24 timer
På sommerlejren får 23 børn fem dages frirum fra en presset hverdag


På Red Barnets sommerlejr ved Vejle Fjord får udsatte børn mulighed for at holde ferie. Med krabbefangst, kærestebreve og bare tæer ved bålet. For nogle af børnene er det deres eneste sommerferie. Information har tilbragt 24 timer på Hvidbjerg-lejren
24 timer
På sommerlejren får 23 børn fem dages frirum fra en presset hverdag
På Red Barnets sommerlejr ved Vejle Fjord får udsatte børn mulighed for at holde ferie. Med krabbefangst, kærestebreve og bare tæer ved bålet. For nogle af børnene er det deres eneste sommerferie. Information har tilbragt 24 timer på Hvidbjerg-lejren
10.35
10.35
Nathalie er 12 år – »men jeg bliver snart 13.« Hun sidder på verandaen på Hvidbjerg-lejren med udsigt ud til Vejle Fjord, hvor Red Barnets lokalafdeling i Fredericia holder sommerlejr for udsatte børn. De har været her siden i søndags, i dag er det tirsdag, og indtil videre er Nathalie godt tilfreds med at være på lejr.

»Så får jeg en pause fra min mor,« siger hun.

»I går sagde du da ellers, at du savnede hende,« minder campleder Helle Theilgaard hende om.

»Ja, ja,« siger Nathalie. »Men det var fordi, jeg kedede mig lidt.«

Midt på Nathalies lår mødes korte shorts og en lang hættetrøje. Men derudover har hun også en sørøverhat på hovedet og en plastikmuskedonner i hånden. I dag er det nemlig 'piratdag'.

De 23 drenge og piger mellem 9 og 13 år blev til morgen vækket af lejrens voksne med sørøversange, hvorefter de blev døbt ude i fjorden og fik tildelt piratnavne, som de nu har fæstnet på brystet med malertape.

'Benknogle' og 'Skøre hund' springer rundt på græsplænen med sabler og knive fabrikeret af liggeunderlag og gaffatape. Og Felina på ni år får målt sit hoved med henblik på at få en klap for øjet. Hun har været på lejren siden hun var syv år. Nu er hun ni.

»Så det er snart femte gang,« siger hun.

»Aj, det kan da vist ikke passe,« siger en af de voksne. Men Felina holder fast. Hun har i hvert fald været her »nærmest hver sommer.«
Det er piratdag på sommerlejren, og Frederik har lavet sit eget sværd af liggeunderlag med gaffatape. Der er også øjeklap, bandana og andet udstyr til ungerne. Foto: Sille Veilmark
Nogle børn er henvist gennem Red Barnets oplevelsesklub i Fredericia, hvor Helle Theilgaard er formand. Andre gennem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller familierådgivere i kommunen, som vurderer, at børnene trænger til noget ekstra. Det er en blanding af børn fra økonomisk trængte familier, børn med diagnoser og børn, som trænger til nye sociale relationer. Mere end 60 pct. kommer fra familier med forskellige støtteforanstaltninger.

»Som voksen skal man ikke være sart, for man skal lægge øre til lidt af hvert. Men meningen med lejren er ikke, at de skal have lange, dybe samtaler med os om alt muligt. De er her for at få et pusterum, indgå i et fællesskab og være sammen med voksne, der har tid og gerne vil dem,« siger Helle Theilgaard.

En af dem, der ellers ikke ville komme på sommerferie på grund af en stram økonomi, er Jason på ni år.

»Må man gerne få udklædningen med hjem, Helle,« spørger han og peger på en stor, hvid skjorte, der er blevet klippet i takker forneden som del af hans sørøverkostume.

Han er en spinkel dreng med lyst hår – maskinklippet i siderne. Store øjne i et lille ansigt, som netop nu er dækket af en dødningehovedmaske med flammer. Han er blind på det venstre øje.

»Jeg synes nemlig, at tøjet her passer perfekt til mig,« siger han.
11.20
11.20
Seks børn er i gang med at skære citroner og kunstfærdigt anrette æg og rejer på fade til frokosten, mens kokken Ulla Ibsen steger torskerogn i fiskeform. Max og tre piger leger 'S,P eller K' i hængekøjen bag huset. Der går ikke længe, før det rygtes blandt børnene, at Max vistnok kyssede en af pigerne.

Det er syvende år, lejren bliver afholdt, og faktisk gør lejren slet ikke reklame, for den bliver hurtigt fyldt op. Det kan mærkes, at mange familiers økonomi er blevet mere stram med de seneste reformer.

»Jeg ser den der ulighed, der bare bliver større og større,« siger Helle Theilgaard.

Flere forældre henvendte sig allerede i januar for at sikre sig plads:

»Og mange af børnene får ikke meget anden ferie.«

Der er flere søskende imellem. Blandt andre tvillingerne Klara og Keven og lillesøster Maj. Førstnævnte er trist og vil gerne hjem. Hun har haft en svær periode i de seneste måneder og kunne ikke falde i søvn i går. Der er ringet efter hendes mor.

Børnene hjælper til i køkkenet, da frokosten skal serveres. Keven dekorerer omhyggeligt fadene.
Foto: Sille Veilmark
Seks børn er i gang med at skære citroner og kunstfærdigt anrette æg og rejer på fade til frokosten, mens kokken Ulla Ibsen steger torskerogn i fiskeform. Max og tre piger leger 'S,P eller K' i hængekøjen bag huset. Der går ikke længe, før det rygtes blandt børnene, at Max vistnok kyssede en af pigerne.

Det er syvende år, lejren bliver afholdt, og faktisk gør lejren slet ikke reklame, for den bliver hurtigt fyldt op. Det kan mærkes, at mange familiers økonomi er blevet mere stram med de seneste reformer.

»Jeg ser den der ulighed, der bare bliver større og større,« siger Helle Theilgaard.

Flere forældre henvendte sig allerede i januar for at sikre sig plads:

»Og mange af børnene får ikke meget anden ferie.«

Der er flere søskende imellem. Blandt andre tvillingerne Klara og Keven og lillesøster Maj. Førstnævnte er trist og vil gerne hjem. Hun har haft en svær periode i de seneste måneder og kunne ikke falde i søvn i går. Der er ringet efter hendes mor.
11.50
11.50
Der er ved at danne sig en kø i spisesalen. Man får ikke lov til at stille op, før man har sprittet fingre. Efter frokost er der 'piratløb'. Børnene skal løbe hen over et skibsdæk (en presenning med brun sæbe), forsøge at slå en ond pirat (lejrlederen Thomas Vinther) ned af en planke med en dyne i en sæk og finde guldstykker, der er blevet tabt på stranden (sten malet med guldspray).

Mens løbet er i gang bliver Klara hentet af sin mor. De to andre søskende bliver.

Den første dag blev en af drengene hentet, fordi han savnede sin mor.

»Han har ellers været med før og haft nogle gode lejre. Men så går det den forkerte vej lige pludselig,« siger Helle Theilgaard. Drengen havde op til sommeren ikke været i skole i otte måneder på grund af svære sociale problemer.
På sommerlejren afholdes piratløb, hvor Nikolaj på en af posterne skal slå en voksen pirat ned fra en bjælke med en dyne i en sæk. Det er hans første sommerlejr, og han er vild med det: »Her kan man kan slå sig lidt ud sammen med nogle andre børn og unge,« siger han. Foto: Sille Veilmark
14.15
14.15
Børnene har fundet Kaptajn Rødskægs skat. Det er lakridspiber og karamelguldmønter. Jason taber halvdelen af en tand, da han sætter tænderne i en guldmønt. Han piller stumpen ud og spiser resten af karamellen. Mattis Søgaard kigger ham ind i munden.

»Orv ja – der er røget et ordentligt stykke af. Men den tand havde det vist heller ikke så godt.«

Resten af tanden er brun, og Jason får børstet tænderne grundigt. Det gør ikke ondt, og de voksne bliver enige om ikke at tage til tandlæge i første omgang.

Emilie finder den guldspray, som er blevet brugt til at male guldstykker med. Hun sprayer sit cover til mobiltelefonen. To af drengene ser dåsen og råber »orv, skal vi ikke lave grafitti!« En af lejrens 14 frivillige gemmer dåsen af vejen i sidste øjeblik. Ligesom flere af de andre voksne er han studerende. Der er også en nyuddannet skolelærer og en, der arbejder på kontor.
15.10
15.10
Pigerne og drengenes sovesal er adskilt af en væg med en låst dør i midten. Oppe under loftet er der dog et hul mellem de to rum på 35 x 30 centimeter. Børnene har de seneste dage kastet alt muligt igennem, fortæller veninderne Nathalie og Maya. Strømper. Sko. Og kærestebreve.

»Kære Nathalie, jeg har fundet ud af at du er meget sød. Skal vi komme sammen. Sæt kryds,« skrev en af drengene.

»Jeg tænkte bare: 'Åh nej.' Man kunne sætte kryds ved 'Ja', 'Nej', 'Måske' eller 'Aldrig i livet.' Jeg var flink og satte kryds ved 'Nej',« siger Nathalie.

Det samme gjorde Maya med det brev, hun fik.

– Er det ikke også lidt spændende at få kærestebreve?

»Lidt, måske. Men de ved jo godt, vi siger nej,« siger Maya.
15.17
15.17
En ekskursion af børn med en trækvogn med net og spande traver langs fjorden mod en badebro for at fange krabber. En af de mindre drenge kommer op på siden af Thomas Vinther og stikker sin hånd ind i hans, mens de går uden at sige noget. På badebroen lægger både børn og voksne sig på maven og lader det hjemmelavede fiskeudstyr af sten, snor og klemmer plumpe ned i tangskoven. De bruger salami som madding.

»Det er en monsterkrabbe den her. Nu skal du spises mester,« råber Thea, da hun smider en kæmpe krabbe ned i spanden. Pigerne giver hver enkelt navne: Banana Joe og Peter Edderkop.

Efter en god time har de fanget 30 hidsige krabber.
På badebroen ved Vejle Fjord fanger Max, Freya og Thea krabber til aftensmaden. Foto: Sille Veilmark
Krabbefangst ved badebroen. Fotos: Sille Veilmark
17.22
17.22
Tilbage på kolonien sidder Maya og Nathalie med våddragter på. Mens de venter på, at de voksne bliver klar, så de kan komme i vandet, fortæller de om deres sommerferie. De har begge været afsted på en bådferie sammen med andre unge – 'What About Fredericia', hed projektet.

»Det er for børn, som ikke har ressourcer til en god ferie. Jeg har været der i to år, siger Nathalie og fortsætter: »Det er fedt for de børn, der ellers ikke kan komme på ferie.«

Efter lejren her skal hun på Vorbasse marked med en veninde.

Endelig er de voksne klar, og børnene løber ud i vandet under stor hujen. En mindre dreng med et fast greb i et oppusteligt badedyr, der er dobbelt så stort som ham selv, står i vandkanten et stykke fra de andre. Han går lidt ud, men vinden tager fat i badedyret. Så kommer en pige hen, tager fat i hans hånd og trækker ham med ud til de andre. Inde på stranden samler Max sten. Hans lommer er så fulde, at hans bukser er ved at falde ned.
17.40
17.40
Krabbeekspeditionen er tilbage, og Jason sidder utålmodigt ved bålpladsen, hvor der bliver gjort klar til at lave suppe i en stor gryde.

»Jeg skal stikke kniven i krabberne, « siger han igen og igen, indtil Thomas Vinther ankommer med et stort skærebræt og en kniv.

Da de løfter den første krabbe hen på brættet, er den tæt på at stikke af. Thomas Vinther sætter den store kniv på oversiden, Jason får lov til at trykke kniven ned, og krabben bliver delt i to med et knas. Jason løfter triumferende delene i vejret, før han smider dem over til løgene i gryden.

»Stakkels krabber,« mumler en pige.
Jason på ni år er på sin første sommerlejr. Han er med til at fange og senere tilberede krabber til aftenens suppe. Foto: Sille Veilmark
18.46
18.46
Flere børn samles om bålet og i hængekøjen. De drenge, der har kastet kærestebreve ind til pigerne dagen før, smider nu blade i hovedet på dem oppe fra trækronen.

Pludselig lyder der skrig og gråd. En af lejrens yngste deltagere har hugget brænde og løftet øksen så højt, at den har ramt ham i panden – heldigvis med den stumpe ende. Han bløder meget, men en af de frivillige, som læser til sygeplejerske, konstaterer, at såret ikke er ret dybt.

Alligevel kommer han en tur på skadestuen sammen med sin storebror. På vej i bilen bliver han ved med at sige, at han vil tilbage til lejren. Såret er for lille til at blive syet. Det får en klat lim.

»Så jeg må ikke vaske hår i fem dage,« siger drengen tilfreds.

Lejrleder Thomas Vinther ringer til hans mor.

»Du har nogle dejlige drenge,« begynder han. »Men den ene har lige været en tur omkring skadestuen.«

Hun tager historien om øksen ganske pænt.

Imens danner der sig kø til aftensmaden: Krabbesuppe og grisegnaveben og flødekartofler med blomkål og salat.

19.45
19.45
»Jeg vil gerne være statsminister,« siger Michala på 12 år. Hun har pagehår og bøjle og er klædt i Red Barnets røde lejr t-shirt.

»Så har man indflydelse på tingene. Alt det med mobning i skolen skal væk. Jeg ved godt, at man har prøvet, men man må kunne gøre det bedre.«

Hun har selv prøvet at blive mobbet og har også skiftet skole.

»Men hver gang er det startet igen.«

Michala og Maya står ved siden af med numserne mod bålet. De har stadig våde badedragter under tøjet, fortæller de.

»Vi orker ikke at skifte tøj. Det her er lettere,« siger Nathalie.

Keven kommer hen til dem:

»Jeg skal lige fortælle jer, hvad de andre drenge snakker om.«

Det er hemmeligt. De løber over bag i haven og hvisker. Michala løber også med.
20.18
20.18
Børnene laver pandekager over bål. Theas pandekage er helt forkullet på den ene side.

»Det gør ikke noget,« siger hun. Jeg elsker sortheden.«
Nikolaj har væddet med de andre drenge om, hvorvidt han kan nå at få et kys af Maya, inden klokken 24. Det lykkes ikke, selv om han flere gange hævder, at den er lige ved at være der. Foto: Sille Veilmark
Efter pandekagerne kan man lave popcorn over bålet. Flere af børnene har bare tæer eller kulsorte strømpesokker.

»Derhjemme ville de sikkert få at vide, at de skal tage sko på, men her er der ikke nogen, der råber af dem. De har udfordringer nok til daglig. Nogle af dem får ikke lov til at være børn derhjemme,« siger Jette Stengaard.

»Så det her skal virkelig være et frirum.«

Hun er 53 og til daglig bogholder i Aarhus. Hun blev frivillig, da hendes børn var flyttet hjemmefra, og hun faldt over en folder om at hjælpe børn. Nu har hun været med på lejren i tre år og har set nogle af børnene vokse fra små forsagte pus til store piger, der kan selv.

»I løbet af året går man da og tænker på, hvordan de har det, og om man mon nogensinde ser dem igen. Det kan ikke undgås, at man bliver lidt glad for dem.«

En af pigerne brænder sig på popcornkurven, som har været i bålet.

»Nu ved jeg, hvordan popcornene har det,« siger hun, da hun står med armen under koldt vand.
Meget af dagen går med lege, spil og slåskamp mellem de store drenge og piger. Keven på 13 år vælger at blive på lejren, selv om hans tvillingesøster Klara tager hjem før tid på grund af hjemve. Foto: Sille Veilmark
Den store hvidmalede koloni ligger lige ned til Vejle Fjord, og børnene kommer i vandet to gange om dagen på sommerlejren. Der er indkøbt våddragter, så de bedre kan klare det danske sommervand. I midten får Freya varmen efter dagens sidste vandgang. Foto: Sille Veilmark
Den store hvidmalede koloni ligger lige ned til Vejle Fjord, og børnene kommer i vandet to gange om dagen på sommerlejren. Der er indkøbt våddragter, så de bedre kan klare det danske sommervand. Derudover går meget af dagen med lege, spil og slåskamp mellem de store drenge og piger. Fotos: Sille Veilmark
21.37
21.37
»Alle dem, der ikke går ind og børster tænder NU, skal hjælpe med at rydde op,« råber Thomas Vinther. Få minutter efter er der helt blæst for børn. Efter tandbørstningen fletter de voksne hår på pigerne, så håret bliver bølget i morgen. Maya og Nathalies hår er farvet, fortæller de. Henholdsvis sort og rødt.

»Jeg har farvet hår, siden jeg var ti,« forklarer Nathalie. »Egentlig er jeg lyshåret. Men det klæder mig ikke.«

»Nej, heller ikke mig,« siger Maya.

I baghaven får børnene lov til at sove i en stor tipi på skift. I aften er det drengenes tur, og fire af dem har slæbt dyner og soveposer ud. Tre af drengene begynder med en slåskamp.

»Du bøjer mine ribben,« lyder det nederst fra bunken.

Drengene har lavet et væddemål om, hvorvidt Nikolaj kan komme til at kysse Maya inden klokken 24.

»Det lykkedes næsten lige før,« siger Nikolaj.

Han har to timer at løbe på.

»Ellers må jeg give ham en lussing pr. dag,« siger Marcus.

22.15
22.15
På pigernes sovesal læser Lea Toft højt for børnene i køjesengene. Bortset fra hendes stemme er der helt stille. Og mørkt. Hun står ved vinduet og linder lidt på gardinet, så det sidste aftenlys falder ind på siderne i Søren og kærligheden. Et par minutter efter, at historien er slut, lyder det pludselig højt og klart fra en af de yngste piger:

»Er der ikke mere?«

De voksne lister rundt og nusser børnene. De ældste piger hvisker under dynen med tændte telefoner.
22.30
22.30
Maja på 11 år kan ikke falde i søvn. Hun er ked af det og taler dæmpet med Lea Toft ude på gangen. Sammen skriver de en slags dagbog, hvor de noterer tre gode ting, der er sket i løbet af dagen. Max savner sin mor og bliver puttet på en madras på kontoret af en voksen, der ligger hos ham næsten en time, til han falder i søvn. Sådan har det været hver aften.

»Der er intet i løbet af dagen. Men i det øjeblik, de rammer sengen, vil mange gerne hjem. Når så det lykkes at falde i søvn, er det en kæmpe sejr for dem,« siger Mattis Søgaard.
23.10
23.10
De frivillige sætter sig på verandaen med tæpper og spiser gammeldags æblekage og drikker sodavand, the og kaffe. De fortæller hinanden anekdoter fra dagen. Om sjove bemærkninger, børn der har taget sig af hinanden og venskaber, der former sig. Bagefter skiftes de til at gå ned og se, om der er ro på børnene. Drengene i teltet hvisker og griner stadig.
På lejren skiftes drenge og piger til at sove i en stor tipi i baghaven – en såkaldt Lavu. I aften har Lucas, Marcus og Marcus lagt sig ud med deres dyner og soveposer. Det bliver sent, før latter og hvisken forstummer bag teltdugen. Foto: Sille Veilmark
01.06
01.06
De sidste frivillige siger godnat. Helle Theilgaard slukker lyset. I børnenes sovesale og ude under teltdugen høres kun rolig vejrtrækning.
07.34
07.34
Køkkendamen har været i gang siden klokken seks, og kolonien dufter af nybagt brød. Mattis Søgaard har lovet at vække Jason, så han kan være med til at lave morgenmad. Han springer op og står kort efter og skærer jordbær ved køkkenbordet. Helle Theilgaard sætter sig med en kop kaffe på verandaen og kigger ud over den blikstille fjord.

Egentlig er hun uddannet inden for administration.

»Men til sidst var jeg træt af cool business og regnskaber, og så havde jeg jo lavet frivilligt arbejde i mange år, så da kommunen for tre år siden søgte en social mentor på jobcentret, slog jeg til.«

Det bedste er fællesskabet både mellem børn og voksne. Og det værste er afskeden på torsdag.

»Børnene kommer jo ind under huden på en. Så det er altid lidt svært at sige farvel. Men så sidder man med solbriller på og forsøger at skjule det lidt.«

Hun er ikke i tvivl om, at lejren gør en kæmpe forskel for børnene:

»Men de adfærdsmønstre, de har med hjemmefra, forsvinder jo ikke, bare fordi de får en sommerferie. Omvendt ser vi også familier, hvor det går i den positive retning. En af mødrene har for eksempel lige uddannet sig til skolelærer.«

08.07
08.07
Flere af pigerne møder op til morgenmaden med bølget hår. Nogle af børnene har det samme tøj på som dagen før. Andre har stadig sørøverar malet i ansigtet.

Lucas sætter sig udenfor og spiser morgenmad sammen med Nikolaj. Næste år er de vistnok for gamle til at deltage i lejren, siger Lucas. Han er ellers glad for at være med. Det giver ham »et boost,« siger han.

»Så man kan klare livet derhjemme bagefter igen.«

Nikolaj nikker:

»Her kan man slå sig lidt ud sammen med nogle andre børn og unge.«

»Ja, man får energi, man bevæger sig og snakker med andre børn,« siger Lucas.

»Det gør jeg ikke derhjemme. Der er det bare mig og min mor. I ferien har vi mest ligget med hver sin dyne og set Netflix. Og så har jeg spillet computer.«
09.05
09.05
Jason giver afskedsknus og står på trappetrinnet sammen med Helle Theilgaard og vinker farvel, da vi kører. Han svinger med hele kroppen:

»God weekend. God sommerferie. Og god fredag,« råber han.

Det er onsdag. Og sidste dag på sommerlejren.
Tekst: Line Vaaben
Foto: Sille Veilmark
Redaktør: Lærke Cramon
Digital produktion: Mikka Tecza

29 juli 2017
Dagbladet Information

Anbefalinger

  • Anders Sørensen
  • Flemming Berger
  • Heidi Larsen
  • Grethe Preisler
  • Jonathan Larsen
  • Ruth Gjesing
  • Niels Duus Nielsen
  • Morten Balling
  • Jørn Andersen
  • Jørn Vilvig
Anders Sørensen, Flemming Berger, Heidi Larsen, Grethe Preisler, Jonathan Larsen, Ruth Gjesing, Niels Duus Nielsen, Morten Balling, Jørn Andersen og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Balling

Hvis man kunne anbefale artiklen her to gange, så havde jeg gjor(d)t det :)

jens peter hansen

Jeg tænker på hvordan de forhadte bønder og husmænd og andet godtfolk for ikke så mange år siden i generationer havde københavnerbørn boende det meste af en sommerferie. Uden pædagoger og uden betaling. Kunne alle de stinkende rige fra den kreative klasse med de rigtige meninger ikke vise lidt samfundssind og invitere Kevin med på ferien i Provence ?

Kasper Kjær, Randi Christiansen, Mona Blenstrup, Christel Gruner-Olesen, Thomas Jensen, Niels Duus Nielsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Det var nu ikke så "spændende" at være feriebarn på landet, det var hårdt fysisk arbejde. Men jeg har aldrig fortrudt, at jeg har været det i en del år og for mig står de sommer og efterårsferier som det eneste fristed i min barndom. For der var der ikke konstante bank på dagsordenen som der var derhjemme.

Man havde ingen problemer med at falde i søvn, for det hårde arbejde i stalden og på marken tog alt hvad man havde af energi. Det positive var at man lærte, at ingenting kommer af sig selv, samt selvfølgelig at gøre de ting der bare skal gøres uden diskussion og større eftertanke.

Jeg er faktisk taknemlig for hvad Anders og Karen Elisa gjorde for mig i de år, for de var vigtige i processen fra dreng til mand. De var med sikkerhed med til at gøre mig til et bedre menneske end jeg ellers ville være blevet.

Nikolai Beier, Flemming Berger, Kim Houmøller, Niels Duus Nielsen, Ryan Klitholm og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Sup Aya Laya

Undrer mig over fotografierne af børnene.
De er nu til evig tid udstillet som værende udsatte på dette tidspunkt i deres liv. Ikke kun for Informations læsere, men også for de søgemaskiner der gennemtrawler nettet for biometriske data. Mildest talt ikke særlig etisk!

Bjarne Bisgaard Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Fem dage er, hvad et af verdens rigeste samfund giver til udsatte børn, mens medarbejdere i dansk skatteyderbetalt public service bevilger sig selv og hinanden monstrøse lønninger til gengæld for ringe kvalitet, mens de messer mantraet om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Ja, jeg skal da lige love for, at det betaler sig for dem og deres bande. Social ansvarlighed er åbenbart politisk ukorrekt i de toneangivende kredse her i landet. Er det fordi disse overbetalte, underleverende nasserøve sammenligner danmark med verdens fattigste lande? Hvilken åndelig armod de udstiller for al verden.

I 60' erne kunne man komme 14 dage på feriekoloni med skolen og fra 6.klasse var der lejrskole. Hvorfor er der ikke længere råd til det? Nå jo, selvom de forsøger, kan det ikke nægtes, at pengene befinder sig i lommerne på den ene procent og co - som ovenikøbet ikke er tilfredse, de vil have endnu mere. Hvis de ikke skammer sig - gitte rabøl, mette bock og de andre millionøser-og nærer, må det være fordi, de har solgt deres sjæl til fanden. Der er i hvertfald ikke megen miljø-og socioøkonomisk omsorg at hente her, men det er dem, der sidder med nøglen til fælleskassen. En uholdbar situation.

Anders Sørensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar