Fotos fra et lukket land
Fotos fra et lukket land
Sarah Hartvigsen Juncker
Anders Rye Skjoldjensen
Sigrid Nygaard

Forandringen gik stærkt. På kort tid blev vores verden helt anderledes. Vi blev indekatte, distancerede os fra hinanden og efterlod en del af vores sociale rum som en tom kulisse. Med coronavirussens indtog og en række strammede regler er hverken tingene, stederne eller livet, hvad det har været. Men det hele findes og står der stadig, når vi en dag kommer ud igen. Det hele venter, mens vi venter.
Parkeringshus i Københavns Lufthavn. Folketingets partier præsenterede torsdag formiddag en ny stor milliard-hjælpepakke til blandt andet rejsebureauerne. Hjælpepakken sikrer, at rejsebureauernes kunder får de penge tilbage, som de har forudbetalt for rejser i perioden 13. marts til 13. april.

I swingerklubben CitySwingers på Amager kommer folk normalt hinanden helt nær. Nu ligger klubben øde hen og er lukket for besøgende. »Som så mange andre steder bruger vi nedeperioder til renovering,« fortæller Allan Zeuthen, der er medejer af klubben. Nu skal der lægges nyt gulv på toilettet.
På Aarhus Rådhus bliver der hver torsdag, fredag og lørdag gennemført vielser. Eller det blev der. I alt er 60 vielser de næste to uger blevet aflyst. Kun hvis du er døende, kan du blive viet i vielsessalen.
Der er helt tomt og stille, når man står på den sidste motorvejsbro over E47, som fører til og fra Rødby. Den lukkede grænse til Tyskland har mindsket trafikken markant.
BK Amalies omklædningsrum på idrætsanlægget ved Kløvermarken. DBU har lukket for alt lokalsport, og kommunen har lukket anlægget ned.

Mette Frederiksen opfordrede på et pressemøde onsdag i sidste uge alle danskere til ikke at hamstre varer fra landets fødevarebutikker.

Kunstmuseet Aros i Aarhus.
Lidt nord for Aarhus Centrum ligger Veri Center. Her findes både en frisør, et pizzaria, tre supermarkeder, en bodega og en ostebutik. I hjertet af centret står en tom legeplads. Den er netop denne morgen blevet spærret af på grund af smittefare.
»Det føles både skræmmende og uvirkeligt, men det er vores nye virkelighed,« sagde dronning Margrethe. Omkring ti mennesker sidder spredt foran skærmen i Kombardo-færgens sæder, da dronningen holder sin tale til nationen den 17. marts.
Efter statsministerens pressemøde onsdag den 11. marts måtte Lalandia i Rødby lukke helt ned. Derfor blev 3.000 gæster, der havde booket et ophold i badelandet den efterfølgende weekend, afvist.
Gentofte Hospital har lukket alle indgange til hospitalet ud over indgangen til akutklinikken. "STOP! CORONA-TJEK", står der på et skilt på døren. Skiltet forklarer, at man skal holde sig fra hospitalet, hvis man har coronalignende symptomer, og at pårørende skal undgå at besøge stedet. De låste døre er en reaktion på, at flere sygehuse har oplevet tyveri af bl.a. håndsprit.
Fredag eftermiddag i Kvickly på Strandlodsvej på Amager. Supermarkedsgiganten Coop har stoppet al handel med bland selv-slik på ubestemt tid.
Fællessang. I Gårdlauget Blåregn på Nørrebro synger de sammen hver dag klokken 17. Det har de gjort siden den 15. marts. En spiller trompet, en anden saxofon. Nogle synger med, andre åbner blot altandøren og lytter. I dag starter de med »Det er i dag et vejr«.
Skibakken i Lalandia, Rødby.
Klokken er 13:00 på en helt ualmindelig tirsdag i bus 1A i Aarhus. Bussen plejer at fragte de mange ældre, der bor i området, op til det nærmeste storcenter.
Flere varmestuer, væresteder og natcaféer har skruet ned for kapaciteten eller lukket som følge af tiltag mod coronavirus. Så flere hjemløse må tilbringe natten på gaden.

Normalt er skolegården ved Lergravsparken Skole fyldt med legende børn, men fredag den 13. marts var alle 914 elever sendt hjem.
Spillestedet Vega i København har aflyst alle arrangementer og koncerter. Verdensstjernen Nelly skulle have spillet koncert på Store Vega i slutningen af marts. Koncerten er indtil videre udskudt.
Børnenes Kontors pølsevogn på Rådhuspladsen i Aarhus er lukket på grund »situationen omkring corona«.
Lundtofte Kirke på Sjælland er lukket, og kirken har sendt stort set alle medarbejdere hjem. Alle konfirmationer i hele landet bliver nu udsat til efter pinse. Det vil sige, at der tidligst kan holdes konfirmationer til juni.

Under et pressemøde i sidste uge præsenterede regeringen nye tiltag mod spredningen af coronavirus i Danmark. Statsminister Mette Frederiksen opfordrede alle danskerne til at holde sig væk fra kollektiv trafik i myldretiden.
Dinos Legeland, Ørestaden.
Foto af Anders Rye Skjoldjensen, Sarah Hartvigsen Juncker og Sigrid Nygaard
Redaktør Mikkel Vuorela
Digital produktion Sigrid Nygaard

21. marts 2020
Dagbladet Information

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • ulrik mortensen
  • Jens Wolff
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Rasmus Knus
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Svend Erik Sokkelund
  • Kurt Nielsen
  • Alvin Jensen
  • Olaf Tehrani
Torben K L Jensen, ulrik mortensen, Jens Wolff, Klaus Lundahl Engelholt, Rasmus Knus, Peter Beck-Lauritzen, Svend Erik Sokkelund, Kurt Nielsen, Alvin Jensen og Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christine Bechameil

Tak for denne fotoreportage . Det er meget fine og tankevækkende fotos .

Mette Ravn Larsen, Torben Arendal, Peter Beck-Lauritzen, Per Langholz, Maia Aarskov og Anker Heegaard anbefalede denne kommentar