Nicklas Bendtner er symbolet på alle de håb og drømme, Fodbolddanmark havde
Han er elsket, hånet og tilgivet. Nicklas Bendtner, manden alle har en holdning til, har fået en sidste chance. Efter et halvt liv i udenlandsk fodbold er han tilbage på dansk jord i FCK. Flopper han her, er fodboldens korkprop færdig
Lærke Cramon, tekst
Anders Rye Skjoldjensen, foto
Det er kampdag, og København er klædt i hvidt og blåt. Rundt om Parken på Østerbro myldrer tusindvis af FCK-fans med øl i hånden, mens de vugger og synger lålålååå-sange under den lune septembersol. På ryggen har de forskellige numre trykt. Syv for Fischer, 18 for Santos og 14 for N'Doye er blandt de mest populære, men særligt ét nummer dominerer og er at se overalt. Nummer 32.

Mænd, kvinder og børn bærer det. I FCK-butikken langes den ene T-shirt med nummer 32 efter den anden over disken. Og i en mindre merchandisevogn udenfor, er hele udstillingsmontren fyldt med halstørklæder med nummer 32 og printet af et ansigt. Bendtners ansigt.

»Jeg skal bare have et scarf med Lord,« siger en ung fyr med en o.k. promille og lægger 100 kroner på disken.

Lige siden den 2. september, hvor alle sportsmedier kollektivt gik i gul bjælke og breaking over nyheden om, at Nicklas Bendtner havde skrevet under på en kontrakt med FCK for fire måneder, er hypen omkring Bendtner – eller Lord, som han også bare bliver kaldt – eksploderet.

FCK fik rekordhøje interaktionstal på de sociale medier, og det første parti Bendtner-trøjer blev udsolgt på blot 17 timer.
Bendtner er næsten to meter høj og sjosker, når han går. Tidligere landstræner Morten Olsen har engang sagt til Bendtner, at han kan være »lad at se på«, og at han skal »op på tæerne«.
En liga for sig
Det er nemlig ikke en hvilken som helst herre, der er vendt hjem til den danske superliga og som i dag skal bydes velkommen på holdet i København. Tidligere landsholdspiller og nu fodboldekspert Morten Bruun har til Politiken kaldt skiftet »Superligaens største signing, siden Brian Laudrup kom tilbage til FCK i 1999«.

Bendtner er nemlig i en liga for sig. Både hvad angår talent, men også hvad angår bommerter og skuffelser, mener sportschef på Ekstra Bladet Allan Olsen.

»Nicklas Bendtner er en fantastisk mediepersonlighed. Han er formentligt den danske idrætsudøver, som deler vandene mest,« siger han og fortsætter.

»Han har skabt sig selv et enormt publikum. Også blandt dem, der slet ikke går op i fodbold, men som en slags guilty pleasure nyder at læse om alle hans eskapader uden for banen.«

Allerede som 16-årig rakte Bendtners talent ud over landets grænser, og han forlod derfor Danmark og rejste til Arsenal på en millionkontrakt. I 2006 blev han kåret til årets fund i dansk idræt. Som 18-årig røg han på landsholdet, og i løbet af 81 kampe har han gjort Danmark 30 mål rigere. Men så begyndte det at gå galt. Kasserne udeblev, den ene historie efter den anden om druk, dårlig opførsel og lovovertrædelser ramte tabloidpressen, magien forsvandt, og han blev pillet af landsholdet. Spilletid blev noget, Bendtner skulle kæmpe for at få, og i hans seneste klub, norske Rosenborg BK, blev han parkeret på bænken. Sidst han var på banen for klubben, var i april.
Bendtners sidste chance
Det var derfor ikke en spiller i høj kurs, FCK købte og skrev kontrakt med i ellevte time af transforvinduets åbningstid. At kontrakten kun løber fire måneder frem til nytår understreger da også bare, at Bendtner ikke er en, FCK tør sætte al sin lid til. Han er derimod én, der skal løse et her og nu-problem med at score mål i de måneder, hvor københavnerklubbens to angriberprofiler N'Doye og Wind er ude med skader.

»Det er derfor, alle går og snakker om, at det her er Bendtners sidste chance,« siger Henrik Nielsen. Han er FCK-fan og står foran en pølsevogn ved Parken i en speciallavet FCK-trøje med ordet lord trykt på ryggen. »Alle skal have en chance til,« siger han »og det har Bendtner så fået her i FCK. Kikser det, så bør det dog være slut med ham og fodbold.«

Så der er pres på Bendtner. Det er de også enige om i fancrewet ’Skraldespanden’, som fast inden kampstart mødes om den samme skraldespand, som de smider en ternet dug over og dænger til med øl og flasker. ’Skraldespanden’ hører Gulddreng på repeat og er alle pro-Bendtner. »Jeg elsker ham, og sådan har det altid været,« siger Zandra Vilja, som har bidraget til festen med en flaske grøn Gajol. »Selv da hele Danmark var imod ham, stod jeg bag ham og havde hans ryg,« siger hun.

Pludseligt tager alle rundt om skraldespanden deres mobiler frem. Det er lige blevet offentliggjort, at Bendtner ikke starter inde i topkampen mod FC Midtjylland om lidt.

»Han skal nok komme ind,« siger Dennis Lindsted Andreasen selvsikkert. »Han får tyve minutter og scorer to kasser. Det må du gerne citere mig for.«

– Det var ikke langt tid til to mål?

»Nej, men det er nok. I de minutter, Bendtner er på banen, der skal han bare lave mål. Det er sådan landet ligger, og det ved Bendtner også godt,« siger han.

Imens går tre unge mænd I FCK-trøjer forbi. De strækker hænderne mod himlen og råber »Lord«.
Fancrewet 'Skraldespanden' hører Gulddreng og diskuterer, hvor meget spilletid Bendtner mon får. Zandra Vilje siger et kvarter. Dennis Lindsted Andreasen siger 20 minutter.
Dømt til at gå galt
For at forstå, hvordan 31-årige Nicklas Bendtner er endt som den næsten kultagtige figur, han er blevet, må man have fat i Anders Hagen. Han er tidligere radiovært på sportsprogrammet Liga og nu fankoordinator i Dansk Boldspil-Union. Han er glødende Bendtner-fan og har stort set monitoreret alt, hvad Nicklas Bendtner nogensinde har gjort.

»For det første var historien om Bendtner nærmest dømt til at gå galt,« siger han. Bendtner blev nemlig i en meget ung alder sat på en piedestal. Han besad utvetydigt et råt talent og fik som bare 16-årig en stor pose penge stukket i hånden af fodboldklubben Arsenal og forlod trygge Tårnby til fordel for London.

Da han så også som 18-årig kom på det danske fodboldlandshold som én af de yngste spillere nogensinde og begyndte at score hovedstødsmål stak det af.

»Folk talte om ham som den nye Preben Elkjær. Han blev personificeringen af alle håb og drømme, Fodbolddanmark havde til at fostre en ny stor stjerne,« siger Anders Hagen, som selv var med til at puste til Bendtner-euforien.

»Jeg talte om ham i radioprogrammet Liga hele tiden. Jeg fik trykt plakater med ham, og vi fik lavet en helt særlig Bendtner-jingle, som vi satte på, hver gang Bendtner scorede mål, og jeg begyndte ret konsekvent at kalde ham Lord,« siger han.

Navnet Lord opstod i øvrigt efter, at Bendtner blev kæreste med baronessen Caroline Flemming, som han har et barn sammen med. Og da han seneere begyndte at te sig åndssvagt, drikke sig alt for fuld, gå i byen med bukserne nede om anklerne, kunne internettet ikke modstå fristelsen og døbte ham drillende Lord.

Både dengang og i dag, sker der det samme, hver gang Nicklas Bendtner poster noget på de sociale medier. Uanset om det er et foto af hans nye racercykel, fodlænken, som han i vinters afsonede 50 dage for vold mod en taxachauffør med eller ham og modelkæresten i badetøj, kommenterer hundred- og til tider tusindvis med det ene ord: »Lord«.
Kunne gå på vandet
At skulle bære alle de håb, var et voldsomt pres at lægge på den unge Bendtner. Det hele steg ham til hovedet, og han proklamerede over for verdenspressen, at han ville være verdens bedste angriber. »Og tro mig, det vil ske,« var han endda kæphøj nok til at tilføje.

Bendtner gik på vandet. Han stillede op til kamp med mærkeligt hår og lyserøde fodboldstøvler og var bedøvende ligeglad med, at de ret konservative briter syntes, han lignende et fjols. Straks efter havde alle små drenge jo alligevel »bendtnerhår« og lyserøde støvler var pludseligt the shit.

Da han i 2009 på vej til træning i Arsenal smadrede sin Aston Martin ind i et autoværn med 160 kilometer i timen – og slap uskadt derfra – må han have følt sig usårlig.

Det passer i hvert fald meget godt til den profil, en personlighedsundersøgelse tegnede af angriberen i Arsenal. Den viste nemlig, at Bendtner sprængte skalaen for, hvor meget selvtillid et menneske kan have. »På en skala, der går op til ni, scorer Bendtner ti. Vi har aldrig set noget lignende,« udtalte sportspsykologen Jacques Crevoisier til det svenske magasin Offside og tilføjede, at det særlige ved Bendtner er, at han aldrig mener, det er hans skyld, hvis han misser en chance.
Kong Gulerod
Det er svært at komme uden om klicheen ’højt at flyve, dybt at falde’, når man taler om Bendtner.

For da de mange dårlige sager begyndte at rulle i tabloidmedierne, tegnedes der et billede af en arrogant kong gulerod, som gik mere op i at feste end at spille fodbold. Når han var bedst, fyldte han som et køleskab i feltet, men når han var værst, fik han bolden i hovedet og missede alle sine chancer. Folkestemningen vendte, og Bendtner blev en slags yndlingsaversion.

Ifølge journalist og forfatter Rune Skyum, der er på vej med en portrætbog – baseret på samtaler med Bendtner – var Bendtner et nemt offer for latterliggørelse, fordi vi sjældent ser nogen med så meget potentiale, talent og relativt store bedrifter på CV'et træde så tydeligt ved siden af.

»Det er nemt at godte sig over. Især fordi Nicklas bliver ved med at stikke snuden frem og ikke bare lader sig kyse af den offentlige mening. Og så er han selvfølgelig også helt ekstremt nem at få øje på og dermed også at pege fingre ad. Selvom det er blevet mindre udtalt med årene, så gør han af og til nogle uovervejede ting, som har mange gange større konsekvenser for ham, end hvis 999 ud af 1.000 andre gjorde det,« siger han.

Rune Skyum taler jævnligt med Nicklas Bendtner og har gjort det gennem de seneste par år.

»Folk gør sig ikke begreb om, hvad han står model til på daglig basis. Jeg kan stadig overraskes over det daglige pres, han lever med. At det kan skifte fra plus til minus på få timer, nogle gange minutter. Igen og igen. Men sådan er det. Nicklas har som nærmest ingen andre, jeg har mødt, en fortid, der er svær at vriste sig fri af,« siger han.

Bendtner, som aldrig har været kendt som boglig eller skarp på ret meget andet end fodbold, har igennem årene med jævne mellemrum følt sig nødsaget til at give interview, hvor han undskylder at have sat sig fuld ind i en bil imod ensretningen eller flashet et par underbukser fra bettingfirmaet Paddy Power under en EM-slutrunde. Det seneste ’nu er jeg blevet voksen’ interview gav han sidste år til Euroman, hvortil Bendtner udtalte: »Det føles som om fedtet omkring min hjerne er brændt væk. Jeg ser ting klarere. Både på og uden for banen.«
Bendtners gamle skoleleder har engang sagt, at Nicklas ikke kunne se nødvendigheden af at gå i skole. Men han kunne se nødvendigheden af fodbold.
Fodboldverdenens korkprop
Igen og igen blev Bendtner dømt sportsligt ude. Hver gang fodboldeksperterne havde lagt ham i graven eller sendt ham til elefantkirkegården i USA, brillerede han med en lille opblomstring.

Anders Hagen kalder ham fodboldverdenens korkprop. »Han er ligesom Lars Løkke. Han har en ufattelig evne til at børste møgsager af sig og rejse sig igen,« siger han.

Samme vurdering har Rune Skyum: »Den måde, internettet meget insisterende minder ham om hans bommerter, det kan godt gøre nas. Omvendt er Nicklas enormt god til at rejse sig fra modgangen og vende den til noget drivkraft,« siger han. »Det minder lidt om visse amerikanske rappere, der har brug for at modbevise folks evindelige hån for at kunne motivere sig selv.«

Meget apropos ganstarappernes tilgang har Bendtner reclaimet navnet Lord og bruger det nu om sig selv. Om det er en bevidst strategi i forhold til at vinde Fodbolddanmarks hjerter tilbage, vides ikke, men virkeligheden er, at folk har tilgivet ham.
Fra lort til lord
FCK-fansene Thomas Hjelm og Simon Berg Pedersen er to af dem. De er med egne ord »blevet grebet af stemningen« og har lige købt to Bendtner-halstørklæder. »Vi har som land tilgivet mange klaphatte igennem tiden, og Bendtners navn er altså bare større end hans rygte,« siger Thomas Hjelm. »Med undtagelse af nogle enkelte, så er mange af sagerne om ham jo også relativt små, og det er nu engang bare lettere at spejle sig i et menneske, der laver fejl og erkender dem, end i en, der altid er perfekt,« siger han og går mod tribunen. Kampen begynder om lidt, og Bendtner får – hvis træner Ståle Solbakken ønsker det – debut i Parken.

Første halvleg er der dog ikke nogen Bendtner på banen. Heller ikke selvom folk på tribunen råber »send nu Bendtner ind!« og vajer med et stort banner med teksten »fra lort til lord«.

Godt inde i anden halvleg sker der så noget magisk. Bendtner står på sidelinjen i overtrækstrøje og laver høje knæløft. Ståle Solbakken vender blikket mod ham, og laver diskret tegnet, der enten kan betyde peace eller to minutter. Bendtner nikker og får pludseligt travlt med også at lave twist og hoppe på stedet.

Med cirka et kvarter igen sker det. Nummer 32 bliver skiftet ind. Parken eksploderer i jubel, da Nicklas Bendtner for første gang i 15 år sætter sine lange ben på den københavnske plæne som FCK-spiller.

Han scorer ikke. Han får heller ikke chancen. En enkelt gang bliver han skubbet lidt af en FC Midtjylland-spiller. Det er ikke nogen vild tackling, men alligevel nok til, at en FCK'er rejser sig fra sit klapsæde på tribunen og råber for sine lungers fulde: »Ingen rører Lord«.
Vil betale tilbage på banen
Efter kampen står Ståle Solbakken til rådighed for pressen. Én vil høre, hvordan Ståle »så kampen«. En anden spørger, om ikke Bendtner virkede rusten?

»Alle spillere, som ikke har spillet fodbold i et stykke tid, ser lidt rustne ud. Jeg så Messi mod Granada for nylig. Han var smårusten, og hvis han må være det, så må Bendtner også være smårusten,« siger Ståle Solbakken og leverer en sammenligning, der må gå lige i hjertet på gamle Bendtners drømme om at blive verdens bedste angriber. Tænk at blive nævnt på linje med Messi.

Imens har mørket sænket sig rundt om Parken. Tribunerne er tomme, og det er kun teknikere, der går og ruller ledninger sammen inde på den projektøroplyste bane.

Ud kommer Bendtner. Han rager godt op i vejret med sine knap to meter, og han er elegant klædt i skjorte, pullover, blazer og rullekuffert.

– Nicklas Bendtner, må jeg spørge dig om noget?

»Ja,« siger Bendtner.

– Alle dem, jeg har talt med, tror stadig rigtigt meget på dig. Hvordan har du det med alt det håb, der er knyttet til dig?

»Jeg håber, jeg kan leve op til forventningerne. Jeg har været rigtig glad for den modtagelse, jeg har fået, og jeg vil gøre alt for at bevise det og betale tilbage på banen.«

Bendtner er tilbage. Så mangler han bare at score en masse mål.
Tekst: Lærke Cramon
Foto: Anders Rye Skjoldjensen
Redaktør: Mikkel Vuorela
Digital produktion: Rasmus Raun Westh

27. september 2019
Dagbladet Information

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Benno Hansen
  • ulrik mortensen
  • Søren Kramer
  • Peter Tagesen
Bjarne Bisgaard Jensen, Benno Hansen, ulrik mortensen, Søren Kramer og Peter Tagesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er et supert nærvær, flow og energi i de portrætter LC laver. De sidder på nethinden. Det er med at holde sine kognitive funktioner lidt i ave og så sejle med. Jeg forholdt mig kritisk til interviewet med Hernings borgmester Lars Krarup. Men det har evig plads i hukommelsen.