»Vi er syndige mennesker. Vi har brug for, at Jesus redder os, for vi kan ikke selv«
»Vi er syndige mennesker. Vi har brug for, at Jesus redder os, for vi kan ikke selv«
I Hillerød findes både himmel og helvede. Her nedstammer vi fra Adam og Eva. Og her ender praktiserende homoseksuelle i evighedens flammer, når Jesus står op fra graven og skaber en ny jord. Information har set DR’s nye dramaserie om tro og kristendom hos en frimenighed i Hillerød
I Hillerød findes både himmel og helvede. Her nedstammer vi fra Adam og Eva. Og her ender praktiserende homoseksuelle i evighedens flammer, når Jesus står op fra graven og skaber en ny jord. Information har set DR’s nye dramaserie om tro og kristendom hos en frimenighed i Hillerød
Christian Bennike, tekst
Daniel Hjorth, foto
I en lille dagligstue i Hillerød sidder syv mennesker, som elsker Jesus. Udenfor er solen gået ned, der er kaffe og popcorn på sofabordet, og de gør som knap én million andre danskere om søndagen: Ser DR’s nye dramaserie, Herrens Veje, om livets gang i en præstefamilie.

På skærmen er Lars Mikkelsen midt i en brandtale om, hvorfor han tror på Gud: Gud giver livet mening, siger han. Gud trøster de døende. Gud giver mennesket et fællesskab.

I stuen ryster de på hovedet.

»Altså, man kunne lige så godt sige: ’Vi tror på fællesskabet, og vi tror på moskeen’,« siger den 43-årige højskolelærer Christian Maymann.

»Ja, det kunne lige så godt være ’god karma’,« mener Simon Sode Ellegård på 22 år.

»De taler simpelthen uden om Jesus,« siger Kaja Lauterbach, der har lagt hus til arrangementet.

Alle i stuen er fra Hillerød Frimenighed, en Luthersk Missionsk menighed, som tilhører den yderste højrefløj af den danske kristendom. Her er man imod kvindelige præster, imod abort, imod sex før ægteskabet, imod skilsmisse. Her er homoseksuelle syndere, og evolutionsteorien er en myte – vi stammer jo fra Adam og Eva. Her er individets frihed ikke det øverste moralske princip, for der står altid noget over den enkelte: Jesus.
Livet er IKKE en proces
Tidligere på dagen, lidt efter klokken ni søndag morgen, gør menigheden klar til gudstjeneste i gymnastiksalen på den kristne friskole i Hillerød. De skubber håndboldmål til side og sætter stole i lige rækker, mens lovsangsbandet tester højtalerne:

»Kristus i sin smerte, helbredte mit hjerte,« synger tre unge kvinder.

Menigheden drysser ind. Børn med rollespilssværd, gråhårede herrer i pressefolder og damer med uldcardigans og krykker – alle i praktisk fodtøj: sandaler og vandresko. De smiler og trykker hinanden i hænderne. Alle har egen læderindbundet bibel med.

Prædikanten indtager scenen og fortæller, at alt for mange danskere i dag tror, at man bare skal nyde livet. Som om livet var en proces. Men det er livet ikke. Livet har et klart mål: evigheden med Jesus. Og derfor bør man se på tilværelsen, som om man trænede til et maratonløb. Man skal være i åndelig topform, så man altid er tæt på Gud, og man skal aldrig glemme, at vi – menneskene – ikke er oplyste og rationelle individer, sådan som oplysningstidens fædre mente. Tværtimod. Vi er uvidende børn, der skal reddes af Jesus.

Så er der altergang med Jesu Kristi legeme og blod i form af afbrækket rugknækbrød og saftevand. Og til allersidst, efter knap to timer, bliver der sunget fødselsdagssang for Anne Enevoldsen, som fylder 58 år.

»Og når hun så bliver tusind år, hurra, hurra, hurra. Så står hun på den nye jord og priser Herren, som er stor. Med dejlig chokolade og kager til.«
Gudstjeneste. Menigheden går til nadver. Jesu Kristi legeme og blod består af rugknækbrød og saftevand. Normalt kommer der cirka 120 personer til gudstjenesterne.
Hvis Gud i disse år tittede ned fra skyerne og rettede sit blik mod den lille menighed, ville han se, at Luthersk Mission har opbygget et helt økosystem i Hillerød: en friskole, en højskole, en avis, en radiostation, et sekretariat, et forlag. De har også plejehjem og efterskoler andre steder i landet.

Han ville se Bent Enevoldsen, som bor i et gult parcelhus over for friskolen med sin kone, tre børn og hunden Nelly. Når han sidder i sin sorte lædersofa med en flødebolle og en kop kaffe og ser orkaner hærge i Florida og jordskælv i Mexico, kan han ikke lade være med at tænke, at det måske er dommens dag, der er på vej.

Gud ville se 55-årige Kaja Lauterbach, som i lang tid havde et lille klistermærke på sit computertastatur, der mindede hende om Jesus, hver gang hun fik lyst til at klikke ind på en syndig pornoside.

Han ville se Anne Enevoldsen, som fandt Jesus, da hendes mor begik selvmord.

Han ville se generalsekretæren i Luthersk Mission, Søren Skovgaard Sørensen – en nydelig herre med smalle briller og nyklippet hår, der dufter svagt af aftershave, og som har bibeholdt en snert af sin barndoms bornholmske dialekt – presse håndfladerne mod kinderne og få blanke øjne alene ved tanken om, at hans børn en dag kunne forlade Jesus.

Og Gud ville huske den dag for tolv år siden, da Søren Skovgaard Sørensen var missionær i Etiopien og en engel reddede ham fra at kollidere frontalt med en modkørende bil på vejen uden for Addis Ababa. I det øjeblik kunne han mærke, at menigheden i Hillerød havde bedt for ham. Det gør de hver søndag; en fælles bøn for alle, der har behov for lidt ekstra opmærksomhed fra Jesus: Erland, som er blevet syg. Kajas søster, som har mistet sit barnebarn i en trafikulykke. De afviste asylansøgere. Gry og Storm og Samuel, som missionerer i Cambodja og Tanzania.
Et religiøst hul i jorden
I en global sammenligning er Danmark en lille ateistisk plet på en religiøs jordklode.

»Det religiøse hul i jorden ligger i Sverige, og lige ved siden af ligger Danmark som et næsten lige så dybt hul,« siger religionssociolog Peter Lüchau.

Engang troede verdens sociologer, at religion var på vej ud – når verden blev moderne og kapitalistisk, ville Gud forsvinde af sig selv – men sådan er det ikke gået. Andelen af ateister er godt nok steget i de store byer i Vesten, men i gennemsnit klarer verdens guder sig fint: Det amerikanske analysecenter PEW har beregnet, at andelen af ikkereligiøse i verden faktisk vil falde fra 16 procent i dag til 13 procent i 2050.

Selv om den danske folkekirke mister medlemmer – sidste år meldte 24.728 personer sig ud, så medlemslandene faldt til 75,6 procent – er danskerne faktisk ikke blevet mindre religiøse de sidste 30 år. Det kan man se i Den Danske Værdiundersøgelse, som bliver lavet med nogle års mellemrum.

Men måden, vi er religiøse på, har ændret sig.

Siden 1969 er antallet af anerkendte trossamfund vokset fra 11 til langt over 300. Sådan er det også gået med kristendommen: Der er alt fra ’bøn og brunch’ på Nørrebro til jyske tidehvervspræster og Luthersk Mission.

Teologisk minder Luthersk Mission om Indre Mission, og ligesom andre vækkelsesbevægelser opstod Luthersk Mission i midten af 1800-tallet som en modreaktion på det spirende demokrati og statens indflydelse på religionen.

I dag kommer cirka 8.000 danskere i Luthersk Mission. Foreningen har omkring 4.500 registrerede medlemmer, og mange af dem betaler hver måned en fast del af deres løn til foreningen – sidste år modtog Luthersk Mission 30 millioner kroner i gaver.
Øverst. Hillerød Frimenighed beder under søndagsgudstjenesten. Prædikanten forklarer, at man ikke skal se livet som en proces, livet har et klart mål: Evigheden med Jesus. Derfor minder tilværelsen ganske meget om at træne til et maratonløb: Man skal holde sig i åndelig topform.

Nederst. »Det er jo ikke naturligt at være homoseksuel,« mener 20-årige Cecilie Victoria Rømer Olsen, der går på Luthersk Missions Højskole i Hillerød. Homoseksuelle er ikke onde mennesker, men homoseksuelle handlinger er syndige og bør undertrykkes, mener hun.
Et stenkast fra gymnastiksalen ligger Luthersk Missions Højskole i en imposant, næsten lysende hvid bygning, som ligner en blanding af en herskabsvilla og en borg. Den store græsplæne er nyslået, og de himmelblå klinker på toiletterne skinner.

På rektorkontoret ligger en opslået bibel, og over det blanke skivebord troner et oliemaleri af en hyrde, som genner sine får sammen under en truende himmel.

En flok elever på 20 til 22 år hænger ud på terrassen. De er alle vokset op i missionske hjem.

»Vi drikker ikke, og vi går ikke i seng med vores kærester. Det er både, fordi det står i biblen, men også fordi vi synes, det giver mening,« forklarer 22-årige Michella Kjær Jensen fra Vestjylland.

»Himmel og helvede er en virkelighed,« siger Johanne Lund Larsen på 20 år.

Hun slår ud med armene, og solen bryder frem bag skyerne.

»Jeg kan ikke tro, at alt det her skulle være ren tilfældighed; at min liv bare er ingenting. Der må være noget større bag.«

– Tror I på alt, der står i biblen?

Alle nikker. Ja, de tror på det hele.

– Også at jorden blev skabt på seks dage?

»Der står et andet sted i biblen, at for Herren er én dag som tusind år og tusind år som én dag …« siger Michella Kjær Jensen.

»Men det har ikke noget at gøre med, at Gud ikke kunne gøre det på seks dage, det tror jeg sagtens, han kunne,« bemærker Johanne Lund Larsen.

– Hvad så med dinosaurerne og evolutionsteorien? Tror I på det?

»Egentlig tager det jo kun ét sekund at skabe Adam og Eva, og det samme med jorden,« forklarer Lasse Lodahl.

»Hvis Gud nu har gjort det hele sådan – puf – på én dag, så ville det i menneskers øjne se ud, som om en sten må være millioner af år gammel, men egentlig er den kun ét sekund.«

»På den måde giver det mening også med dinosaurerne,« indskyder Cecilie Victoria Rømer Olsen.

»Det hele handler om, at vores intellekt og vores hjerne er begrænset til vores størrelse – ligesom et barn. Men Gud er så meget større end det,« siger Michella Kjær Jensen.

Det minder lidt om maleriet på rektors kontor: Jesus er hyrden, der leder fårene i en truende verden. Hans sandheder kan ikke gradbøjes. Han giver mening i en kold tid, hvor alle opfinder deres egne sandheder.

– Tror I, at vi nedstammer fra Adam og Eva eller fra aberne?

»Adam og Eva. Det tror jeg,« siger 20-årige David Koefoed Nielsen.

Alle nikker.

»Ja.«

Og så glider samtalen videre til et andet kontroversielt emne: homoseksualitet.
Homoseksualitet er unaturligt
Inden vi tog toget til Hillerød, talte jeg med Andreas Gylling Æbelø, der er direktør i AIDS-Fondet. Han er vokset op i en kristen familie i Vestjylland og har gået på en kristen friskole, men han følte sig hverken tryg eller varm i Jesu favn. Tværtimod.

»Jeg sagde aldrig til nogen, at jeg var homoseksuel, men jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at overvinde det – havde pigekærester og så videre,« husker Andreas Gylling Æbelø, som i 2016 skrev et indlæg i Politiken om sin kristne ungdom: »Kristne fundamentalister ville ’helbrede’ mig for homoseksualitet«.

I dag er han for længst sprunget ud.

»Jeg havde en konstant frygt for at komme i helvede og en følelse af at være forkert. Det resulterede i en stor grad af ensomhed, skam og ondt i maven.«

Hvad tænker de unge på højskolen mon om homoseksuelle som Andreas Gylling Æbelø?

»Det er jo ikke naturligt at være homoseksuel,« siger Cecilie Victoria Rømer Olsen.

»Jeg mangler også et argument for, at det skulle være naturligt,« siger David Koefoed Nielsen.

»Det er sådan nogle føleargumenter. ’Jeg føler, at det er rigtigt, derfor må det også være rigtigt.’ Njaaaa …«

Sådan er holdningen: Sex mellem to af samme køn er forkert. Det står i biblen. Den homoseksuelle person er måske ikke ond, men handlingerne er syndige, og det bedste, man kan gøre, er at undertrykke sin lyst.

»Det er syndefaldet,« siger Michella Kjær Jensen.

»Det er en del af vores syndige natur. Forskellen på kristne og ikkekristne er, at kristne har forstået, at vi er dårlige mennesker, som har brug for hjælp.«

Lasse Lodahl lægger armene over kors og ser alvorlig ud.

»Jeg kan jeg godt forstå, at det er svært,« siger han.

»Jeg har en fætter, som er kristen og homoseksuel. Han har levet med det i lang tid uden at praktisere det, men nu har han fået en kæreste og praktiserer sin seksualitet. Det har været svært for ham. Familien tager det godt, de er kede af det, men det er ikke sådan, at de udstøder ham på nogen måde.«

»Han kan leve i cølibat,« siger Michella Kjær Jensen

»Og det kan jo godt være, at tingene ændrer sig,« siger Lasse Lodahl.

»Det kan jo være, han bliver glad for en dame en dag.«

Synet på homoseksualitet bliver ofte brugt som et eksempel på, at kristendommen og det liberale demokrati grundlæggende er et dårligt match. Nogle mener ligefrem, at verden først for alvor blev fri og demokratisk, da religionen blev overvundet.

»Det åbne og fri samfund kommer fra det sekulære, ikke fra religion,« siger Mikael Rothstein, der er religionshistoriker på SDU.

»Alt det, vi sætter pris på i dag – demokrati, frihed, ligestilling, gratis undervisning – kirken har været modstander af det hele.«

Andre har hævdet det modsatte: At der går en lige linje fra Martin Luthers reformation til Grundtvigs højskoler og til det solide danske demokrati. Og at religion i processen har gjort mennesket mere lykkeligt. Forskning fra den østrigske psykolog Tatjana Schnells tyder på, at troende tyskere oplever en større mening med tilværelsen end ikketroende. De har lettere var at håndtere livets store kriser som sygdom og død.
Bøn. Engang var 55-årige Kaja Lauterbach tæt på at forelske sig i en fraskilt mand. Men hun trak sig, før der skete mere. »Jesus siger meget klart, at man ikke må gifte sig med en fraskilt,« siger hun. »Så hvis jeg pludselig forelskede mig i en fraskilt, ville livet blive svært.«
Kaja Lauterbach er ikke bange for at dø. I den lille dagligstue i Hillerød folder hun hænderne over en tallerken med marinerede kyllingespyd og kogte majskolber, mens hun venter på, at de andre fra menigheden kommer og ser Herrens Veje.

På savsmuldstapetet hænger et par kors og to portrætter af hendes forældre. Reolen er fuld af studiebibler og kristne CD’er som Større end Du Gud og Johnny Cash’ sidste album, som hun godt kan lide at sætte på i bilen.

»Himmelske fader, tak for maden, tak for livet, tak for den nåde, som du har os givet.«

Hun voksede op i en Indre Missionsk familie i Sønderjylland og kom på gymnasiet i Grindsted i 1978, dengang det var mere provokerende at elske Jesus end Marx, og hun husker stadig den urolige fornemmelse i maven, da hun første gang stillede sig op foran hele skolen på et morgenmøde og fortalte om Gud.

»Jeg skulle gøre op med mig selv: Betyder Jesus så meget for mig? Og ja, det gør han.«

Hun har aldrig fået mand og børn. Det har ikke været et aktivt fravalg, Gud har bare aldrig ledt hende ned ad den sti.

Hele livet har hun sørget for at undgå synd. Hun har aldrig drukket sig fuld (bortset fra én aften i Paris, hvor hun fik for meget hostesaft), hun har ikke gået i byen, og hun har ikke kastet sig hovedkulds ud på datingmarkedet. Og så var der historien om klistermærket på computeren, som hjalp hende med undgå de fristende pornosider på nettet.

»Det var en ret god taktik for mig,« siger hun

»Når fristelsen kom, så kiggede jeg på det og blev mindet om Gud.«

Hun ser troen som en indhegning om en flok får: Fårene vil måske gerne løbe frit, men de forstår ikke, at hegnet også holder rovdyrene ude.

»Man kan sige, det er træls, at De Ti Bud begrænser mig, men man kan også sige, at de hjælper mig over for fristelser, som i sidste ende fører mig væk fra Gud.«

Når alt kommer til alt, skal Kaja Lauterbach jo bo på den nye jord sammen med Jesus. Til evig tid. Men først skal hun se Herrens Veje på DR1.
Tv-aften. De syv kristne fra menigheden morer sig over, at hovedforfatteren på Herrens Veje, Adam Price, selv siger, at serien bygger på ’myten’ om Kain og Abel. For biblen er jo ikke fuld af myter, mener de – den er fuld af sandhed.
Det ringer på døren, og de andre fra menigheden slår sig ned i sofaen.

»Jeg bliver altid mødt med, at jeg må være hjernevasket, fordi jeg er kristen,« siger Christina Lydig Sode Ellegaard på 24 år.

»Jeg er også blevet mobbet. Jeg oplever selv, at det er lettere at være muslim i Danmark end kristen.«

De andre nikker.

»Ja, man må åbenbart gerne dyppe Jesus i urin, men man må ikke tegne Muhammed,« siger Christian Maymann med henvisning til den udstilling på Skovgaard Museet i Viborg, som siden har trukket overskrifter, fordi Inger Støjberg (V) har blandet sig i sagen.

»Deres religion er mere respekteret. Der bliver ikke gjort grin med dem,« siger 18-årige Laura Stokholm.

En time senere glider rulleteksterne over tv-skærmen, og de fem i stuen evaluerer, hvad de lige har set: Præsten i Herrens Veje var slet ikke ’sort’ nok, synes de. Og DR’s Jesus-aftapning var alt, alt for svag – en masse udvandede begreber som ’kærlighed’, ’mening’ og ’fælleskab’. Det kunne man jo sige om alle religioner.

»Det er sådan set ikke det, vi tror på,« siger 21-årige Anna Stokholm.

»Vi tror på, at vi er syndige mennesker. Vi har brug for, at Jesus redder os, for vi kan ikke selv.«

Hvis de skulle anmelde serien, bliver de enige om at give fem ud af seks stjerner for underholdningen. Men kun ét ud af seks kors for teologien.
Tekst: Christian Bennike
Foto: Daniel Hjorth
Redaktion: Mikkel Vuorela
Digital produktion: Jens Christoffersen

30. september 2017
Dagbladet Information

Anbefalinger

  • Morten Balling
  • Gustav Alexander
  • Flemming Berger
  • Viggo Okholm
  • Katrine Damm
Morten Balling, Gustav Alexander, Flemming Berger, Viggo Okholm og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jamen herre gud da.
Nu ser det så ikke lige ud som om Jesus har tænkt sig at redde os. Så mit bud er, at det bliver vi nok selv nødt til.
De skal selvfølgelig have lov til at tro på, hvad de nu vil.
Jeg håber så, at de magter ikke at indoktrinere deres børn, så de får en muligheden for at se verden i al sin mangfoldighed.
Og ja det kan være overvældende.
Velkommen i det 21. århundrede.

Vasili Frang, Søren Bro, Arne Lund og Toke Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg undrer mig ofte over hvorfor tro og religion fylder så meget i Information.
Er der nogen der kan give et svar ?
Religion er noget af det mest absurde, latterlige, uinteressante og intelligensfornærmende man overhovedet kan forestille sig; et sørgeligt levn fra svært primitive tider, som alene findes i dag grundet systematisk indoktrinering af forsvarsløse børn og betydelig social inerti.

Ofte flere gange om ugen skal vi læse om den ene eller anden gruppe forvirrede stakler; deres vanvittige fejlopfattelse og deres desperate kamp for at fastholde sig selv i dyb altomfattende ignorance.
Hvorfor skal vi hele tiden læse om disse bevidstløse freaks og deres tåbelige forestillinger, i en avis for tænkende mennesker ?

Jens Falkenberg, Torben K L Jensen, Tino Rozzo, Torben Skov, Vasili Frang, Søren Bro, Lars Bo Jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Tjaer Toke Andersen, mit bedste bud er, at det er fordi, der åbenbart er rigtig mange, der abonnerer på disse mærkværdige indfaldsvinkler til eksistensen.
Så det bliver vi jo nok - desværre - nødt til at forholde os til.
Det står ligefrem i den nuværende regerings regeringsgrundlag at: "Danmark er et kristent land"
Hvilket jeg personligt føler mig voldsomt provokeret af.
Så religion fylder tydeligvis meget, og det ser ikke ud til at det bare forsvinder. Det er nu engang en del livet for mange, og det giver sig besynderlige udtryk, så det bliver vi åbenbart nødt til at forholde os til. Hvor træls det end er.

Hanne Ribens, David Zennaro, Torben Skov, Niels Duus Nielsen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

At noget eventuelt er "absurd, latterligt, uinteressant og intelligensfornærmende" gør det vel ikke mindre relevant, såfremt dette (i dette tilfælde religion) rent faktisk dyrkes af størsteparten af menneskeheden (i alle mulige afskygninger).

Man kan mene, at religion i andet end historisk kontekst er absurd og latterligt (det er der i øvrigt satme meget, der er)- men uinteressant kan man simpelthen ikke kalde det uden selv at fremstå som "intelligensfornærmende".

Eva Schwanenflügel, Torben Jensen, Morten Balling, Mette Poulsen, Allan Stampe Kristiansen, Gustav Alexander, Nanna Wulff M., Bo Stefan Nielsen, Henrik L Nielsen, René Arestrup, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Dennis Iversen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Steffen Gliese, Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Viggo Okholm, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar

Religion, religiøse og religiøsitet er voldsomt uinteressant som andet end eksotiske psykologiske fænomener - At enkelte måtte mene andet er deres problem - men det var ikke pointen.

Udover et fuldstændigt sindsygt antal kirker og mødesteder, har den lokale sekt adskillige medlems-blade og -fora. Hvor freaks kan tale med andre freaks om deres idiotiske forestillinger.
DR sender gudstjenester og lignende nærmest dagligt, samt et uendeligt flow af åndsvage programmer med samme indhold.
Vores bette nation har sågar en hel avis, skrevet af folk med hovedet helt oppe i egen røv, der er 100% dedikeret til at formidle dette stupide nonsens.
Hvorfor skal vi også belemres med det tåbelige pjat i Information, i tide og utide ?

Der er utroligt meget der sorteres fra i Information, og selv helt centrale begivenheder behandles med en notits i Udlandssektionen.
Men en flok skamløst retarderede overtroiske idioter får imponerende dækning med billeder og funky omsætning - hvad fanden er det der foregår ?

Jens Falkenberg, Tino Rozzo, Torben Skov, Uffe Juul, Lars Schmidt og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Toke Andersen - at kalde mennesker for idioter og retarderede er ganske enkelt indiskutabelt disrespekt for andre synspunkter og verdensbilleder end dit eget.
Du ku' jo starte med at overveje hvor hensigtsmæssigt dit eget indlæg er og hvilken betydning din form for retorik har for det fællesskab vi benævner Danmark.
Din benævnte skamløsehed peger tilbage på dig selv ..

Eva Schwanenflügel, Torben Jensen, Morten Pedersen, Allan Stampe Kristiansen, Bo Stefan Nielsen, Henrik L Nielsen, Torben Andersen, Dennis Iversen, Flemming Berger, Erik Karlsen, Maria Bjørnsten, Hanne Ribens, Jørn Andersen, Steffen Gliese, Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek og Anders Sørensen anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Det eneste der irriterer mig er, at man lader de rabiate yderligt gående tale for "sagen", mens de moderate stort set ikke bliver hørt. Vinklen er altid tag de mest rabiate tosser vi kan finde uanset om det er kristne, muslimer eller andre religioner.

At disse grupper ikke er repræsentative for den beskrevne tænkning og udelukker en værdig dialog, er åbenbart ligegyldig i dag :-(

Nis Jørgensen, Erik Karlsen, David Zennaro, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Anders Sørensen anbefalede denne kommentar

Marianne Bjerg mfl.,
Hvad skal man ellers sige ? Det er tydeligvis retarderede der opfører sig som idioter.
I øvrigt er det jo netop for at understrege min uforbeholdne disrespekt at jeg benytter dette sprog. Jeg er ikke forpligtet til at respektere eller bare tale pænt om en flok infantile idioter der tror på julemænd og lignende. Jeg finder det faktisk dybt beskæmmende og problematisk, på både arten og nationens vejne.
Men jeg kunne naturligvis aldrig drømme om at invadere disse ynkelige tåbers latterlige klub for at svine dem til der. Problemet opstår alene fordi deres pis fylder mere og mere, også i min sekulære verden, og i denne avis, der virkeligt burde være bedre til at prioritere sin begrænsede spalteplads.

Jens Falkenberg, Tino Rozzo, Torben Skov, Vasili Frang og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Toke Andersen - dit indlæg taler for sig selv.... I rest my case ..

Eva Schwanenflügel, Torben Jensen, Morten Pedersen, Allan Stampe Kristiansen, Henrik L Nielsen, Torben Andersen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen, Ole Frank og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Toke Andersen

Hvis ingen andre tør, så må jeg jo gøre det, hvad giver dig ret til at nedgøre et flertal af jordens befolkning der tæller omkring 4 måske 4.5 milliarder mennesker. er du helt sikker på at dine synspunkter er bedre og stærkere end deres og i så fald hvad baserer du det på, ud over frygten for det flyvende spaghettimonster ;-)

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Allan Stampe Kristiansen, Henrik L Nielsen, Steffen Gliese, Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Du er da ikke den eneste kære Johnny.
Katrine Damm, Anders Sørensen og Marianne Bjerg har allerede forsøgt i denne tråd.
Det er i øvrigt langt fra første eller eneste gang jeg blotter disse holdninger, i dette eller andre fora. Andre gange har jeg også fået på munden af folk som Steffen Gliese, Sören Tolsgaard, Thorsten Jacobsen mmfl. Nogle af dette forums skarpeste stemmer.

Desværre har de fleste misforstået noget helt centralt der svækker kritikken betydeligt:
Det er ikke mig der nedgør nogen eller noget som helst.
Jeg beskriver ærligt og præcist det jeg oplever, med et sprog der formidler min frustration og ærgrelse .
Det er da synd hvis nogle skulle føle sig nedgjort. Men voksne mennesker der i 2017 med uhindret adgang til vores totale videnproduktion, alligevel går i kirke og beder til julemanden, er altså svære ikke at gøre grin med.
Så min respons er fortsat at det er de infantilt overtroiske, skinhellige tåber der nedgør sig selv og alle andre mennesker på planeten by association. Og det må jeg have ret til sige min ærlige mening om.

Tino Rozzo, Torben Skov, Vasili Frang, Hans Larsen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg undrer mig ofte over hvorfor tro og religion fylder så meget i Information, skrives der overnfor. Og den undres jeg virkelig over. Skal vi ikke i stedet begynde at tale om noget, der virkelig er relevant, noget der kan bidrage til at ændre verden til det bedre. Og så lade de religiøse ha' deres tro for sig selv. Inf. behøver da vel for fa'en ikke løbe i hælene på tidsånden.
I øvrigt ser jeg det pudsige, at den allestedsnærværende Tidehvervs-ypperstepræstinde, Sørine Godtfredsen, er mere end tilfreds med "Herrens veje".
Pudsigt, at madgrisen Adam Price, der erklærer sig for at være en slags ateist, kan finde nåde for Sørines skarpe fordømmende blik. Mon han selv ved det? Og ved han, spørger han så ikke: "Hov, hvad har jeg gjort forkert"?

Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Toke Andersen, jeg har intet problem med, at du finder, at religiøse mennesker er tosser. Du synes måske en anelse hoven/aggressiv i din tilgang til mennesker, hvis tro du ikke deler, men lad det nu ligge.

Det eneste, jeg sagde, var, at religion eller religiøse mennesker på ingen måde er et uinteressant emne, og jeg har svært ved at se, hvorfor man - selv som ateist- ikke skulle finde begrebet religion vigtigt eller religiøse mennesker værd at beskæftige sig med, det være sig som mennesker, man oprigtigt interesserer sig for, eller som cases, man ynker.

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Som tidligere jyde og vel kristen og opvokset delvis i omtalte religiøse gruppes skygge i Vestjylland, kan jeg nikke meget genkendende til historien her. Mit første job som bondekarl i 1960 var hos en fra de lutherske. Jeg er så noget uenig i den lidt nedladende tone omkring troende uanset bl.a. dig Toke er i din fulde ret til det. Men er du sikker på at vi mennesker helt har styr på viden omkring skabelse og årsager og virkning? :) Jeg synes faktisk det er fint Information og Kristeligt dagblad tager den anden dimension med omkring tro og menneskesyn og hvad det indebærer. I ikke troende har såmænd godt af udfordringen. Vi er så nogle stykker som lander midt i mellem hvilket i sig selv er en udfordring. Som frafalden kristen og nu buddhist er tvivlen en stor del af mit liv, jeg er bare kommet frem til at ansvaret for mit liv er mit og helt uden nogen sikkerhed for en belønning nogensinde.

Eva Schwanenflügel, Torben Jensen, Bo Stefan Nielsen, Katrine Damm, Flemming Berger, David Zennaro, Jørn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Danmark har sin egen store lærer ud i åndsvidenskaben - Martinus , han er befriende at læse og lytte til , der er logik i alt hvad han udtrykker og ikke skyggen af fordømmelser eller skyld og skam . Det er opløftende åndeligt og sprirituelt og jeg håber Martinus med tiden vil komme mere frem .
På grund af uvidenhed , fejl tolkninger og meget andet er der alt for meget dem og os og krig affødt af de gamle religioner - ikke et ondt ord fra mig om kernen i dem , men det er farlige sager hvis ikke man kan tolke og hvis ikke man ved hvad man faktisk har gang i . Alle , hver og en har man sin vej at gå , der er ikke to ting i dette univers der er skabt identiskt , så denne ide om at alle skal tro på nøjagtigt samme måde er helt absurd , forskellighed behøver ikke udelukke mulighed for fælleskab , det er Danmark da et godt eksempel på som nation . Jeg tror selv på at det er vigtigt at vide at der findes noget der er større end en selv

Eva Schwanenflügel, Johnny Winther Ronnenberg, Flemming Berger, Viggo Okholm, Jørn Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Man kan undre sig over troen på , at den fysiske verden er den eneste reelle. Metafysikken er bestemt værd at beskæftige sig med. At mene at der findes en skaber uafhængig af rum og tid er hverken retarderet eller idiotisk. Idiotisk er det at mene, at verden kun kan forståes og opleves gennem sanserne.

Eva Schwanenflügel, Morten Balling, Mette Poulsen, Katrine Damm, Allan Stampe Kristiansen, Johnny Winther Ronnenberg, Henrik L Nielsen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Jørn Andersen, Marianne Bjerg, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Odin Rasmussen

Man bør være skeptisk overfor alt der kalder sig Luthersk - Den danske kirke hedder ifølge Grundloven "evangelisk-lutherske" evangelisk står dog før luthersk. Luther oversatte Biblen hvor han bort-cencurerede ca 20 procent af den i forhold til den Katolske Bibel. "Vulgata".
Læs kronik af Andre Herpener i Politiken i dag.

Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Toke Andersen; 30. september - 18:02
Du har ret, religion fylder meget; så her tager du fejl: "Religion, religiøse og religiøsitet er voldsomt uinteressant som andet end eksotiske psykologiske fænomener". Religion er også et socialt fænomen, og din interesse, dit mellemværende, tager form af irritation, et psykologisk fænomen. Men det er os uinteressant.

Eva Schwanenflügel, Morten Balling, Jens Falkenberg, Allan Stampe Kristiansen, Lise Lotte Rahbek, Ole Frank, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Vores ego er retaderet, hvadenten man står i en religiøs bås eller en konventionel, materiel kasse. I det 20 århundrede lykkedes det, at myrde cirka 200 millioner mennesker.
Et ego er ret ligeglad med hvad er sandt eller falsk, den skal bare holde liv i sig selv.
DR udpensler sansynligvis religion fra en fordumsfuld vinkel, så det fremstår som landsby tosseri, det er et godt eksempel på hvordan egoet hopper og spræller for, at overbevise det ene fremfor noget andet.

Jeg må undskylde, jeg har ikke set serien, går ud fra, at det handler om nogle lutherske missionske tosser fra Hurup som ikke har nogen venner.

Steffen Gliese

Emil Groth, den gør tværtimod, den griber lige ind i det moderne kirke- og trosliv og berører ægte, eksistentielle spørgsmål, og den gør det med respekt. Det er faktisk længe siden, en serie fra DR har været så meget oppe at ringe. Og jeg har været så bekymret for, at det ville blive det, du gik ud fra.

Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Hans Aagaard og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Religioner er dybt skadelige for verdenssamfundet og menneskeheden - Det eneste der er at gøre er at stække det magtmonopol de har i forhold til den magtstruktur der repræsenter demokratiet.

Tino Rozzo, Jens Falkenberg og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Maria Bjørnsten

Jeg synes det er interessant at se på at frigørelsen fra religion har gjort os mere ulykkelige. Jeg tror på at alle mennesker har brug for vejledning for at føle sig trygge, og det er vel det der gør de troende mindre ensomme end de ikke-troende. Jeg ville virkelig ønske at jeg var troende og dermed kunne blive min eksistentielle ensomhed kvit. Jeg misunder dem der har taget den blå pille, og ignorer at den røde findes. Det gør jeg virkelig. Man skal ikke undervurdere uvidenhed.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvor er det spøjst. Jeg finder netop menneskenes indre liv mindst lige så interessant som deres ydre liv. De to ting hænger sammen, for mig.

Bare gi den gas, Information.
Der er masser af andre artikler til ateister og misbilligere af forskellige livssyn..

Eva Schwanenflügel, Anders Sørensen, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Allan Stampe Kristiansen, Nanna Wulff M., Johnny Winther Ronnenberg, Ole Frank, Viggo Okholm, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Torben K L Jensen; 01. oktober - 15:23
Ja, ingen særrettigheder - men kan vi vriste mennesker ud af religionernes greb.

Steffen Gliese

Eller også, Ulrik Mortensen, er det tværtimod sådan, at religionen ingen steder er så indarbejdet i selve samfundets struktur, moral og levemåde som i Skandinavien? Se bort fra spørgsmålstegnet, det er kun retorisk pynt.

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Allan Stampe Kristiansen, Henrik L Nielsen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man kan, som i mit tilfælde, gå den modsatte vej, iøvrigt: takket være min tro har det vist sig, at jeg er stort set umulig at knække.

Ole Frank, Karsten Aaen og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar

Der findes et smart trick, hvis man ikke kan lide artikler i Information og andre medier. Mystisk nok har rigtigt mange ikke fundet ud af at benytte sig af dette smarte trick; måske fordi de ikke kender det?

Så derfor til Toke med flere:
Lad være med at læse artikler, du synes er overflødige.... ;-)

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Henrik L Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Tak til Informeren for en sober beretning om et miljø, de færreste af os har forudsætninger for at forstå. Vi kan alle trænge til at udvide horisonten, og såvidt jeg kan bedømme, er denne her artikel et stykke godt journalistik, som undgår at falde for mange af fagets fristelser.

Finn Egelund, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Viggo Okholm, Allan Stampe Kristiansen, Gustav Alexander, Johnny Winther Ronnenberg, Henrik L Nielsen, Erik Karlsen, Trond Meiring og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Torben Andersen

Det sagde han ganske rigtigt. Men når du læser citatet i dets fulde kontekst, så betyder det ikke helt det som så mange, der ikke har læst den fulde tekst, tror det betyder.

Niels Duus Nielsen, Johnny Winther Ronnenberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Hold så kæft et øjeblik allesammen ;-)

Ja jeg er troende, nej jeg tror ikke på det flyvende spaghetti monster eller Gud den almægtige, jeg tror på noget så simpelt som det guddommelige inde i os alle. Det der er det afgørende er, hvordan forvalter vi det. Reelt set så behøver vi ikke biblen for at håndhæve det, det er kun et spørgsmål om at kigge ind ad og sige hvor står jeg,

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Man mangler svar på hvorfor religionen i dag tager over igen, når vi siden 60'erne har bildt os selv ind at koncepter som "sekularisering" og vag "fremgang" ville forvise disse tanker.

Når jeg hører om Luthersk Mission og Tidehverv, bliver jeg faktisk glad. Disse grupper har en mere autentisk og inderlig tro ende de falske præster i den etablerede kirke. Ønskes der sjælesorg af en almen præst, kan man eksempelvis forvente sig de samme eksistentialistiske rablerier om at "skabe sin egen mening", som man kunne finde i en Helle Helle novelle! Det er da om noget - for en indoktrineret marxist - tydeligt at der her er tale om en type regerende ideologi, når man finder den propaganderet fpr både i postmoderne litteratur og i guds hus!

Den moderne - og generelt eksistensteologiske - præst har reduceret Bibelen til en basal moral lære, hvor gud faktisk er fjernet og mennesket placeret i Gudens sted. Vi søger som mennesker meningsfulde fællesskaber og vi kan ikke i disse fællesskaber have "nok i os selv", som det neoliberale samfund med sin attenderende postmoderne fragmentering af mening(sandhed, ellers vil have os til at tro.

Man kan på den baggrund fuldstændig afvise idéer om at religiøse mennesker, per definition, skulle være dummere eller mere naive end de, i samfundets øjne, rettroende (ateisterne og de eksistensteologiske kristne, som afviser fællesskab til fordel for individualisme). Det er om noget langt mindre reflekteret at være troløs i et samfund, der - pga produktionsformen/måden - ideologisk vil fravriste mennesket mening og fællesskab, end det er at modstå den tendens også vælge at tro på de "store fortællinger", hvor individet enten er underlagt gud, klassen eller det etnisk homogene folk (okay, den sidste synes jeg gerne vi må undgå!)

Marie Sanne Caroline Malmros

Jeg var hvorfor ung til en bibelstudiegruppe for unge i Luttersk mission. Dagens emne var hvorfor kvinder skulle adlyde mænd for manden var jo kvindens hoved som det står i Biblen. jeg mener at det var Paulus. Så var jeg kurreret! Jesus var og er inkluderende også overfor en prostitueret, Jesus tilgav sine fjender og sagde at man skulle vende den anden kind til. Osho en anden oplyst sagde at Jesus ikke nævnte karmaloven og reinkarnation fordi han i Indien havde set hvordan for mange mennesker der misforstod og misbrugte det. At Jesus sagde at han var vejen for at hjælpe men at han vidste at der var mange veje. Men også at være autentisk er vejen ikke hvad den teoretiske ramme er. At muligheden for abort er en nødvendighed for kvindens sexuelle frihed og imod overbefolkning og at det aborterede foster springer en inkarnation over. At det er en synd at undertrykke sex hvis man har lyst til sex. At livet er en proces imod at blive mere og mere kærlige og mindre og mindre fordømmende. At det evige liv som en jesuitter munk sagde det også eksistere her på jord hvis vi er åbne for det. At homoseksualitet er en vej til at blive heteroseksuel og ikke må undertrykkes. Men at nåden eller det sidste skridt imod oplysning skal gives er rigtigt, men derfor kan man godt gøre alt for at forberede det. Helvedet eksistere her på jord det behøver man bare at åbne for tv avisen for at konstatere. Det er menneskeskabt.

Kenneth Jacobsen

Dennis, du har fat i noget. Men det er pudsigt at se Luthersk Mission og Tidehverv side om side, når det handler om tro.
Ellers tror jeg nok, at du forveksler "autentisk tro" med fundamentalisme. Det spiller godt med Luthersk Missions syn på sagen - som beskrevet i artiklen. Men som det kan læses, kan man jo ligeså godt kalde det sekterisk tyrkertro. Godt for dem, muligvis - men vi andre lever i og med denne verden - og det er klart, at det på mange måder er en smule mere komplekst, ikke mindst forkyndelsesmæssigt, men naturligvis også mht sjælesorgen. Hvad gør man feks, når folk ikke kender bibelens univers? Eller har brygget sit eget mix fra alle hylder? Eller feks er opdraget til at sandheden fremfor alt er et individuelt projekt? Skal man så hælde hele dogmatikken eller sin personlige tro i hovedet på dem? Næppe.
Nå. Men jeg må ud i regnen. God vind!

Torben Andersen

Henrik L. Nielsen
Vil du så ikke være rar at forklare mig lidt mere vedr. det citat? Ikke en lang klamamse, blot hovedlinierne. Dette ganske seriøst ment.

Bo Stefan Nielsen

Marie Sanne Caroline Malmros,
Jeg skal ikke gøre mig klog på, om Osho havde ret i, at "Jesus ikke nævnte karmaloven og reinkarnation fordi han i Indien havde set hvordan for mange mennesker der misforstod og misbrugte det". Men det Nye Testamente er ikke desto mindre udtryk for, at Jesus ønskede at udbrede bevidsthed om karmaloven:

" Man kan ikke høste korn, hvor man har sået tidsler. Hvad du høster, skal du så."

Andre steder i Det Ny Testamente betones modgang i livet som noget, du meget vel selv kan have bragt over dig gennem dine handlinger. Som da Jesus, der lige har helbredt en lam mand, siger til manden: "Synd ikke mere, at ikke noget værre skal times dig."

Eller hvad med: "Døm ikke, for at I ikke skal dømmes! Thi med hvad dom, I dømmer, skulle I dømmes, og med hvad mål, I måle, skal der tilmåles Jer!" Ren karma, gengældelsens lov.

Eller: "Hvad I ville, at menneskene skulle gøre mod jer, det skulle I også gøre mod dem. Thi dette er loven og profeterne!" Dette er loven - karmaloven.

Andre store tænkere gennem tiderne har talt om karma som en jordbunden kilde til livsvisdom.
Meister Eckehart: "Lidelsen er den hest, der hurtigst bringer os til fuldkommenhed."
Shakespeare: "Velsignet er den gave, vi har i modgangen."
Osv.

Der, det tilsyneladende går helt galt, er hvor religiøse ledere dunker mennesker oveni hovedet med truslen om en personlig straffende Gud. Der lader til gengæld til der er en hel masse at lære i at stille os selv spørgsmålet: hvad har jeg mon gjort forkert, siden det går mig sådan? :-)

Johnny Winther Ronnenberg, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Viggo Okholm og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

At sammenligne tidehverv og luthersk mission er i mine øjne som kartofler og gulerødder. Tidehverv har kun nåden fra Gud og den ide om at ingen kan gøre sig fortjent til en plads i evigheden, fordi "synden" er og bliver en del af vores adfærd. og de andre har omvendelsen og den overbevisning at hvis de lever som Jesus siger :) så har han lovet en plads i Paradis. Indrømmet lidt forenklet teologisk set.
Omkring karma er der da mange steder som passer ind, for er karma ikke en del af livet? I øvrigt er karma ikke statisk, vi kan have den i bagagen men den er også et redskab som vi kan ændre på gennem nye erkendelser og valg. Vi buddhister kan så godt lide tanken om at Jesus var i retreat en del af de år vi ikke hører om ham.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
Charley Kristensen

Jeg vil ikke blande mig i den verserende religionsfejde blot være lidt irriteret over, at Christian Bennike kolporterer det udbredte vås om, at vi nedstammer fra aberne. Det gør han i spørgsmålet: "Tror I, at vi nedstammer fra Adam og Eva eller fra aberne?"
Vi nedstammer hverken fra aberne eller fra Adam og Eva. Vi har en fælles oprindelse med aberne (og sådan set også med alle andre levende skabninger). Vi er så bare på et tidspunkt i løbet af evolutionen gået hver sin vej. Vi kunne såmænd lige så godt sige, at aberne nedstammer fra os.
Burde man ikke kunne forvente, at Informations journalist er bare lidt bedre inde i Darwins teori.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Marianne Bjerg

Bo Stefan Nielsen

"Der lader til gengæld til der er en hel masse at lære i at stille os selv spørgsmålet: hvad har jeg mon gjort forkert, siden det går mig sådan? :-)"

Jeg har godt set din smiley efter kommentaren, men alligevel.
Ved netop den anvendelse præsenterer du en forståelse af, at mennesker det ikke går godt har gjort noget forkert. Skylden bliver da så det ledende for det menneskelige liv, da det er min egen skyld det ikke er gået mig godt. Kører du den videre ender du med ikke blot en eksistentiel skyld, men måske en religiøs eller kosmisk skyld om du vil.

Men hvad vil det da sige at det ikke går et menneske godt?
Hvilken kontekst er denne forståelse bundet op på - gået godt if. til hvilke omgivelser eller forståelser?
Hvem eller hvad definerer hvad det vil sige at det går et menneske godt?
Gået if. til hvad der kulturelt er normen for hvornår det er gået et menneske godt?

Måske er netop "ikke godt" i en kulturel sammenhæng potentialet for udvikling ... og "godt" har en klangbund af materialisme bag sig i din optik?

Eva Schwanenflügel, Bo Stefan Nielsen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Marianne Bjerg:
Indlæg til refleksion, em jeg er lidt usikker på din grundholdning omkring skyld/ansvar?
Karma refleksionen har jo på sin vis både buddhismen og hinduismen som grundlag, men er samtidig blevet et meget brugt begreb efterhånden. Diskussionen i buddhismen drejer sig jo også om ansvaret for egen karma, for den er problematisk set ud fra mange af de forestillinger vi i vesten har om miljø, arv og ansvar samt det i mine øjne tunge ord skyld. Vil du uddybe lidt?

Bo Stefan Nielsen

Det er så bestemt ikke min mening at knytte et religiøst skyldsbegreb på karma, Marianne Bjerg. Takker for for både din og Viggo Okholms gode kommentarer.

Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Marianne Bjerg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Marianne Bjerg

Viggo Okholm

Et godt liv i en vestlig kontekst (og vel alle andre steder) er et materielt liv, hvilket er ensbetydende med at almene normenklaturer er herskende ... uddannelse, arbejde (helst med prestige af at være vigtigt), penge, hus, bil, pension, parforhold og lykke?, børn, de rette idealer, holdninger osv. uden særlige handlemæssige forpligtelser overfor andre samt en selvopfattelse af at være et rigtigt godt menneske hvorved der sjældent stilles spørgsmålstegn ved hvad det gode liv er for en størrelse.
Og jo - Buddhister er ingen undtagelse trods livshjulet osv.

Hvis du af en eller anden grund ikke opnår det gode liv men der imod fejler, er måske ulykkelig, arbejdsløs, syg, blevet handicappet eller andre ulykkelige livssituationer., skyldes det i mange spirituelle (også Buddhistiske) sammenhænge karma - du har ifølge lovene om karma handlet på måder der har været uhensigtsmæssige og derved opnået en dårlig karma. Enten i dette liv eller det forrige - lykkedes det dig så ikke at rette op på din livssituation men vedbliver at være ulykkelig, er det din egen skyld da dine handlinger er årsag til din dårlige karma og det liv du har = kosmisk skyld. Universet sender dig dårlig karma fordi du har handlet enten forkert eller utilstrækkeligt - måske endda onde handlinger.
Du ligge så at sige som du har redt - kan du se parallellen til den neoliberale doktrin om at man er sin egen lykkes smed og individualismen? Eller den kristne syndefaldsmyte?

Og jo - så kan du ifølge Buddhismen frigøre dig fra livshjulet, men det er ingen garanti for lykken overhovedet hvis du sidder småfrysende i en papkasse på Strøget og tigger penge til et måltid..

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Bo Stefan, at gengældelse er en del af denne verden, har vi alle erfaret eller i det mindste tolket livet i tro på. Jeg skriver, fordi jeg tror, at den karmalov, du læser ud af ny testamente, er en fejltolkning.
Stort set alle kulturer har en version af karmaloven, hvis den blot handler om, at som du sår, høster du. I sig selv er det ikke ret dybt. Og slet ikke, hvis det blot er tilværelsens blinde mekanik. Jeg vil ikke kaste mig ud på for dybt vand, hvad angår karmaloven. Men samtlige de citater fra ny testamente har en alt andet end mekanisk baggrund. Nemlig Gud. Sådan må det jo være i bibelens univers. Så når man læser i bibelen, at som du sår, høster du, er skaberen med i ligningen. Det gør ikke, at tankegangen i mekanismen er mennesket ukendt, blot at sådan ser livet bl.a. ud i skabelsen. Bibelen handler om mennesket. Sammen med Gud, naturligvis. Men med Gud i mekanismen, går den fra at være automatisk til enten ønsket eller uønsket af Gud. På den anden side er der et tydeligt element af blot og bar gengældelse i tankegangen. Enhver må da afgøre om det er et fedt billede af Gud. Men når man befinder sig i NB ny testamente, så bør man bide mærke i, at hovedbudskabet er det modsatte af gengældelse (og karma). Den slags var/er ganske vist velkendt og accepteret tankegods, også religiøst i store dele af gammelt testamentes skrifter. Men det var det, Jesus gjorde alt for at ændre. Han gik til alle dem, gengældelses-retfærdigheden havde udelukket fra samfundet - og netop deres synder tilgav han, helbredte deres sygdomme (selvforskyldte if også deres egen tankegang), og så, hørte, mødte som mennesker. Dvs foragtede fiskere og bønder, slaver, spedalske, udbyttere, skøger, landsforrædere og fremmede. Karma har velsagtens ikke så meget at gøre med barmhjertighed, velsignelse, tilgivelse, kærlighed etc. Så er det i hvert fald på et automatisk og abstrakt plan. Bibelen taler derimod altid ud fra og på et personligt plan. Der er altid nogle tilstede. Prøv at genlæse et af evangelierne i det lys, selvom det evt tager tid og muligvis sætter dig på glatis. Og nu skal jeg nok slutte. Tak.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Er Luthersk Missions Forening særlig luthersk i deres teologi? Det mener jeg ikke, at de er... Netop fordi de lægger vægt på, at de skal gøre særligt for at blive frelst. Men se, det skal altså ikke - ifølge Luther. Guds nåde er os nok - og vi er alle frelst og tilgivet - fordi Jesus døde for os på korset. Ifølge Luther.

Og Luther ville være helt enig mener jeg med provst Johannes i den serie om at "Gud giver giver mennesket et fællesskab". Var det ikke derfor, at Luther brød med den romersk-katolske kirke ? For at finde mening (med livet) et fællesskab af ligesindede kristne? Jo, det var.

Og den der med at "vi drikker ikke...." fordi det står i Bibelen...Så vil jeg da gerne bede dem forklare mig, hvorfor der står at, at Noa plantede vinstokke, høstede dem og lavede vin - og hvorfor der står, at Jesus til brylluppet i Kanaan forvandlede vand til god vin...

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Henrik L Nielsen og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Du er altså irriterende Karsten Aaen ;-) Jeg har lige hældt vin i mit glas i et forsøge at finde frelsen i mit syndige liv, hvis Jesus kunne, så kan jeg også ;-) Lige bortset fra det med at gå på vandet måske, men det går så længe jeg ved hvor bundgarns pælene står ;-)

Sider