Først ozonhullet ... så klimaændringerne ... nu kommer

Plastikplagen

Verden er på vej til at drukne i plastikaffald. I havene, hvor fisk, fugle og havpattedyr dør af det. Men også på lossepladser, i landskabet samt som mikropartikler i føde- og drikkevarer. Der er brug for en global omstilling til en cirkulær plastikøkonomi med lukkede kredsløb, siger fagfolk. Det handler om millioner af forskellige produkter
Information
I 1984 opdagede verden, at der var hul i himlen. Nærmere bestemt et årligt tilbagevendende, voksende hul i atmosfærens beskyttende ozonlag, hvorigennem kraftig ultraviolet stråling nåede ned til jorden og øgede risikoen for hudkræft, øjensygdomme m.m. Ozonhullet var forårsaget af industrielle klor- og fluorforbindelser såsom CFC-gasser i spraydåser, kølesystemer og skumgummi. Panikken over hullet i ozonlaget afstedkom en international politisk kraftanstrengelse, som allerede tre år senere, i 1987, førte til en global aftale om at udfase de farlige ozonnedbrydende stoffer.

I 1990 fortalte FNís Klimapanel for første gang det internationale samfund, at de menneskeskabte udledninger af CO2 forstærker den naturlige drivhuseffekt og baner vej for global opvarmning, havstigninger og ændrede vejr- og klimaforhold. 25 år senere vedtog verdenssamfundet i Paris en global klimaaftale, der skal sikre, at opvarmningen bremses inden to grader ved bl.a. at omstille det globale energisystem fra fossil til vedvarende energi.

I januar 2016 er den globale offentlighed så via flere nye rapporter blevet gjort opmærksom på, at hele kloden er alvorligt forurenet med plastikindustriens affaldsprodukter. Fra mikroskopiske partikler i økosystemer og levende organismer til meget synlige plastikgenstande, der fylder lossepladser, skæmmer naturen og svømmer i havene.
Plasticaffald ved koralrev i Filippinerne. Foto: AP Photo
Mere plastik end fisk
Det var en rapport fremlagt den 19. januar på World Economic Forum i Davos, Schweiz, der gav offentligheden en åbenbaring om plastikplagen.

»Rapporten forudser, at havene med den nuværende kurs vil indeholde mere plastik end fisk i 2050,« lød den sætning i en pressemeddelelse, der sprængte mediemuren og bragte budskabet til alverdens nyhedsudsendelser og aviser. Over 89 millioner hits giver det på Google, hvis man i dag søger på more plastic than fish.

Udsagnet er at finde i rapporten The New Plastic Economy, udarbejdet af Ellen MacArthur Foundation, pioner inden for cirkulær økonomi, og med analytisk støtte fra McKinsey & Co.

»Den p.t. bedst tilgængelige forskning vurderer, at der er over 150 millioner ton plastik i havet i dag. Med uændret kurs ventes havet i 2025 at indeholde ét ton plastik for hver tre ton fisk og i 2050 mere plastik end fisk,« hedder det.

Ikke nok med det. Amerikanske forskeres målinger i verdenshavene viser, at plastik også er inde i fiskene. I havet ud for Californien har et forskerhold ledet af Chelsea Rocham, University of California, Davis, fundet plastikgenstande i 67 pct. af de undersøgte fiskearter, mens man ud for Indonesien fandt plast i 55 pct. af arterne.

»Vi finder det i samtlige de fiskearter, vi undersøger. Og det har forårsaget døden for talløse havfugle, skildpadder og havpattedyr,« skriver Andreas Merkl, direktør for organisationen Ocean Conservancy, i The Guardian.
Dagens plasticemballage har en indbygget designfejl. Dens tilsigtede nytteværdi har mindre end ét års levetid, men materialet består i århundreder.
Mange vil have set fotografen Chris Jordans film og billeder fra øen Midway i Stillehavet af døde og døende albatrosser, hvis maver var fyldt med plastikstykker. Den australske forsker Chris Wilcox estimerer i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences, at næsten 60 pct. af alle havfuglearter i dag har plastik i maven, og at »det vil vokse til 99 pct. af alle arter i 2050.«
Midway, en film af Chris Jordan
Mange vil også have set eller læst om de fem enorme, flydende ’øer’ af unedbrydeligt plastikaffald, der i dag driver rundt i verdenshavene. I alt 5.000 milliarder plastikstykker med en samlet vægt på 250.000 ton menes at flyde rundt på denne måde.

Men dette udgør ifølge Andreas Merkl kun den synlige top af isbjerget – 95 pct. af den plastik, der ender i havene, findes andetsteds: i vandsøjlen, på bunden, frosset fast i is, inde i havdyrene. Og en stor del af plastikken har form af partikler så små, at de knap kan ses. Ifølge den britiske havbiolog Magnus Johnson, University of Hull, er der visse steder i Stillehavet nu seks gange så meget plast af planktonstørrelse som rigtigt plankton. Den danske miljøbiolog Kristian Syberg, RUC, har sammen med kolleger fundet mikroplastik i 20 pct. af de undersøgte fisk i Lake Victoria i Tanzania.

Endnu mindre er nanopartikler af plast, brugt som ingrediens i bl.a. kosmetik, plejeprodukter, tandpasta, rengøringsmidler – den slags passerer direkte gennem rensningsanlæggene, ud i havene og ind i dets fødekæder.

Det samme gør syntetiske mikrofibre fra vort tøj.

»Et enkelt syntetisk stykke klæde kan frigive over tusind fibre under en enkelt vask,« skriver et forskerhold ledet af professor Jan Zalasiewicz, University of Leicester, i det seneste nummer af tidsskriftet Anthropocene.

I Danmark er der som i andre lande fundet mikroskopiske plastpartikler i en række føde- og drikkevarer, dels stammende fra kosmetik, men i højere grad fra tøj, maling og slid af skosåler og bildæk.
Foto: James Hardy
En lastbil i minuttet
Hvert år ender mindst otte mio. ton plastik i havene.

»Det svarer til at dumpe lasten fra én lastbil med affald i havet hvert minut,« hedder det i The New Plastic Economy. Med uændret trend for forbruget vil det udvikle sig til et lastbillæs hvert 15. sekund i 2050, fremgår det af rapporten.

I dag udgør plastik 60-80 pct. af alt affald i havene, vurderer en stor FN-statusrapport om havenes tilstand, The First Global Integrated Marine Assessment, offentliggjort i januar.

Al denne plast i havene og al den, der findes i naturen eller på lossepladser, afspejler et voldsomt stigende forbrug. Plastikprodukter og -ingredienser gennemtrænger hvert hjørne af det moderne samfund – et Boeing 787-fly består af 50 pct. plast – og globalt er forbruget 20-doblet på 50 år til nu 311 mio. ton årligt. Produktion og forbrug ventes yderligere fordoblet inden for de næste 20 år og firedoblet inden 2050. Seks pct. af verdens olieforbrug går i dag til plastik – i 2050 vil det være 20 pct., vurderer Ellen MacArthur Foundation.

Problemet er, at det smides væk efter brug og ikke genanvendes. For den største enkeltkategori, plastik­emballage der udgør en fjerdedel af det samlede volumen, går 95 pct. af værdien – 80-120 milliarder dollar årligt – tabt, fordi plastikken smides væk. Dertil bør der ifølge FN’s Miljøprogram UNEP lægges årlige omkostninger på 40 milliarder dollar til på grund af de miljø- og klimamæssige skadevirkninger ved plastikproduktion og -forbrug.

»Dagens plastikemballage har en indbygget designfejl,« siger rapporten: »Dens tilsigtede nytteværdi har mindre end ét års levetid, men materialet består i århundreder.«
Foto: SWNS/Polfoto
Udfordringen
For enkelte anvendelser kan en løsning bestå i forbud. En række lande har f.eks. forbudt plastikposer i detailhandlen, ligesom flere byer og universiteter i bl.a. USA har forbudt salg af kildevand i engangsflasker af plast. Men brugen af plast er i dag så afgørende for hverdagen og samfundets funktion, at den grundlæggende løsning er at gå fra et lineært produktions- og forbrugssystem til et cirkulært. Dvs. at lukke plastikkens stofkredsløb.

Det er en enorm udfordring. Hvor den globale genanvendelsesprocent for papir i dag angives til 58 pct. og for jern og stål 70-90 pct., er indsamlingsprocenten for plastemballage kun 14 pct. og for andre plastprodukter endnu mindre. Og af de 14 indsamlede procent går en del til spilde i den videre proces.

Én af mange vanskeligheder er, at mange plastprodukter er sammensat af flere typer plast eller med indhold af en række kemiske forbindelser og farvestoffer, der gør genanvendelsen vanskelig og ofte begrænser den til én runde, fordi materialets kvalitet forringes.

»Dagens plastikøkonomi er stærkt fragmenteret,« hedder det i New Plastic Economy.
Der udvikles f.eks. nye produkter, emballager o.l. langt hurtigere, end der udvikles systemer til at håndtere materialerne efter brug.

»Manglen på standarder og koordinering på tværs af værdikæden har tilladt en spredning af materialer, formater, mærkninger, indsamlingsordninger samt sorterings- og genanvendelsessystemer, som tilsammen hindrer udviklingen af effektive markeder.«

Hvert år søsættes ifølge rapporten hundreder, hvis ikke tusinder af nye lokale forsøg og projekter med at indsamle, sortere og genanvende plastprodukter og materialer. Men denne nye syndflod af ukoordinerede initiativer kan vise sig at komplicere etableringen af de lukkede stofstrømme og den cirkulære plastik-økonomi på tværs af kloden, som ifølge Ellen MacArthur Foundation er forudsætning for at få styr på de enorme mængder, der er tale om, herunder at skabe økonomi i at lukke kredsløbene.
Fabrik for genanvendelse af plastik i Mumbai, Indien. Foto: Rajanish Kakade
Global plastikprotokol
Fordi plastikkens kredsløb er globalt, skal der altså en koordineret, global strategi til.

»Etabler en dialog på tværs af værdi­kæden og skab en global plastikprotokol,« anbefaler rapporten.

Den globale luftfart kan ikke fungere uden en international trafikkontrol, internettet kan ikke køre uden globale IP-standarder, og på samme måde vil en verdensomspændende, cirkulær plastikøkonomi ikke kunne bringes til at virke uden et sæt spilleregler, der sætter standarder for produkter, kvaliteter, genbrugssystemer, mærkning m.m.

Plastikprotokollen skal således bane vej for bl.a. emballagetyper, der kan bruges mere end én gang, flere og bedre produkter af bionedbrydeligt plastic, mere effektive og harmoniserede indsamlings- og genanvendelsessystemer og et fungerende marked for genanvendte plastmaterialer.

Ellen MacArthur Foundation ser en organiseret dialogproces mellem industriens aktører og forbrugerorganisationer som central drivkraft i udvikling af en sådan protokol. Når det gælder politiske myndigheders rolle, går rapporten ikke længere end til at sige, at de politiske beslutningstagere bør »engageres i at udforme en fælles vision« for en cirkulær plastøkonomi samt koordinere incitamenter, definere standarder og stimulere innovation.

Andre, som f.eks. ngo’en Plastic Oceans, taler for afgifter, bindende mål for genanvendelse, produktansvar og obligatoriske tilbagetagningsordninger samt forbud mod visse produkter: mikro- og nanoplast i kosmetik osv., engangsflasker, engangsposer til indkøb m.m.
Plastposerne
At redde det atmosfæriske ozonlag handlede om at afskaffe én bestemt familie af kemiske produkter. At redde det globale klima handler primært om at udskifte én type energi med en anden: fra sort til grøn. At bremse den verdensomspændende plastikplage drejer sig om i en fælles proces at ændre lokale, nationale, og grænseoverskridende produktions- og forbrugsprocesser for millioner af vidt forskellige produkter – en udfordring, som den globaliserede økonomi næppe har været konfronteret med før.

I Europa, hvor mindre end 25 pct. af det indsamlede plastaffald i dag genanvendes, har EU-Kommissionen bebudet en ’strategi for plastik i den cirkulære økonomi’ i 2017. Dertil har EU mere konkret besluttet, at forbruget i EU-landene af letvægtsbæreposer af plast skal skæres ned til max. 40 poser pr. person inden 2026 – eller man kan i stedet vælge den fremgangsmåde, plastindustrien har anbefalet: at sikre, at poserne med udgangen af 2018 ikke mere udleveres gratis.

Endelig har EU-Kommissionen foreslået, at den i dag opnåede genanvendelsesprocent for plastemballage – i 2014 40 pct. for EU som helhed – øges via et obligatorisk mål på 55 pct. i 2025. Det kalder plastikindustriens lobbyorganisation Plastics Europe »ekstremt ambitiøst« og taler i stedet for et mål på 35-50 pct.

Mens der således grubles, diskuteres, koordineres, eksperimenteres og i bedste fald besluttes på internationalt niveau, kan alverdens forbrugere filosofere over deres egen rolle i dette senest tilkomne globale miljødrama, herunder filosofere over, hvad de måske selv kan gøre ved det.
Velkommen til Plastikæraen
Når arkæologer i en fjern fremtid graver sig ned i de historiske jordlag for at dokumentere planetens udvikling, vil de finde et meget specielt lag, hvis begyndelse kan dateres tilbage til midten af det 20. århundrede. På særlige steder i jordbunden kan der være tale om metertykke hotspots, indikerende placeringer af den tids lossepladser. Andre steder er lagene snarere linjeformede, markerende grøftekanter langs datidens veje. I havbunden er det specielle lag meget mere ensartet og universelt udbredt.

Det særlige lag består af plastik. Dels tydelige stykker, af forskere kaldet ’technofossiler’, dels mere ensartede lag skabt af enorme mængder mikropartikler af plast.

Dette lag kan fremtidens forskere bruge til at identificere begyndelsen på den epoke i Jordens historie, som man er begyndt at omtale som Antropocæn, epoken hvor mennesket blev en planetforandrende kraft.

Det skriver geologen Jan Zalasiewicz, Leicester University, sammen med et større forskerhold i det aktuelle nummer af det videnskabelige tidsskrift Anthropocene.

Det efterhånden allestedsnærværende plastik i miljøet kan ses som »en geologisk nøgleindikator for Antropocæn i form af et karakteristisk lag.«

Plastikaffald »vil fortsætte med at blive kilde til sedimenteringscyklussen de kommende årtusinder, i takt med at samtidens lagre – lossepladslokaliteter – eroderes,« skriver forskerne, der vurderer, at plastikpartikler vil kunne bestå i undergrunden i millioner af år, lige så længe som kalkbaserede fossiler af levende organismer.

»Plastik er allerede til stede i tilstrækkeligt omfang til at blive anset som en af de vigtigste former for ’technofossiler’, der vil danne et permanent vidnesbyrd om menneskets tilstedeværelse på planeten,« hedder det.

Nogle steder på havbunden vil plastiklagene være præget af at være bearbejdet af nutidige mikrober og svampe, som i dag lever på det deponerede plastik på bunden i det forskere er begyndt at kalde ’plastiksfæren’.

I avisen The Guardian kalder professor Zalasiewicz væksten i det globale plastforbrug siden 1950’erne »ubegribeligt«.

»Den totale årlige mængde på 300 mio. ton er tæt på vægten af hele den menneskelige befolkning på Jorden,« siger han.
CREDITS
Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Redaktør: Emil Rottbøll
Foto: James Hardy, Rajanish Kakade, Michael Pitts
Coverfoto: Sue Daly
Digital produktion: Jens Christoffersen

Publiceret 10. februar 2016
En måneds gratis Information digital + papiravisen fredag og lørdag

Anbefalinger

  • Jens Falkenberg
  • Torben Arendal
  • Kristen Carsten Munk
  • Jesper Eskelund
  • Per Torbensen
  • Mette Poulsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Katrine Damm
  • Selina Juul
  • Troels Schmidt
  • Jens Wolff
  • John Fredsted
  • Britta Hansen
  • Katrine Visby
  • Kristian Kiersgaard
  • Roselille Pedersen
  • Kurt Nielsen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Klaus Seistrup
  • olivier goulin
  • Kim Øverup
  • Niels-Simon Larsen
  • Carsten Svendsen
  • Anne Schøtt
  • Flemming Berger
  • Anne Eriksen
  • Ejvind Larsen
  • Herman Hansen
  • Toke Karstens
  • Lise Lotte Rahbek
  • Trond Meiring
  • Aksel Gasbjerg
Jens Falkenberg, Torben Arendal, Kristen Carsten Munk, Jesper Eskelund, Per Torbensen, Mette Poulsen, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Selina Juul, Troels Schmidt, Jens Wolff, John Fredsted, Britta Hansen, Katrine Visby, Kristian Kiersgaard, Roselille Pedersen, Kurt Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Klaus Seistrup, olivier goulin, Kim Øverup, Niels-Simon Larsen, Carsten Svendsen, Anne Schøtt, Flemming Berger, Anne Eriksen, Ejvind Larsen, Herman Hansen, Toke Karstens, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring og Aksel Gasbjerg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

Plastik er ikke vores eneste ødelæggelsesangreb på verdenshavene (og dermed destruktion af vores eget eksistensgrundlag). Vi er også fuld gang med:

Overfiskning. Flere arter er i fare.
Forsuring (den globale opvarmnings onde tvilling)
Opvarmning, Medfører bl.a. koralrevenes uddøen.
Forurening med kvælstofudledning. Iltsvind.
Forurening med radioaktivitet. Fukushima m.v.
Forurening med olie (den mexicanske golf, Nigeria m.fl.)
Øvrig forurening fra skibe, kloakudløb, havne mv.

morten rosendahl larsen, Torben Arendal, lars søgaard-jensen, Niklas Gamborg, Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Jens Wolff, Troels Schmidt, Anders Graae, Philip B. Johnsen, Thomas Christensen, Kurt Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Niels-Simon Larsen, Flemming Berger, Morten Pedersen, Ejvind Larsen, Herman Hansen, Trond Meiring og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Aksel Gasbjerg; enig. Mht. plastik, skal vi gå drastisk til værks, a la Ozon-bevarelsen. Forbyd plastik-lobbyister, og pålæg plastindustrien en afgift pr. kg. produceret enhed, der svarer til udgiften til oprydning i miljøet.
Ingen gratis poser i 2018! Plastindustriens forslag "skriger til himlen"! På med jernhandsken og kom igang, for efterhånden har jeg svært ved at se nytte-værdien af plastik i forhold til "skade-værdien". Plastik skal da bare udfases.

Torben Arendal, lars søgaard-jensen, Niklas Gamborg, Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Britta Hansen, Philip B. Johnsen, Kurt Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Aksel Gasbjerg, Jens Falkenberg, Flemming Berger, Ejvind Larsen, Bill Atkins, Janus Agerbo, Herman Hansen, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Sålænge vores politikkere savler når der er mange penge på spil og deres skjulte konti kan fyldes endnu mere, sålænge bliver plastikken ved med at blive produceret.

Vi betaler alle prisen for kapitalismens hærgen, prisen bliver menneskets udslettelse og den kan man ikke købe sig fra.

morten rosendahl larsen, Torben Arendal, Niklas Gamborg, Per Torbensen, Britta Hansen, Katrine Visby, Kristian Kiersgaard, Philip B. Johnsen, Helene Kristensen, Kurt Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Aksel Gasbjerg, Jørn Andersen, Ejvind Larsen, Janus Agerbo, Herman Hansen og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar

Politikerplagen er også en af klodens store udfordringer

Jens Falkenberg, morten rosendahl larsen, Torben Arendal, Martin Madsen, Niels Duus Nielsen, Britta Hansen, Katrine Visby, Helene Kristensen, Kurt Nielsen, Jørn Andersen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Janus Agerbo og Herman Hansen anbefalede denne kommentar

Tænk en gang... Det har mennesket klaret i under 100 år. Vi er godt nok gode når det gælder.

Desvære er det åbenbart kun det dårlige og elendighed, som gælder. Der er f.eks. intet, som styrker økonomien og sammenholdet som en god omgang alt ødelæggende og udslettende dødbringende krig.

...Det er den fuldstændig forkerte mennesketype, som sidder på magten.

morten rosendahl larsen, Anders Graae, Jørn Andersen, Flemming Berger og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar

...Forbyd lobbyisme og penge donationer til politikere og politiske partier..

morten rosendahl larsen, Jens Wolff, Thomas Christensen og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar

Måske skulle der undervises i etik og moral i folkeskolen, så befolkningen bliver bedre til at gennemskue de mennesketyper, der kommer til magten.

Torben Arendal, Niklas Gamborg, Kurt Nielsen, Aksel Gasbjerg, Jørn Andersen, Flemming Berger og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Det monetære system, bliver roden til civilisationens undergang.

Troels Schmidt, Katrine Visby, Kurt Nielsen, erik winberg og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

"Rapporten forudser, at havene med den nuværende kurs vil indeholde mere plastik end fisk i 2050"

...Hmmm, er det så fordi der er kommet mere plastik eller (ja, du ved godt hvor jeg vil hen) færre fisk?

I Tyskland snakker man, sikkert godt inspireret af VW skandalen, at forbyde fremstillingen af forbrændingsmotorer om føje år (husker ikke årstallet, men det er jo også ligegyldigt). Det samme bør ske med ucirkulerbare materialer. For fremtiden må intet gå til spilde og ende som affald. Kun materialer som kan 100% recirkuleres må anvendes. Enten fordi de er 100% biologisk nedbrydelig uden skadefølger som f.eks. ren træ, strå, halm o.s.v. eller fordi de kan 100% anvendes uendeligt i produktionen. Gerne gennem en proces, som opdeler dem i deres oprindelige bestanddele.

Per Torbensen, Janus Agerbo, Kurt Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

"plastindustrien har anbefalet: at sikre, at (plastik) poserne med udgangen af 2018 ikke mere udleveres gratis"

...Lobbyister slår til igen. Forbyd dog plastikbære poser. De er ikke andet end en dårlig vane ligesom rygning.

lars søgaard-jensen, Per Torbensen, Britta Hansen, Jørgen Steen Andersen, Aksel Gasbjerg, Niels-Simon Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Flemming Berger

For et års tid siden fik jeg hos min lokale helsekost tilbudt en bærepose. Som den frelst bevidste kunde,som jeg jo er,sagde jeg pænt 'nej tak'. "joeh men",sagde hun så,"denne pose er lavet på basis af kartofler!".
Posen lignede plastic,den føltes som plastic,og var sandsynligvis lige så brugbar.
Men altså på basis af kartofler.
Så når det er muligt,hvad venter vi så på?!

Torben Arendal, lars søgaard-jensen, Niklas Gamborg, Troels Schmidt, Per Torbensen, Philip B. Johnsen, Thomas Christensen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Jørgen Steen Andersen, Aksel Gasbjerg og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar

Meget bedre end olje-plastik, men jeg vil hellere bruge en "genbrugs" sæk af eksempelvis hamp, end en engangspose lavet af kartofler, majs eller anden mad.
Det egentlige problem er ikke manglende genbrug, men den enorme produktion af forurenende affald. Folk overlevede og fik maden i huset, også før at plastikken blev opfundet.

Torben Arendal, Kristen Carsten Munk, Per Torbensen, Helge Rasmussen, Troels Schmidt, Flemming Berger, Britta Hansen, Philip B. Johnsen, Helene Kristensen, Kurt Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Tak JSN for en god artikel om plastik. Endnu en understregning af, at mennesket er den største trussel mod sig selv.
Du nævner nanopartikler i artiklen. Er der nogen der ved, hvor nanoteknologiens affald og skrot havner?

Torben Arendal, Troels Schmidt og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Og tak til Information for den (ak, ja, hvad kan man tillade sig at sige?) flotte, nej, grusomt flotte dokumentarfilm fra You tube. Jeg synes, det er svært at se undergang i farver, men hensigten er jo god nok. Der er næsten ikke noget mere ynkværdigt end at se fugle lide, og så især fugleunger. Er det, fordi man ikke kan tåle at se sin egen grusomhed i øjnene? Fugle er også dræbere og ikke kun en skønhed for øjet. Alligevel er fugle betagende i deres flugt, deres parringsdans og yngelpleje. Det er svært at glemme en sådan film, og det er selvfølgelig også det, der er meningen.

Torben Arendal, Jørgen Kærbro Jensen, Troels Schmidt, Philip B. Johnsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Og tak til Information for den (ak, ja, hvad kan man tillade sig at sige?) flotte, nej, grusomt flotte dokumentarfilm fra You tube. Jeg synes, det er svært at se undergang i farver, men hensigten er jo god nok. Der er næsten ikke noget mere ynkværdigt end at se fugle lide, og så især fugleunger. Er det, fordi man ikke kan tåle at se sin egen grusomhed i øjnene? Fugle er også dræbere og ikke kun en skønhed for øjet. Alligevel er fugle betagende i deres flugt, deres parringsdans og yngelpleje. Det er svært at glemme en sådan film, og det er selvfølgelig også det, der er meningen.

Jonathan Smith

Det lyder foruroligende.

Men i forhold til vores praksis i specifikt Danmark, har jeg svært ved at forstå hvor plasten i havet kommer fra (pånær hvad der bliver smidt på stranden og fra både samt fiskenet, men det må trods alt være minimalt), hvis vi ser bort fra nanoplast der simpelthen bliver skyllet ud med badevandet.

Når jeg nu handler i Irma og køber en plasticpose, som jeg efterfølgende bruger som affaldspose, eller jeg smider plastemballagen fra mad der er pakket i dette ud, så havner det mig bekendt på et kraftvarmeværk, hvor det brændes af og skaber strøm samt fjernvarme, og ikke i havet.

Vil en begrænsning af mit forbrug af plast (ikke nanoplast) ændre noget som helst i forhold til mængden af plast i havet, når vi snakker Danmark? Ved mindre altså at jeg bare smider brugt plast i naturen, men det er trods alt sjældent her.

lars søgaard-jensen, Jørgen Steen Andersen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Samvirke har været inde på, at folk bare smider affald ud langs vejene: "Årligt bruger Vejdirektoratet 55 millioner kroner på at samle affald op fra de 3800 kilometer vej, staten ejer".

Torben Arendal, Kristen Carsten Munk, Jørgen Steen Andersen, Britta Hansen, Aksel Gasbjerg og morten rosendahl larsen anbefalede denne kommentar
morten rosendahl larsen

Prøv blot at se hvad der sker i vor by København, coffee to go krus..plasticflasker og poser ligger og flyder alle vegne,,,,,,også i havnen !! som jeg er daglig bruger af....Jeg mener hvis vi ikke engang kan finde ud af at rydde op efter os selv på personligt plan.....hvor skal opbakningen til de ændringer som skal til ! så komme fra...?? Folk er skideligeglade....vi skal bare have opfyldt vores personlige behov nu og her, både når det gælder vores fordrug, og hvordan vi skiller os af med emballagen...og den unge generation er de værste.....de forestiller sig at det er under deres værdighed at rydde op efter sig selv.....og har ingen reel viden, forståelse eller kendskab til naturen...hvordan skulle man også få det, når man konstant sidder med et joystick eller en smartphone i hånden og naturen er noget i tv.....det ser sgu sort ud ! Og undskyld mig generaliseringerne.....

Per Torbensen, Jørgen Steen Andersen, Britta Hansen, Katrine Visby, Aksel Gasbjerg og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
morten rosendahl larsen

Når den sidste fisk er fanget......og det sidste vand er drukket.....fatter den hvide mand....at penge ikke kan spises.....!

Poul Erik Pedersen, Flemming Berger, Katrine Visby, Anne Schøtt og Aksel Gasbjerg anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Plast er fremstillet af olie.

Plast problematikken er, som de menneskeskabte klimaforandringerne udfordret af unødvendig konkurrence imod en omstilling til alternative løsninger.

Fossilbrændsel slår menneskeligheden ihjel, handelsværdien er derfor irrelevant, hele fossilbrændsel sektoren bør eksproprieres af borgerne uden erstatning, dette er force majeur, for en hurtig og effektiv afvikling.

Det er ikke muligt, at stoppe brug af olie i morgen, men det er muligt, at stoppe konkurence imod bæredygtig omstilling og satse 100% på denne omlægning til bæredygtige alternativer.

Som en sidegevinst af force majeur ekspropriation af fossilbrændsel sektoren, får borgerne kontrol med plastindustrien.

Jørgen Kærbro Jensen, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det er omkring 100 år siden at plastik blev opfundet.
Det er gået meget stærkt med den udvikling. Hvis vi fortsætter i samme tempo, kommer vi til at drukne i plastik - ja vi kan nærmest komme til at udrydde os selv, dyr og planter.

Det er én af menneskehedens dumheder. Vi er intelligente, og kan udvikle en masse smart teknologi og materielle goder. Men vi er ikke så kloge når det angår helheden, sundhed og miljø. For ikke at tale om vores psykiske velbefindende.

Det hele står i kapitalismens og forbrugerismens tegn.
Jeg siger ikke at vi skal gå tilbage til kommunismen, den -isme fungerede heller ikke. Vi må tænke længere end det.
Vi må tænke cirkulært, og se på hvor genial naturen er. I naturen går intet til spilde, alt indgår i et kredsløb. Det må vi kunne gøre efter hvis vi overleve sammen med denne smukke planet.

Så kan det godt være vi må gøre op med vores masseforbrug, og vores plastikdimser og brug- og smid væk mentalitet. Men det er vel i grunden heller ikke det, der gør os lykkeligere.

Reklameindustrien må stoppe deres løgne og de store industrier må tage ansvar.

Torben Arendal, Jørgen Kærbro Jensen, Britta Hansen, claus degnbol, Jørgen Steen Andersen, morten rosendahl larsen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Jørn Petersen, Philip B. Johnsen, Trond Meiring og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Problemet er markedsfundamentalisme, hvor det er da tydeligt for alle, at laissez faire-liberalisme ikke er egnet til, at adressere de menneskeskabte klimaforandringer og plast problematikker.
Fssilbrændsel sektoren må da ikke tillades, at kunne udkonkurrere bæredygtige alternativer, på her og nu udvindings pris, uden at medregne klima og miljø omkostninger, der ubetalte sendes til vores børn og børnebørn, alternativerne de bæredygtige skal sikre vores overlevelse, det er simpelthen så tåbeligt, til at det kan få lov til at fortsætte.

Tiden er kommet til at tage opgøret fossilbrændsel sektoren og den tilhørende plast produktion og tiden er moden.
Fra link 24. jun 2015:
"Domstol: Hollands klimaambitioner er for uambitiøse
900 mennesker har i et gruppesøgsmål anklaget de hollandske myndigheder for at sætte for uambitiøse mål for reduktion af landets CO2-udledning. Nu har de rettens ord for, at udledningen skal reduceres med 25 procent."

Link: http://ing.dk/artikel/domstol-hollands-klimaambitioner-er-uambitioese-17...

Torben Arendal, Flemming Berger og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Første konsekvens af alle, der læser en artikel som denne, må være at følge artiklens sidste sætning samt følge den op med HANDLING.

'Mens der således grubles, diskuteres, koordineres, eksperimenteres og i bedste fald besluttes på internationalt niveau, kan alverdens forbrugere filosofere over deres egen rolle i dette senest tilkomne globale miljødrama, herunder filosofere over, hvad de måske selv kan gøre ved det.'

I artiklen nævnes: 'Problemet er, at det smides væk efter brug og ikke genanvendes. For den største enkeltkategori, plastik­emballage der udgør en fjerdedel af det samlede volumen....'

At enhver banan, enhver agurk og tomat skal være i plastik (især de økologiske - angiveligt for at kunne skelne mlm. øko og trad. vare) er en kæmpe skandale!

I Tyskland er handelen forpligtet til at stille beholdere til rådighed, hvor man kan skille sig af med emballagen (og samtidigt sortere den). Så kan de råde med alt deres affald selv. Her har jeg kun set, at Matas har noget lignende.

Hvad er det for en mentalitet: købe en plasticpose og føle sig stolt over, at man bruger den til skrald bagefter? (Helt bortset fra det: 3,50 kr for en skraldepose?) Hvad svært er der i at købe en letvægts-sammenfoldelig indkøbspose, som kan genbruges over 1000 gange (pris måske 10 kr - KIWI har faktisk nogle af slagsen. Og ja, de er syntetiske, men genbruges som sagt tusindvis af gange - min egen, der ligner er mindst 3 år gammel!)

En plasticpose, som straks smides ud i Netto eller Irma, fordi man har båret 5 ølflasker til pantautomaten i den? Den kan faktisk skylles ud og genbruges x antal gange.

Convenience er, hvad der tilbageholder de fleste af at handle bare en lille smule. Og naturligvis politikere, der er ligeglade som nævnt foroven og en lobby, der er rig og stærk forhindrer, at der skrides ind ved lovens magt.

Så trist.

Jørgen Kærbro Jensen, Jørgen Steen Andersen og Jens Wolff anbefalede denne kommentar

PS: Vi behøver ikke genopfinde den dybe tallerken igen og igen. For dem der er interesseret, findes der masser af tips, tanker, spørgsmål og råd i bl.a. nogle fb-grupper - også danske.

Søg efter Zero Waste Denmark og/eller Zero Waste København.

Som det nyeste har også løsvægtskøb fundet vej til Danmark i form af butikken LØS, der åbner i april 2016 på Vesterbro:

http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/indkoeb/ECE3060286/oeko-butik-m...

Jørgen Steen Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Den lille klods med den store virkning

Hvor havner profitten ved massefabrikation og salg af alt det grimme overflødige kulørte plastik-merchandise, som dansk industris helligste ko og rigeste familieejede industrivirksomhed i Billund årligt belaster miljøet med?

Jeg har læst i Børsen, at familien, som er god for en privat formue på mere end 122 mia. har investeret 1 mia. i et forskningsprojekt med henblik på opfindelse et biologisk nedbrydeligt plast-materiale til fremstilling af klodserne, som man håber at kunne sætte i produktion omkring 2030. Men hvad stiller vi op med skidtet i mellemtiden?

Jørgen Kærbro Jensen, Jørgen Steen Andersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Tak for tips. Her kommer et lille ekstra tip. Skyld ud af ølflaskerne. Så slipper man for at posen og evt. hænder lugter af øl, og så bliver de også glade i butikken og bryggeriet.

Jørgen Steen Andersen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Eftersom plastik er et petrokemisk produkt, løser problemet vel sig selv, hvis vi får løst det første problem: At beholde de fossile brændstoffer i jorden.

Plastik kunne vi måske godt undvære og erstatte med andre materialer, men problemet er, at vi ikke kan brødføde 7 milliarder mennesker uden brug af fossile brændstoffer.

Alle ressourceproblemer kommer tilbage til det helt kausale problem, at vi er for mange mennesker på denne jord - og den eneste løsning er således en drastisk reduktion af menneskeheden.
Prøv at reducere menneskeheden til at par millioner, og læg et budget for energiforbrug og dertil krævende teknologi. Det kunne gøres 100% bæredygtigt.

Det er selvfølgelig ikke en rar tanke, endsige et politisk udgangspunkt - men alle disse problemer vil jo i sidste ende løse sig, når de kulminerer i den fuldbyrdede katastrofe.

/O

Flemming Berger

Olivier Goulin. Måske er vi for mange på jorden! Det vil ændre sig,når vi får kigget på fordelingsnøglen for den samlede menneskeheds produktivitet;her i Vesten kan vi jo se,at når mennesker har en materiel sikkerhed,falder børnetallet.
Det er imidlertid de meget få i Vesten,der overforbruger af alting,plastic incl.
Hvad gør vi ved det?Det er spørgsmålet!

olivier goulin

@Flemming

Det er imidlertid de meget få i Vesten,der overforbruger af alting,plastic incl.

Har du været i den 3. verden?
I Indien ser der ikke helt ud som på billedet af drengen på lossepladsen ovenfor - men det er ikke langt fra - og jeg mener overalt i byerne!

/O

Det er helt klart, at landene i østen bidrager med enorme mængder plastik og plastikforureningen i havene. Men dertil kommer jo, at store dele af den kommer fra vesten: der er masser af penge i affald, og en jungle at gennemskue hvor det transporteres hen.

Her kan man se, hvordan 'recycling' af importeret plastik i Kina ser ud:

http://www.theguardian.com/lifeandstyle/2014/jul/16/plastic-poverty-poll...

Mens vi flittigt sorterer vores affald, aner vi ikke, hvad der sker med det. For et eller to år siden kontaktede jeg nogle myndigheder for at høre, hvor det bliver recycled (for det sker ikke i DK!). Jeg fik at vide, at man forsøgsvis prøvede med to tyske udbyder. Men hvad der virkelig sker med affaldet, hvor det virkelig ender, det er der ingen der ved. Det samme gælder jo elektronisk affald, hvilket er en katastrofe, der - om muligt - er endnu større!

http://ing.dk/artikel/skoer-eksport-den-mest-vaerdifulde-fjerdedel-af-de... (og at mange faktisk ikke engang rengør de dele, de smider i sorteret affald, som det kan ses på billedet, er desværre et faktum.)

Den eneste chance vi har, er at reducere. Kraftigt.

Let's get going.

Troels Schmidt, Jørgen Steen Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jonathan Smith

@Britta Hansen
"Hvad er det for en mentalitet: købe en plasticpose og føle sig stolt over, at man bruger den til skrald bagefter? (Helt bortset fra det: 3,50 kr for en skraldepose?) Hvad svært er der i at købe en letvægts-sammenfoldelig indkøbspose, som kan genbruges over 1000 gange (pris måske 10 kr - KIWI har faktisk nogle af slagsen. Og ja, de er syntetiske, men genbruges som sagt tusindvis af gange - min egen, der ligner er mindst 3 år gammel!)"

Den må næsten være møntet på mig, eftersom jeg ikke ser andre der har skrevet om det. For det første er jeg da ikke stolt over at genbruge posen til affald, fremfor at have en sammenfoldelig, jeg ved ikke hvor du læser den stolthed ud, så venligst undlad at angibe min "mentalitet".

Det passer ikke ind i min hverdag altid at løbe rundt med en indkøbspose i lommen, og min rutine består i at købe ind på vej hjem fra job - ellers kunne jeg lægge en halv time til for at hente posen hjemme og cykle tilbage til supermarkedet.

Mit spørgsmål var oprigtigt nysgerrigt ment: Skader forbruget af plastposer, i et land som danmark hvor de havner i affaldsforbrændingen og dermed formodentlig er en miljøvenlig erstatning for kul og naturgas, der i dag står for ca. halvdelen af vores varme og elektricitetsproduktion? Jeg ved at kul er en af de mest forurenende energikilder, og ihvertfald havner afbrændt plast ikke i havet.
http://energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Miljoerapportering/Sider/Braendsl...
http://www.ramboll.dk/ydelser-og-sektorer/energi/affaldsforbraending

Jeg underkender ikke problemet globalt, og heller ikke lokalt når det kommer til mikroplast i kosmetik.
Derudover er det ikke uproblematisk at anvende bomuld, som også er ekstremt miljøbelastende, - bomuld som mange anvender som alternativ til plastposer:
http://www.renttoej.dk/park-blog/78-artikler/114-toj-er-en-miljo-belastning

Selv om der er mangfoldige årsager, er elefanten i rummet i de fleste miljødiskussioner, efter min bedste overbevisning, overbefolkning.

Jonathan Smith:

Jeg beklager, at jeg tog din kommentar til anledning til at komme med nogle påstande om en 'mentalitet', som der ikke er belæg for i din kommentar.

Til emnet: Også selv om poser ikke nødvendigvis havner i havet, så er de ressourceintensive, mens den miljøvenlige tanke jo er at ’lade ressourcerne ligge i jorden’. Ligeledes er det vel et mål, at reducere forbrændingen generelt og erstatte med grøn erergi?

Desuden bekræfter din forklaring omkring rutiner ift. fx at medbringe en sammenfoldelig pose (min egen er 7x6x4 cm stor i sammenfoldet stand) mig i min formodning om, at der er stor modstand mod at omlægge bare det

Jeg kan desværre ikke fremvise en statistik med relevant sammenligning mellem de forskellige muligheder for poser/net. Ikke alle bryder sig om de tunge og også hurtigt grimme bomuldsposer, der desuden er miljøskadelige i fremstillingen, som du påpeger. Dog formoder jeg, at dette kan opvejes af de mange gange, en sådan pose eller net kan genbruges i forhold til engangsbruget af en plasticpose. (Naturligvis kan også en Irma-pose genbruges mange gange, men det kræver jo stadig, at den medbringes til indkøbet.)

Generelt er Danmark mig bekendt det land i Europa, der genererer den næststørste affaldsmængde per capita og det er (eller har været, man ved aldrig hvad der tænkes på Borgen for tiden..) et erklæret politisk mål at mindske affaldsmængden. For mig anledning nok til at overveje, hvordan dette kan reduceres, og hvad jeg selv kan bidrage.

Denne lidt ældre artikel synes at give nogle afbalancerede bud på problematikken. http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE653682/vi-oedsler-med-plastikposer/

Rune Aa. Hansen

Jeg tror på at verdenen bliver bedre når vi hver indser at vi ikke behøver den nye mobiltelefon model.
Så følger resten med

Troels Schmidt

Plastikplagen og hvad hver enkelt af os kan gøre

Et svar på hvad jeg og andre kan gøre efter at have læst Jørgen Steen Nielsens fremragende informative artikel ”Først ozonlaget, så klimaforandringerne, nu plastikplagen”.
Et eksempel fra Brumleby på Østerbro:
Når kommunen svigter afhentning af plastfolie hos beboerne træder beboerne selv til. På Kommunens Genbrugsstationer har man containere til den slags, men der er desværre ikke opsat beholdere til blød plastik o.l på boligforeningens skraldeplads. Det betyder at de fleste husstande blot smider plast i almindeligt affald. Men i samarbejde med pladsmændene har jeg opsat en X-tra beholder, som rigtig mange af os beboere benytter sig af. Så transporterer jeg plastikposer/plastfolie fra Brumleby til Genbrugsstationen ikke langt fra Svanemølle St. Det er blevet en stor succes som vokser. Andre opmuntres til noget lignende. Fra Kommunens Østerbro Genbrugsstation sendes affaldet videre til Tysklands super maskiner, der sorterer plastfolie i 8 kategorier der omdannes til nye plastik produkter.
Desværre er de faldende priser på olie skyld i at det ikke er rentabelt at genbruge plast. Så man kan frygte at konsekvenserne bliver at Tysklands supermaskiner nedlægges, som det allerede er sket andre steder i verden. I så fald må vi alle råbe vagt i gevær og kræve subsidier til plastfolie genbrugsbehandling indtil priserne atter stiger og det igen kan betale sig økonomisk at genbruge plastikaffald. Det er nødvendigt at understøtte udviklingen både lokalt og politisk og ikke nedlægge noget der kan blive unødigt dyrt senere at skulle genopbygge.
Troels Schmidt,
miljøaktivist og byfarmer

Troels Schmidt:

Det er virkelig nogle flotte tiltag, du og I tager i Brumleby. Alligevel er min tanke, at der i høj grad er brug for, især at forstærke indsatsene REFUSE og REDUCE.

Du nævner supermaskinerne i Tyskland, og det er naturligvis fint, der genbruges. Desværre har jeg set tysk dokumentar angående fx recycling af Tetrapack, der også indsamles i Tyskland. Genanvendelsesprocenten var frygteligt lavt - og meget lavere end promoveret af Tetrapack-producenterne.

Det kan ikke være løsningen. Det vi må gøre er at formindske affaldet, især emballagen.

PS: Her den nævnte dokumentar incl. video:

http://www.zdf.de/zdfzoom/zdfzoom-die-mogelverpackung-wie-oeko-sind-tetr...

Hvad angår blød plastik, så er det min erfaring, at det meste af det er emballageposer af den ene eller den anden art. Min måde at behandle dem på (efter jeg har undgået, overhovedet at få dem) er, at enhver pose bruges til affald - store som små. Jeg har med sikkerhed ikke købt affaldsposer de sidste 10 år...

Troels Schmidt

Kære Britta,

Meget inspirerende det du skriver og din link til tysk video – super! Du og andre her på siden har opdateret min affaldbevidsthed nogle trin opad, tusind tak allesammen!

Jeg forstår du mener at det er hensigtsmæssigt at have lang- og
kortsigtede strategier: fint at fremme genbrug og samtidig stoppe/ reducere plastik produktion overhovedet, globalt som lokalt.

Alligevel er jeg lidt skuffet over at jeg vist nok er den eneste på nærværende debattråd der nævner noget som helst konkret, som vi hver især kan gøre for at reducere plastplagen. Fint med at presse politikere osv., men hvad med enkeltpersoners konkrete indsats, som kan være fremtidens udgangspunkt for global action og politisk mobilisering? Det ville have været endnu skønner, synes jeg, hvis nogen havde fortalt om noget helt konkret og personligt, som vedkommende har gjort eller tænker på at gøre konkret og lokalt, gerne lige der hvor man bor.

Mange bæredygtige hilsener,
Troels,
miljøaktivist og byfarmer.
Apropos:
Her er links til videos jeg har produceret angå. installation af solceller i Brumleby, samt hele Danmark:
1.)
Phillip Bøgh, biolog ved DMI & Jens Pauli fra Gaia Solar samtaler om solcelle muligheder i Brumleby – klik på:
https://www.youtube.com/watch?v=7ZndcIUFt1g
2.)
Solenergi Møde: DTU Vindenergi & Plastsolceller, DMI Sol-vejrudsigter, Sol-El Samspil – klik på:
https://www.youtube.com/watch?v=zkMNRPiMp1Y

Troels Schmidt

Kære Britta,

Meget inspirerende det du skriver og din link til tysk video – super! Du og andre her på siden har opdateret min affaldbevidsthed nogle trin opad, tusind tak allesammen!

Jeg forstår du mener at det er hensigtsmæssigt at have lang- og
kortsigtede strategier: fint at fremme genbrug og samtidig stoppe/ reducere plastik produktion overhovedet, globalt som lokalt.

Alligevel er jeg lidt skuffet over at jeg vist nok er den eneste på nærværende debattråd der nævner noget som helst konkret, som vi hver især kan gøre for at reducere plastplagen. Fint med at presse politikere osv., men hvad med enkeltpersoners konkrete indsats, som kan være fremtidens udgangspunkt for global action og politisk mobilisering? Det ville have været endnu skønner, synes jeg, hvis nogen havde fortalt om noget helt konkret og personligt, som vedkommende har gjort eller tænker på at gøre konkret og lokalt, gerne lige der hvor man bor.

Mange bæredygtige hilsener,
Troels,
miljøaktivist og byfarmer.
Apropos:
Her er links til videos jeg har produceret angå. installation af solceller i Brumleby, samt hele Danmark:
1.)
Phillip Bøgh, biolog ved DMI & Jens Pauli fra Gaia Solar samtaler om solcelle muligheder i Brumleby – klik på:
https://www.youtube.com/watch?v=7ZndcIUFt1g
2.)
Solenergi Møde: DTU Vindenergi & Plastsolceller, DMI Sol-vejrudsigter, Sol-El Samspil – klik på:
https://www.youtube.com/watch?v=zkMNRPiMp1Y

Hej Troels,

Spændende, og jeg kigger på linkene.

Dog kan jeg ikke helt forstå, at du siger, ingen skriver noget konkret. Jeg har da netop skrevet noget konkret, som jeg gør i min dagligdag, og som jeg har gjort igennem mange år - helt praktisk! Og hvad bedre kan en enkeltperson gøre, end i størst mulige omfang at nægte plastik, hvor det end kan lade sig gøre?

Troels Schmidt

Hej Britta,

Ja, det er pinligt at jeg har haft så store skyklapper på at jeg ikke kunne se din konkrete praktiske indsats, som
principielt gør næsten alt andet overflødigt. Jeg har røde ører. Det er super afgørende det du i alle disse år har gjort!
Min kone og jeg bruger vores rygsække til at transportere indkøbsvarer i.

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad du mener om følgende:
Jeg synes det er et problem at så mange mennesker smider deres affald ud pakket ind i plastikposer. Det er også
noget der får dig op i det røde felt. Skønt!
Her i Brumleby betaler beboerne et relativt lille beløb for at få vasket affalds containerne indvendig 2 gange om året.
Hvis nu alle "kun" pakkede stinkende affald ind i plastikposer (ved du måske hvad vi ellers kunne bruge til at lukke lugten
inde/væk/nede med?).
Almindelig lugtfri affald kunne så bare smides, uden pose eller lign., ned i containeren? Jeg tror
og håber at det ikke vilde blive et problem for skraldepersonerne, da alt af den slags idag er automatiseret - ingen
mennesker kommer, mig bekendt, i direkte kontakt med affaldet.

Selvom dette kan være teknisk OK, jeg ved det ikke helt endnu, så kan det måske være svært at få andre til at gøre
noget lign. Som de pæne mennesker vi er insisterer desværre mange i at pakke/lukke, stort set alt almindelig affald,
ind for at smide det ud! Så hvordan kan vi inspirere hinanden? Det haster jo.

For en bæredygtig verden,
Troels

Tak Troels :-)

Vores affaldscontainer er beskidt, selv om de fleste nok smider deres affald ud i lukkede plastikposer. Mange bruger dog også de store papirsposer eller hvad der ellers er, så det er ikke altid lukket - heller ikke fra min side.

Virkelig, jeg ved det ikke, men må tilstå, at jeg ikke har super-meget tillid til, at folk ændrer vaner af eget initiativ. Mange kan ikke engang finde ud af at sortere nogenlunde ordentligt, vasker ikke metaldåser og plastikbeholdere ud, inden de smider dem i containerne. I de grønne containere (til grene og andet grønt affald) ligger der skodder og plastik, andre bruger dem direkte til deres affaldsposer... Og det er ikke i et mindrebemidlet område, men direkte i hjertet af Østerbro, hvor jeg kan gå ud fra, at der bor rimeligt veluddannede folk.

Hvis du eller din kone er på fb, så kig forbi Zero Waste Denmark eller København!

Naturen har brugt millioner af år til at binde CO2 i undergrunden i form af olie, som har medvirket til at skabe en balance i atmosfæren, som er grundlaget for det stabile og livsvigtige klima kloden har nydt godt af i mange tusind år.

Så brænder mennesket olien af og sætter al den CO2 fri bundet igennem millioner af år på bare 100 år.

...Det kan da virkelig ikke undre nogen det går galt.

Troels Schmidt

Jeg er beboer i Brumleby på Østerbro i Kbh, jeg og mange andre vil bl.a. stoppe eller genbruge plastik og vil rede Stillehavet og os selv:
I Brumleby samler jeg plastikposer og lignende sammen, som jeg kører på cykel med til genbrugsstationen på Østerbro. Jeg mener, at Københavns Kommune burde sørge for at samle blød plast i boligforeningerne. Se også interviewet med mig og borgmester Kabels svar - klik på:
http://minby.dk/oesterbro-avis/beboer-i-brumleby-bag-privat-genbrug-af-p...

Troels Schmidt
Byfarmer i Brumleby

Sider