der for hvert skridt sprøjter en tynd stråle råmælk ned på græsset. Chanel brokker sig lidt, da landmanden trækker hende en tur mere rundt i manegen, mens dommere og tilskuere nærstuderer varerne. Der nikkes anerkendende.

Nede ved Ring I er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vist i gang med at byde officielt velkommen ved årets Roskilde Dyrskue, men her på Kvægtorvet er det kun køerne, der bræger. Torben Balling Lund tager sirlige noter på sin brochure. Den er fyldt med lange tabeller med oplysninger om hver eneste ko. Fødselsdato, mælkeproduktion, kalve, mor og morfar. Og vigtigst: opdrætteren. Who’s your daddy?

»Jeg er ikke dommer, jeg følger med af ren nysgerrighed. Ligesom når du følger et hold i Sportsligaen, hvem der ligger nummer et og nummer to. Og når du så kommer hjem og snakker med naboen, så skal han da lige høre, hvem der vandt og hvorfor. Så er det godt, jeg har lidt notater,« forklarer Torben Balling Lund om skribleriet.

Som omkring 90.000 andre er han weekenden over på Roskilde Dyrskue for at se på bedømmelse af malkekvæg, heste, traktorer, kaninhop – ja, snart sagt alt, der har med landbruget at gøre. Men kåringen af årets yver er et særligt tilløbsstykke. Der skal noget til for at vinde titlen som ’Miss Sjælland’. Lund forklarer:

»Se, den ko, der går derhenne, hvordan yveret er højt tilhæftet fra halen bagerst. Det er bredt og har et stærkt yverbånd, den streng i midten, der holder yveret sammen. Det er vigtigt, for nogle af de køer her giver 50 kg mælk om dagen, og hvis båndet brister, er det slut. Så skal den slagtes.«

Lund arbejder for Avlsforeningen Dansk Holstein. Han introducerer sig som ’chefkonsulent for de rød- og sortbrogede’, og det går forrygende med den danske koavl, siger han:

»En holdbar og sund ko er en god forretning, og vi ser en fantastisk udvikling ydelsesmæssigt på køerne. Men stemningen ødelægges af den dårlige pris på mælken. Folk har svært ved at holde modet oppe.«

Vi kigger lidt på køer i stilhed. Landmændene i de hvide præmiedragter har brugt titusindvis af kroner på at fremvise deres prægtigste dyr på skuet. Det koster i transport, tabt arbejdsfortjeneste, vikarer på gården, overnatning, fanden og hans pumpestok. Man kan kun vinde æren.

Lund retter på kasketten og tygger drøv på ordene:

»Jeg tror, dyrskuet er et tegn på, at man trodser ... I de her dårlige tider, skal vi også ... Det skal sgu ikke holde os fra ikke at udstille!«
Gunnar Strate og kone ser på, mens svigersønnens ko deltager i konkurrencen ’Bedømmelse af malkekvæg’.
Byfolk og landfolk
Siden en række sjællandske landmænd i 1882 samlede 189 dyr på en mark uden for Roskilde, har Roskilde Dyrskue udviklet sig til en institution i dansk landbrug.

Dyrskuet er Danmarks, hvis ikke Nordens største, målt på besøgstal og de omtrent 1.800 dyr, der i år gæster og overskider de omtrent 70 fodboldbaners bar mark, inden Roskilde Festivals publikum gentager bedriften om et par uger.

Måske er dyrskuet en mulighed for også at kigge den anden vej – at tage temperaturen på det danske landbrug anno 2016. Over landbrugspakken vi raser, mens krisen den kradser – og det er i øvrigt intet nyt fænomen, kan man læse i Hartvig Dehns 100-års jubilæumsskrift om dyrskuet, der udkom i 1982:

»Den overraskende stærke opslutning om fællesdyrskuet de sidste par år, trods landbrugskrisen, må fortolkes som en stadig kamp med ryggen mod muren både blandt de mange landmænd, der udstiller dyr, og maskinudstillerne,« skrev den daværende viceformand for de danske Landboforeninger. Dyrskuet skal derfor hjælpe ’byfolket’ med at forstå ’landfolket’,« skriver Dehn:

»Bybefolkningen har igennem årene vist de sjællandske fællesdyrskuer stor interesse. Fællesdyrskuernes betydning som formidler til udjævning af den ofte omtalte forståelseskløft mellem by og land bør derfor ikke underkendes.«

Det er et historisk ekko af lederen i dette års Roskilde Dyrskue-avis:

»Folk kommer her og ser og lærer, at landbruget ikke er noget frygteligt noget. Både miljø og vores erhverv kan altså godt gå hånd i hånd,« udtaler skuets formand Povl Fritzner.
Folkloristisk udklædt hest og rytter.
Minkbranchen i krise
De har været svineheldige med vejret. Klokken er omkring 10, da boderne langer de første kolde fadøl over disken »for at forhindre overophedning«. Gæsterne er et sammensurium af børnefamilier og veteranlandmænd, landbrugsstuderende og kræmmere, der sælger alt fra vinsmagning til ankelsokker.

Skråt over for ankelsokkerne har Danske Minkavlere en lade, hvor man kan lære at sy pelsarmbånd og se mink i bur. Da Information begynder at tage noter, stiller en medarbejder sig ved siden af og skæver nervøst ned mod blokken.

»Vi er her for at aflive fordomme, for der er enkelte, som ikke rigtig mener, minkene har det godt,« starter Anders Tønning, der selv er minkavler. Jeg spørger, om han får nervøse trækninger, når han ser en journalist.

»Haha, ej, sådan er det nu ikke. Men vi har haft nogle udfordringer de seneste år, mange af gæsterne spørger os stadig om Anima-dokumentaren, som blev vist på fjernsyn for år tilbage.«

Anders Tønning mener, dokumentaren var »helt i skoven«, men tilføjer så, at Folketinget og Fødevarestyrelsen efterfølgende intensiverede tilsynet af farmene og fandt mange fejl og mangler.

»Der var helt klart ting, vi ikke var gode nok til. Og der har vi fra foreningen sat meget hårdt ind, vi har virkelig fået strammet op. Dermed ikke sagt, at tingene var lort før. Men vi har lært noget af forløbet, det er helt sikkert.«

Danmark har verdens førende minkavlerindustri og producerer årligt omtrent 17 mio. skind til en værdi af 13 mia. kr., og en tredjedel (!) af Danmarks samlede eksport til Kina består af minkskind, oplyser Danske Minkavlere på deres hjemmeside. Men efter seks fede år er prisen i 2016 pludselig halveret på auktionerne, særligt fordi østeuropæiske avlere har øget udbuddet enormt for at kuppe markedet, siger Tønning:

»Lige nu tjener vi slet ikke på at sælge mink, vi er midt i et udskilningsløb, hvor vi danske avlere må bruge pengene fra de gode år til at polstre os. Vi håber, de andre knækker nakken, før vi gør. Alle venter på, at den globale produktion falder, så prisen stiger igen.«

Værre endnu har plante- og dyreavlerne det. Ovre ved maskinudstillingen står de og sparker til traktordæk. John Deere har en 670 hestes knækstyret traktor, som er lidt af et tilløbsstykke, men landmand Jørgen Bøgholm er mere interesseret i de nye selvregulerende bomhøjder fra Hardy:

»Der sidder sådan en sensor, så du kan sprøjte kemikalierne mere præcist og derfor spare på dem, så det er billigere. Jeg har også kigget på en plov, hvor landhjulet kan flyttes med hydraulisk dybderegulering,« forklarer Bøgholm. Han har planteavl ved Fakse Ladeplads, gården er tredje generation.

»Bondefødt og kvajet opdraget, er det ikke, hvad man siger?«

Som alle andre på dyrskuet siger Bøgholm, at landbruget går »ad helvede til«. Prisen på en liter mælk er den samme som i 1970, kødpriserne på flæsk er historisk lave.

»Der skal nok fyres nogle tusinde slagteriarbejdere igen. Det hele flytter til Polen, hvor de ikke har afgifter og en lavere løn. Du må tænke på, at det, vi får i EU-støtte, det bruger vi i Danmark til de ekstraudgifter, vi har på kemikalieafgifter og jordskatter. Vi bliver plukket fuldstændig,« siger Bøgholm.

– Er der efterhånden god økonomi i at omlægge til økologi?

»Jeg vil aldrig være økolog. Aldrig. Jeg har set økologiske køer, de er fyldt med toksiner, svampe, det er det rene gift. Og mider og maddiker og biller og skidt og lort i kornbunker og mel, det er helt levende. Det æder jeg ikke.«

Bøgholm fnyser.

»Økologi svarer til, at du ikke længere vil gå til lægen, men i stedet til en heksedoktor, som så går rundt og dasker dig i røven med en girafhale. Og så skal de vel have en hest også, hvis de vil lege Morten Korch. Men det vil de jo ikke, økologerne leder bare efter lidt ekstra tilskud fra staten, og imens går to tredjedele af verdens befolkning sultne i seng. Jamen for helvede. Økologi dur jo ikke!«
To isspisende børn sidder i hårtotter fra kvæg, som er blevet barberet inden kåringen.
Masser af øko
Der er heller ikke økologi på menuen hos Landkøkkenet, hvor kassedamen sælger flæskesteg. Hun håber, folk vil tage fra salatbaren i år:

»Sidste år rørte folk den ikke, så i år har vi gjort salaten til en del af buffeten. Så tager folk forhåbentlig lidt,« forklarer hun og sender os videre til burgerbaren ved siden af, for der står ’ØD’, og ’ØD’ ved alt om dyrskuet.

ØD er en hærdebred og munter mand, der styrer grillen og verdens største kar med blødstegte løg:

»Det her er landmænd, når det er bedst, de spiser meget mad! … Som en af de der Landbrugs Ungdom sagde her til morgen: Alt under 500 gram, det er jo pålæg! Så står vi her med 200 grams bøffer. Men man kan jo få to eller tre af dem.«

Han tror ikke på, Information kan lære ret meget om landbruget ved at kigge på dyrskuet:

»Hr. og fru Danmark, som kommer her, er sgu ligeglade med landbruget. Det er fint, de får set en lammefjordskartoffel og kan genkende noget af det, de ser i supermarkedet. Men det er nok mere vejret, de kommer for.«

Men måske tager ØD og Jørgen Bøgholm fejl. Hver en bænk er optaget ovre i ’Øko-Camp’, så folk sidder på græsset under trækronerne for at spise fra de 36 boder med økomad i trippelstore portioner.

Økologisk Landsforening har strategisk placeret en bod lige på kanten, hvor konsulenterne rådgiver landmænd til at omlægge til økologisk landbrug. Omsætningen på det økologiske marked er siden 2010 steget fra 7 til 11 mia. kr. i 2015, oplyser foreningen.

Hobbylandmand Erik Gundelach er klar til at tage springet:

»Jeg har en æbleplantage, jeg gerne vil gøre økologisk. Ikke noget med at sprøjte svovl, som nogle økologer gør, det skal være helt naturligt. Men jeg mangler viden om, hvordan jeg opnår økostemplet, og hvorhenne jeg kan afsætte mine æbler,« forklarer han.

Gundelach arbejder med IT og projektledelse, drømmen er at trække sig tilbage og leve af plantagen. Men det kræver, at han kan få et højt afkast på æblerne:

»Jeg har i alt otte hektar at lege med, så jeg er nødt til at have et unikt produkt, som jeg kan få lidt mere for. Jeg kan ikke opskalere produktionen, som andre landmænd gør, når indtægten falder.«

– Er du optændt af den hellige ild?

»Jeg synes, økologi er den rigtige vej. Det er helt skrupforkert, at vi i generationer har drevet vores landbrug til at udnytte jorden til det absolut maksimale og fylde den med alle mulige stoffer. Med vores lille plantage håber jeg, vi kan være med til at støtte den udvikling, der er i gang. At jeg så synes, at det også er sjovt, det gør jo ikke noget.«
Masser af øko
Da Information forlader dyrskuet sidst på eftermiddagen, er Sjællands bedste patter for længst blevet fundet. I kategorien ’jersey’ går prisen til koen ’3351’, der ejes af mælkeproducent Lars Stenbek fra landsbyen Lov sydøst for Næstved.

Han er lykkelig for sejren, der har krævet mange års avling, malkning og klip af yveret, fortæller han til Ekstra Bladet:

»Nu skal den (ko 3351, red.) ind og stå på en forhøjning i udstillingshallen til skue i resten af weekenden. Det er den ko med de bedste patter. Er det ikke fint nok til side 9 i Ekstra Bladet?«
Tekst: Sebastian Stryhn Kjeldtoft
Foto: Sigrid Nygaard
Redaktør: Anna von Sperling
Digital produktion: Jens Christoffersen

Publiceret 6. juni 2016

En måneds gratis Information digital + papiravisen fredag og lørdag

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Mads Madsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Flemming Berger
  • ingemaje lange
  • HC Grau Nielsen
Erik Karlsen, Mads Madsen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, ingemaje lange og HC Grau Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Sørensen

Det er sjovt, den måde artiklen er skrevet på. Overskriften, f.eks., er ret fræk. Som artiklen er det. På den lidt latterliggørende måde, som lader forstå, at landmænd eller andet kvægligt godtfolk er lidt smådumme, når de går der og går op i køer og deres patter og hiver i deres lange patter, deres store, flotte yver - eller din mor.

steen nielsen

Miss Sjælland har øens flotteste patter, så får vi ikke en overskrift der når meget dybere i Information, så bliver det ikke meget mere intelligent!

Troels Brøgger

Hold kæft hvor Information bare synker og synker. Får de unge hårdtpumpede mænd og kvinder derinde for lidt sex siden de ALTID skal have en "sjov" "sexet" vinkel på ALTING ???

Torben Knudsen

Patter en helt almindeligt udtryk, der dog anvendt af Information tjener et andet formål, snaskets.
Kunne Information få lavet en mentalundersøgelse, der forklarer hvorfor sex og lummer sådan præger artiklerne.
Lad os få en forklaring.