Tekst & koncept: Lasse Skou Andersen & Alexander Sjöberg
Illustrationer: Nilas Røpke Driessen / iBureauet
Debatten om dannelse er gået i hårdknude. På den ene side står en administrativ position, der vil uddanne til arbejdsmarked og effektivisering. På den anden side står lærere, pædagoger og andre, der vil uddanne 'hele mennesker'.

Hvis vi skal videre, kræver det en gentænkning af, hvad formålet med uddannelse i det hele taget er, mener Stefan Hermann, rektor på Metropol og forfatter til den nye bog 'Hvor står kampen om dannelsen?'





1. Lad os tage udgangspunkt i folkeskolen.

Den er i dag præget af uro – både i klasselokalerne, på lærerværelserne og politisk.

1.
Lad os tage udgangspunkt i folkeskolen. Den er i dag præget af uro – både i klasselokalerne, på lærerværelserne og politisk.





2. Årsagen er enkel: Vi har ikke en fælles opfattelse af skolens formål og mål. DJØF'erne kigger kun på stk. 1 i Folkeskolens formålsparagraf, der starter med kundskaber og færdigheder. Den pædagogiske position kigger mest på stk. 3, der handler om åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
2.
Årsagen er enkel: Vi har ikke en fælles opfattelse af skolens formål og mål. DJØF'erne kigger kun på stk. 1 i Folkeskolens formålsparagraf, der starter med kundskaber og færdigheder. Den pædagogiske position kigger mest på stk. 3, der handler om åndsfrihed, ligeværd og demokrati.




3. Det betyder, at lærerne orienterer sig i én retning, mens skolelederne, kommunerne og Finansministeriet arbejder i en anden. Konsekvensen er, at man pædagogisk modarbejder dem, der styrer. Og at de, der styrer, overorganiserer lærerne, som så mister råderum og føler sig pressede.

3.
Det betyder, at lærerne orienterer sig i én retning, mens skolelederne, kommunerne og Finansministeriet arbejder i en anden. Konsekvensen er, at man pædagogisk modarbejder dem, der styrer. Og at de, der styrer, overorganiserer lærerne, som så mister råderum og føler sig pressede.







4. Det, vi har brug for, er en 'new deal'. Parterne skal erkende, at de ikke kan lykkes uden hinanden. Herefter må de sætte sig sammen og blive enige om folkeskolens formål, og hvordan det kan oversættes og omsættes i praksis.
4.
Det, vi har brug for, er en 'new deal'. Parterne skal erkende, at de ikke kan lykkes uden hinanden. Herefter må de sætte sig sammen og blive enige om folkeskolens formål, og hvordan det kan oversættes og omsættes i praksis.


5. Det præcise indhold er selvfølgelig et politisk spørgsmål, men Stefan Hermann mener selv, at 'dyds-etikken' bør være mere fremtrædende i en ny formålsparagraf, ligesom der er behov for at styrke forestillingen om fællesskab i undervisningen. Han fremhæver fokus på det, der sker i klasseværelset, frem for legeaftaler og fritidsaktiviteter.

5.
Det præcise indhold er selvfølgelig et politisk spørgsmål, men Stefan Hermann mener selv, at 'dyds-etikken' bør være mere fremtrædende i en ny formålsparagraf, ligesom der er behov for at styrke forestillingen om fællesskab i undervisningen. Han fremhæver fokus på det, der sker i klasseværelset, frem for legeaftaler og fritidsaktiviteter.







6. Når parterne er enige om formål og fælles mål, er der et bedre grundlag for at komme videre. En styrket respekt om skolen kan etableres.
6.
Når parterne er enige om formål og fælles mål, er der et bedre grundlag for at komme videre. En styrket respekt om skolen kan etableres.
Tekst & koncept: Lasse Skou Andersen & Alexander Sjöberg
Illustrationer: Nilas Røpke Driessen / iBureauet

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren S. Andersen

Det kedelige ved al den dannelse, vi bliver påduttet i folkeskolen og gymnasiet, er, at den ikke rigtig kan bruges til noget.

Al den snak om dannelse minder mig om en bemærkning, som professor dr. Bernhard Gomard engang kom med om den - åh så kloge - "retsfilosof" professor dr. jur. og fil. dr. Alf Ross, der i sin tid af mange blev anset for Danmarks største jurist. Bernhard Gomard sagde, at han altid havde beundret Alf Ross for dennes store udsyn og stringente tankegang. Han havde kun ét problem. Ross havde aldrig kunnet bruge det til noget praktisk.

I uddannelsessystemet lærer man, at det er meget vigtigt at kunne fortolke et digt. Jeg husker engang i gymnasiet, hvor jeg havde fået 11 i en stil, hvor jeg fortolkede et af Klaus Rifbjergs modernistiske digte fra samlingen "Konfrontation". Dengang følge jeg mig meget stolt over, at jeg havde fået en højere karakter end de andre i min klasse. I dag, hvor jeg er mange år klogere, ved jeg, at jeg bare havde spildt min tid ved at tage mig tid og gøre mig umage med min stil.

Randi Christiansen

Sålænge det er vigtigere at uddanne lydige soldater til konkurrencestatens arbejdsmarked, er den klassiske vision om uddannelse for livet henvist til skammekrogen.

Torben Skov, Katrine Visby, Liliane Murray, Anne Eriksen, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det handler om at løfte den åndelige horisont, men det har du jo tydeligvis fravalgt, Søren S. Andersen. Det var ellers flot med forståelsen af noget af det mest avancerede, dansk modernisme kan prale af. Var det "Nultime"?

Liliane Murray

Da jeg var ung, meget yngre end i dag, var jeg usandsynlig klog, jeg vidste alt hvad der var værd at vide, som tiden gik, og det ene år tog det andet, er jeg blevet meget meget dummere.

Viggo Okholm, Einar Carstensen, Stig Bøg, Torben Skov, Katrine Visby og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Der har jo aldrig før været så mange højtuddannede mennesker som i dag.
Er uddannelse monstro noget der mindsker dannelsen?

I vores stigende præstations- og konkurrencesamfund har man brug for små lydige soldater, der kan agere mekanisk og forudsigeligt. Man har ikke ikke brug for kreative originaler, der stiller spørgsmål til tingene.
Man kigger på kineserne, som scorer top-point i PISA-undersøgelserne. Men man glemmer at fortælle at kinesiske børn mangler evnen til at tænke kreativt og finde nye løsninger på probelmer. De mister til sidst evnen til at tænke selvstændigt. Iøvrigt har en undersøgelse også vist at kinesiske børn er de mest ulykkelige børn. Der er simpelthen ikke tid til at lege.

Jeg vil anbefale at man ser flmen: "Alphabet" af Erwin Wagenhofer. Det er en dokumentar om det moderne uddannelsessystem som stiller spørgsmål til om det er den rigtige vej at gå.
I filmen viser de b.la at børn er små genier, men som årene går i skolen, mister de mere og mere kreativiteten, spontaniteten og troen på sig selv. De bliver sammenlignet med andre og får at vide at der kun er et facit.

Viggo Okholm, Torben Skov og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Et lille land som Danmark må mobilisere hele sin intelligensreserve og bemande alle poster tyndt med ganske få eksperter. Vi har ikke plads til det spild, store lande har, og derfor er det selvfølgelig en aldeles fejl kurs, vore politikere er på, når de producerer sociale tabere, hvilket i sig selv er uanstændigt.

Michael Kongstad Nielsen

De forskellige fagfolk, der er involveret i denne dyst, pædagoger, DJØF-ere, lærere, folkevalgte, har i høj grad egne interesser på spil, så meget, at hensynet til de unges uddannelse og samfundet viger.

Michael Kongstad Nielsen

Der var 'den sorte skole', der var 'det hele menneske' og der var 'kundskaber og færdigheder' - hvad nu hvis man puttede det hele ned i en pose, rystede den godt omkring, og hældte blandingen ud på bordet (katetret)
Dertil tilsat gode lærerkræfter.
For man skal ikke glemme, at mødet med den gode lærer er alfa og omega for en succesfuld skolegang.

Livet er vel både og altså udfordring, venskaber, læring, underholdning, kærlighed og så gerne en smule empati udover egne behov og interesser. problematikken ligger vel dybest set i hvad de voksne vil, vil de karriere med et voldsomt begær efter status og at de voksne politisk kigger på og stemmer på de politikere som ønsker mest vækst til fordel for os. Under det hele ligger der et mantra som siger udviklingen kan ikke stoppes, så vi må følge med. Herved bliver fagene: hvad nytte er det til? sat i baggrunden til fordel for fag som kan sikre vækst og økonomi, hvilket jo kan medføre lidt tomme individer, som er dygtige til bestemte ting, men totalt uvidende omkring det der ikke lige kan måles.