Kommunalvalg
»’Pyt’ er et fantastisk ord. Det har jeg lært af Thulesen Dahl«
De fleste genkender hende fra Dansk Folkepartis familieplakat med tre generationer og en golden retriever. I Odense er hun partiets spidskandidat og måske kommende rådmand. Vi har fulgt Christel Gall op til valgkampens begyndelse og tegner et portræt af en kvinde, der elsker sin familie og hader halal
Line Vaaben, tekst
Sigrid Nygaard, foto
Det er onsdag i god tid inden aftenens byrådsmøde. Christel Gall svinger den orange og sorte Suzuki ind i Odense Centrum og parkerer på Asylgade. Under hjelmen er makeuppen perfekt tegnet, og fra motorcyklens topboks henter hun en lille hvidlakeret taske, inden hun på højhælede cowboystøvler spadserer til rådhuset.

Om lidt vil hun rejse sig i byrådssalen og markere Dansk Folkepartis kritiske holdning til lukning af et børnehus, hun vil rose de nye lokaler til Fyns militærhistoriske samling og støtte undersøgelsen af muligheden for en kommunal whistleblowerordning. Forud har hun forberedt sig i timevis på dagsordenens 17 punkter, for Christel Gall har haft læsevanskeligheder, siden hun var barn.

»Jeg skal læse hvert enkelt ord, og derfor bruger jeg syv gange så lang tid som alle andre. Jeg kan bare ikke det dér med at skimme,« forklarer hun, mens hun tager trappen op mod rådhuset.

»Men jeg har ikke noget imod at bekende kulør, for måske kan det inspirere andre til ikke at holde sig tilbage.«

Cristel Gall holder sig ikke tilbage, og det har hun aldrig gjort. De fleste danskere har set den 45-årige DF’er før – nemlig da hun sidste år sammen med mand, børn, mor og svigerfar og en photoshoppet golden retriever poserede på busser og billboards med budskabet »Der er så meget vi skal passe på«. Om godt tre uger, står hun til måske at blive Dansk Folkepartis første rådmand i Odense, hvis partiet kan opnå lige så mange stemmer som ved sidste valg. Dengang var hun nummer tre på listen. I dag er hun spidskandidat.

Christel Gall er tidligere stripper og har sin egen piercingsalon. Hun ved godt, at der er en del, der tænker: Hvad skal hun i kommunalpolitik?

»De fleste andre politikere taler et andet sprog – også indbyrdes. Men det er altså også milevidt fra mange vælgere. Jeg er glad for, at der i Dansk Folkeparti er plads til lavt uddannede og ufaglærte. Jeg er et meget lavpraktisk menneske, og jeg kalder en spade for en spade,« siger hun, da hun har taget motorcykeljakken af og er klar til at gå ind i byrådssalen.

Godt nok har hun taget kurser som neglestylist, hudplejekonsulent og afspændingsmassør – men i modsætning til de fleste andre byrådsmedlemmer har hun ikke nogen uddannelse. Selv om hun skiftede branche i 1999, omtaler lokale medier hende stadig som ’nøgenmodel’ eller ’stripper’. Og da hun blev præsenteret som spidskandidat, spurgte en journalist skeptisk, hvordan hun uden uddannelse skulle klare en rådmandspost.

»Og ja, det ville da være meget lettere, hvis jeg havde læst cand.polit. At læse et budget og kende forskel på drift og anlæg for eksempel. Det har jeg skullet lære forfra. Til gengæld har jeg nogle andre erfaringer og stiller nogle andre spørgsmål end andre politikere. Og jeg lader mig ikke hæmme af, at jeg indimellem skal have forklaret tingene en gang til. Jeg er jo blevet politiker, fordi jeg har en sag, ikke fordi jeg ved det hele i forvejen.«
Kampagneliv. Familien Gall blev for alvor kendt i offentligheden ved reklamekampagnen for Dansk Folkeparti sidste år med den photoshoppede golden retriever. I midten er det Christel og hendes mand Thomas, bag ved hendes mor og hans far, et ungt vennepar og forrest børnene Anna og Svend Asbjørn. Ved kommunalvalget 2017 kæmper hun om at blive rådmand i Odense.
Portrættet her er blevet til ud fra et ønske om at forstå, hvordan erfaringer og hverdagsliv er med til at forme politiske holdninger hos et kommunalpolitisk medlem af Dansk Folkeparti.

Christel Gall er født i august 1972 og vokset op i Vester Sottrup ved Sønderborg. Hendes far var kørelærer på Hærens Sergentskole, og hendes mor var ansat på Arla i Kruså i salatternsafdelingen. Allerede som barn var Christel ’familiens lille entertainer’.

»Jeg var den, der lige kunne lave et lille trylleshow for at komme i fokus. Jeg har altid elsket rampelyset,« siger hun.

Da hun eksempelvis i femte klasse skulle spille træ i teaterstykket på Nydamskolen, mens klassens flotte fyr, Ken, skulle spille kongen, lærte hun sig hans rolle udenad i smug. De endte med at bytte roller, så Ken sad tilbage med replikken »Javel, Hr.«

»Christel har sine meningers mod,« skrev lærerne i udtalelsen fra efterskolen. Blandt andet fordi hun indkaldte til protestmøde, da ledelsen ville tvinge de unge hjem i weekenderne, så hun ikke kunne være sammen med sin kæreste, Kuno. Christel Gall gik af med sejren.

I sin skoletid fik Christel Gall læsehjælp og specialundervisning, hun droppede ud af HF og måtte derfor opgive sin drøm om at blive sexolog. Hun var 18 år og arbejdede i en børnehave, da hun en aften fik et tilbud på sit stamdiskotek, Smedien. Der var fast strip hver onsdag, og Christel Gall havde kritiseret aftenens show.

»Og så spurgte stedets DJ, om jeg da kunne gøre det bedre? Jeg tænkte: Hvorfor ikke prøve? Det var jo en spændende verden, hvor pigerne så ud til at få en fandens masse opmærksomhed.«

Hun købte frækt undertøj, øvede sig foran nogle af veninderne, og så var hun klar til sit første job i et forsamlingshus på Fyn foran 150 mennesker. Forinden var hun tæt på at kravle ud gennem vinduet i omklædningsrummet, fordi hun var så nervøs.

»Men jeg gik ind og lavede et totalt sexet show med en fyr på en stol, bælte om halsen, creme ud over brystet. Det hele spillede bare totalt. Og bagefter vidste jeg bare: Yes, det er det her, jeg skal.«

De følgende ti år levede Christel Gall af at strippe fra Taastrup til Thisted – blandt andet med kunstnernavnet Miss Cee Cee. Ved siden af lavede hun nøgenbilleder til Rapport, Se og Hør og udenlandske blade som ZOO og Electric Blue.

Christel Gall var en atypisk nøgenmodel – hun hverken drak eller sniffede lønnen op.

»Der var selvfølgelig altid dem, der troede, at en stripper var en billig tøs, men for mig var det ikke anderledes end at skifte en lorteble i vuggestuen. Jeg var skatteregistreret og havde en revisor. Det var et arbejde. Ligesom det er mit arbejde nu at være piercer.«

Hendes mor bakkede hende op, mens far var mere forbeholden.

»Han havde nok hellere set, at hans datter var blevet statsadvokat. Men det var kun indtil en dag, hvor han så mig lave selvangivelsen og kunne se, at jeg tjente lige så meget som ham.«

Christel Gall kan godt forstå ham.

»Det er da ikke en fars drøm, at hans datter skal smide tøjet. Det er heller ikke det, jeg ønsker for Anna. Men jeg vil da heller ikke bebrejde hende, hvis hun gør det en dag, når nu jeg selv har syntes, det var fedt.«

Anna er Christel Galls yngste datter på otte år. Derudover har hun med sin mand, Thomas Gall, sønnen Svend Asbjørn på 11 år.

Familien bor i en toetagersvilla i Odense med trampolin, drivhus, høns og ænder i haven. På loftet mellem kasser med børnetøj og julepynt finder Christel Gall sine scrapbøger fra karrieren. Et billede viser en ganske ung pige med små, strittende bryster og kunstige, blonde fletninger i sort-hvid. På en senere billedserie står der »Christel er med på den værste« over et billede af Gall med blodrøde læber, hvidt lingeri og spredte ben.

»Jeg synes, jeg er flot. Men den tid er forbi,« siger Christel Gall.

Efter et biluheld i 1999, hvor hendes ledlæbe i hoften blev revet næsten over, kunne hun ikke længere strippe.

»Det var pissehamrende ærgerligt, for jeg var god til det, og jeg var ikke klar til at stoppe. Jeg kan godt savne det, men jeg måtte i gang med et nyt kapitel af mit liv.«
Med på den værste’. Christel Gall havde i knap ti år en karriere som stripper og nøgenmodel. Efter en bilulykke i 1999 valgte hun at skifte branche.
ARKIVFOTO
Siden 2003 har hun haft sin egen piercingsalon. Den er indrettet i husets kælder, hvor Thomas Gall også har køreskole. Man bestiller ikke tid, og hun arbejder kun, hvis dørklokken ringer. I dag er en stille dag, og ægteparret Gall mødes til frokost ved stuebordet over et par stykker smørrebrød med æg og rejer, frikadeller og flæskesteg.

»Der er nogle ægtepar, der bliver trætte af hinanden, når de endelig holder ferie. Men det sker ikke for os, for vi er sammen 24/7,« siger Christel Gall.

De mødtes i 1999, da hun tog motorcykeltimer hos Thomas. De flyttede ret hurtigt sammen, og i år kan de fejre kobberbryllup. Man kan se billeder fra brylluppet på opslagstavlen på Christel Galls kontor, som ligger i vaskerummet bag piercingsalonen. Det er også her, børnenes judodragter hænger til tørre ved siden af rammeaftalen for Odense Kommune 2018 og kasser fyldt af badges og visitkort med DF-logo.

Hun var uinteresseret i politik som ung, men op til et folketingsvalg i 1990'erne tog Christel Gall en kandidattest, som viste, at hun var mest enig med Fremskridtspartiet. Efter senere at have stemt på Dansk Folkeparti flere valg i træk, meldte hun og Thomas sig ind i 2003.

»Vi gik ind for hele pakken: At være god mod de ældre, at dyresex naturligvis skulle forbydes og at samfundets svageste beskyttes,« siger Christel Gall.

Derudover elsker hun kongehuset og får gåsehud, når Dannebrog bliver hejst. Op til kommunalvalget i 2005, spurgte en af Christels veninder fra motorcykelklubben om hun ville hjælpe med at sætte plakater op for en DF-kandidat. Kort efter klatrede hun rundt i lygtepælene på Otterupvej.

Efterfølgende blev Christel og Thomas Gall inviteret med til generalforsamling i Dansk Folkeparti og senere partiets årsmøde, som blev holdt i Odense samme år.

»Vi tænkte, at det var spændende at komme med til. Jeg kan huske, at vi skulle gennem en moddemonstration, da vi kom kørende på vores motorcykler til kongrescentret. Og at vi blev taget imod med stor imødekommenhed i partiet,« siger Christel Gall.

To år efter fik hun en plads i den lokale bestyrelse, og til generalforsamlingen i 2013 stillede hun op til formandsposten og vandt. Tre uger senere blev hun opstillet til kommunalvalget. Dansk Folkeparti gik frem, og hun kom ind i byrådet på et nyt tredje mandat.
Hjemmearbejde. I kælderen på familiens villa i Odense har Christel Gall piercingsalon og Thomas Gall kørelærerforretning. Han har også et træningsrum på første sal i villaen. Ægteparret er stort set altid sammen og meldte sig begge ind i Dansk Folkeparti i 2003. Siden fik de børnene Svend Asbjørn og Anna –født den samme dato med tre års mellemrum.
Christel Galls mærkesager i den kommende valgkamp er færre skattestigninger (»Vi skal ikke gribe mere i borgernes lommer«), tilbud om selvforsvarskurser til hjemmeplejere, som kører ud om aftenen (»De skal føle sig trygge«), udvidede tider i daginstitutionerne (»Af hensyn til dem med skiftende arbejdstider«), og så skal der gøres mere for hjemløse og for ældre. Det skal også være slut med den boligsociale helhedsplan for Vollsmose (»Det kan jo ikke passe, at jo mere ballade, man laver, desto flere sportspladser skal man have«).

Og så er der Christel Galls allerstørste hjertesag: At der ikke skal serveres rituelt slagtet kød på kommunens plejehjem, skoler, kantiner og daginstitutioner. Eller som der står på et af hendes badges: »Nej til halal – stem Christel Gall.« Det er datteren Anna, der har fundet på teksten.

»Halalslagtning burde være forbudt,« siger Christel Gall.

»Det forurener kødet, og dyrene lider. Jeg er ligeglad med, hvad muslimer spiser. De skal bare ikke pådutte mig det. For mig handler det om det frie valg, men jeg kan ikke fravælge kødet, for der er ingen mærkningsordning.«

Langt de fleste store slagterier, Danpo, Rose og Danish Crown får slagtet al deres kød efter halal-metoden, men de færreste ved det, og for Christel Gall er det en mission at kæmpe imod.

I januar var hun i medierne, fordi hun sammen med familien havde været på burgerrestaurant i Odense, hvor hun fik serveret bacon. Det viste sig dog at være kalvebacon og ikke svinebacon. Familien klagede til fødevarestyrelsen over ulovlig anprisning, og restauranten fik en påtale.

»For os er det ren egoisme. Vi vil bare ikke have det. Vi ved, der er mange, der har det ligesom os. Men de kan ikke få informationer om det, fordi Landbrug & Fødevarer anbefaler deres medlemmer ikke at skilte med det,« siger Thomas Gall hen over smørrebrødet.

Hjemme spiser familien kun oksekød fra en privat leverandør samt fjerkræ fra et mindre kyllingeslagteri. Der er blevet talt så meget om det ved middagsbordet, at Anna til en børnefødselsdag på McDonald’s spurgte en ansat, om kyllingen i deres nuggets var halalslagtet. Medarbejderen svarede nej, hvilket fik Christel og Thomas Gall til at melde kæden til Fødevarestyrelsen. For McDonald’s kød er nemlig halalslagtet.

»Ja, de er ved at være trætte af hr. og fru Gall i Fødevarestyrelsen,« siger Thomas Gall.

Christel Gall skriver ofte læserbreve om emnet. Hun har for nylig været i Den Korte Avis med historien om halalkød på McDonald’s. Hvis det glipper med rådmandsposten, er hun klar til at forsøge sig med landspolitik. Og en post som halalordfører, kunne hun godt tænke sig.

»Det kunne der i hvert fald godt være brug for,« siger hun.

Men i første omgang gælder det kommunalvalget. Christel Gall skal løfte arven efter Alex Arendtsen, der har været stemmesluger gennem mange år på Fyn. Han er i dag kulturordfører for partiet i Folketinget og har derfor valgt at hellige sig landspolitik. Ved sidste valg i Odense var det kun 1719 stemmer, der skilte rød fløj fra blå. Jane Jegind fra Venstre er borgmesterkandidat fra det blå valgforbund, og får Dansk Folkeparti – som ved sidste valg – flere stemmer end Konservative, er vejen måske banet for en rådmandspost til Christel Gall. Både Socialdemokratiet, De Konservative og Liberal Alliance har nye spidskandidater, så Christel Gall mener, at det er nu, der er mulighed for at få blåt flertal.

Hendes valgkamp har været i gang længe, blandt andet på lokale kræmmermarkeder, men de kommende uger skal hun ikke bare til over 20 valgmøder. Hun skal også på gågaden og i centret.

»Jeg ikke er så god til debatter, hvor man sidder pænt på række og skal huske tal og den slags, selv om jeg forbereder mig helt vildt hjemmefra. Jeg er meget bedre til at møde folk i øjenhøjde på gaden.«
Kongehus. Christel Gall er royalist og den største oplevelse i hendes første fire år som byrådsmedlem var da Dronningen kom til Odense, og hun og Thomas blev inviteret ombord på Kongeskibet. Dronningen og prinsegemalen er også til stede på børneværelset.
Det er fredag, og klokken 17 lukker Christel Gall piercingsalonen og tager på Center Pub i det lokale Tarup Centret sammen med Thomas og børnene. Det er en fast tradition. Her mødes de med genboerne Sanne og Martin samt forældrene til Annas bedste veninde.

Der er fuldt hus i det lille rygerværtshus, hvor ruderne er tonet, så man kan se ud, men ikke ind. Mens der bliver bestilt sodavand til børnene og Albani til de voksne, får Anna penge, så hun kan stikke ned og købe fiskefrikadeller til børnene i centrets fiskehandler. Christel Gall drikker en cola.

»Det er mit weekendfløjt det her, « siger hun.

Snakken går om simremad, vinterbadning, boksning og chilidyrkning. De taler om Christel Galls største oplevelse som byrådspolitiker: Da dronningen var på besøg i Odense, og de blev inviteret om bord på kongeskibet. Thomas Gall havde store kvaler med at iføre sig slips for første gang siden sin konfirmation.

Og samtalen falder hurtigt på politik. Svend Asbjørn fortæller, at han gerne vil meldes ind i Dansk Folkepartis Ungdom. Men det må vente, siger forældrene.

»Det er ikke os, der skal pådutte ham noget. Jeg mener, man skal vokse op og danne sin egen holdning,« siger Thomas Gall.

Både hans far og Christel Galls mor er medlemmer af Dansk Folkeparti. Men sådan har det ikke altid været. Tidligere var hans far »glødende socialdemokrat«, fortæller Thomas. Men blandt andet EU og de mange forsvundne arbejdspladser har været med til at flytte den ældre generation.

Samtidig er der sket en holdningsændring i omverdenens syn på Dansk Folkeparti, siger Christel Gall. Mange af de stramninger, hendes parti tidligere kæmpede for, bliver i dag gennemført med stemmer fra både Venstre og Socialdemokratiet.

»Engang fik man mange negative tilråb, når man delte flyers ud. ’Racist’ og den slags. Men det er blevet mere legalt at være DF’er,« siger Christel Gall.

Hun har det fint med, at man landspolitisk ser tilnærmelser mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

»Det må de gerne. Bare det ikke bliver her i Odense. I den henseende er jeg glad for, at jeg er i kommunalpolitik. Men jeg kan ikke afvise, at det ændrer sig. Det er jo et spørgsmål om, hvordan vi bedst får gennemført vores politik.«
Flagdag. Veteranernes vilkår er en mærkesag for Christel Gall. Hun deltager i Flagdagen den 5.september for de danske soldater, sammen med Thomas Gall, der er tidligere udstationeret. Efter kransenedlæggelse og fanemarch, går de i takt i procession til rådhuset.
I god tid inden valget er Christel Gall inviteret til briefing på TV 2 Fyns hovedkvarter, hvor stationen orienterer om deres valgdækning under overskriften: »Valgdækning for det fynske folk.«

»Det bliver et maratonløb,« konstaterer Christel Gall bagefter, da hun spænder sikkerhedsselen.

»Det er godt, at min mor kommer over fra Sønderjylland og hjælper til.«

Allerede nu har hun fire gange så mange aftaler som ved sidste valg. Engang var hun temmelig stakåndet, når hun skulle på fjersynet, men hun har fået bedre styr på vejrtrækningen, og hun har lært, at man skal indrømme, hvis der er noget, man ikke ved.

»Det er bedre end at padle. Så hellere vende tilbage, når man har undersøgt det. Det, der kan skræmme mig, er for eksempel at skulle ud på en skole, og så spørger journalisterne en på stedet, hvad man tror, normeringen er. Man kan godt have den der fornemmelse af, at de gerne vil fange en,« siger hun.

Hun oplever medierne som generelt mere fjendtligt stemte over for hendes parti. Og som DF’er må man også tage sine forholdsregler, fordi modstanden kan være særlig indædt. Ved sidste valg blev der malet skudhuller i DF-kandidaten Betina Sticks plakater og sat en kniv i panden på Alex Arendtsens plakat i Vollsmose. Så da borgmesterkandidat Jane Jegind for nylig fik lavet sin bil til reklamesøjle for sig selv, havde Christel Gall mange overvejelser, før hun også fik sin Chevrolet dekoreret med sit portræt, valgslogan og dannebrogsflag på sidespejlene.

»Jeg måtte lige undersøge, om forsikringen dækker, hvis den bliver udsat for hærværk.«

Hun fortæller også om en oplevelse med en kunde i piercingsalonen, som en dag spurgte til et stykke papir i forretningen, hvor man kan læse, at hun som byrådsmedlem må vie borgerne. Da Christel Gall fortalte, at det var, fordi hun var medlem for Dansk Folkeparti, så kvinden helt mærkelig ud i hovedet og sagde, at det havde hun det ikke godt med.

»Jeg sagde til hende, at smykket, hun havde købt, hverken kostede mere eller mindre uanset min partifarve. Men da hun blev ved med at sige, at hun havde det skidt, spurgte jeg, om hun ville have sine penge tilbage. Og det ville hun gerne. Bagefter tænkte jeg bare: Det kan ikke passe. Men ’pyt’ er et fantastisk ord. Det har jeg lært af Thulesen Dahl.«

Omvendt oplever Christel Gall, at man som DF’er skal være mere ordentlig end andre politikere. Og derfor er topstyring af partimedlemmer også helt i orden:

»For hvis en DF’er dummer sig, så får man en tur ekstra i møllen, og så går det ud over andre lokalt og regionalt,« siger hun.

Men indtil videre har hun ikke oplevet reprimander ovenfra.

»Jeg har åbenbart opført mig pænt,« siger hun.
Svigerfamilien. Svigerfar Erik Christensen fik i forsommeren en blodprop og trænger til en klipning, så Christel Gall kører ham og hustruen Lene hen til den lokale salon, inden hun skal hjem og åbne piercingsalonen.
Christel Gall parkerer foran Bazar Fyn. Hun skal have hentet nogle gardiner, hun har fået syet om, og samtidig snuppe en frokost på sin yndlingsrestaurant, Indian Mahal. Hun passerer flere slagterbutikker, hvor oksekroppe hænger i benene i kølerum bag glas. Hun peger på dyrenes hals.

»Her kan man tydeligt se, at de er halalslagtede. Ja, jeg er blevet lidt af en ekspert,« siger hun.

Bænket på torvet ved restauranten ringer hun til Thomas, så de kan spise sammen, og hun bestiller en fish curry til sig selv og en vegetarisk ret til ham. Så er de sikre på ikke at få halalkød. Hun kigger sig omkring på shawarmaboderne.

»Jeg kan godt lide bazaren. Vi køber også vores grøntsager og ingredienser til thaimad her. Men jeg kunne ikke tænke mig at spise nogle af de andre steder.«

Flere indvandrerkvinder med børn i klapvogne og indkøbsposer går forbi.

»Jeg undrer mig over, at de har lyst til at gå med tørklæde. Jeg mener, de er udsat for indoktrinering. Det er sharia. Ligesom stening,« siger Christel Gall.

– Går der ifølge dig en lige linje fra tørklæde til stening?

»Ja, og det med at kvinderne skal tie i forsamlinger og gå bag ved mændene er samme melodi. Det ærgrer mig at se her i Danmark, hvor vi har kæmpet så hårdt for demokrati og frihed, at så kommer der nogle mennesker hertil, som vil ændre vores land til at være ligesom det, de er flygtet fra.«

Og så er der kriminelle indvandrere:

»Det er lige forkert, når Poul og Mohammed begår kriminalitet. Vi kan ikke smide Poul ud, hvor meget vi end gerne vil. Men hvis Mohammed ikke opfører sig ordentligt, må han smutte hjem.«

Christel Galls holdninger til indvandrere er formet af små ting gennem tiden, forklarer hun. Blandt andet da hun i boede i Vollsmose i 1990’erne og senere i Gersagerparken i Hundige. Begge steder oplevede hun grupper af unge mænd, der kom med tilråb.

»Jeg brød mig ikke om at gå gennem centret. Tonen var rå og meget seksualiseret. Jeg sagde jo bare: ’Du lukker kæften’. For man skal ikke føle sig skræmt. Men for mig underbygger den slags oplevelser, at der ikke skal være så mange her i landet, at de kan stå i flok og piske en stemning op.«

Thomas Gall er kommet til, og over karryretten taler de om frihed.

»Det er et kerneord for mig, siger Christel Gall.

»Jeg trives ikke med, at folk skal bestemme over mig.«

Thomas nikker:

»Ja, og vi er nok lidt dumstædige begge to. Så vi ender tit på øretævernes holdeplads. Men der befinder vi os godt«

– Hvorfor?

Thomas Gall slår en skraldlatter op.

»Det har vi også spurgt hinanden om. For vi er jo simpelthen så søde.«
Valgkamp. Til sit første kommunalvalg fik Christel Gall 642 personlige stemmer i Odense. Denne gang får hun langt mere travlt under valgkampen, så Thomas Gall og Christels mor kommer til at tage sig af hjemmefronten.
På vej hjem fra bazaren kører Christel forbi sine svigerforældre, Erik og Lene Christensen. De er netop flyttet i en ældrebolig, fordi han i forsommeren fik en blodprop, og hun er ved at blive udredt for demens.

»Blodproppen var lige i den periode, hvor Thomas har allermest travlt på køreskolen. Men den slags kommer jo aldrig belejligt. Så jeg har taget de fleste møder, solgt huset og stået for det praktiske. Det gør jeg gerne, for jeg har verdens bedste svigerforældre.«

De to ældre mennesker står klar ved vejen arm i arm. Man kan godt kende Erik Christensen fra DF-familieplakaten, selv om håret i dag står lidt mere ud til alle sider. Han er ikke blevet klippet siden blodproppen, og Christel triller parret ned til en lokal salon.

Bagefter skal hun hjem til piercingbutikken. Hun holder 5300-dagesfødselsdag, så der er 53 procent rabat på alle butikkens smykker. Dørklokken ringer hele dagen, og der er fyldt i venteværelsets sorte lædermøbler og ved de mange smykkemontrer. En midaldrende kvinde skal have en ørepiercing mod migræne, to yngre piger har for 14 dage siden fået henholdsvis en stav i tungen og en ring i det ene bryst, som skal renses og ses efter. Der kommer også to unge tørklædeklædte kvinder med tørklæde og et lille barn i klapvogn. Den ene skal have sin første navlepiercing.

Ud på eftermiddagen kommer børnene hjem fra skole. Anna kæler for de to marsvin Krut og Mut og sætter sig i sofaen med en rullepølsemad og spiller på sin mors telefon. Svend Asbjørn går i gang med at skrive en gyser, mens han hører musik. Hans mor fortæller pavestolt, at han er en af de bedste læsere i sin klasse. Overalt på væggene hænger billeder af børnene. DF-plakaten er for stor til at have hængende fremme.

»Vi tænkte da over, hvordan det ville være for børnene at blive set på den måde. Dengang var de seks og ni år, og vi sagde til dem: ’I risikerer at blive drillet’. Men de var med på den,« siger Thomas Gall.

Billederne fra kampagnen bliver også brugt på Dansk Folkepartis hjemmeside. Heldigvis har børnene kun fået positive kommentarer. Svend Asbjørn synes, det var sjovt at være til fotooptagelse.

»Man blev bare helt øm i kinderne af at smile så meget,« som han siger.

Efter salonens lukning går turen direkte hen til judoklubben, hvor børnene går på hver sit hold to gange om ugen. Mens de træner, laver Christel Gall papirarbejde for klubben ved et bord i hjørnet. Indimellem tjekker hun de lokale nyheder. Ledigheden stiger på Fyn, bemærker hun med et suk. Og byen har endda landest andenhøjeste arbejdsløshed.

Hun synes, det er trist, at de mange stramninger over for de arbejdsløse, går ud over dem, der ikke kan få et arbejde, de hjemløse eller andre svage borgere.

»Men jeg kan også godt blive træt af de hårdkogte arbejdsløse. Det går jo også ud over deres børn. Jeg så gerne, der blev bedre mulighed for at vurdere individuelt, for i min bog er der stor forskel på, at Hr. Jensen kommer tilbage til Danmark efter mange år i udlandet med sin udenlandske ægtefælle, og en indvandrer, der måske ikke bryder sig om vores demokrati og i øvrigt har tænkt sig at søge familiesammenføring med op til 20 børn og deres mødre, der i nogle tilfælde ikke kan, må eller vil tage del i det danske arbejdsmarked.«

Da hun parkerer efter judotræning, peger Christel Gall på et par store papkasser i garagen – valgplakaterne er netop kommet fra trykkeriet. Samme billede som for fire år siden, men med nyt slogan: »Dit lokale valg – stem Christel Gall«.

»Så er det fandeme tæt på. Det giver kampgejst,« siger hun.

Thomas Gall venter med maden klar. Familien har gennem mange år tilbragt en måned i Thailand om vinteren, og de elsker det lokale køkken. I dag har Thomas lavet seks forskellige små thairetter, og hele familien sætter sig foran fjernsynet i den bløde beige sofa og ser Huset på Christianshavn, mens de spiser. Det er en fast tradition, og de er nået til afsnit 80.

Bagefter tager Thomas ud af bordet og fodrer fiskene og slangerne. Han stiller madrester ind bag køleskabslågen, der prydes af et klistermærke med ordene »Halalfrit køleskab«.

Mens børnene gør sig klar til at gå i seng, lægger Christel Gall hovedet på Thomas' skulder. Hun kunne ikke føre politik uden ham, siger hun. Ud over at hjælpe på hjemmefronten, tjekker han læserbreve igennem og diskuterer hendes politiske oplæg.

»Han er min spindoktor,« siger hun og aer ham på armen, hvor børnenes navne er tatoveret.

De griner begge to.

»Jeg er så imponeret over hende. Hun har altid været meget sig selv. Jeg synes, det er modigt, at hun vil være politiker. Og så endda DF’er. Der er nogle, der hygger sig med at såre andre – især på nettet. Hvis Christel siger noget om halal, kan de godt finde på at skrive: ’Din fede mær. Du burde jo slet ikke spise noget’,« siger Thomas Gall.

Selv kunne han ikke tænke sig at gå ind i politik.

»Nej, og jeg er nok også den, der tager det tungest, når Christel får tæv. Hun kan tåle rigtig meget. Også ting, der er lede og irrelevante. Der kan jeg som kæreste godt blive lidt ked af det.«

Det gør Christel Gall ikke. Hun bliver vred.

»Jeg synes ikke, det er et pres, hvis man tror på det, man mener. Så må de gerne gå i flæsket på mig. Mange har behagesyge og prøver at passe i bestemte kasser. Men jeg kan ikke lave mig selv om, og jeg vil heller ikke,« siger Christel Gall og tilføjer:

»Men jeg elsker at bevise, at folk tager fejl om mig.«

Ud på aftenen giver Christel Gall et lift til stationen. Den seneste tid er hun begyndt at drømme om valgresultatet, fortæller hun.

»Den ene nat fik jeg et nederen valg, hvor jeg ikke kunne svare på noget og ikke engang blev genvalgt. Den anden nat fungerede det 100 procent, og på valgnatten ringede de fra Christiansborg og sagde: ’Godt gået’.«

I mørket i bilen fortæller hun, at hun, før hun blev medlem af byrådet, havde en forestilling om, at politikerne havde et fællesskab.

»Sådan er det ikke. Det er ekstremt ensomt at være byrådsmedlem. Og man kan godt indimellem være i tvivl om, hvorvidt alle de andre mener, man er pladsen værdig. Det har nok noget at gøre med min egen mærkelige personlighed. For jeg er heller ikke typen, der lige lukker folk indenfor. Men hvem har sagt det skal være let?«
Tekst: Line Vaaben
Foto: Sigrid Nygaard
Redaktion: Mikkel Vuorela
Digital produktion: Sigrid Nygaard og Jens Christoffersen

28. oktober 2017
Dagbladet Information

En måneds gratis Information digital + papiravisen fredag og lørdag

Anbefalinger

  • Esben Lykke
  • Flemming Berger
  • Lars Rasmussen
  • Annika Hermansen
  • Henrik Brøndum
  • Ejvind Larsen
Esben Lykke, Flemming Berger, Lars Rasmussen, Annika Hermansen, Henrik Brøndum og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Birgitte Gøtzsche

"en indvandrer, der måske ikke bryder sig om vores demokrati og i øvrigt har tænkt sig at søge familiesammenføring med op til 20 børn og deres mødre, der i nogle tilfælde ikke kan, må eller vil tage del i det danske arbejdsmarked"
Hvor har hun sit kendskab til indvandrere fra?
Suk.......

anne-marie sindrup rix, Arne Lund, Ole Frank, Diego Krogstrup, Ea Movang, Niels Duus Nielsen, Lars Rasmussen, Karsten Aaen, Annika Hermansen, Hans Larsen, Christel Gruner-Olesen, Ejvind Larsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Blændende artikel! Flot af Information at lade andre synspunkter kommer til orde.

Per Tidemand, David Zennaro, Claus Nielsen, Vibeke Hansen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Hans Aagaard, Christel Larsen, morten rosendahl larsen, Lars Rasmussen, Henny Paudel, Mogens Fosgerau, Christian De Thurah og Annika Hermansen anbefalede denne kommentar

Enig med Henrik Brøndum
Information beskriver Christel Gall som en sympatisk person med holdninger som man kan li' eller la' vær'. Jeg tror dog, at hun har misforstået et par ting omkring Halal slagtning. Så jeg kan foreslå hende, at hun læser denne artikel på DR.dk. Den er lige så saglig som Informations artikel om hende selv og hendes familie: https://www.dr.dk/nyheder/indland/overblik-saadan-foregaar-halalslagtnin...

Povl Jensen, Ea Movang, Erik Karlsen, Niels Duus Nielsen, Birgitte Gøtzsche, Lars Rasmussen, Karsten Aaen og Annika Hermansen anbefalede denne kommentar

Det kan jo være journalistens vinkling, men fremstillingen af Christell Gall harmonerer udmærket med mine fordomme om DFs kernevælgere. Deres virkelighed ender ved bygrænsen, og når det går højt ved den nationale. Deres frihedsforståelse er en eksklusiv sådan, og deres selvforståelse er lykkeligt befriet for nogen overnational eller global sammenhæng, selvom de kører både Chevrolet og Suzuki, spiser indisk- og thai, og flager for de hjemvendte og de døde danske soldater.

Pia Colère Lenau, Max Hansen, Christel Gruner-Olesen, Esben Lykke, Diego Krogstrup, Ea Movang, Niels Duus Nielsen, Tino Rozzo, Birgitte Gøtzsche, Lars Rasmussen, Karsten Aaen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

De forstår sgu, at føre medierne bag virkeligheden, dem fra Dansk Folkeparti, men når det kommer til at hjælpe de mennesker, der er bagerst i køen om samfundets goder, så hopper de elefant over til Lars u. Løkke og hans forsøg på at jorde det DF, prøver at bilde os ind, at de står for. Fy for den lede en politik

Povl Jensen, Pia Colère Lenau, Christel Gruner-Olesen, Vibeke Hansen, Diego Krogstrup, Ea Movang, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Ebbe Overbye, Torben Skov og Benny Larsen anbefalede denne kommentar

Som odenseaner kunne jeg da frygte hun får mere magt, men ret skal være ret, vi må som borgere leve med at en del har holdninger som hende og jeg synes egentlig det er fair at Information er bred nok til det. Vores land var jo intet hvis kun de intellektuelle have magten, men derfor kunne man jo godt ønske at praktikere ikke lignede Christel Gall, men heldigvis er det jo mere nuanceret end som så.

Det slår mig, hvor meget den højreorienterede danske arbejderklasse ligner den do. amerikanske. Ligesom Trump kan man ikke sige noget meningsfyldt om noget som helst. Ingen almendannelse. Ingen dybere indsigt. Et meget simpelt verdensbillede. De er indoktrinerede siger hun. Men hvis man er ejer af det illustrerede raison d'être, bliver implikationen, at alle ens handlinger og tanker ikke er andet end imitationer...

Jeg kender godt den verden fra min barndom og min ungdom. Det er en verden som pludseligt fornægtede mig, da jeg kom i gymnasiet. Det er historien om hulelignelsen og brændte broer.
Når jeg ser mig omkring i nabolaget er den verden stadig yderst reel. Og jeg kommer altid i konflikt med den. Vi forstår ikke hinanden og kommer aldrig til det.

En stor klapsalve til kunden som valgte at gå igen :o)

#ikkeimitnavn

Pia Colère Lenau, Mette Krarup Andersen, Diego Krogstrup, Ea Movang, Niels Duus Nielsen, Birgitte Gøtzsche, Karsten Aaen, Anders Dahl og Bo Klindt Poulsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

De skjønne ungdomsdaw' Å JA, de daw' så swær' å find'

"Der er fut i fejemøget, når Sofie smider tøjet,
springer op og åbner ballet med en go-go.
Der er gang i klarinetten, når hun vrikker med rumpetten,
folk er vilde, når Sofie danser go-go.
For hun gir den hele armen, der er bølgegang i barmen,
snart er hele huset på den anden ende.
Hun forstår at sælge varen, når det swinger i guitaren,
og musikken slår sig løs og kommer godt afsted.
Der er liv og glade dage, der er ingen grund til klage,
når Sofie danser go-go - så er hele salen med."
(Nationalskjalden John Mogensen in memoriam)

Karl Aage Thomsen, Ea Movang, Carsten Munk, Lars Rasmussen, Torben Skov, Karsten Aaen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg synes forøvrigt ikke, at det klæder DSB bladet UdogSe, at bringe disse DF-reklamer, med den underliggende racisme. DSB er statens befordringsselskab og der skal være plads til alle. Også muslimer og anderledes tænkende.
http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2017/10/?page=88

Pia Colère Lenau, Arne Lund, Kjeld Jensen, Finn Egelund, Max Hansen, Christel Gruner-Olesen, Vibeke Hansen, Diego Krogstrup, Ea Movang, Hans Larsen, Birgitte Gøtzsche og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Lars Rasmussen

Christel Gall er ikke den eneste, som forbinder Kristian Thulesen Dahl med ordet ’pyt’. En tidligere statsminister har også engang fået en lignende association. Faktisk nærmer det sig det punkt, hvor han burde tage navneforandring til ’Pytman’.

Jeg håber så inderligt, at han gør det. (The people want it!) I så fald kunne han nemlig antage det ultimative superheltemotto: “Med det næsthøjeste antal mandater i Folketinget følger et stort ansvar. Men skidt pyt med det.”

Lars Rasmussen

I øvrigt kan den der photoshoppede golden retriever stadig gøre mig voldsomt indigneret. Thi ikke nok med, at den er fake. Det viser sig nu også, at familien Gall rent faktisk råder over hele to marsvin (dem med pels, går jeg ud fra) med samt fisk, slanger, høns og ænder i haven. Men uha, nej, disse ellers pragtfulde medlemmer af dyreriget var sandelig ikke gode nok til at komme med på plakaten. Hertil var kun ’menneskets bedste ven’ god nok.

Et sådant zoologisk snobberi kan virkelig gøre mig Gall i skralden!

Pia Colère Lenau, David Zennaro, Karl Aage Thomsen, Vibeke Hansen og Diego Krogstrup anbefalede denne kommentar

Enig i, at det er en prisværdig artikel på flere måder, men jeg synes altså, der blev tærsket lige lovligt meget langhalm på folkeligheden ...

Ruth:
Folkeligheden? Er det et skældsord? Jeg er dybt uenig med kvinden her altså Christel Gall, men jeg er altså en smule bekymret omkring visse kredses ide om at folkeligheden er negativ, for de/vi "kloge" og belæste og indsigtsfulde bør altså høres først!

Kjeld Jensen, Lars Rasmussen og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

DF'ere er uden for pædagogisk rækkevidde de lytter aldrig, de ved alt om hvad der står i koranen, men har aldrig læst den og den findes faktisk på dansk i dag og at tvær religiøse studier viser at den ligger tæt op det nye testamente, hvilket anerkendes i både kristne og muslimske kredse i danmark hvor der netop finder tvær religiøse studier sted mellem kristne, jøder og muslimer samt andre trosretninger, det gør intet indtyrk på dem, for de ved bare bedst!

Christel Gruner-Olesen, Niels Duus Nielsen, Karl Aage Thomsen, Karsten Aaen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Det er enten fascinerende eller skræmmende så forskellige, vi mennesker kan være. Den her fik mig til at falde halvvejs ned af stolen:

"Det er fredag, og klokken 17 lukker Christel Gall piercingsalonen og tager på Center Pub i det lokale Tarup Centret sammen med Thomas og børnene. "

Er der nogen, der kan oplyse mig om, om det er normalt udenfor de spelt-kredse jeg holder til i?

Derudover er jeg enig i, at mange fordomme om DF'ere bliver bekræftet i denne artikel.

En fuldstændig ureflekteret holdning til det meste af livet (udenfor andedammen), mens bagateller bliver blæst helt ud af proportioner.

Christel Gruner-Olesen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Marianne Bjerg

Esben Lykke - jeg kan forstå, at man i spelt-kredse reflekterer dybere over eksistensen end i Gall's kredse - så kan du måske reflektere lidt videre over hvorfor dine egne fordomme ikke er synderligt anderledes end de i artiklen præsenteret ...

Henrik Brøndum

@Marianne Bjerg

Antyder du at borgere der bor i speltghettoen er handlingslammede, og ikke laver andet end at reflektere?

Marianne Bjerg

Henrik - nej, jeg antyder at der skabes en dikotomi normal/unormal adfærd ud af en fordom om at vi i spelt-kredse aldrig ville handle som beskrevet ... Gall's handling og adfærd er åbenbart unormal hvorved "de kredse" devalueres samtidigt med spelt segmentet omfattes af merværd ...

That's it ..

Grethe Preisler

Christel Gall har unægteligt sine (forudfattede) meningers mod, når det handler om dyrerettigheder, men helt dum er hun nu ikke. Hun har nok annammet fornuften i at sige "pyt" efter Kristian Thulesen Dahls eksempel på et af DF's årlige fætter-kusine træf, men har tilsynladende helt på egen hånd fundet ud af, at det er smartere at sige: "Det spørgsmål kan jeg ikke besvare på stående fod, men kom igen, når jeg har haft tid til at undersøge det", end at begynde at 'padle', hvis hun skulle være så uheldig at havne i samme situation som f.eks. Uffe Elbæk eller Mette Frederiksen og blive inviteret som ugens offer i underholdningsprogrammet "Vi ses hos Clement" på DR-tv2.

Så nu kan Kjersgaard junior bare komme an, hvis han tør!

Hvis Christel Gall falder for ordet "pyt" som anvendeligt i den politiske debat, da viser hun jo hvor langt hendes fatteevne rækker, og den er der jo ingen, der er forpligtiget ud over.
Hendes glæde ved "pyt" er forståelig, for det er åbenbart for svært at oversætte ordet til det det reelt dække, når det drejer sig om DF, nemlig ansvarsløshed, og manglende mod til at ville stå ved det partiet siger og lover.
Når partiet konfronteres med sine mange løgne, løftebrud og alle de gange, hvor de er faldet egne vælgere, og samfundets svageste i ryggen (Pia plukker de gamle), hvad siger partiets ledelse så? "Pyt, det hænger vi os da ikke i. "
Når Messerschmidt gribes med fingrene nede i EU's kagedåse, så er reaktionen blot "pyt, det må vi gerne"
Fortsæt selv med pyt-eksempler.

Hvis Christel Gall falder for ordet "pyt" som anvendeligt i den politiske debat, da viser hun jo hvor langt hendes fatteevne rækker, og den er der jo ingen, der er forpligtiget ud over.
Hendes glæde ved "pyt" er forståelig, for det er åbenbart for svært at oversætte ordet til det det reelt dække, når det drejer sig om DF, nemlig ansvarsløshed, og manglende mod til at ville stå ved det partiet siger og lover.
Når partiet konfronteres med sine mange løgne, løftebrud og alle de gange, hvor de er faldet egne vælgere, og samfundets svageste i ryggen (Pia plukker de gamle), hvad siger partiets ledelse så? "Pyt, det hænger vi os da ikke i. "
Når Messerschmidt gribes med fingrene nede i EU's kagedåse, så er reaktionen blot "pyt, det må vi gerne"
Fortsæt selv med pyt-eksempler.

Grethe Preisler

@Arne Lund,

Siden du ikke kan unde Christel Gall en smule selvstændig tankevirksomhed, så er nok snarest
dannebrogsridderen Martin Henriksens optræden i "Vi ses hos Clement" den 26. marts 2017 hun har ladet sig inspirere af, end Tulesen Dahls. Den er slettet p.g.a. alder fra DR's hjemmeside, men kan stadigvæk genses på korankyndige Henriksens egen ... ;-D

Grethe Preisler

P.S. Nu kan den aktiveres igen på DR's hjemmeside - der har nok været trolde og grise på spil i cyberspace, sidst jeg forsøgte at få fat i halen på den. ;-)

Grethe Preisler - når var der Henrikzen...jamen hvorfor nævner hun så Tulle?
Men ret beset kan det vel være hip som hap hvem der har inspireret hende. Ølse for, ølse bag, pølsen har den samme smag.