Naturen vender tilbage

Europa springer i skov i et tempo, der kun er set to gange før i 10.000 år – undtagen i Danmark, der har Europarekord i mindst vild natur. Overalt er de store vilde dyr på vej tilbage, og naturen splitter følelserne: Giver den nyt liv og nye muligheder i de affolkede provinser, eller truer den vores eksistens?

Naturen vender tilbage

Europa springer i skov i et tempo, der kun er set to gange før i 10.000 år – undtagen i Danmark, der har Europarekord i mindst vild natur. Overalt er de store vilde dyr på vej tilbage, og naturen splitter følelserne: Giver den nyt liv og nye muligheder i de affolkede provinser, eller truer den vores eksistens?

Fanø · Rovdyrene vender hjem

Muslingeskaller knaser under fødderne på stranden ved Sønderho på Fanøs sydtip. Det her må føles lige som at gå på en køkkenmødding fra Ertebølle-kulturen, så tæt ligger affaldet fra havets bløddyr.

Forude bliver strand til sjappet havbund, det vandmættede sand strækker sig uendeligt ud i horisonten. Naturvejleder Marco Brodde sætter sin Swarovski-kikkert for øjnene og ser derud.

»Skallerne er et godt billede på, hvor meget liv der er i Vadehavet. Hvis så meget kan skylle i land, må der virkelig være meget derude,« siger han.

Vi skal ud over havbunden. For på en sandbanke derude finder vi måske et af de mest imponerende eksempler på Vadehavets rigdomme: sælerne.

Gråsælen er Danmarks største rovdyr, den kan veje op til 300 kilo. Stenalderens køkkenmøddinger flyder af knoglerester fra gråsæler, et fingerpeg om at den sjældne sælart sandsynligvis har været landets mest udbredte, endnu mere end den mindre, spættede sæl, der dominerer i dag. I næsten 100 år har gråsælen dog været totalt udryddet i Danmark.

Marco Brodde har været naturvejleder på Fanø siden 2001.

»Dengang begyndte vi så småt at se dem på sælture. I årene derefter så vi flere, 10, 12, 14, 16 på en gang. Omkring 2010 så vi op til 50 dyr på en banke – sammen med 700 spættede sæler, og i 2014 dokumenterede vi for første gang en ynglende gråsæl. Det er helt vildt,« siger han.

På himlen skriger en håndfuld sølvmåger. Af og til punkteres luften af et skud. Ude på vandet ligger en jæger på lur efter edderfugle, den sidste rest af jagt der er tilladt i Vadehavet. Det er de eneste lyde.

Den danske del af Vadehavet er fredet og optaget på UNESCO's verdensarvsliste i 2014 og desuden udlagt som vildtreservat. Gråsælen blev beskyttet mod jagt i 1967.

»Plads og ro,« konstaterer Marco Brodde, »det fik sælerne frem igen.«

Men faktisk er genkomsten af de store rovdyr her i landet kun en beskeden manifestation af den eksplosion i natur og dyreliv, der foregår i Europa disse år.
»Som knægt drømte jeg om at se en vandrefalk bare et eller andet sted i Vadehavet. Nu er det en dårlig fugletur, hvis jeg ikke ser en«
Marco Brodde,
naturvejleder, Fanø

Marco Brodde er naturvejleder på Fanø. Her har øboerne lært at leve med naturens vilde processer, der f.eks. flytter rundt på klitter på et øjeblik, og med de voksende sælbestande: »Det er gået op for alle, at de er en karakteristisk del af, hvem vi er,« siger han.

London · Europa springer i skov

Professor Henrique Miguel Pereira må ud af sit hotelværelse. Han er ansat ved institut for biologi på det tyske Martin-Luther Universität, har speciale i biodiversitet og har bl.a. skrevet en række videnskabelige artikler om forladte landbrugsarealer i Europa.

Lige nu er han på konference i London og springer ned på gaden efter en ordentlig telefonforbindelse, så han kan fortælle om de forandringer, den europæiske natur undergår.

Fanøs sæler udgør en brik af historien, men i øvrigt foregår den på land.
For det er i landbrugslandet, naturens store erobringer finder sted i Europa, efterhånden som menneskene er flyttet derfra.

»Affolkning fra landet er en helt unik chance for europæisk natur. Tendensen har været i gang i stor stil i forskellige dele af Europa de sidste 50-60 år, og fremskrivningerne siger, at det vil fortsætte de næste 20-30 år. Det har frigjort plads til natur og biodiversitet med en hastighed, der er stort set ikke er set før i menneskehedens historie,« siger han.

Historier om verdens natur er ellers næsten altid triste. Regnskoven fældes, habitater ødelægges, biodiversiteten går kun ned.
Den brune bjørn er blandt de pattedyr, der har gjort comeback i Europa. Den har fordoblet sit antal på 45 år, så der i år 2000 vurderedes at være 17.000 europæiske bjørne. Men bjørnen er stadig truet, og den største forhindring for dens udbredelse er menneskers holdning til vilde bjørne ifølge rapporten Wildlife Comeback in Europe. Foto: Staffan Wildstrand/Polfoto
Men midt i elendigheden lyser Europa som alle tiders opløftende eksempel på modsatte tendenser.

»Faktisk skete det meste af skovrydningen i Europa før den industrielle revolution, og mængden af skove og sletteland øges nu i kølvandet på den opgivelse af landbrugsjord, der begyndte midt i det 20. århundrede,« skriver Henrique Miguel Pereira og en kollega i en videnskabelig artikel om Europas menneskeforladte landskaber.

Han uddyber i telefonen:

»Der er to perioder de sidste 10.000 år, hvor det står klart, at de europæiske skove er blevet restaureret. Den ene var efter Romerrigets fald, den anden efter den sorte død, altså pestepidemien i 1300-tallet. Det er altså første gang nogensinde, at naturen tilbageerobrer menneskeskabte kulturlandskaber, uden at der sker som følge af en kæmpe katastrofe,« siger han.

Henrique Miguel Pereira bruger lige som mange andre fagfolk bl.a. termen 'rewilding' til at beskrive processerne. Rewilding betyder oftest, at mennesker aktivt forsøger at genoprette naturlige processer i et bestemt område f.eks. ved at genudsætte naturligt tilhørende dyr som bæverne i Klosterheden i Vestjylland.

Men mange steder i Europa er naturen altså selv primusmotor, og kulturlandskaber bliver gradvist til vild natur igen, fordi mennesker opgiver deres aktiviteter i bestemte områder.

I Vesteuropa startede en exodus fra landet omkring Anden Verdenskrig. I '70erne begyndte den Iberiske Halvø at følge med. Og de sidste 20 år er opgivelsen af landbrugsjord især foregået i Østeuropa.

Der er ingen »perfekte statistikker« angående det præcise areal, der på den måde er sat fri, siger Henrique Miguel Pereira. Ét studie baseret på luftfotos anslår, at 250.000 hektarer land blev forladt i Europa alene i årene 1990-2006, det er 15.000 hektarer om året.

En fremskrivning fra Verdensnaturfonden har et 10 gange så højt estimat og forudsiger, at 300.000 hektarer landbrugsjord hvert år er blevet og vil blive forladt fra 2000-2020.

Mens frugtbar jord dyrkes mere intensivt af et stadig mere effektivt landbrug, bliver de dårlige områder forladt. På den måde er f.eks. bjergsamfundenes sæter-liv efterhånden en saga blot.

»Det er meget vanskeligt at opretholde disse kulturlandskaber uden mennesker, der bruger dem, og med den enorme opgivelse af disse områder kommer skoven tilbage med stor hast,« siger Henrique Miguel Pereira.

En anden tendens finder sted sideløbende med affolkningen. Både fuglearter og store, vilde dyr vender tilbage til kontinentet efter at have været truede eller udryddet helt.

I 2013 udkom rapporten Wildlife Comeback in Europe bestilt af fonden Rewilding Europe.

Her oplistes 18 arter af pattedyr og 19 fuglearter, der har gjort comeback i Europa i forskellig grad. Det gælder bl.a. den europæiske bison, flere typer af stenbuk, los og bjergantilope samt guldsjakal, ulv og gråsæl såvel som den hvide stork og flere gåse-, ørne- og gribbearter.
Den brune bjørn er blandt de pattedyr, der har gjort comeback i Europa. Den har fordoblet sit antal på 45 år, så der i år 2000 vurderedes at være 17.000 europæiske bjørne. Men bjørnen er stadig truet, og den største forhindring for dens udbredelse er menneskers holdning til vilde bjørne ifølge rapporten Wildlife Comeback in Europe. Foto: Staffan Wildstrand/Polfoto
Men midt i elendigheden lyser Europa som alle tiders opløftende eksempel på modsatte tendenser.

»Faktisk skete det meste af skovrydningen i Europa før den industrielle revolution, og mængden af skove og sletteland øges nu i kølvandet på den opgivelse af landbrugsjord, der begyndte midt i det 20. århundrede,« skriver Henrique Miguel Pereira og en kollega i en videnskabelig artikel om Europas menneskeforladte landskaber.

Han uddyber i telefonen:

»Der er to perioder de sidste 10.000 år, hvor det står klart, at de europæiske skove er blevet restaureret. Den ene var efter Romerrigets fald, den anden efter den sorte død, altså pestepidemien i 1300-tallet. Det er altså første gang nogensinde, at naturen tilbageerobrer menneskeskabte kulturlandskaber, uden at der sker som følge af en kæmpe katastrofe,« siger han.

Henrique Miguel Pereira bruger lige som mange andre fagfolk bl.a. termen 'rewilding' til at beskrive processerne. Rewilding betyder oftest, at mennesker aktivt forsøger at genoprette naturlige processer i et bestemt område f.eks. ved at genudsætte naturligt tilhørende dyr som bæverne i Klosterheden i Vestjylland. Men mange steder i Europa er naturen altså selv primusmotor, og kulturlandskaber bliver gradvist til vild natur igen, fordi mennesker opgiver deres aktiviteter i bestemte områder.

I Vesteuropa startede en exodus fra landet omkring Anden Verdenskrig. I '70erne begyndte den Iberiske Halvø at følge med. Og de sidste 20 år er opgivelsen af landbrugsjord især foregået i Østeuropa.

Der er ingen »perfekte statistikker« angående det præcise areal, der på den måde er sat fri, siger Henrique Miguel Pereira. Ét studie baseret på luftfotos anslår, at 250.000 hektarer land blev forladt i Europa alene i årene 1990-2006, det er 15.000 hektarer om året.

En fremskrivning fra Verdensnaturfonden har et 10 gange så højt estimat og forudsiger, at 300.000 hektarer landbrugsjord hvert år er blevet og vil blive forladt fra 2000-2020.

Mens frugtbar jord dyrkes mere intensivt af et stadig mere effektivt landbrug, bliver de dårlige områder forladt. På den måde er f.eks. bjergsamfundenes sæter-liv efterhånden en saga blot.

»Det er meget vanskeligt at opretholde disse kulturlandskaber uden mennesker, der bruger dem, og med den enorme opgivelse af disse områder kommer skoven tilbage med stor hast,« siger Henrique Miguel Pereira.

En anden tendens finder sted sideløbende med affolkningen. Både fuglearter og store, vilde dyr vender tilbage til kontinentet efter at have været truede eller udryddet helt.

I 2013 udkom rapporten Wildlife Comeback in Europe bestilt af fonden Rewilding Europe. Her oplistes 18 arter af pattedyr og 19 fuglearter, der har gjort comeback i Europa i forskellig grad. Det gælder bl.a. den europæiske bison, flere typer af stenbuk, los og bjergantilope samt guldsjakal, ulv og gråsæl såvel som den hvide stork og flere gåse-, ørne- og gribbearter.
Rapporten Wildlife Comeback in Europe beskriver 18 arter af pattedyr, der har haft fremgang i Europa. Kort 1 viser det antal arter ud af de 18 arter, der var i et givet område i 1950-1960. Helt mørkerøde celler viser altså, at seks arter eller flere eksisterede her, mens helt lyserøde celler viser, at kun én af de 18 arter var i et område osv.. Kort 2 viser koncentrationen af de 18 arter i dag. Kilde: The Zoological Society of London
Rapporten Wildlife Comeback in Europe beskriver 18 arter af pattedyr, der har haft fremgang i Europa. Kort 1 viser det antal arter ud af de 18 arter, der var i et givet område i 1950-1960. Helt mørkerøde celler viser altså, at seks arter eller flere eksisterede her, mens helt lyserøde celler viser, at kun én af de 18 arter var i et område osv.. Kort 2 viser koncentrationen af de 18 arter i dag. Kilde: The Zoological Society of London
De vigtigste forklaringer på fremgangen er restriktioner i jagt, fredninger og aktive forsøg på at bevare arter og beskytte habitater.

Men succeserne er særligt udtalte i områder, hvor tiltagene rider med på bølgen af »social forandring«, som der står i rapporten:

»Selv om øget urbanisering har ført til større frakobling mellem mennesker og den naturlige verden globalt, har det også tilladt dyrelivet af vende tilbage, hvor marginal landbrugsjord er blevet forladt, og især hvor opgivelsen er parret med juridisk beskyttelse og aktiv genindførsel af arter.«

Udviklingen er simpelthen »great« fastslår Henrique Miguel Pereira fra London:
»Jeg er fuldstændig optimistisk på den europæiske natur og biodiversitets vegne. Det er virkelig en vidunderlig historie, der udfolder sig,« siger han.

Fanø · Spill-over i Danmark

De er derude. Marco Brodde samler sit teleskop og stiller det på sandet. Vi er gået omkring en kilometer ud over den blotlagte havbund, men nu skærer havet os af.

Et cirka 200 meter bredt bælte af vand skiller den tørre havbund fra en sandbanke i havet. Dér ligger ti spættede sæler og hviler sig, men i dag er der ingen af de sjældne gråsæler at se.

»Om sommeren er her en helt anden stemning,« siger Marco Brodde.

Flere gange kalder han Vadehavet for »vores største vildmark«. Området er med andre ord blandt de bedste eksempler, Danmark kan fremvise på uforstyrret natur.

Sælerne har »strejfertrang«, fortsætter naturvejlederen. Gråsælerne begyndte at svømme til hele det nordeuropæiske vadehavsområde sandsynligvis fra øde skotske kyster, hvor Østatlantens største bestande holder til, og nu om vinteren føler de ingen særlig tilknytning til bestemte opholdssteder som sandbanken derude.

Ti millioner fugle bruger hvert år Vadehavet til deres træk, og sjældne arter er på vej:
»For bare 10 år siden var sølvhejren meget sjælden, nu ser vi den af og til. Som knægt drømte jeg om at se en vandrefalk bare et eller andet sted i Vadehavet. Nu er det en dårlig fugletur, hvis jeg ikke ser en,« siger Marco Brodde.

Også Fanø selv, altså landjorden, er fuld af natur, det er landets naturrigeste kommune. Men det skyldes ingen særlig strategi. For det første er Fanø en meget lille kommune og derfor i en gunstig position til førstepladsen. For det andet slog den sandede jord aldrig rigtigt an til landbrug.

Og det er betegnende, at Danmarks største naturområde ligger i vandet. På land har Danmark nemlig langt mindre vild natur end stort set alle andre europæiske lande, og her er næsten ingen landbrugsjord blevet forladt i modsætning til resten af kontinentet.
»Det kommer bag på mange, at der ikke er ret meget natur på landet i Danmark. Landet er rapsmarker, hvedemarker og 30 cm brede grøftekanter. Der er sådan set mere biodiversitet i en villahave«
Hans Henrik Bruun, biolog
»Det kommer bag på mange, at der ikke er ret meget natur på landet i Danmark. Landet er rapsmarker, hvedemarker og 30 cm brede grøftekanter. Der er sådan set mere biodiversitet i en villahave«
Hans Henrik Bruun, biolog

København · Rør dog aldrig ved mit landbrug

Med pædagogisk fingerspidsfornemmelse smækker Hans Henrik Bruun et luftfoto op på whiteboardet i lokalet, hvor interviewet finder sted.

Han er biolog og lektor ved Københavns Universitet. Fotoet er fra Strynø, en lille ø i det sydfynske øhav med færgeforbindelse til Langeland.

»Det er da Udkantsdanmark,« siger Hans Henrik Bruun.

Fotoet viser i følge Hans Henrik Bruun, hvordan Danmark står helt uden for den paneuropæiske tendens med mere vild natur.

Fra oven er Strynø en mosaik af marker, hvor de yderste firkanter ligger så tæt på strandkanten, at de næsten falder i vandet.
Her et billede af Strynø. Udnyttelse af jord til landbrug i Danmark toppede omkring 1950 med 27.000 kvadratkilometer. I dag er tallet 25.000 kvadratkilometer. »Selv herude fører affolkning fra landet altså ikke til, at der bliver plads til naturen. I Danmark er affolkning og udnyttelse af jord til landbrug to ting, der er fuldstændig frakoblet hinanden,« siger biolog Hans Henrik Bruun. Foto: Knud Erik Christensen/Colourbox
»Der er en strandzone på to meter hele vejen rundt, resten er dyrket til sidste kvadratmeter. Selv herude fører affolkning fra landet altså ikke til, at der bliver plads til naturen. I Danmark er affolkning og udnyttelse af jord til landbrug to ting, der er fuldstændig frakoblet hinanden,« siger han.

Hans Henrik Bruun finder et diagram frem på whiteboardet. Det viser, at udnyttelse af jord til landbrug toppede omkring 1950 i Danmark med 27.000 kvadratkilometer. I dag er tallet 25.000 kvadratkilometer.

»Det er en ret flad kurve,« understreger han sin pointe.

Andre tal viser, hvor beskeden en andel af vild natur, Danmark faktisk har. Cirka 13 procent af landets areal er omfattet af naturbeskyttelse i form af naturbeskyttelsesloven, EU's Natura2000-direktiv eller begge dele.

EU fører statistik over, hvor stor en andel af medlemslandenes areal, der er dækket af Natura2000-beskyttelse. Med otte procent er vi sidst i klassen af alle medlemsstater i følge de nyeste tal fra 2013. Gennemsnittet er 18 procent.

»Det kommer bag på mange, at der ikke er ret meget natur på landet i Danmark. Landet er rapsmarker, hvedemarker og 30 cm brede grøftekanter. Der er sådan set mere biodiversitet i en villahave,« siger Hans Henrik Bruun.
Landbrugsjord der årligt forlades i Europa 2000-2030
300.000 hektarer per år
eller:
600.000 fodboldbaner
eller:
knap 1,5 gang Danmarks areal over 30 år

Kilde: Institute for European Environmental Policy og Verdensnaturfonden, Farmland Abandonment in the EU: an Assessment of Trends and Prospects
Ulvens udbredelse – og konsekvenserne
11.500 individer i Europa i dag
4 drab på mennesker i Europa*
5 drab i Rusland og Nordamerika*

* de sidste 50 år af ikke-rabies-smittede ulve. Bestand i Rusland: 40.000 ulve. Bestand i Nordamerika: 60.000 ulve


Kilder: rapporten Wildlife Comeback in Europe samt Naturstyrelsen
Men hvorfor er det sådan? Kan vi bare ikke lide natur i Danmark? Tja.

Én forklaring angår landets beskaffenhed. Her er ingen bjerge og meget lidt klippegrund, det meste af landjorden er egnet til udnyttelse modsat andre lande.

En anden forklaring er ofte hørt og gælder i hele EU. EU's hektarstøtte tvinger landmændene til at pløje helt ind til kanten af de levende hegn og holder jordpriserne på et niveau, der gør det stort set umuligt for områder at ligge uopdyrket hen.

Men den sidste forklaring vedrører tradition, mentalitet og følelser.
Danmark er et landbrugsland. Og selv om levedygtige landbrug i dag er blevet til store industrier, er det husmandstanken, der dominerer, mener Hans Henrik Bruun:

»Vi har en stærk tradition for selveje i landbruget. Når vi tager landbrugsjord, griber vi ind i familievirksomheder og enmandsvirksomheder. Den familie­drevne gård er ideen om landbrug, og det er for følsomt at gribe ind i folks liv.«

Konsekvensen kan ses med det blotte øje. Hans Henrik Bruun viser endnu et luftfoto, denne gang over områder omfattet af naturbeskyttelsesloven omkring Vejle. Nogle af de fredede områder er lige så små som parcelhusgrunde; strøet ind mellem markerne, hvor der er plads.

Landbruget er »urørligt«, pointerer Hans Henrik Bruun. Måske kan der stjæles lidt jord til en motorvej, men ingen politiker vil nogensinde ekspropriere til »noget så fluffy« som sammenhængende naturområder. Den store blokering er i hovedet på folk, sukker biologen:

»Folk siger, at Danmark er et kulturlandskab. Vi har ikke vild natur, det har vi afskaffet, og det skal vi ikke have igen. Men hvorfor ikke?« spørger han.
»Det er værre at leve med landbrug og skovbrug end med et nedsmeltet atomkraftværk, for mennesker er arealkrævende, grådige og gider hverken besværet med den vilde natur eller de vilde dyr«
Hans Henrik Bruun, biolog
En sæl boltrer sig på en sandbanke i vandet mellem Fanø og Esbjerg.

Hoverdal Plantage · Den store, stygge ulv

Vi parkerer bilerne flere kilometer inde i en stor plantageskov mellem Ringkøbing og Holstebro. Fyrretræer veksler med åben hede og små søer. Der er ikke en lyd fra trafik.

»Det perfekte ulveland,« siger Leif Meldgaard Nielsen og åbner døren til bagsædet på sin bil. Derinde ligger vildtkameraer, GPS-udstyr og redskaber til at indsamle DNA fra ekskrementer og ådsler.

Leif Meldgaard Nielsen er entusiast. Han er energikonsulent i Ringkøbing-Skjern Kommune, men dobler omtrent sin arbejdstid op i foreningen Projekt Dansk Ulv, hvor han sporer og kortlægger Danmarks ulve med fem andre ildsjæle.

For naturen trænger sig på i Danmark, også selv om det ikke sker i form af mere areal. Og præcis som med agerlandet splitter det følelserne, når mennesker skal dele territorium med den natur, der én gang var trængt af pladsen.

Den første ulv blev spottet i Thy i 2012. Siden er der indsamlet DNA fra 40 forskellige individer, men det er sjældent, at samme ulv er fundet to gange.

De danske ulve er rent spill-over fra voksende bestande især i Polen og Baltikum, men hjulpet af, at ulven også er fredet i Danmark.
Et vildtkamera har fanget en ulv på en skovvej i Midtjylland. Det kan dreje sig om ulven Lucky. Hele 11 gange er der fundet DNA-materiale fra Lucky. De fleste ulve i Danmark dokumenteres ellers kun én gang. Det tyder på, at Lucky har slået sig permanent ned i skoven. Foto: Projekt Dansk Ulv, Naturstyrelsen og Naturhistorisk Museum i Aarhus
»Den er ekstremt tilpasningsdygtig,« siger Leif Meldgaard Nielsen og fortæller, at der er set en ulv i Kolding by, og at dyrene gerne render rundt med granater flyvende om ørerne i det militære øvelsesterræn Oksbøl nord for Esbjerg.

»Ulven er ikke en invasiv art. Den er hjemmehørende i den danske natur, og den er beskyttet af EU's naturbeskyttelsesdirektiv. Den er her, og sådan er det,« svarer Leif Meldgaard Nielsen på spørgsmålet om, hvorfor han tiljubler ankomsten af ulven i sit lokalområde.

Men lokale støtter som Leif Meldgaard Nielsen står stejlt over for medborgere, der ser helt andre udfordringer ved den påtrængende natur. Det er selvfølgelig »træls« for de fåreavlere, der finder skambidte dyr på marken; de reelle problemer findes.

Men den største modstand er og bliver kulturhistorisk, mener Leif Meldgaard Nielsen:

»Vi bliver altid mødt med farligheden. Det er alfa og omega det største tema for folk. Nogle er meget aggressive. De kalder os for 'ulve-elskere' og siger, at vi nok bliver klogere, når det første barn er snuppet fra en barnevogn,« siger han og forklarer, at der kun er ganske få eksempler på angreb på mennesker fra ikke-rabiessmittede ulve på hele den nordlige halvkugle de seneste 50 år trods en bestand ifølge Naturstyrelsen på mere end 110.000 ulve.

Ulven anskueliggør dilemmaet med den rewilding, der fejer over Europa. For hvordan foretrækker vi, at vores land ser ud? Er naturen en trussel mod det liv, vi kendte – eller en enestående chance for at sadle om?
Et vildtkamera har fanget en ulv på en skovvej i Midtjylland. Det kan dreje sig om ulven Lucky. Hele 11 gange er der fundet DNA-materiale fra Lucky. De fleste ulve i Danmark dokumenteres ellers kun én gang. Det tyder på, at Lucky har slået sig permanent ned i skoven. Foto: Projekt Dansk Ulv, Naturstyrelsen og Naturhistorisk Museum i Aarhus
»Den er ekstremt tilpasningsdygtig,« siger Leif Meldgaard Nielsen og fortæller, at der er set en ulv i Kolding by, og at dyrene gerne render rundt med granater flyvende om ørerne i det militære øvelsesterræn Oksbøl nord for Esbjerg.

»Ulven er ikke en invasiv art. Den er hjemmehørende i den danske natur, og den er beskyttet af EU's naturbeskyttelsesdirektiv. Den er her, og sådan er det,« svarer Leif Meldgaard Nielsen på spørgsmålet om, hvorfor han tiljubler ankomsten af ulven i sit lokalområde.

Men lokale støtter som Leif Meldgaard Nielsen står stejlt over for medborgere, der ser helt andre udfordringer ved den påtrængende natur. Det er selvfølgelig »træls« for de fåreavlere, der finder skambidte dyr på marken; de reelle problemer findes.

Men den største modstand er og bliver kulturhistorisk, mener Leif Meldgaard Nielsen:

»Vi bliver altid mødt med farligheden. Det er alfa og omega det største tema for folk. Nogle er meget aggressive. De kalder os for 'ulve-elskere' og siger, at vi nok bliver klogere, når det første barn er snuppet fra en barnevogn,« siger han og forklarer, at der kun er ganske få eksempler på angreb på mennesker fra ikke-rabiessmittede ulve på hele den nordlige halvkugle de seneste 50 år trods en bestand ifølge Naturstyrelsen på mere end 110.000 ulve.

Ulven anskueliggør dilemmaet med den rewilding, der fejer over Europa. For hvordan foretrækker vi, at vores land ser ud? Er naturen en trussel mod det liv, vi kendte – eller en enestående chance for at sadle om?
»Vi bliver altid mødt med farligheden. Det er alfa og omega det største tema for folk. Nogle er meget aggressive. De kalder os for 'ulve-elskere' og siger, at vi nok bliver klogere, når det første barn er snuppet fra en barnevogn«
Leif Meldgaard Nielsen, frivillig i foreningen Projekt Dansk Ulv
»Vi bliver altid mødt med farligheden. Det er alfa og omega det største tema for folk. Nogle er meget aggressive. De kalder os for 'ulve-elskere' og siger, at vi nok bliver klogere, når det første barn er snuppet fra en barnevogn«
Leif Meldgaard Nielsen, frivillig i foreningen Projekt Dansk Ulv

Fanø · Nyt liv i udkanten

Naturvejleder Marco Brodde har lejet et traditionelt Fanøhus i Nordbys gamle bydel. Her maler han akvareller af fugle og har værksted med andre lokale kunstnere. Nu giver han frokost om et rundt bord, mens duften af nyhøvlet træ slår os i møde.

Marco Brodde hører masser af holdninger til både rovfugle og sæler lige som dem, Leif Meldgaard Nielsen refererer.

»Der er for mange« og »vi har ikke plads til dem« er almindelige udsagn, selv om Fanøs sæler er i minimal konflikt med menneskelig aktivitet – i modsætning til på Bornholm, hvor der er problemer med gråsæler, som æder erhvervsfiskernes fangst.

Men Fanø er mest af alt et eksempel på, hvad naturen kan give til mennesker i udkanten, og ikke, hvad den tager, mener naturvejlederen.

Marco Brodde er 41 år. I fire år pendlede han fra Esbjerg for at arbejde på øen, inden han tog springet og bosatte sig i Fanøs minisamfund, da han var i starten af 30'erne.

»Jeg har aldrig haft et større netværk, end jeg har her. Også af personlige venner på min egen alder. Vi mener jo, at Fanø er noget særligt,« siger han.
Kortet viser hotspots over landjord, der i 2000 var under plov, men som forventes at være blevet til vild natur i 2030. Helt mørkegrønne områder viser, hvor 75 pct. eller mere af jorden i en celle på 10 km2 forventes at være blevet vild igen i 2030. Hvide områder viser, hvor ingen landbrugsjord forventes af blive forladt. Der er ingen data for grå områder. Kilde: Bogen Rewilding European Landscapes af Henrique Miguel Pereira og Laetitia M. Navarro
Fanø har i mange år fastholdt sit befolkningstal omkring 3.200 fastboende, selv om danske øer generelt lider under affolkning.

Marco Brodde er et omvandrende eksempel på, at en kommune tiltrækker ressourcestærke skatteborgere på grund af særlige naturværdier.

»Mine venner er ikke i særlig grad naturinteresserede. Men de synes, det er fedt, at de bare kan køre ud på mountainbike lige uden for døren. Og så er de fascinerede af fortællingen om, hvor særligt Vadehavet er også på globalt plan. Verdensarv! Wow. Det har da noget swung,« siger han med henvisning til, at UNESCO udpegede Vadehavet som verdensarv i 2009.

For andre giver rewilding et direkte afkast og skaber forudanelser om, at både mennesker og natur kan have noget at vinde, hvis vi beslutter os for at leve sammen:

»Alle ved, at sælerne sælger billetter. Du kommer fra færgen og kan sætte dig på kroen og se lige ud på store rovdyr i havnen. Vi startede med sælture for turister i naturvejlederregi, og ret hurtigt så andre, at det godt kunne give en skilling. Nu har hele Vadehavet et miks af private naturudbydere og offentligt ansatte naturvejledere. Engang var natur-ture noget enormt nørdet, nu er det allemandseje,« siger Marco Brodde.
Vadehavet er Danmarks største vildmark. Her har naturen forrang. Sjældne fuglearter som vandrefalk og sølvhejre er i vækst. Gråsælen var i 100 år udryddet i Danmark. I 2014 blev en ynglende gråsæl dokumenteret for første gang.
Vadehavet er Danmarks største vildmark. Her har naturen forrang. Sjældne fuglearter som vandrefalk og sølvhejre er i vækst. Gråsælen var i 100 år udryddet i Danmark. I 2014 blev en ynglende gråsæl dokumenteret for første gang.

Epilog

En historie går igen blandt næsten alle kilder til denne artikel og endnu flere, jeg taler om den med.

»Har du set, hvad der er sket i Tjernobyl?« spørger de med lys i øjnene. Da en reaktor eksploderede på kernekraftværket i Tjernobyl i 1986, blev området øjeblikkeligt affolket og ligger stadig øde hen. Men 30 år senere er dyrelivet eksploderet.

Tjernobyl er blevet et symbol på europæisk rewilding.

Men på Københavns Universitet tolker biolog Hans Henrik Bruun udviklingen fra et andet perspektiv. Han ser den som sindbilledet på, hvor svær en partner mennesket er for den vilde natur:

»Elge, vildsvin, ulve og krondyr er braget frem i Tjernobyl, men det er jo ikke fordi, de har det godt med stråling. Det er fordi, alternativet er værre. Det er værre at leve med landbrug og skovbrug end med et nedsmeltet atomkraftværk, for mennesker er areal­krævende, grådige og gider hverken besværet med den vilde natur eller de vilde dyr. Men spørgsmålet er, om vi har en moralsk ret til at sige, at vi vil være fri,« siger han.
»Jeg er fuldstændig optimistisk på den europæiske natur og biodiversitets vegne. Det er virkelig en vidunderlig historie, der udfolder sig«
Henrique Miguel Pereira, biolog og professor
»Jeg er fuldstændig optimistisk på den europæiske natur og biodiversitets vegne. Det er virkelig en vidunderlig historie, der udfolder sig«
Henrique Miguel Pereira, biolog og professor

Tekst: Sanne Maja Funch
Foto: Ulrik Hasemann
Video: Nicolai Brix

Redaktør: Lotte Folke Kaarsholm
Digital produktion: Jon Jørgensen & Birgit Baunehøj

© Dagbladet Information
Publiceret 9. januar 2016

Kommentarer

Brugerbillede for Gert Romme

I Danmark skal alt måles penge, - alt skal således kunne betale sig siger politikerne. - Selvfølgelig lige bortset fra netop de samme politikere, hvor f.eks. kødby-chauffører, postbude og andet godtfolk samt levebrødspolitikere med ualmindelig svag tilknytning til arbejdsmarkedet indkasserer ganske fine lønkompensationer og derefter går tidligt på velbetalt pension.

Men hvis dette er vigtigt, burde man måske netop se på, hvad der kan betale sig. I bl.a. Norge og Skotland, der er kendt som store fiskeri-nationer, tjener turismen omkring lystfiskeri faktisk betydeligt flere penge hjem til samfundet end de samme landes store fiskeflåder.

Og f.eks. i Sverige, Norge - samt også Finland og baltiske lande er der større turistindtægter end der er i landbrug og råstofudvinding. Alene Sverige havde 56,4 mio. turistovernatninger i 2014, hvor turisterne brugte 13,2 mia. SEK på overnatninger samt yderligere mindst 10,7 mia. SEK på konsumption. Og alene Småland havde en turist-vækst på ca. 59% i SEK. Og al denne vækst i turist-indtægterne i lande omkring Danmark skal se i lyset af, at Danmark faktisk har tabt turistindtægter siden midten af 1980-erne, og fortsat taber antallet af turister hvert år.

Og hvis der er store modsætninger mellem turisme og landbrug i Danmark, så bør man måske netop se på, "hvad der kan betale sig", og her taber landbruget stort. Danmark producerer planteafgrøde til en befolkning, der er ca. 14 gange større end den danske, men kan kun eksportere med tab. Og desuden producerer Danmark svin til en befolkning, der er ca. 26-29 gange større end Danmark, og de kan kun afsættes med enorme tab. Og samtidig er det jo en kendsgerning, at dansk landbrug kun hænger sammen, hvis der tilføres enorme subsidier fra EU og fra skatteborgerne. - Faktisk er det billigere at betale landmandsfamilierne for at sidde stille og gøre ingenting, medens man importerer fødemidler fra andre lande.

Jeg syntes ærligt talt, at man alvorligt bør se på, hvad der bringer turister til andre lande, og derefter se på, om der er noget, man kan gøre i Danmark. Og hvis dette skaber konflikt mellem turismen og landbrug samt fiskeri, må man jo se på, hvad der rent netto genererer flest penge til samfundet.

Og jeg er sikker på, at hvis man gør noget mere radikalt for turismen, vil det samtidig gavne fden Danske natur - både på land og langs kysterne. For det må stå helt fast, at nutidens turister kommer i hvert fald ikke for at se hoteller, pølseboder og øltelte som bølgebrydere helt ude i vandkantet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

"Faktisk er det billigere at betale landmandsfamilierne for at sidde stille og gøre ingenting, medens man importerer fødemidler fra andre lande"
God idé, Gert Romme - så kunne det meste af denne groteske produktion af dyr/ svin slutte, dertil også minkavl...

Der må være en grænse i forhold til landbrugets særstatus, desværre ikke nu, med "landbrugspartiets" ødelæggende modforanstaltninger mod et sundere miljø og natur. I ødeblikket trues landbruget af bævere - var det 135 stk?
Min kritik gælder ikke det sunde, gennemtænkte brug, kun de begærlige storbønder og - regeringen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sören Tolsgaard

Nedlagte landbrug, bl.a. som konsekvens af stagnerende befolkningstal, medfører, at naturen får mere plads i Europa, til forskel fra mange andre steder i verden. Danske naturentusiaster valfarter til naturområder i Sverige, Polen, Balkan og Spanien, men som artiklen konstaterer (fremragende illustreret med eksemplet fra Stynø), er Danmark ikke med på vognen. Hvorfor har landbruget så stor magt, at der end ikke er en plet på Strynø, hvor naturen har lidt mere frit spil? At iagttage naturen gør livet større for enhver med sans for skaberværket, men vores grådige landbrug og store dele af befolkningen har mistet denne sans.

Danmark var faktisk ganske godt med på braklægningen, så længe EU gav kompensation, men da dette ophørte, blev arealerne pløjet op i demonstrativt tempo. Det samme gælder nu det nationale ophør af randzonerne, hvor landbruget vil køre helt ud til kanten for at markere, hvem der bestemmer her. Naturen er den store taber i dette spil.

Men så har vi da heldigvis Vadehavet: "Verdensarv! Wow. Det har da noget swung", som den begejstrede naturvejleder udtrykker det (og man skal helst være ovenud begejstret og sælge billetter i et sådant job). Når jeg husker tilbage, fik Vadehavet faktisk denne status under stor modstand fra de lokale jorddrotter, men som artiklen viser, har det naturligvis gavnet naturen, ikke mindst fordi UNESCOs krav til forvaltningen er knap så gennemhullede som vores egen miljølovgivning. Man skal dog ikke foregøgle sig, at alting derfor ånder fred og fordragelighed i vadehavet.

http://www.gejrfuglen.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=16...

Om end det danske landbrugsareal er krympet en smule, og skovarealet er vokset, har det langtfra forhindret en fortsat tilbagegang for vores hjemmehørende flora og fauna. Skovbruget bliver stadig mere intensivt og levner ikke megen plads til afveksling. Størst tilbagegang findes dog i de åbne landskabstyper (klit, hede, mose, eng og overdrev), idet landbruget har ryddet og forurenet utallige småbiotoper. Udstykning til sommerhuse er også en væsentlig faktor, mange steder har man inddraget værdifuld natur, som stort set spoleres. Kun de marginale landbrugsjorde bør fremover anvendes til sådanne formål.

Vi burde værne om de naturområder, store som små, der overhovedet er tilbage, og snarere udbygge dem via inddragelse af marginale landbrugsjorde og et meget mere hensynstagende skovbrug, end at inddrage flere naturområder i jordbruget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

Det fortsætter med disse pladderserier.

Der tilplantes 30km2 skov i Danmark hvert år. De store dyr øverst i fødekæden manifesterer sig i Danmark hvilket kræver solide fødekæder, der oprettes nationalparker, kommunerne genopretter vådområder og bugter åer igen, kvælstofforbrug og udledning er faldet til 35% af hvad det var for 20 år side og hvis vi er heldige/dygtige/effektive får vi også dæmmet op for fortiden pestcidsynder

Så drop det pladder med at det går åhh så dårligt i Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Andersen

@ Niels Bøjden

30m2. Godaw do! 5x6 km hvert år. Hvor meget er det lige, sammenlignet med skovhugst og stormskader, rytning til nye motorveje (Silkeborg). Godaw do! og fy for dælan nogen tanker du render med. Pas på moder natur ikke finder på at give dig en svulst.

Narj. det er det sædvanlige. Politikerne har ingen moral, etik, og fornuft. Kun eneste ting gælder for dem og deres rødvinsvenner: PEEEEEEEEEEEEEEENGE. Føj for satan da.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sören Tolsgaard

@Niels Bøjden

Ja, der plantes jo rigtig mange juletræer rundt omkring, og det er da skov, ikke sandt? De bliver oven i købet gødet og sprøjtet grundigt, der sørges omhyggeligt for, at ingen andre planter eller insekter mindsker deres vækst, så det er jo fremragende.

Juletræerne bliver endda ofte plantet på §3 områder, artsrige enge, heder og overdrev, som man i en årrække har undladt at pleje, hvorefter man fjener de invasive træer og buske, og i stedet planter snorlige rækker af profitabel ædelgran.

Voila: Grøn vækst, når det er bedst!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn  Petersen

De sidste 216 år er det lykkedes at genplante 12% mere skov så vi nu har 14 % ialt mens der gødes på 61% så vi er nødt til konstant at gennemrense vores drikkevand.

Venstre regimet har så gennemført at der må gødes helt ud til de sårbare åer og vandløb, så inden længe kan man ikke rense nok vand til befolkningen og gæt hvem som ikke får rent vand.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Andersen

Jeg kan ikke lide at tænke sådan, men det hænder. Jow, det kan være Niels Bøjden ikke for rent drikkevand. Jeg vil ikke tænke, at jeg håber det. Forleden, hvor alle marker flød i vand, kunne jeg pludselig konstatere en fæl lugt af gylde, oveer en længere strækning. Gyldelugten var der i flere dage.

SÅ...En landmand er igang med at tage forskud på det miljømæssige kaos, Eva Kjær har lgt op til.

Han har tæmkt, der sgu ikke sker noget ved at tømme gyldetanken, på plaskvåde sejlende marker, for nu er tiden kommet til os.

HVOR ENDER DET GYLDE?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Birte Dahl

Usædvanlig flot grafik og opsætning for en relevant substans!
1000 Tak til:
Tekst: Sanne Maja Funch
Foto: Ulrik Hasemann
Video: Nicolai Brix
Redaktør: Lotte Folke Kaarsholm
Digital produktion: Jon Jørgensen & Birgit Baunehøj

I øvrigt ærgerligt at se det gamle moderland (igen, igen) hænge med en vis legemsdel i vandskorpen, men et godt billede på at verden ikke venter .....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Enig med Birte Dahl, super flot artikel.
Med hensyn til dansk natur, er den del af Natura 2000 områderne, der er knyttet til søer, fjorde, sunde, vige, sande, holme, rev etc., nok den mest værdifulde, der gør Danmark til fuglenes paradis mellem nord og syd. Hvis kun den landbaserede del af Natura 2000 områderne medtages i beregningen af "naturareal", er jeg ikke sikker på, at det er helt fair overfor Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dan Johannesson

Superflot artikelformat, og dejlig opløftende og inspirerende tekst. Tusind tak for det til redaktionen. Det vil være skønt med lidt flere rapportager fra de steder i verden hvor tingene faktisk lykkedes. Mere og mere forskning understøtter jo tanken om at vores bevidsthed interagerer direkte med den fysiske virkelighed.

Derfor er det så vigtigt at vi fokuserer mere på hvad vi gerne vil have, og ikke, som traditionel journalistisk praksis foreskriver, kun på det vi ikke vil have + et par overfladiske feel good personhistorier. Tak for at i lejlighedsvist trækker i den retning. Det er super fedt, på flere niveauer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

75% af Danmarks natur er besat af en af de mest forurenende brancher ...og som leverer 3% af BNP ...

Og så siger man at det er økonomisk hensyn der styrer. Det kan da ikke være nationaløkonomiske hensyn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

En træfarm er ikke en skov.

Hvis man vil se nationalpark, så se sydpå. Bayerischer Wald i nok den mest konservative og industrivenlige delstat i Tyskland. 240 km2 erklæret nationalpark, 75% deraf uden menneskelig indgriben, selv ikke ved skovbrand, stormfald eller lign.
200 ansatte, 700'000 turister hvert år.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Loftkjær

En anden side af naturens tilstand

Som det fremgår af nærværende artikel er der til enhver tid positive fluktuationer i billedet af en stadig mindre biodiversitet. Pressen fokuserer i almindelighed på enkelte lyspunkter inden for områder, hvor mennesket normalt lægger mærke til en udvikling. Det gælder f.eks. ofte landpattedyr, som er indlysende iøjnefaldende. Men de mindre iøjenfaldende arter har nærmest ingen opmærksomhed og hvis de har det, så er der ofte negativ opmærksomhed. Disse mindre arter er dog i vid udstrækning livsgrundlaget for de større arter og herunder mennesket.

"Ude af øje - ude af sind" er vel en rammende beskrivelse. For at sætte artiklen i perspektiv, vil jeg nævne, at man i DOF's blad Fugle og Natur af november 2015 kan man læse følgende brødtekst tilen artikel, som er skrevet af biologerne Finn Borchsenius, Isabel Calberg og Lotte Endsleff:

"Vi oplever lige nu den værste udryddelseskrise siden dinosaurernes udryddelse for over 60 millioner år siden. Videnskaben vurderer, at de nuværende rater for arternes uddøen er op til 1.000 gange højere end normalt, og antallet af rødlistede arter vokser hastigt. Men på et sekretariat i København kæmper de mod krisen - hos GBIF på Statens Naturhistoriske Museum er ambitionen at samle alverdens biodiversitetsdata frit tilgængelige på nettet."

(GBIF = Global Biodiversity Information Facility; http:\\gbif.org)
(DOF = Dansk Ornitologisk Forening)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Loftkjær

Landbrugsboblen

@ Bill Atkins
09. januar, 2016 - 21:55

En vigtig faktor i forbindelse med statens prioritering af landbrugets over naturen er med stor sandsynlighed statens forsøg på at hjælpe bankerne mhp. at undgå en ny bankkrise, hvis de generelt dybt forgældet landbrug skulle gå fallit.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen

Billederne til denne artikel er en gang pornografisk lir, fordi det har ikke meget de kedelige urskove som man propagandere for.... direkte usmageligt. - men det er sådan, at man åbenbart ikke ønsker bevidste socialistiske borgere, men forbrugere der kan bombarderes med propaganda og reklamer om eksempelvis en ren "snehvide" natur, hvor der helt naturligt ikke findes grimhed og sygdomme - det er bare en Drøm - "De gode gamle dage" i den venstreorienterede udgave.
Det lidt som at høre da Pia Kjærsgaard ved et uheld kom til at sige at plejehjemme i gamle dage var meget bedre .... fordi de gamles hjem var i gamle dage stuer med 12 gamle og en transistor radio der stod og kværnede...
Jeg går ind for økologi og så gerne, at økologi bliver støttet meget mere.... men når kommer til indførsel af ulve og at omskabe skovene til urskove så er jeg direkte modstander. Jeg nyder kornmarkerne som står så smukt og bølger, at det er lige til at få tåre i øjnene at det kan lade så gøre, at have et land med så rige afgrøder - det er fandme smukt og naturfredningsforeningen kan gå til helvede med deres ønske om at genindføre junglen - som rigtig socialist så mener jeg, at vi kan gøre det meget bedre end at genskabe junglen. Der bor en kunstnerisk "sjæl" i mennesket der respektere og finder inspiration i naturen, men som drømmer om en højere balance end at genskabe junglen og dens love - fordi det er for småt patetisk og banalt til at bygge en en stor menneskelig civilisation.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Holm

Tæl Grønland med til Danmark, eh Voila, så er problemet løst, masser af vild natur i %. "Danmark er det mest intenst dyrkede" - kortet, er en yndling blandt naturelskere, og andre der er klar til at kritisere. Det er noget statistisk vrøvl påstår jeg. Danmark egner sig fantastisk til landbrug ergo er der en masse landbrug, så er den ikke længere. Stort set samtlige lande udnytter deres dyrkbare areal maksimalt, på de statistikker jeg har set. Og jeg tænkte det nok, det har irriteret mig længe det argument. Og jeg er ikke imod natur!!, jeg gider bare ikke den ensporede debat i helsebutikken.

anbefalede denne kommentar