Tekst & koncept: Lasse Skou Andersen & Alexander Sjöberg
Illustrationer: Line Høstrup / iBureauet
Vi fremstiller ofte jihadister som religiøse fanatikere, marginaliserede tabere eller hårdkogte kriminelle. Og det er nogle af dem nok også.

Men for at forstå, hvorfor der i dag er flere jihadister i Mellemøsten og i Europa end tidligere, må vi indse, at mange af dem er rationelle individer med et politisk projekt, skriver Rasmus Alenius Boserup i sin nye bog 'Hvad svarer vi jihadisterne?'

Kun på den måde kan vi finde løsninger på problemet. Her er et af hans bud på en løsning.
1.
Når denne unge mand ser civile i eksempelvis Aleppo blive bombet, giftgasset og udsultet af Assad, føler han som mange andre et behov for at gøre noget ved brutaliteten. For at gribe til handling og forandre situationen.
2.
De mellemøstlige despoter har undertrykt de fredelige demonstranter, og de europæiske stormagter samarbejder med despoterne om at dæmme op for flygtningestrømmen og foregribe terroranslag.
3.
Den unge mand har derfor ikke mange andre muligheder for at realisere sit ønske om at 'gøre noget' end at gå til de illegale, væbnede grupper, hvoraf jihadisterne er mest dominerende.
4.
Vi må give de unge et alternativ. Snarere end at tilbyde psykologhjælp, oplysning og socio-økonomiske indsatser skal vi kanalisere den virketrang, som jihadisterne for øjeblikket nyder godt af, over i fredelige indsatser.
5.
Én mulighed er, at staten sætter penge af til organisationer, der rekrutterer de unge, før jihadisterne gør det – men til nødhjælpsarbejde, genopbygning og humanitære indsatser i konfliktzonerne og deres nærområder i stedet for hellig krig.
6.
På den måde kan den unge mand realisere sin virketrang på en måde, der er til gavn for ham selv, hans hjemland og verden.
Læs hele vores interview med Rasmus Alenius Boserup her.
Tekst & koncept: Lasse Skou Andersen & Alexander Sjöberg
Illustrationer: Line Høstrup / iBureauet

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben - Nielsen

Sikke en gang vrøvl!!

Man kan ikke være rationel, hvis man er religiøs.

Religion er det modsatte af, at være rationel.

Tue Holgersen, Jacob E Hansen og Jesper Nielsen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Torben det er da en noget infantil anti-teisme du udtrykker der, som desværre er symptomatisk for en meget populær - omend naiv - verdensanskuelse for mange "progressive" mennesker, som tror at "det der med gud" er noget for førmoderne mennesker. De her mennesker har ofte en lineær historieforståelse hvori mennesket udviklede sig fra et lavt og barbarisk stadie til et "oplyst" - og derved ateistisk - stadie. Det er svært at vide hvor man skal begynde og slutte med så naivt et historiesyn.

Jeg er enig med forfatteren i den initielle påstand: Jihadisternes projekt er politisk og rationelt men så heller ikke meget længere. Den mellemøstlige jihadisme er, på et fænomenologisk plan, udtryk for det samme som Trump, Corbyn, Sanders, Hugo Chavez, Marie Le Pen, SYRIZA osv. Islamisk Stat er blot et mere militant udtryk for samme antipati og disillusion med politiske eliter, som vi ser i vesten. Alle bevægelserne har ganske rigtigt identificeret at det regerende samfund ikke kan bestå, da dets interne modsætninger fører til stadig sværere socio-økonomiske kår for den menige mand. Det kommer så i udtryk i en slags misforstået "falsk" bevidsthed såsom idealet om Kalifatet i mellemøsten eller det neo-fascistiske (her ikke ment i den vante hysteriske venstrefløjsterminologi) højrepopulistiske ønske om et kulturelt homogent 'Volk'. Den 'rigtige' og klassebevidste reaktion vil, naturligvis, med tiden blive klassekampen, men vi må forstå at alle disse tendenser er udtryk for samme modsætninger i verdensordenen og ikke skal afskrives i sig selv.