jagtvej 69
Og Nørrebro skælvede
For præcis ti år siden stod København i flammer, og hundredvis af mennesker blev anholdt under voldsomme demonstrationer for Ungdomshuset. Men kampen om Jagtvej 69 startede allerede i 1999, da politikerne på Københavns Rådhus besluttede at sælge det hus, brugerne mente, de havde fået i gave. Ti år efter rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro fortæller 18 hovedpersoner om deres personlige oplevelse af forløbet, der den dag i dag vækker uenighed og store følelser.
Journalistens note: Alle interviewede optræder med de jobtitler og navne, de havde fra 1999, da Ungdomshuset blev sat til salg, til 1. marts 2007, hvor Jagtvej 69 blev ryddet under den på det tidspunkt hidtil største politiaktion i danmarkshistorien.

Ruth Evensen
Leder af den evangeliske frikirke Faderhuset, der købte Jagtvej 69
»En dag i 1999 kørte jeg forbi Jagtvej 69 og så, at de unge havde hængt et kæmpe, sort banner op på huset. ’Til salg – inklusive 500 stenkastende autonome voldspsykopater fra helvede’, stod der. Måske var det halvvejs for sjov, men det provokerede mig alligevel. Jeg havde jo set, hvordan de smadrede butiksruder ned langs Nørrebrogade og lavede ballade.

I Faderhuset holdt vi dengang til i Griffenfeldsgade 7A, hvor vi lejede os ind, men vi ledte efter vores eget sted. Så da Jagtvej 69 blev sat til salg, tænkte jeg, vi kunne bruge det til vores aktiviteter. Dengang havde jeg ingen forestilling om, hvilke konsekvenser den tanke skulle føre til. Jeg var nok lidt naiv.«
»En dag i 1999 kørte jeg forbi Jagtvej 69 og så, at de unge havde hængt et kæmpe, sort banner op på huset. ’Til salg – inklusive 500 stenkastende autonome voldspsykopater fra helvede’, stod der. Måske var det halvvejs for sjov, men det provokerede mig alligevel. Jeg havde jo set, hvordan de smadrede butiksruder ned langs Nørrebrogade og lavede ballade.

I Faderhuset holdt vi dengang til i Griffenfeldsgade 7A, hvor vi lejede os ind, men vi ledte efter vores eget sted. Så da Jagtvej 69 blev sat til salg, tænkte jeg, vi kunne bruge det til vores aktiviteter. Dengang havde jeg ingen forestilling om, hvilke konsekvenser den tanke skulle føre til. Jeg var nok lidt naiv.«

Ruth Evensen
Leder af den evangeliske frikirke Faderhuset, der købte Jagtvej 69
»Da jeg startede på Kunstakademiet, havde jeg forventet at møde ligesindede. Du ved, folk med lange røde tørklæder, der sad på taget og drak vin og lavede kunst. Det passede ikke – men jeg fandt dem i Ungdomshuset. Her var et vildt kreativt frirum, hvor ungdomsvreden blev omgjort til noget produktivt. Alt hvad jeg har lært, har jeg fra Jagtvej 69.«

Halfdan Pisket
Kunstner og aktivist i Ungdomshuset

Marco Malcorps
Aktivist i Ungdomshuset
»Ingen mennesker kan vel blive overraskede over, at politikere er i stand til at gøre noget åndssvagt. Men da kommunen valgte at sælge Ungdomshuset, var stemningen alligevel sådan: ’Hvad?’ Det var vi ikke informeret om. Det var jo vores sted, og banneret var vores svar til politikerne.

På det tidspunkt var Jagtvej 69 et fantastisk sted med koncerter i spandevis, kreative workshops, DIY-kultur og folkekøkkener. Selv var jeg lige startet i gymnasiet, og jeg var dybt optaget af de politiske debatter, efter jeg havde købt en bog skrevet af nogle amerikanske anarkister. Efter salget ændrede samtalerne sig i huset. Folk spurgte: ’Hvad nu? Hvad med fremtiden? Hvad skal der ske?’«
»Ingen mennesker kan vel blive overraskede over, at politikere er i stand til at gøre noget åndssvagt. Men da kommunen valgte at sælge Ungdomshuset, var stemningen alligevel sådan: ’Hvad?’ Det var vi ikke informeret om. Det var jo vores sted, og banneret var vores svar til politikerne.

På det tidspunkt var Jagtvej 69 et fantastisk sted med koncerter i spandevis, kreative workshops, DIY-kultur og folkekøkkener. Selv var jeg lige startet i gymnasiet, og jeg var dybt optaget af de politiske debatter, efter jeg havde købt en bog skrevet af nogle amerikanske anarkister. Efter salget ændrede samtalerne sig i huset. Folk spurgte: ’Hvad nu? Hvad med fremtiden? Hvad skal der ske?’«

Marco Malcorps
Aktivist i Ungdomshuset
»I 1982 var jeg formand for kommunens rådgivende ungdomsudvalg, og i den sammenhæng anbefalede jeg Egon Weidekamp (daværende overborgmestester, red.) at oprette Ungdomshuset som led i dialogen med BZ-bevægelsen. Når vi i 1999 besluttede at sælge huset, er man nødt til at forstå årene, der gik forud. Vi var i 1982 simpelthen ikke klar over, hvad der siden ramte os. Hver gang der var en konflikt i Ungdomshuset – og det var der ofte – udløste det en konflikt på rådhuset. Når jeg tænker tilbage, ser jeg det som to fragmenterede huse, hvis problemer på en sær måde spejlede hinanden.«

Jens Kramer Mikkelsen
Overborgmester i Københavns Kommune, da huset blev solgt
I 1980’erne og 90’erne skriver medierne løbende om problemer med kriminalitet og hærværk, der udgår fra Ungdomshuset. Jagtvej 69 raseres af en brand i 1996, og der konstateres svamp og råd i konstruktionen. Husets fejl udbedres i samarbejde med brugerne og godkendes af brandmyndighederne i 1997.

I juni 1998 vurderer politidirektør Hanne Bech Hansen i et notat til kommunen, at: »påståede kriminelle aktiviteter og kriminel adfærd med udspring i Ungdomshuset bygger oftere på antagelser og rygter end på facts«. Notatet skrives, få måneder efter at Pia Kjærsgaard (DF) er blevet overfaldet af autonome på Nørrebro under et interview, hvilket får Københavns bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V) til at kræve Ungdomshuset lukket.

30. oktober 1998 nedbrænder et diskotek i Göteborg, hvor 63 mennesker dør. Ansvaret for ikke at have brandsikret lokalerne placeres efterfølgende hos Göteborg Kommune, der formelt driver lokalerne. Københavns Kommune når frem til, at kommunen vil stå med et lignende ansvar, hvis der opstår brand på Jagtvej 69, og at det vil koste et tocifret millionbeløb at brandsikre huset.

15. april 1999 vedtager Københavns Kommune at sælge Jagtvej 69 til højstbydende.
»Vi forsøgte mange modeller, men vi evnede ikke at skabe en dialog med husets brugere om videre drift. Det var svært for brandvæsnet og de sociale myndigheder at få adgang til huset, og tålmodigheden var sluppet op hos naboerne.

Da vi besluttede at sælge, var det for at afkoble det politiske ansvar for huset, og et stort flertal vedtog at sælge til Human A/S. Vi vurderede, de havde et bedre grundlag og et højere ambitionsniveau for at videredrive Ungdomshuset, end vi havde i kommunen. I dag tror mange, at vi solgte til Faderhuset, men det var altså ikke det, der skete.«

Jens Kramer Mikkelsen
Overborgmester i Københavns Kommune, da huset blev solgt

Knud Foldschack
Advokat og repræsentant for Baldersgadefonden
»Jens Kramer havde de bedste intentioner ved videresalget – men jeg tvivler på, han var orienteret om, at vi i Baldersgadefonden havde budt 2,2 mio. kr. Vi ønskede at videredrive Ungdomshuset og sætte det i stand sammen med de unge, en genial løsning, men vores bud blev forkastet under lukkede udvalgsmøder på rådhuset, og jeg ved ikke hvorfor. I stedet solgte man til et nystiftet firma, Human A/S, ledet af advokat Inger Loft fra kommunens advokatfirma, hvilket jo er interessant.«
»Jens Kramer havde de bedste intentioner ved videresalget – men jeg tvivler på, han var orienteret om, at vi i Baldersgadefonden havde budt 2,2 mio. kr. Vi ønskede at videredrive Ungdomshuset og sætte det i stand sammen med de unge, en genial løsning, men vores bud blev forkastet under lukkede udvalgsmøder på rådhuset, og jeg ved ikke hvorfor. I stedet solgte man til et nystiftet firma, Human A/S, ledet af advokat Inger Loft fra kommunens advokatfirma, hvilket jo er interessant.«

Knud Foldschack
Advokat og repræsentant for Baldersgadefonden
16. december 2000 sælger Københavns Kommune huset på Jagtvej 69 til Human A/S for 2,6 mio. kr. En klausul i aftalen giver i tilfælde af videresalg kommunen fortrinsret til at købe huset tilbage. Men i september 2001 overdrages alle aktier i Human A/S til Faderhuset, og dermed omgås tilbagekøbsklausulen. Advokat Inger Loft har ikke ønsket at udtale sig til Information.

Knud Foldschack
Advokat og repræsentant for Baldersgadefonden
»Det var en smart boligtaktisk finte, og jeg tror, at flertallet af politikerne blev ført bag lyset. Omvendt er jeg ikke et sekund i tvivl om, at der var kræfter på rådhuset, der var modstandere af Ungdomshuset og fra starten ønskede, at det skulle ende på en religiøs bevægelses hænder. Konspirationsteori? Ej, den må du længere ud på landet med.«
»Det var en smart boligtaktisk finte, og jeg tror, at flertallet af politikerne blev ført bag lyset. Omvendt er jeg ikke et sekund i tvivl om, at der var kræfter på rådhuset, der var modstandere af Ungdomshuset og fra starten ønskede, at det skulle ende på en religiøs bevægelses hænder. Konspirationsteori? Ej, den må du længere ud på landet med.«

Knud Foldschack
Advokat og repræsentant for Baldersgadefonden
»Jeg kan blankt afvise beskyldningerne om aftalt spil. Vi havde jo selv budt på grunden og fik tilbuddet afvist af grunde, jeg ikke kender. Jeg havde aldrig mødt Inger Loft, før hun lang tid senere inviterede mig ud til sit kontor i Ølstykke og sagde, at hun var led og ked af det hele. Hun spurgte, om jeg ville med i bestyrelsen i Human A/S. Det sagde jeg pænt nej tak til. Nogle måneder senere spurgte hun, om jeg ville købe grunden. Så hoppede jeg på.«

Ruth Evensen
Leder af den evangeliske frikirke Faderhuset, der købte Jagtvej 69

Birgit Jensen
Aktivist i Ungdomshuset
»Det virkede altid meget skummelt, det salg. Hvis folkene bag Human A/S ville os i huset det bedste, hvorfor syntes de så aldrig, det var nødvendigt at tale med brugerne af Ungdomshuset? Efter salget holdt vi en forfærdelig masse møder og diskuterede, hvad vi skulle gøre. Vi besluttede at gå rettens vej og forsøge at få dem til at erklære salget ugyldigt«.
»Det virkede altid meget skummelt, det salg. Hvis folkene bag Human A/S ville os i huset det bedste, hvorfor syntes de så aldrig, det var nødvendigt at tale med brugerne af Ungdomshuset? Efter salget holdt vi en forfærdelig masse møder og diskuterede, hvad vi skulle gøre. Vi besluttede at gå rettens vej og forsøge at få dem til at erklære salget ugyldigt«.

Birgit Jensen
Aktivist i Ungdomshuset
Faderhuset opsiger aftalen med husets beboere, der får tre måneder til at fraflytte Jagtvej 69. I oktober 2001 anholder politiet 34 unge, efter de er trængt ind hos Faderhuset og har begået hærværk. 31. december 2001 forsøger Ruth Evensen og en række personer fra Faderhuset at få adgang til Ungdomshuset. Det ender i voldelig konfrontation.
»På overtagelsesdagen mødtes vi 50 fra menigheden for at gå fredeligt ind i huset. Vi havde låsesmed med, men sidedøren var åben. Der var meget beskidt og ulækkert indenfor, vandet stod i flere centimeters højde, og gulvet var fyldt med papir og madrester. Vi havde ikke været der så længe, da de unge kom med masker og køller og koben – et kæmpe tæskehold.«

Ruth Evensen
Leder af den evangeliske frikirke Faderhuset

Marco Malcorps
Aktivist i Ungdomshuset
»Jeg var i gang med at vaske op derhjemme, da telefonkæden gik i gang – ’Faderhuset er kommet!’. Vi fløj derind, men da var de allerede blevet smidt ud igen. Stemningen var hektisk og forvirret – det var nytårsaftensdag, og folk havde jo lagt alle mulige andre planer. Jeg kan huske, at jeg tænkte: ’Okay, enten falder det her til ro, eller også kommer politiet flyvende om et øjeblik, og så eksploderer det hele’. Det skete heldigvis ikke.«
»Jeg var i gang med at vaske op derhjemme, da telefonkæden gik i gang – ’Faderhuset er kommet!’. Vi fløj derind, men da var de allerede blevet smidt ud igen. Stemningen var hektisk og forvirret – det var nytårsaftensdag, og folk havde jo lagt alle mulige andre planer. Jeg kan huske, at jeg tænkte: ’Okay, enten falder det her til ro, eller også kommer politiet flyvende om et øjeblik, og så eksploderer det hele’. Det skete heldigvis ikke.«

Marco Malcorps
Aktivist i Ungdomshuset
»Vi røg 35 mennesker på skadestuen. Min søn fik brækket sin næse, en pige blev trampet på, og jeg fik taget kvælertag baglæns ned ad hovedtrappen. Men vi oplevede også mirakler. Koben blev til køkkenruller, så det slet ikke gjorde ondt, når de ramte os. Jeg tror, Gud var med os den dag. Men det var også den dag, det blev en principsag for mig.«

Ruth Evensen
Leder af den evangeliske frikirke Faderhuset
Situationen er fastfrosset, da Faderhuset i august 2003 stævner Ungdomshuset med krav om ejendomsret over bygningen. Retssagen starter i december måned. I januar 2004 afgør byretten, at Faderhuset har brugsret til huset, men dommen ankes til landsretten. Sideløbende arrangeres store demonstrationer i København for at bevare Ungdomshuset.

Rasmus ’Raske Penge’ Poulsen
Rapmusiker og aktivist i Ungdomshuset
»I starten var vi så få til demoerne, at det nogle gange føltes akavet, men i halvandet år op til rydningen tog det virkelig fat. Det var en tid præget af politisk vækkelse – vi var gået ind i Irak uden folkelig opbakning, uden FN-mandat og på et falsk grundlag. Dansk Folkeparti havde for alvor fået indflydelse i VKO-regeringen, og det første store crackdown på Christiania havde vakt total furore og pustet liv i forskellige bandekonflikter. Så kom der visitationszoner, hvor unge mænd med mørk hud hele tiden skulle have rodet deres lommer igennem. Rigtig mange følte sig uretfærdig behandlet og havde haft dårlige oplevelser med politiet. Så da Ungeren blev ryddet, var der mange, der var klar på at gå ud og tænde ild til containere, uanset om de havde et tilhørsforhold til huset eller ej.«
»I starten var vi så få til demoerne, at det nogle gange føltes akavet, men i halvandet år op til rydningen tog det virkelig fat. Det var en tid præget af politisk vækkelse – vi var gået ind i Irak uden folkelig opbakning, uden FN-mandat og på et falsk grundlag. Dansk Folkeparti havde for alvor fået indflydelse i VKO-regeringen, og det første store crackdown på Christiania havde vakt total furore og pustet liv i forskellige bandekonflikter. Så kom der visitationszoner, hvor unge mænd med mørk hud hele tiden skulle have rodet deres lommer igennem. Rigtig mange følte sig uretfærdig behandlet og havde haft dårlige oplevelser med politiet. Så da Ungeren blev ryddet, var der mange, der var klar på at gå ud og tænde ild til containere, uanset om de havde et tilhørsforhold til huset eller ej.«

Rasmus ’Raske Penge’ Poulsen
Rapmusiker og aktivist i Ungdomshuset
»Da situationen spidsede til, var det for mig at se ikke bare huset, der var under angreb, men også alle mine sociale relationer og vores måde at være sammen på.«

Halfdan Pisket
Kunstner og aktivist i Ungdomshuset

Marco Malcorps
Aktivist i Ungdomshuset
»Mange fokuserer kun på volden, men vi prøvede faktisk at følge systemets spilleregler de første mange år, med retssager og så videre. Det er vigtigt for at forstå den frustration, der boblede over senere.«
»Mange fokuserer kun på volden, men vi prøvede faktisk at følge systemets spilleregler de første mange år, med retssager og så videre. Det er vigtigt for at forstå den frustration, der boblede over senere.«

Marco Malcorps
Aktivist i Ungdomshuset
I august 2006 stadfæster landsretten byrettens dom. Fogedretten afgør i oktober, at Ungdomshuset skal være ryddet senest 14. december, så Faderhuset kan flytte ind. Knud Foldschack forsøger med den nystiftede Fonden Jagtvej 69 i ryggen at købe grunden af Faderhuset. I november anholder politiet 83 aktivister, der udøver hærværk mod Faderhusets bygning i Rødovre.

Ruth Evensen
Leder af den evangeliske frikirke Faderhuset, der købte Jagtvej 69
»Jeg blev lagt for had, men hvad mange ikke vidste, var, at jeg samtidig førte møder med Knud Foldschack og Lulla Forchhammer (advokat, red.) om at overdrage huset. Faderhuset betalte 5.000 kr. for at oprette en forening og få en advokat i Hillerød til at lave fondsvedtægter. Planen var at overdrage huset til en bred vifte af ungdomspolitiske organisationer. Men da vi skulle skrive under, trak Knud og Lulla sig. De mente kun, det var den autonome gruppe, der skulle have adgang. Så faldt hele planen fra hinanden, for hvorfor måtte andre unge ikke få adgang? Hvis det var kommet frem dengang, var jeg nok blevet lidt mere populær, tror jeg.«
»Jeg blev lagt for had, men hvad mange ikke vidste, var, at jeg samtidig førte møder med Knud Foldschack og Lulla Forchhammer (advokat, red.) om at overdrage huset. Faderhuset betalte 5.000 kr. for at oprette en forening og få en advokat i Hillerød til at lave fondsvedtægter. Planen var at overdrage huset til en bred vifte af ungdomspolitiske organisationer. Men da vi skulle skrive under, trak Knud og Lulla sig. De mente kun, det var den autonome gruppe, der skulle have adgang. Så faldt hele planen fra hinanden, for hvorfor måtte andre unge ikke få adgang? Hvis det var kommet frem dengang, var jeg nok blevet lidt mere populær, tror jeg.«

Ruth Evensen
Leder af den evangeliske frikirke Faderhuset, der købte Jagtvej 69
»Den udlægning kan jeg blankt afvise – jeg har aldrig set de vedtægter, og jeg havde ikke overlevet én time blandt de unge, hvis jeg havde forsøgt at indgå en sådan aftale. Det er et sagsforløb, Ruth Evensen måske mest har i sin religiøse overbevisning. Sandheden er, at vi holdt mange møder med Ruth Evensen, hvor vi tilbød at købe Ungdomshuset tilbage. Vi tilbød først fem, så ni og til sidst 12 mio. kr. Også det sidste tilbud afviste hun, meget offentligt i december 2006. Da tænkte jeg: Hold da kæft, der er ikke meget næstekærlighed i den bevægelse. Vi gav op i forhold til hende, vi måtte finde en anden løsning. Følelsen var, at vi nærmede os 'et minut i 12'. Det var højdramatisk nu.«

Knud Foldschack
Advokat og repræsentant for Baldersgadefonden

Ruth Evensen
Leder af den evangeliske frikirke Faderhuset, der købte Jagtvej 69
»Jeg afviste buddene, fordi det aldrig havde været vores intention at skulle tjene penge på det hus. Vi var blevet svinet til, beskyldt for det ene og det andet, udsat for hærværk. Jeg ville ikke bøje mig for deres logik, at hvis de bare brændte nok biler af, smadrede tilpas mange ruder og skabte sig, så skulle de nok få det, som de ville have det. Og prøv at forestille dig, hvis jeg havde taget imod de penge. Mon ikke der var kommet nogle gode forsider om, at 'Ruth scorer kassen på Ungdomshuset'. Det ville jeg ikke.«
»Jeg afviste buddene, fordi det aldrig havde været vores intention at skulle tjene penge på det hus. Vi var blevet svinet til, beskyldt for det ene og det andet, udsat for hærværk. Jeg ville ikke bøje mig for deres logik, at hvis de bare brændte nok biler af, smadrede tilpas mange ruder og skabte sig, så skulle de nok få det, som de ville have det. Og prøv at forestille dig, hvis jeg havde taget imod de penge. Mon ikke der var kommet nogle gode forsider om, at 'Ruth scorer kassen på Ungdomshuset'. Det ville jeg ikke.«

Ruth Evensen
Leder af den evangeliske frikirke Faderhuset, der købte Jagtvej 69
16. december 2006, efter flere ugers demonstrationer, eksploderer Nørrebro i gadeoptøjer. Der tændes bål i gaden, og aktivister kaster brosten og kanonslag mod politiet, som til gengæld skyder tåregas ind i demonstrationen. Mindst 300 mennesker bliver anholdt, flere af dem er udenlandske aktivister fra Tyskland, Norge, Sverige og Holland.

Marco Malcorps
Aktivist i Ungdomshuset
»Vi gik aldrig ud med en plan om at lave ballade, men da politiet begyndte at smide tåregas ind i demoen, fik det alting til at eksplodere i brosten og fyrværkeri og malerbomber. Det var kulminationen på syv år, hvor vi havde prøvet det ene løsningsforslag efter det andet, men hvor vi hver gang oplevede, at systemet var rigged, for at bruge et Donald Trump-udtryk. Derfor gik det amok. Jeg blev anholdt under demonstrationen og tiltalt for at have kastet med alt muligt. Det passede ikke. Tiltalen blev senere frafaldet, men på anmodning af Brian Mikkelsen (K) rejste politiet nye sigtelser og dømte os alle på samlebånd for ikke at have forladt stedet, da politiet opløste demoen. Men ingen af os havde hørt dem fremsige opløbsformularen, før de smed tåregassen.«
»Vi gik aldrig ud med en plan om at lave ballade, men da politiet begyndte at smide tåregas ind i demoen, fik det alting til at eksplodere i brosten og fyrværkeri og malerbomber. Det var kulminationen på syv år, hvor vi havde prøvet det ene løsningsforslag efter det andet, men hvor vi hver gang oplevede, at systemet var rigged, for at bruge et Donald Trump-udtryk. Derfor gik det amok. Jeg blev anholdt under demonstrationen og tiltalt for at have kastet med alt muligt. Det passede ikke. Tiltalen blev senere frafaldet, men på anmodning af Brian Mikkelsen (K) rejste politiet nye sigtelser og dømte os alle på samlebånd for ikke at have forladt stedet, da politiet opløste demoen. Men ingen af os havde hørt dem fremsige opløbsformularen, før de smed tåregassen.«

Marco Malcorps
Aktivist i Ungdomshuset
»Hver gang, der kom et slagsmål, blev der smadret 100 vinduer på Nørrebrogade. Vi havde forsikringer, men der var en selvrisiko på 8.000 kr. per vindue, så det var dyrt, kan du nok regne ud. Vi gik i medierne og opfordrede kommunen til at finde en løsning. Vi var i en svær klemme i de dage. Vi følte, vi ingen venner havde, hverken i Ungdomshuset eller på rådhuset.«

Johnny Beyer
Malermester og næstformand i Nørrebro Handelsforening

Marco Malcorps
Aktivist i Ungdomshuset
»Jeg kan ikke have ondt af, at multinationale skattelysvindlerselskaber som Danske Bank fik smadret deres ruder. Men det var synd, at de selvstændige erhvervsdrivende på Nørrebrogade også blev udsat for det. Det vil jeg gerne tage afstand fra. Og i bestræbelserne på at løse konflikten var det at skyde os selv i foden«.
»Jeg kan ikke have ondt af, at multinationale skattelysvindlerselskaber som Danske Bank fik smadret deres ruder. Men det var synd, at de selvstændige erhvervsdrivende på Nørrebrogade også blev udsat for det. Det vil jeg gerne tage afstand fra. Og i bestræbelserne på at løse konflikten var det at skyde os selv i foden«.

Marco Malcorps
Aktivist i Ungdomshuset
1. januar 2006 tiltræder Ritt Bjerregaard som ny overborgmester i Københavns Kommune. Hun går i dialog med brugerne af Jagtvej 69 for at finde et nyt Ungdomshus, men flere forskellige modeller falder til jorden.

Ritt Bjerregaard
Overborgmester i Københavns Kommune
»Jeg arvede en rigtig møgsag med Ungdomshuset, for den stod og dirrede mellem to lige fundamentalistiske grupperinger, der ikke var i stand til at se den andens synspunkter eller argumenter. Jeg holdt flere møder med Ruth Evensen, men måtte erkende, at hun så det som et kald at frelse de unge mennesker. I stedet forsøgte jeg at finde et andet sted, for jeg mente grundlæggende, et ungdomshus var en god idé. Vi kom længst med Stevnsgade Skole. Der var flertal i kommunen for at sælge, og Fonden Jagtvej 69 havde pengene (12 mio. kr., red.). Men så sagde de unge selv nej.«
»Jeg arvede en rigtig møgsag med Ungdomshuset, for den stod og dirrede mellem to lige fundamentalistiske grupperinger, der ikke var i stand til at se den andens synspunkter eller argumenter. Jeg holdt flere møder med Ruth Evensen, men måtte erkende, at hun så det som et kald at frelse de unge mennesker. I stedet forsøgte jeg at finde et andet sted, for jeg mente grundlæggende, et ungdomshus var en god idé. Vi kom længst med Stevnsgade Skole. Der var flertal i kommunen for at sælge, og Fonden Jagtvej 69 havde pengene (12 mio. kr., red.). Men så sagde de unge selv nej.«

Ritt Bjerregaard
Overborgmester i Københavns Kommune
»Vi havde en skide svær debat om Stevnsgade-tilbuddet. Folk blev uvenner og kaldte hinanden meget grimme ting. Men vi havde også en forståelse af, at vi var nødt til at være enige. Tilbuddet faldt på det symbolske i, at vi skulle betale for det. Vi mente, det var en kommunal opgave at have et ungdomshus, det kunne ikke være rigtigt, at man skulle have 'en rig onkel', altså fonden, for at få et sted at være. Der var mange pragmatikere til møderne, der gerne ville sige ja, og andre, der bare gerne ville undgå flere slåskampe. Men vi endte med at sige nej. Jeg tror, følelsen var, at hvis vi forlod Jagtvej uden at være enige, kunne det dræbe os som bevægelse.«

Birgit Jensen
Aktivist i Ungdomshuset

Ritt Bjerregaard
Overborgmester i Københavns Kommune
»Det var en dødssyg undskyldning – enten vil man have et ungdomshus, eller også vil man ikke. Og det ville de tydeligvis ikke. Jeg var ret fortørnet over, at Knud Foldschack ikke gik mere aktivt ind over for de unge og sagde, at nu havde de fået alletiders tilbud, nu måtte de tage sig sammen og slå til.«
»Det var en dødssyg undskyldning – enten vil man have et ungdomshus, eller også vil man ikke. Og det ville de tydeligvis ikke. Jeg var ret fortørnet over, at Knud Foldschack ikke gik mere aktivt ind over for de unge og sagde, at nu havde de fået alletiders tilbud, nu måtte de tage sig sammen og slå til.«

Ritt Bjerregaard
Overborgmester i Københavns Kommune
»Der vil Ritt og jeg nok altid være uenige. Hvis jeg var trådt ud af min mæglerrolle og havde sagt til de unge, at ’nu skulle de kraftedeme tage imod Stevnsgade Skole, ellers går jeg’, så havde de sagt: ’Gå’. Min indflydelse og troværdighed hvilede alene på, at jeg ikke selv havde en dagsorden. Men faktisk forhandlede jeg videre med kommunen frem til onsdag 28. februar, hvor vi vitterligt var to timer fra at nå en løsning om et nyt ungdomshus. Aldrig havde vi været så tæt på målstregen uden at nå den. Jeg tog hjem, dybt deprimeret og sov længe næste dag. Da jeg vågnede, var rydningen i gang.«

Knud Foldschack
Advokat og repræsentant for Baldersgadefonden
Artiklen fortsætter under billederne
Kl. 7 om morgenen 1. marts 2007 begynder politiet rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69. Foto: Christopher Fabritius
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Niels Hougaard
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Søren Østerlund
Kl. 7 om morgenen 1. marts 2007 begynder politiet rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69. Foto: Christopher Fabritius
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Niels Hougaard
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Søren Østerlund

Adam O.
Kunstner og aktivist i Ungdomshuset, fortalt til podcasten Kontoret
»Dagen før rydningen havde der været koncert i Ungdomshuset, så jeg var nok kommet i seng ved to-tiden. Jeg ligger og sover i en køjeseng i et lille rum ved siden af vagtrummet, hvor nattevagten sad (…) Klokken lidt i syv bliver vi vækket af en af vores kammerater, der råber ’alarm’. Det var noget, vi havde forberedt os rigtig meget på. Det var blevet banket ind i hovedet på folk, at man råbte og skreg alt muligt hele tiden i Ungdomshuset – fordi det var Ungdomshuset – men man måtte ikke råbe ’alarm’. Hvis der blev råbt ’alarm’, så var det alvor.«
»Dagen før rydningen havde der været koncert i Ungdomshuset, så jeg var nok kommet i seng ved to-tiden. Jeg ligger og sover i en køjeseng i et lille rum ved siden af vagtrummet, hvor nattevagten sad (…) Klokken lidt i syv bliver vi vækket af en af vores kammerater, der råber ’alarm’. Det var noget, vi havde forberedt os rigtig meget på. Det var blevet banket ind i hovedet på folk, at man råbte og skreg alt muligt hele tiden i Ungdomshuset – fordi det var Ungdomshuset – men man måtte ikke råbe ’alarm’. Hvis der blev råbt ’alarm’, så var det alvor.«

Adam O.
Kunstner og aktivist i Ungdomshuset, fortalt til podcasten Kontoret
»Jeg stod i badet, da Per Larsen (chefpolitiinspektør, red.) ringede og på sin Valby-drengefacon sagde: ’Så kan du godt lette røven, vi står på taget!’. Det var første gang i min karriere, jeg oplevede, at os på ledelsesgangen ikke anede, hvad der skulle ske. Det var bare med at komme afsted, for nu gik det løs.«

Flemming Steen Munch
Vicepolitiinspektør i Københavns Politi

Per Larsen
Chefpolitiinspektøri Københavns Politi
»Vi frygtede, at rydningen af Jagtvej 69 ville føre til alvorlige skader, og at nogen mistede livet. Derfor måtte ingen vide, hvornår det skulle finde sted. Vi håndterede det med aktionsstyrken i PET, der blev fløjet ind med helikopter kl. 7, inden beboerne i huset var stået op. De beredskabsfolk, der i løbet af natten blev forberedt på at styre trafikken, fik frataget deres mobiltelefoner. På det tidspunkt var det den største politiaktion nogensinde på dansk jord.«
»Vi frygtede, at rydningen af Jagtvej 69 ville føre til alvorlige skader, og at nogen mistede livet. Derfor måtte ingen vide, hvornår det skulle finde sted. Vi håndterede det med aktionsstyrken i PET, der blev fløjet ind med helikopter kl. 7, inden beboerne i huset var stået op. De beredskabsfolk, der i løbet af natten blev forberedt på at styre trafikken, fik frataget deres mobiltelefoner. På det tidspunkt var det den største politiaktion nogensinde på dansk jord.«

Per Larsen
Chefpolitiinspektøri Københavns Politi
»Store biler begyndte at suse forbi butikken. Vi kiggede ud ad vinduet og så helikoptere og en masse soldater, der blev firet ned, det var som en amerikansk actionfilm. Vi kiggede på hinanden, og nogen sagde: ’Hvad fanden sker der?’. Så begyndte sirenerne.«

Uwe Petersen
Boghandler på Nørrebrogade

Adam O.
Kunstner og aktivist i Ungdomshuset, fortalt til podcasten Kontoret
»Vi kan høre den her ’fum fum fum fum’, og huset ryster nærmest. Man kan se skyggen af de her enorme helikoptere op gennem loftslemmen. (…) En af mine kammerater kravler op ad stigen til taget, og så hopper han ned igen og rammer gulvet, og på det tidspunkt kan vi mærke gassen. Folk tager deres gasmasker på. Så lyder der et brag inde fra piratradioen. Glas, træ, der bliver flået i stykker. Vi kan se ned ad den mørke gang inde fra piratradioen, der kan vi se skikkelser bevæge sig. Det er ikke vores kammerater. Vi kan se politiskjolde og hjelme.«
»Vi kan høre den her ’fum fum fum fum’, og huset ryster nærmest. Man kan se skyggen af de her enorme helikoptere op gennem loftslemmen. (…) En af mine kammerater kravler op ad stigen til taget, og så hopper han ned igen og rammer gulvet, og på det tidspunkt kan vi mærke gassen. Folk tager deres gasmasker på. Så lyder der et brag inde fra piratradioen. Glas, træ, der bliver flået i stykker. Vi kan se ned ad den mørke gang inde fra piratradioen, der kan vi se skikkelser bevæge sig. Det er ikke vores kammerater. Vi kan se politiskjolde og hjelme.«

Adam O.
Kunstner og aktivist i Ungdomshuset, fortalt til podcasten Kontoret
»Aktionen forløb meget hurtigt (i alt 52 minutter tog det, red.), rydningen foregik heldigvis uden de store problemer. Men der skete jo så det, at byen eksploderede halvanden times tid efter.«

Per Larsen
Chefpolitiinspektøri Københavns Politi

Adam O.
Kunstner og aktivist i Ungdomshuset, fortalt til podcasten Kontoret
»Når det kommer til en-til-en slåskamp, kommer det til at gå meget stærkt med de trænede folk fra politiet mod en flok magre punkere (…) Jeg bliver ramt på min gasmaske, den tager det meste af slaget, men jeg er ude et splitsekund. Jeg vågner op med ansigtet i jorden og kan se min kammerat ved siden af mig er blevet anholdt, og de her indsatsstyrkefolk rykker frem. De bagerste har trukne maskinpistoler, de forreste har skjold og knipler. (…) Vi får flået vores gasmasker af, hvilket gør det afsindigt svært at se noget og trække vejret. Der slutter vores kamp.«
»Når det kommer til en-til-en slåskamp, kommer det til at gå meget stærkt med de trænede folk fra politiet mod en flok magre punkere (…) Jeg bliver ramt på min gasmaske, den tager det meste af slaget, men jeg er ude et splitsekund. Jeg vågner op med ansigtet i jorden og kan se min kammerat ved siden af mig er blevet anholdt, og de her indsatsstyrkefolk rykker frem. De bagerste har trukne maskinpistoler, de forreste har skjold og knipler. (…) Vi får flået vores gasmasker af, hvilket gør det afsindigt svært at se noget og trække vejret. Der slutter vores kamp.«

Adam O.
Kunstner og aktivist i Ungdomshuset, fortalt til podcasten Kontoret
I de efterfølgende timer samler demonstranter sig flere steder i København. Ved Nørrebrogade og i sidegaderne kommer autonome i karambolage med politiet. Kampene trækker ind i Sjællandsgade Skole, hvor der foretages voldsomme anholdelser i skolegården, mens børnene ser på.

Janni Pedersen
Live-reporter, TV2 News
»Jeg sendte live foran Jagtvej 69, mens min telefon kimede i lommen. I en pause så jeg, det var Sjællandsgade Skole, der havde ringet. Seks gange. I røret kunne jeg høre en lærer sige, at min ni-årige datter Nana var meget urolig, og jeg kunne høre Nana helt hysterisk i baggrunden. Hun vidste jo godt, at jeg stod midt i orkanens øje. I næste live-sending kunne jeg mærke, telefonen ringede igen. Så var det, jeg på åben skærm sagde noget i retning af: ’Jeg er simpelthen nødt til at smutte, for nu er jeg nødt til at være nogens mor i stedet for at være journalist’.«
»Jeg sendte live foran Jagtvej 69, mens min telefon kimede i lommen. I en pause så jeg, det var Sjællandsgade Skole, der havde ringet. Seks gange. I røret kunne jeg høre en lærer sige, at min ni-årige datter Nana var meget urolig, og jeg kunne høre Nana helt hysterisk i baggrunden. Hun vidste jo godt, at jeg stod midt i orkanens øje. I næste live-sending kunne jeg mærke, telefonen ringede igen. Så var det, jeg på åben skærm sagde noget i retning af: ’Jeg er simpelthen nødt til at smutte, for nu er jeg nødt til at være nogens mor i stedet for at være journalist’.«

Janni Pedersen
Live-reporter, TV2 News
»Jeg stod ved en afspærring på Jagtvej, da Janni (Pedersen, red.) kom hen og spurgte, om hun måtte komme forbi. Hendes datter var meget fortvivlet, for de kastede sten i gaden, og der var tåregas. Jeg sagde: ’Hop ind i bilen, så kører jeg dig så tæt på, vi kan komme’. Vi var nået op af Griffenfeldsgade, da vi så, vejen var spærret af. En 8-10 sortklædte typer, maskerede hele banden, kom susende frem og overdængede bilen med sten.«

Flemming Steen Munch
Vicepolitiinspektør i Københavns Politi

Janni Pedersen
Live-reporter, TV2 News
»’Lav en U-vending!’ råbte jeg. Vinduet var rullet ned, og jeg kunne simpelthen ikke få den skide automatknap til at virke. Den hætteklædte fyr var en meter fra bilen, da jeg endelig fik rullet op. Jeg kan ikke huske, om vinduet splintrede eller tog brostenen, men jeg husker, at hvis ikke jeg havde fået det vindue op, havde jeg fået brostenen i hovedet. Og så havde jeg ikke været her i dag. Flemming (Steen Munch, red.) lavede det sejeste sving – schriiitsj – og så satte han bilen i vild fart. Vi kom væk, og jeg nåede hen til min datter.«
»’Lav en U-vending!’ råbte jeg. Vinduet var rullet ned, og jeg kunne simpelthen ikke få den skide automatknap til at virke. Den hætteklædte fyr var en meter fra bilen, da jeg endelig fik rullet op. Jeg kan ikke huske, om vinduet splintrede eller tog brostenen, men jeg husker, at hvis ikke jeg havde fået det vindue op, havde jeg fået brostenen i hovedet. Og så havde jeg ikke været her i dag. Flemming (Steen Munch, red.) lavede det sejeste sving – schriiitsj – og så satte han bilen i vild fart. Vi kom væk, og jeg nåede hen til min datter.«

Janni Pedersen
Live-reporter, TV2 News
Den store demonstration er annonceret til kl. 16, hvor flere tusind mennesker mødes ved Blågårds Plads. Derfra breder menneskemængden sig ud over Nørrebrogade og ned mod Jagtvej. Affaldscontainere sættes i brand flere steder i byen. Kampklædt politi forsøger at håndtere trykket med afspærringer, tåregas og knipler. 48 mennesker anholdes i aktionen, der senere bliver kendt som ’Knibtangsmanøvren’.

Mogens Lauridsen
Øverste operationsansvarlige for Købehavns Politi
»Mange af demonstranterne var krigeriske, det virkede farligt, og vi var nervøse for, at hvis de nåede helt ned til afspærringen, ville vi ikke kunne styre det. Vi var så pressede, at jeg bad Per Larsen om tilladelse til at bruge tåregas. Det var specielt. Siden 90’erne havde vi droppet at bruge tåregas og knibler til voldelige demonstrationer, fordi det betød, at vi ganske vist spredte folk, men vi fangede aldrig nogen. Senere så jeg luftbillederne fra tv – der var røgskyer fra Nørrebro og ud til Amager. Københavns skyline lignede noget fra Vestbredden.«
»Mange af demonstranterne var krigeriske, det virkede farligt, og vi var nervøse for, at hvis de nåede helt ned til afspærringen, ville vi ikke kunne styre det. Vi var så pressede, at jeg bad Per Larsen om tilladelse til at bruge tåregas. Det var specielt. Siden 90’erne havde vi droppet at bruge tåregas og knibler til voldelige demonstrationer, fordi det betød, at vi ganske vist spredte folk, men vi fangede aldrig nogen. Senere så jeg luftbillederne fra tv – der var røgskyer fra Nørrebro og ud til Amager. Københavns skyline lignede noget fra Vestbredden.«

Mogens Lauridsen
Øverste operationsansvarlige for Købehavns Politi
»Jeg kunne se de sortklædte folk, der kastede med sten mod politiet 50 meter foran, men nede ved os var stemningen sådan set fredelig. Jeg var lige fyldt 18 år og netop kommet hjem fra Spanien to dage før, så jeg havde ikke noget at gøre med Ungdomshuset, men jeg ville gerne støtte op. Da politiet lavede knibtangsmanøvren, rykkede vi ind til siden, så de kunne gøre deres arbejde, mens alle stenkasterne løb væk. Så anholdte de os meget brutalt og satte os i futtog. Politiet troede vist, de havde fanget den hårde kerne, men bag mig sad en 53-årig mand med dårligt ben og en 64-årig ortopædkirurg.«

Anna Bryhl
Demonstrant

Karin Borup
Pensionist, forhenværende ortopædkirurg
»Det var helt til grin. Politiet fangede ikke en eneste af dem, der faktisk havde været voldelige, så de anholdt os bare for at vise, de havde gjort noget. Jeg blev tiltalt for at have kastet med brosten, og da jeg afviste, sagde de, jeg var fuld af løgn. Meget sent i retssagen dukkede der så nogle billeder op, der viste, at jeg aktivt havde prøvet at stoppe de stenkastende idioter. Det reddede mig, ellers var jeg blevet dømt. Det var skammeligt, som politiet løj.«
»Det var helt til grin. Politiet fangede ikke en eneste af dem, der faktisk havde været voldelige, så de anholdt os bare for at vise, de havde gjort noget. Jeg blev tiltalt for at have kastet med brosten, og da jeg afviste, sagde de, jeg var fuld af løgn. Meget sent i retssagen dukkede der så nogle billeder op, der viste, at jeg aktivt havde prøvet at stoppe de stenkastende idioter. Det reddede mig, ellers var jeg blevet dømt. Det var skammeligt, som politiet løj.«

Karin Borup
Pensionist, forhenværende ortopædkirurg
»Jeg fulgte af gode grunde retssagerne tæt. Politirapporterne var skrevet af en betjent, vi kaldte ’Steensikre Steen’. Han påstod, at han havde set hver og én af de 50 anholdte i knibtangsmanøvren kaste med sten. Det hele var et bizart teater.«

Lisbeth Bryhl
Mor til anholdte Anna Bryhl

Sysette Vinding Kruse
Forsvarsadvokat
»Jeg var en af de 10-15 advokater, der blev kaldt ind om natten, fordi de her 48 anholdte skulle fremstilles i grundlovsforhør. Alle blev tiltalt for vold mod politiet, grov vold, stenkast og optøjer. Det var takket være billede- og videomaterialet i de efterfølgende retssager, at politimanden, der havde lavet rapporten, måtte indrømme, at han slet ikke havde set, hvad han havde skrevet i sin rapport; at alle de anholdte havde kastet med sten mod politiet. Derefter blev alle frikendt. Senere så jeg, at Per Larsen havde kaldt knibtangsmanøvren for en ’smuk politiaktion’ i Euroman. Det var rystende læsning for mig – en skandale.«
»Jeg var en af de 10-15 advokater, der blev kaldt ind om natten, fordi de her 48 anholdte skulle fremstilles i grundlovsforhør. Alle blev tiltalt for vold mod politiet, grov vold, stenkast og optøjer. Det var takket være billede- og videomaterialet i de efterfølgende retssager, at politimanden, der havde lavet rapporten, måtte indrømme, at han slet ikke havde set, hvad han havde skrevet i sin rapport; at alle de anholdte havde kastet med sten mod politiet. Derefter blev alle frikendt. Senere så jeg, at Per Larsen havde kaldt knibtangsmanøvren for en ’smuk politiaktion’ i Euroman. Det var rystende læsning for mig – en skandale.«

Sysette Vinding Kruse
Forsvarsadvokat
»Det var en smuk manøvre forstået på den måde, at den midt i kampens hede lagde en dæmper på optøjerne. Der var jo rimeligt meget tryk på kedlerne lige der. Men hvis man efterfølgende ligefrem lavede falske rapporter, vil jeg betegne det som en katastrofe. Vores hovedproblem var – og forbliver – at dokumentere den enkelte persons handlinger i den slags demonstrationer. Men det var hamrende uheldigt, og det rokkede ved politiets troværdighed.«

Per Larsen
Chefpolitiinspektøri Københavns Politi
Ud på natten aftager gadekampene, men demonstrationer og sporadiske uroligheder bryder frem i de efterfølgende uger og måneder. Tidligt om morgenen 5. marts påbegynder et anonymt firma under politibeskyttelse nedrivningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69. Arbejderne er maskerede. I de efterfølgende torsdage arrangeres store demonstrationer med krav om et nyt ungdomshus. Efter lange forhandlinger lykkes det at finde et nyt sted. Ungdomshuset på Dortheavej 61 åbner 18. oktober 2008.

Knud Foldschack
Advokat og repræsentant for Baldersgadefonden
»Det var dejligt, det endte med et nyt hus. Men kampen om Ungdomshuset endte med at koste et trecifret millionbeløb alt i alt, hvis jeg husker rigtigt. Hvis vi skal lære noget af forløbet, er det, at der i ethvert samfund opstår minoritetsbehov. Nogle gange opstår der sager, hvor den kolde jura ikke må vinde, og Jagtvej 69 var en af den slags sager. Men det kræver, at det offentlige system kan udvise stor tolerance.«
»Det var dejligt, det endte med et nyt hus. Men kampen om Ungdomshuset endte med at koste et trecifret millionbeløb alt i alt, hvis jeg husker rigtigt. Hvis vi skal lære noget af forløbet, er det, at der i ethvert samfund opstår minoritetsbehov. Nogle gange opstår der sager, hvor den kolde jura ikke må vinde, og Jagtvej 69 var en af den slags sager. Men det kræver, at det offentlige system kan udvise stor tolerance.«

Knud Foldschack
Advokat og repræsentant for Baldersgadefonden
»Vi kiggede på en masse modeller for at bygge et medborgerhus på Jagtvej 69, men der var ingen villighed fra nogen parter til at få stedet op at stå. Til sidst gav vi op. Jeg vil aldrig acceptere volden, men samtidig har jeg hele tiden syntes, at det var synd for de unge. Kommunen var ikke sit ansvar voksent. Hvis de har givet dem et hus, skal de jo ikke tage det igen. Og de skulle aldrig have solgt den grund, men derimod have sørget for at løse problemerne, de havde med Jagtvej 69, i stedet for at give sorteper videre.«

Ruth Evensen
Leder af den evangeliske frikirke Faderhuset, der købte Jagtvej 69

Marco Malcorps
Aktivist i Ungdomshuset
»Det er fint, vi fik et hus på Dortheavej, men det var som at sætte et plaster på et åbent kødsår, du selv har lavet. Forløbet giver ingen mening. Jeg var dengang overbevist om, at vi skulle ud, så de kunne bygge en metrostation på grunden. I dag aner jeg ikke, hvad de var ude på. Jeg kan stadig ikke gå forbi Jagtvej 69 uden at få et stik i hjertet. Og den dag, jeg går forbi uden at få en knude i maven, har jeg mistet en del af mig selv.«
»Det er fint, vi fik et hus på Dortheavej, men det var som at sætte et plaster på et åbent kødsår, du selv har lavet. Forløbet giver ingen mening. Jeg var dengang overbevist om, at vi skulle ud, så de kunne bygge en metrostation på grunden. I dag aner jeg ikke, hvad de var ude på. Jeg kan stadig ikke gå forbi Jagtvej 69 uden at få et stik i hjertet. Og den dag, jeg går forbi uden at få en knude i maven, har jeg mistet en del af mig selv.«

Marco Malcorps
Aktivist i Ungdomshuset
Ungdomshuset sommeren 2006. Fotos: Martin Bubandt

Ungdomshuset sommeren 2006. Fotos: Martin Bubandt

Udsagnene i denne artikel er kildernes personlige beretninger, som enkelte gange modstrider hinanden. Information har forsøgt at verificere alle oplysninger om de konkrete hændelsesforløb, men det har ikke været muligt i alle tilfælde.
Tekst: Sebastian Stryhn Kjeldtoft
Coverfoto: Carsten Snejbjerg
Foto: Christopher Fabritius, Martin Bubandt, Jacob Ehrbahn, Niels Hougaard, Søren Østerlund, Arkivfotos/Polfoto
Redaktion: Johanne Pontopiddan Tuxen
Digital produktion: Jens Christoffersen

24. februar 2017
Dagbladet Information

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Mihail Larsen
    Mihail Larsen
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for johnny lang
    johnny lang
  • Brugerbillede for charlotte keck
    charlotte keck
  • Brugerbillede for Carsten Mortensen
    Carsten Mortensen
  • Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
    Jesper Frimann Ljungberg
Niels Nielsen, Mihail Larsen, David Zennaro, johnny lang, charlotte keck, Carsten Mortensen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

Faktisk en ret fed artikel, der beskriver ClusterF***up'et om den her sag via udtalelser fra folk, der var 'med'.

// Jesper

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@Sebastian Stryhn Kjeldtoft

Rigtig flot artikel

Et par ting står tilbage:
• Ruth Eversen havde mere Cojones end alle de andre.
• Ungdomshusets aktivister troede, at Huset kom ned fra Himlen, hvis blot kommunen betalte med skatteborgernes penge.
• Politiet var fuld af løgn.

Brugerbillede for Anders Hald

Tak for et flot stykke journalistisk historie i ovennævnte sammenstilling
Efter at være emigreret fra København i 1986 - og i februar 2007 at være bosiddende og arbejdende udenlands - er læsningen som at blive præsenteret for et stykke Danmarks historie.
Min konklusion er at alle bidragyderene til artiklen har ret...!!... og at alle yder deres bidrag til hvad der må betegnes som en katastrofe... og det er klart at forløbet må have sat sig varige spor (mere eller mindre!!) hos de involverede.
En speciel tak skal gå til hr Anders Fog Rasmussen og fr Pia Kjærsgaard for de forsimplinger de udsatte det danske samfund for i årerne forud.

Brugerbillede for Michael Friis
Michael Friis

Jeg var på Jagtvejen da det skete og husker den frygt der var blandt bebeoerne i området. Stakkels mennesker. Måske er der stadig personer der lider af angst grundet denne begivenhed og den vold, uro og ildspåsættelse der fulgte.
Jeg husker ikke at Sjællandsgade Skole blev brugt som skjold men det vidner blot om hvor feje og egoistiske de såkaldte de unge var.

Hvor er vidnesberetningerne fra brugerne af ungdomshuset? Interessant med et protræt af nogle af disse autonome og anomyne.
Kommunen og politiet skulle havde lukket huset meget tidligere.

Brugerbillede for Erik Nissen

Nå, koben blev til køkkenruller. Et sandt Mirakel? Så er skaderne måske selvpåførte eller nogen har taget pis på hendes hellighed.

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Custer vs Sitting bull.....
Tænk sig hvis Københavns kommune havde en politik, der ikke holder unge på arbejdsløsheds reservater.

Brugerbillede for Peter Sterling
Peter Sterling

Vi har et demokrati som bevidst skaber fattigdom. I alt vurderer Eurostat, at 18 procent af den danske befolkning befinder sig i risikozonen for at ryge ud i fattigdom eller bliver socialt ekskluderet. Nu vil politikerne give 32 milliarder til at husejerne kan sove trygt, alt imens de 20 milliarder skal finansieres ved sociale nedskæringer.

De rige fører krig imod velfærdsstaten. Skal vi bare acceptere disse ændringer med dalende social sikkerhed, lønnedgang, velstands- og velfærdsnedgang? At skabe mere ulighed er simpelthen for farligt. Der skal skabes tryghed for borgerne i bunden, alle andre skal nok klare sig.

Målet er stadigvæk minimalstaten uanset om S eller V har regeringsmagten, de fleste af de sociale institutioner er mere end halverede, og den ene skandale efter den anden følger det disfunktionelle Damark.

Blinde politikere med sociale skyklapper på bestemmer, at de rigeste fortsat fortærer stadigt større dele af samfundskagen, dette virker ondt, umoralsk, ulogisk og ødselt, de danske politikere har formået at monopolisere den politiske dagsorden til fordel for virksomhederne og en privilegeret klasse.

Det massive pengedræn i bunden af samfundet er nu et problem for over en million danskere som typisk ikke har adgang til samfundsgoderne. Specielt ser et stigende antal ældre danskere fraværet af penge som et problem. For dem er det besværligt at få hverdagen til at fungere, efterhånden som finanserne rykker længere og længere væk.

Det globale beløb for gemt offshore skattely løber op på 252.000 milliarder kroner. http://www.taxjustice.net/2016/05/09/17103/ Vi er trådt ind i Post Demokratiets Tidsalder og de globale sværvægtere suger alt til sig ligesom et sort hul; pengene, magten, kontrol og politisk indflydelse. Centraliseringen af finanserne på alt færre hænder skaber ringere vilkår for demokratiet.

Kan man ud fra fordelingen af pengene ved politikernes tiltag udregne "Værdien af en stemme", eller rettere "Værdien af en vælger". Hvad er dagens kurs for en stemme og afhænger den af samfundsværdien af en vælger?

Dem der har masser af penge, bruger i dag flere penge på lobbyisme end på valg, fordi de ved, at den nemmeste måde at få noget igennem folketinget på, er at leje en lobbyvirksomhed. Vi oplever en massiv devaluering af den almindelige vælgers stemme, til fordel til princippet; "en million en stemme" som er blevet normen ved Cepos, Bæredygtig Landbrug og de riges magt forbindelser.

Vi bør tage de sidste årtiers fejlslagne politik op til revision og styrke samfundet efter den skandinaviske velfærdsmodel, dette er det eneste værn vi har mod den virtuelle stærkt voksende alternative økonomi finansvæsenet har skabt ved spekulation, udenom det reelle samfund.

Niels Nielsen, Janus Agerbo, Ole Christiansen og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rikke Nielsen
Rikke Nielsen

En god historie omkring konsekvensen af at være for forkælet.

Der går jo også nogle interessanter historier/myter omkring de unge:
- En stor del skulle være utilpassede unge fra Whiskeybæltet (hvorfor det giver mening, at der kun er hvide med på billederne).
- At McDonald skulle have mistet en stor indtægtskilde da ungdomshuset lukkede, fordi de unge - efter deres kamp mod de multinationale selskaber, lige skulle have en burger at sunde sig på (moral er godt - dobbeltmoral er...).

Brugerbillede for Theis Petersen
Theis Petersen

@ Michael Friis

Jeg tror der er rigtig mange traumatiserede som følge af salg, rydning og efterspil. Eksempelvis en hel generations ungdomskultur. Jeg vil ikke retfærdiggøre stenkast osv. og det er synd for de "civile" der blev var uheldige. Ovenfor står der også at politiet voldeligt anholdte og sigtede to mennesker i 50 og 60'erne, hvor der tilmed blev løjet i rapporten. Det må være traumatiserende. Der er to sider af sagen og demonstrationer og hærværk er ikke kønt i manges øjne. Men den anden vej rundt så har hverken faderhus, kommune eller politi været uskyldige.

Og ift. til det med den skole, så er det igen uheldigt, men skylden kan ikke kun tilskrives. Politiet bruger køretøjer, gas, skjolde og andet godt til at kontrollere demonstranter og deres bevægelser. Det er en ret smart taktik og det ved politiet godt. Politiet har haft alle mulige muligheder for at undgå konfrontationer på den skole, men vælger at tage konfrontationen. På en skolegård. Min pointe er at kommune, faderhus og politi har en stort medansvar for hvad der skete de dage.
Og når man vælger at "give" noget væk som nogen har kært - og har haft længe, så bliver der altså ballade. Tænk hvis nogen "gav" dit hus væk?

@ Rikke Nielsen
Tror der var mange fra whiskeybæltet, og fra vestegnen. Og indre by. Roskilde. Og resten af Sjælland, Danmark og Europa. Det hus var kendt og elsket meget langt udenfor Nørrebro. Mine venner fra Slagelse tog dertil ofte for at feste med ligesindede. Og det er netop grunden til McDonalds lukkede. Ikke fordi du unge aktive brugere åd burgere hele tiden, men fordi det hus blev brugt af så mange forskellige mennesker fra nær og fjern hele tiden. Og mange af dem var nok ligeglade med den slags politik.

Men alligevel er det ret ironisk at grundens primære formål i dag er ejendomsspekulation.