ASMR
Lyden af tryghed
Millioner af mennesker dyrker videofænomenet ’ASMR’, hvor hviskende kvinder reder hår eller sprøjter barberskum ud i håndfladen, mens de fortæller seerne, at de er værdsatte. Lydene kan give en intens følelse af nærvær og tryghed, der minder om barndommens, og forskning tyder på, at vi først nu er ved at begribe lydens potentiale for at forbedre vores følelsesliv
Maria tager en lille hårbørste frem og karter sine guldnegle over børstehårene, så det kradser i ørerne.

»Det føles dejligt, og det lyder dejligt. Det er afslappende,« halvhvisker hun og kigger med store irgrønne øjne ind i kameraet. Blidt. Maria børster sit blonde hår i nogle minutter, men lægger så børsten for at køre fingrene i fiktive massagecirkler over kameraet, så det skal forestille ansigtsmassage på seeren.

»Tænk på et dejligt sted, hvor intet betyder noget. Det er dit happy place. Det behøver ikke være et ægte sted ... Du er værdsat. Jeg vil gerne være der med dig. Jeg vil gerne beskytte dig. Støtte dig, så du glemmer dine problemer, uanset hvad de er.«

Sådan fortsætter videoen, der er blevet set næsten 14 millioner gange på YouTube-kanalen GentleWhispering. På fire år er den amerikansk-russiske Maria blevet en superstjerne i det voksende internetfænomen ASMR, hvilket er kort for 'Autonomous Sensory Meridian Response' – som ingen rigtig ved, hvad betyder. Men ASMR er lidt tilfældigt blevet det konsensusdannede søgeord for en broget subkultur af mennesker på jagt efter kuldegys-inducerende lydoplevelser og digitalt nærvær.
Når amerikansk-russiske Maria hvisker til seeren bruger hun skiftevis højre og venstre højtaler.
Foto: GentleWhispering, YouTube
Når amerikansk-russiske Maria hvisker til seeren
bruger hun skiftevis højre og venstre højtaler.
ASMR er følelsen af eufori ved at lytte til livets små lyde; hvisken, kradsen, tappen, knitren. For udenforstående kan det synes mærkeligt, måske endda seksuelt, når kvinder sprøjter barberskum ud i håndfladen og lillepigehvisker til kameraet, at det hele nok skal gå. Men for millioner af brugere giver ASMR-videoerne en dyb følelse af fysisk og følelsesmæssig velvære. Det afstresser og kan måske ligefrem have en terapeutisk virkning, oplever Thit Hansgaard. Hun er 29 år, studerende og lytter til ASMR-videoer hver eneste aften, når hun skal falde i søvn.

»ASMR er et højdepunkt på dagen, som jeg kan gå og glæde mig til fra morgenstunden. Det får mig til at koble af, og jeg har ikke haft problemer med at falde i søvn, siden jeg opdagede det. Videoerne giver mig en kilden i hovedbunden, som bedst kan sammenlignes med at være til frisøren og få hovedbundsmassage. Og samtidig er der en følelse af nærvær. Jeg knytter mig til de mennesker, jeg følger uge efter uge,« siger hun.

Samme oplevelse har Jeppe Morgenthaler, der er 38-årig kommunikationskonsulent og musiknørd. Han har brugt ASMR siden 2013 og sammenligner det med mindfulness og afstressning. Men det er også noget dybere: »Det er en bestemt følelse af nærvær ... Følelsen af at blive værdsat af et menneske, der giver mig sin fulde opmærksomhed, uden at hun kræver noget tilbage. For det er altid kvinder, jeg ved ikke hvorfor. De bedste ’kunstnere’ får mig til at føle i fem eller ti minutter ad gangen, at den her video kun er lavet til mig. Det er lidt som at være til live-koncert og få den der intense oplevelse af, at kunstneren spiller sangen lige netop til mig. Det rammer noget universelt.«
Moderbindinger
’Jeg tror’ og ’jeg mærker’ går igen og igen blandt ASMR-brugere, både på digitale fora som Reddit og blandt de lyttere, Information har talt med i forbindelse med denne artikel. Et af kendetegnende ved ASMR-fællesskabet er netop en søgen efter at finde lyde, der kan udløse et kropsligt følelsesfyrværkeri. Fingernegle, der tapper på blik. Knitrende avispapir.
For både Jeppe Morgenthaler og Thit Hansgaard var mødet med ASMR en aha-oplevelse. Endelig var der et begreb for noget, de altid har kunnet mærke: en særlig kilden i hovedbunden, der sitrer ned langs rygsøjlen og ud i fingerspidserne. Efterfulgt af kuldegysninger og glæde.

»Som lille troede jeg, det var normalt – at alle mennesker oplevede det. Jeg kan huske, jeg som barn kaldte det for ’moderinstinktet’, da jeg som 10-årig prøvede at forklare min søster, hvad det var. Hun kan ikke mærke det, men min mor kan,« siger Thit Hansgaard og fortsætter:
TheOneLilium
Den mest populære dansker i ASMR-miljøet uploader nye videoer flere gange om ugen. Hendes mest populære videoer er en slags rollespil, hvor lytteren skal være 'prøvekanin' eller forestille sig, at han/hun er en natsværmer, altså et dyr.
»Det er noget uskyldigt og rent over de små lyde. Tryg kvindehvisken. Det er som at gå i barndom igen. Måske er det lyden af at ligge inde i ens mors mave og høre de her svømmelyde fra man var baby, som jeg genkalder mig. Men jeg ved det ikke.«

Jeppe Morgenthalers første minde er også fra barndommen, hvor han gik til en familielæge, der var omsorgsfuld og et »varmt menneske«. Han forsøger at sætte ord på følelsen, som ASMR-videoerne giver: »Kender du den der edderkoppeagtige ’orgasmatron’ med løse stålwirer med dutter for enden, som giver kuldegysninger, når du kører den ned over hovedet? Det er sådan, det er. Hjerneorgasmer.«
Baby, er du ensom?
For den rigtige lytter virker ASMR tilsyneladende som baldrianrod til øregangene. Audiovisuel afstresning efter arbejde og et godt sovemiddel. Men kan det ligefrem have et terapeutisk potentiale?

På Aalborg Universitet forsker lektor Charlotte Lindvang i musikterapi blandt andet i, hvordan lyde som for eksempel den menneskelige stemme kan påvirke det vegetative nervesystem og få mennesker til at slappe af.

»Alle mennesker ved fra erfaring, hvordan lyd påvirker vores krop og humør – mange kan måske slet ikke fungere uden musik i deres liv. I forskningen kan vi se, hvordan lyd forstærker følelsesapparatet. Hvis vi f.eks. kobler trist musik med et billede af en grædende baby, bliver testpersoner meget mere kede af det, end hvis vi kun spiller musikken eller viser billedet uden lyd. ASMR kan måske spille på det her ved at kombinere ansigtet og den bløde stemmelyd for at få dig til at slappe af, hjælpe dig med at genfinde balancen,« forklarer Lindvang, efter Information har sendt et par videoklip på mail.

»Men det bekymrer mig også lidt, for det er jo ikke gensidig kontakt, der er tale om her. Det kan måske minde om følelsen af nærvær og omsorg, men det er ikke terapi, som netop er karakteriseret ved, at der er en gensidighed mellem mennesker, hvor vi forholder os til hinanden. Det er helt centralt, at terapeuten forholder sig konkret til klientens tilstand og akutte behov,« siger hun.

»Måske er vi på vej mod et samfund, hvor vi i højere grad skal have vores behov dækket via en computerskærm – og måske til dels også kan få det? Jeg tænker, det kan være et udtryk for en kollektiv ensomhed, som vokser frem.«
Det afviser Jeppe Morgenthaler rent:

»Den køber jeg bare overhovedet ikke. Jeg arbejder meget i online-verdenen, og de venskaber og oplevelser jeg har online, er lige så ægte og rigtige, som dem man har fysisk. Det er jo stadig en fysisk oplevelse at se og høre noget. Det er som debatten om ’vinyl eller cd’, som om det analoge univers skulle være bedre end det digitale. Det er noget pjat.«

Måske er sammensmeltningen af det fysiske og det digitale følelsesliv noget, vi vil se mere til i fremtiden, bemærker Charlotte Lindvang:

»Det vækker til eftertanke, at de oplever det så ægte. Jeg så en af videoerne, hvor kvinden lader som om, hun checker min temperatur. Det virker noget forførende og trancedannende – for det foregår jo ikke i virkeligheden, men er noget, jeg skal forestille mig oppe i mit hoved. Og når så mange mennesker klikker ind og får en rar oplevelse ud af det, så er der noget betydningsfuldt i det, vi må tage alvorligt.«

For Jeppe Morgenthaler er ASMR en form for meditation, som han benytter, når han skal stresse af efter arbejde eller sove. ’For mig er det ligegyldigt, at det er en digitalt induceret følelse. Det er stimulans, lige som at drikke en kop kaffe’, siger han. Foto: Lærke Posselt
Følelsen af lyd
Ingen i Danmark forsker i ASMR, men på Aarhus Universitet har lektor Ansa Lønstrup godt hørt om fænomenet. Hun forsker i lyd og lytning med udgangspunkt i fænomenologien – og hun mener ASMR er sammenfaldende med en tværfaglig videnskabelig bevægelse, hvor vi først nu er ved at begribe lyttesansens enorme potentiale:

»I vores kultur har vi valgt rent filosofisk at skille sanserne ud fra hinanden, men i virkeligheden er vores sanseapparat integreret. Lyd forstår vi som lytning og ørerne, men dets vibrationer går gennem hele kroppen, musklerne og knoglerne, og derfor er koblingen mellem følelsans og lyttesans både naturlig og instinktiv,« forklarer hun.

Både Jeppe Morgenthaler og Thit Hansgaard anser sig for at være en slags ASMR-ambassadører, der ivrigt deler videoerne ud som sensorisk narkotikum til venner og bekendte. Hey, prøv lige det her, det er for fedt, mand. Men med undtagelse af Thit Hansgaards mor har ingen kunnet mærke det, så måske skal man være særligt disponeret for at opleve ASMR. Født med et særligt gen, der på kommando danser hvisketiskende ned langs rygsøjlen, når det rigtige lydunivers byder sig til?

Ifølge Ansa Lønstrup kan det lige så godt være noget universelt, som alle mennesker kan opleve – hvis de giver sig selv lov.

»ASMR-fænomenet tyder på, at fine, detaljeorienterede lyde i små skalaer kan aktivere hele sanseapparatet. I dagligdagen bombarderes vi på alle vores sanser; komsumkapitalismen er blevet hyperæstetisk, der er så meget støj og visualitet og appel til alle vores sanser, som vil have os til at købe varer og tage stilling. Men i det øjeblik, man toner det helt ned, som det sker i ASMR, så bliver det mere fokuseret. Enkelt. Man kan holde det inden for sin krop uden at føle, der afkræves en noget.«
Cyberseksuelt
Ingen sanselige lyduniverser uden støj. ASMR-fænomenet kritiseres for at være både fjollet, en seksuel fetish og en sutteklud for ensomme sjæle. Jeppe Morgenthaler sammenligner det med massage:
»Du kan få det på klinikken, hvor det er rent fysisk. Men du kan også massere din kæreste, og så handler det jo om noget andet ... Jeg er ikke i tvivl om, at nogen bruger ASMR seksuelt, og det er helt i orden. Men det er slet ikke det, ASMR handler om for mig.«

Lydmassagen provokerer imidlertid på nettet. Da DR3 i 2015 sendte tre videoer med ASMR lavet af modebloggeren Nora Mørch, blev både konceptet og hende selv udsat for Facebooks latterliggørelse:
Cranial nerve examination
Lakmusprøven for enhver ASMR-kunstner er 'cranial nerve examination' rollespillet, som YouTube-fænomenet "Heather Feather" her opfører
»Der er jo noget helt galt lige der? Hun må jo fejle noget for at kunne mene det seriøst,« skrev Amalie Larsen. »For fuck hun er for meget at se på,« sagde Joanna Krogsgaard. Andre var mere konstruktive: »At komme barberskum oven på plastik, giver mere en plastiklyd end en barberskumlyd. Du burde have beholdt det i hænderne eller sprøjtet det ud på et underlag, men ellers en super god video. Jeg elskede lyden af glaskugler,« lød det fra Anne Nielsen på YouTube.

Oplevelsen var en våd klud i ansigtet på Nora Mørch, der aldrig før havde lavet ASMR-videoer, inden hun blev kontaktet af DR3:

»De skrev grimme ting, sagde det var perverst og kommenterede mit udseende. Spurgt om der var noget mentalt galt med mig,« fortæller Nora Mørch. »Jeg tror ikke, folk på Facebook tænker over, at der sidder en rigtig person på den anden side af skærmen. Dér adskiller ASMR-brugere sig nok fra resten af samfundet. Alle dem jeg har set eller talt med i subkulturen er meget følende mennesker.«
Menneske 2.0
Måske er det netop opfattelsen af cyberspace som en ’virkelig virkelighed’ og ikke et digitalt rum, der gør ASMR-brugere i stand til at føle nærvær gennem videoklip. Måske kan alle lære noget af de drømmende lyduniverser, hvis vi vil den grove tone på de sociale medier til livs. Både Helle Thorning-Schmidt og statsminister Lars Løkke Rasmussen har opfordret til større digital omtanke i 2016. Det samme budskab fulgte i kølvandet på DR-dokumentaren ’Ti Stille Kvinde’ om kvindelige debattører, der trues med vold(tægt) og mord, når de blander sig i cyberspace. Den tilbagevendende undskyldning var, at den slags ’bare er sjov og spas’ eller ’Jeg tænkte ikke rigtigt på, der var en person i den anden ende.

Men det tænker Thit Hansgaard og Jeppe Morgenthaler på. Hele tiden. De taler om forbindelsen til mennesket på den anden side af skærmen, som sad de i samme rum og kiggede hinanden dybt og fortroligt i øjnene:

»ASMR er nærværet af en, der tager dig i hånden og siger: Nu er vi sammen om det her øjeblik. Og den følelse jeg har er ægte, så for mig er det ligegyldigt, at det er en digitalt induceret følelse. Det er en stimulans, lige som at drikke en kop kaffe; det ene er ikke mere ægte end det andet, hvis jeg føler det,« forklarer Jeppe Morgenthaler.

»Det er ikke så tit i ens hverdag, at man står i en situation, hvor man får 100 pct. af en anden persons opmærksomhed. Og man skal ikke selv gøre noget, interagere på nogen måde. Der er ingen pres og ingen forventninger,« siger Thit Hansgaard.

»Jeg har hørt om folk, der går ud og opsøger ASMR-følelsen i den virkelige verden ved at tage til frisøren for eksempel, men det ville jeg ikke kunne. Det bliver for bevidst på en eller anden måde.«

Ansa Lønstrup tænker på fænomenologien som videnskabsteori, da hun hører om oplevelserne: »Den fokuserer på kroppens sansning og erkendelse – du bruger ikke hjernen eller fornuften, eller nogen målrettethed. Det er kroppen selv, der bare erfarer. De beskriver ASMR som en værenstilstand; her er der ingen fortolkning. Du er bare til stede og føler og sanser.«

Så hvad mange afskriver som tosset, er måske et blik ind i fremtiden - de analoge og digitale følelsesvæsner, der suger ægte velvære ud af wi-fi-kanalerne. Menneske version 2.0?
»Det behøver ikke altid være en klog bog eller et stykke svær musik, man skal prøve at forstå. Det må godt bare være rart.«
Jeppe Morgenthaler
Lyden af barndom
Trods al snakken er det nok umuligt at fortolke sig frem til, hvad noget så kropsligt som ASMR går ud på. Men for Ansa Lønstrup er det en del af en bølge. En genopdagelse af lydens potentiale for at diktere vores velvære, som danske arkitekter er begyndt at indarbejde i deres bygninger – som det nye kulturhus Dokk1 i Aarhus, hvis akustik angiveligt er sensorisk i balance og skaber ro. Eller i reklamefilm, når den distinkte lyd af Anthon Bergs indpakningspapir får det til at smage chokoladet i mundvigen.

For Jeppe Morgenthaler er det noget umiddelbart:

»Det minder mig om filmen Amélie fra Montmartre, en tilbagevenden til noget lidt uslebent og ærligt. Noget barnligt. At det er okay at føle sig tilpas lige dér, det behøver ikke altid være en klog bog eller et stykke svær musik, man skal prøve at forstå. Det må godt bare være rart.«

Og selv om Charlotte Lindvang er skeptisk over for ASMR, får samtalen om lyd også hende til at søge tilbage til barndommen:

»Jeg husker lyden, når jeg trådte ind i min bedstemors kolonihavehus, der var sådan en en metalrist, man trådte på, og et flueforhæng, man gik igennem. De lyde kan jeg genkalde mig og forbinde med noget utroligt rart. Jeg tror alle, vi har vores personlige repetoire af lyde.«

»Så måske minder ASMR for de her mennesker om lyden af deres mors stemme, fra dengang de var trygge. Det tror jeg er noget, der sidder dybt i os. Lyd sætter dybe hukommelsesspor, som kan blive aktiveret igen, og som vi bærer med os gennem hele livet.«
Tekst: Sebastian Stryhn Kjeltoft
Foto: Lærke Posselt

Redaktør: Anna von Sperling
Digital produktion: Troels Behrendt Jørgensen

© Dagbladet Information
Publiceret 22. januar 2016
En måneds gratis Information digital + papiravisen fredag og lørdag

Anbefalinger

  • Poul Sørensen
  • Jeppe Morgenthaler
  • Anders Jensen
Poul Sørensen, Jeppe Morgenthaler og Anders Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

@ Lise Lotte Rahbek

Hvad er det triste i det? Godnat historier er en god tradition, der ikke børe forbeholdes børn. Ved at lytte til en optagelse undgår man, at der skal være lys.

Anders Jensen

Jeg er selv en der får stimulering ud af ASMR. Det kommer dog ikke at disse videoer som er repræsenteret her.
Det er lidt ærgerligt at det bliver præsenteret så unuanceret , der er mange former for ASMR.
Min ASMR bliver udløst af "smaske" lyde. Jeg har forsøgt at hjælpe i forsøg m.v. for at vi kan komme denne reaktion nærmere.
Personligt mener jeg det har noget at gøre med det "sociale" gen, hvilket bliver aktiveret hos de fleste allerede som spæde. Det danner altså sociale bånd hos nogen at se dem viske, spise eller være interesseret i et eller andet objekt. Min påstand er at det har skabt sammenhæng i flokken i tusinder af år.
At det så i da bliver ræpresenteret som noget pseudoseksuelt er sørgeligt, der kommer ingen seksuelle reaktioner hos undertegnede, det hele foregår i frontalpandelappen og hjernestammen.

Jeg kommer til at tænke på en gammel hypnotisørs messende stemmeføring - brugt når klienterne skulle væk fra virkeligheden og ændre livsopfattelse.
Nye muligheder for toppolitikere..............tro på mig...........stem på mig..........så får du det godt.
Og for sælgere..........køb hos os.........uundværligt..........ligesom de andre..........så får du det godt.
Der er noget farligt indeni.

Lise Lotte Rahbek

Janus Agerbo
Hmm.. ja hvorfor tænker jeg i den triste retning?
Det ved jeg faktisk ikke.

Det var bare en tanke. Måske en dum tanke, ved nærmere undersøgelse..
Måske glemte jeg at tænke på, at osse dyr sover i flok akkompagneret af andre individers lyde og duft. Eller måske er det tanken om at afhængigheden af andre, som nager mig.

Jeg går lige i tænkeboks. ->

Vil ikke opfatte virkeligheden i dagligdagen - bruger ikke sine sanser i naturen (det man kan komme i nærheden af - det kan knibe). Føler at andre mennesker kræver noget, det er dejligt at være fri for.
Skal vi finde freden og afslappetheden via endnu noget færdigproduceret teknik udover alt det, der i forvejen fylder dagen?
Bliver det en erstatning for at tage stilling?

Søren Rehhoff

Udover at det foregår over nettet er der ikke umiddelbart noget nyt i det, man har haft f.eks. muzak og film af pejseild i årevis, der skulle få folk til at slappe af. Akustisk videnskab har vist også længe været brugt ved fremstillingen af produkter, så f.eks.. chips kommer til. at knase på den rigtige måde og bildøre smækker med den mest behagelige lyd. Den første kvinde i videoerne minder for øvrigt lidt om en stewardesse, de plejer også at være gode til at få folk til at slappe af og føle sig værdsatte. Her er lidt musik til folk, hvis de skulle have lyst til, at gå til deres "happy place"

https://www.youtube.com/watch?v=rt7SPm7N6D8

Søren Johannesen

Resonans eller disonans!

Når man befinder sig i en konstrueret verden som bruger hver en chance til, via lys, lyd og billeder, at fortælle os at vi absolut intet er værd, ingen rettigheder har og blot skal gøre som der bliver sagt og forbruge, så opstår der en naturlig modreaktion, et ønske om resonans og balance ....

En balance mellem det spirituelle, mentale og fysiske - vi er i bund og grund vibrationer (atomer er ikke fysiske men vibrationer og vi består alle a atomer) og hvis vi befinder os i et miljø som vibrerer ude af takt med os selv, så får vi det skidt .... er vi ikke mange som kender følelsen at træde ind i et lokale med en masse mennesker og pludselige føle en svag ubehag, uden rigtig at kunne forklare hvorfor? Når man møder en lavere frekvens skaber det ubehag, hvor imod en højere frekvens løfter ens humør ...

Når vores (kunstige) omgivelser ikke "fortæller" at vi er gode nok som vi er (hvilket vi alle er), så vælger nogle at finde eller skabe dette gode budskab på en anden måde, meditation, chakra lyde, videoer som disse eller at tilbringe tid med dyr og/eller i naturen ..... naturen lyver nemlig ikke, den er i perfekt balance ....

Vi rummer i princippet alle evnen til at skabe denne vibrationmæssige balance på egen hånd, ved at finde roen, trygheden og kærligheden inden i, men indtil at vi kan det er alle positive redskaber et godt skridt på vejen ....

Flere mennesker i balance med sig selv kan aldrig være skidt!

Niels Duus Nielsen

Som gammel musiker og lyddesigner har jeg kendt til fænomenet i mange år, og det virker. Især husker jeg en gang, jeg producerede musik og lyd til en teaterforestilling for vuggestuebørn, hvor jeg ved hjælp af alfabølger og en bevidst udnyttelse af tempo over tid, forsøgte at skabe noget beroligende musik/lyd, som kunne få de små til at blive trygge, rolige og afslappede.

Kasettebåndet med musikken gik som varmt brød, og forældre og vuggestuer meldte tilbage, at de gerne spillede det, når ungerne skulle sove middagssøvn, fordi de kære små holdt op med være urolige og i stedet lå og lod sig overmande af søvnen, hvad enhver forælder ved, kan være noget, børn stritter meget imod.

Jeg kaldte det hypnosemusik, i dag hedder det så ASMR.

Jeppe Morgenthaler

@Niels Nielsen - ja, jeg kan sagtens genkende alfabølgeeffekten mm, men dette handler også om en samfundstrend hvor folk i millionskarer forsøger at finde samme effekt i alle mulige andre (end musikalske) lyde, interaktioner og stemninger.

Poul Sørensen

Waoow... men selvfølgelig og hvor er det fedt, at vi finder ud af, hvordan vi kan lære at bruge os selv mere fuldt ud i alle sammenhænge.
- man får lyst til at tegne det der foregår...:-)