Røde, friske jordbær er ikke længere kun tilgængelige i sommermånederne. Et svensk forskerhold har nemlig udviklet en teknologi til at holde bærret friskt under nedfrysning. Og svenskerne har taget patent på metoden, der indebærer, at jordbærrene tilføres et særligt stof, der kommer fra eksempelvis svampe og græs, og som forhindrer, at cellerne nedbrydes af iskrystaller.

I flere afrikanske lande er der brug for afgrøder, der kan modstå tørke, ligesom især fødevarer med flere mineraler og vitaminer er efterspurgte. Det forskes der i over hele kloden, og forskere og agrokemiske virksomheder tager ikke længere kun patenter på planter, der er udviklet via genmanipulation (GMO). I stedet tages der i dag flere patenter på planter, der er såkaldt bioteknologisk forædlet, altså planter der er udviklet til at være en ny, forbedret sort, ofte med teknikker der efterligner naturens egne processer.

Det er den selvejende organisation EPO – Det Europæiske Patentkontor – der udsteder patenter i Europa. Og Danmark ligger i top, når det gælder bio- og miljøpatenter, viser tal fra samarbejdsorganisation OECD, som Dansk Industri offentliggjorde i maj. Danmark søger 33 patenter pr. en millioner indbyggere og ligger dermed foran både Sverige og Norge.

»Danmark er i verdenseliten på det her område,« siger Lars Holm Nielsen, der er chefkonsulent på området hos Dansk Industri.

Eksempelvis fik den danske virksomhed Aquaporin i 2014 patent på en vandrensningsmetode, der bruger naturlige processer og proteiner, der allerede findes i levende celler, til at rense vand.

Patenterne skal sikre virksomheder imod kopivarer og få stater, virksomheder eller universiteter til at yde finansiel støtte til forskere, der kan udvikle fremtidens planter.

Men er vi ved at gå for vidt med patenter på naturen?

Det mener en række miljø- og landsbrugsorganisationer i Europa. Det skyldes særligt patenter på byg, tomater og broccoli, som EPO har udstedt, selv om kritikere mener, patenterne er i strid med EU's retningslinjer for patenter på naturlige metoder og planter.

Det har i Europa ført til en decideret kamp om patenterne, der kan ende med en beslutning om enten snævrere eller videre grænser for patenter på planter sidst i juni. Kritikerne kalder processen udemokratisk, lukket og skadelig for naturen, og mens diskussionen er i gang, er patentudstedelsen sat i bero til skade for hele branchen.

Bakket op af en lang række miljø- og landbrugsorganisationer har EU for nylig understreget, at man ikke bør kunne få et patent, når man forædler planter ved hjælp af naturlige metoder som for eksempel krydsning eller selektion. EU-Kommissionen har udtalt, at det aldrig har været meningen med et såkaldt bioteknologidirektiv fra 1998.

Det har kommissionen gjort som reaktion på, at EPO fra sit hovedsæde i München har udstedt patenter ud fra et noget mere lempeligt syn på naturen, end EU bryder sig om. Der er bare det ved det, at patentkontoret ikke er en EU-institution, men derimod en international, uafhængig organisation med 38 medlemslande.

Så selv om EU har forsøgt at præcisere sine synspunkter, er de ikke juridisk bindende for EPO.

Både broccoli, tomater og Carlsberg spiller hovedroller i kampen, der handler om, hvornår et patent går for tæt på naturen.

I 2016 fik gigantbryggerierne Carlsberg og Heineken godkendt patenter på en særlig slags byg og på den metode, bryggerierne anvender byggen på, og som får deres øl til smage, som den gør.

Det har fået 29 europæiske organisationer til at protestere imod Carlsberg-patentet, fordi øllet ifølge deres fortolkning af EU’s regler er skabt via traditionelle teknikker, f.eks. tilfældige mutationer, der også foregår i naturen.

»Problemet er, at EPO systematisk modarbejder EU’s politiske målsætninger. EU’s bioteknologidirektiv fra 1998 siger klart, at man ikke må tage patenter på planter, som er fremavlet ved hjælp af hovedsageligt traditionelle forædlingsteknikker, som vi mener, Carlsberg gør her,« siger Erling Frederiksen, talsmand for miljøorganisationen NOAH og det fælleseuropæiske netværk No Patents on Seeds (Ingen patenter på såsæd, red.).

Han mener, at hele beslutningsprocessen er alt for lukket og bør udskydes, til der har været en offentlig debat om grænserne for patenter på liv.

Presset fra EU har indtil videre fået EPO til at bremse op. Patentkontoret diskuterer nu med sig selv på lukkede møder, hvordan det skal reagere, og indtil en løsning er fundet, er 320 aktuelle ansøgninger sat på standby til stor gene for virksomheder, forskere og frøforædlere.

»Man risikerer, at al forskning på det her område går i stå, fordi man har stoppet behandlingen af patentansøgninger inden for området. Vi mangler simpelthen juridisk klarhed,« siger Lars Holm Nielsen fra Dansk Industri.

Én af dem, der er kritiske i branchen, er Birger Eriksen. Han er formand for forædlerbrancheforeningen og arbejder til daglig med at forædle byg og hvede.

»Det handler om at sikre, at man ikke skal kunne lukke det hele ned for kommende generationer med patenter på naturen. Det er at lade hånt om vores naturlige arv, så vi håber, at EPO tager sig sammen og præciserer reglerne.«

Den samme kritik lyder fra frøavler Thor Gunnar Kofoed, der er formand for danske frøavlere. Han kalder det »en katastrofe for den europæiske forædlingsvirksomhed,« hvis ikke EPO retter ind efter EU’s anbefalinger.

»Ellers risikerer vi et patentvanvid, hvor man skal have patent på alt og bruge enorme beløb på at sagsøge hinanden i stedet for på selve planteforædlingen. Det handler om, at EPO har ment noget andet, end lovgiverne mente i 90’erne. Og det var, at man ikke skal kunne tage patent på nogle naturlige ting i planten,« siger Thor Gunnar Kofoed, der også er formand for de europæiske frøavlere gennem den europæiske fællesorganisation Copa-Cogeca.

Lars Holm Nielsen fra Dansk Industri mener omvendt, at EPO skal passe på med at lave for mange restriktioner på patenterne.

»Vi skal passe på ikke at overtænke det oprindelige patentsystem. Man prøver jo at skabe en større produktion af fødevarer, der er mere resistente imod for eksempel tørke. Og Carlsberg har jo lavet en forædling, som gør, at man kan komme med et renere produkt. Det samme så vi med broccoli- og tomatsagerne – det handler om at lave flere og mere modstandsdygtige planter.«

Han undrer sig over, at det lige er fødevarer og øl, der får så meget kritisk opmærksomhed.

»Vi er rigtigt gode på klimapatenter, men det får ikke kritik. Og her bruger man jo også ressourcer som vind, der er tilgængelig i naturen, og som man så finder en teknisk løsning til at forbedre og omdanne til energi.«

Mens både frøforædlerbranchen og miljøorganisationerne er enige om, at broccoli- og tomat - sagerne er langt over stregen, er de til gengæld uenige om, hvorvidt Carlsberg patenterne er problematiske. De fortolker nemlig EU’s bestemmelse om, at man ikke må tage patent på »essentielle biologiske processer«, forskelligt.

Erling Frederiksen siger:

»Carlsberg-patentet er et godt eksempel på, hvilken vej det går. EPO lægger vægt på, at denne her byg er så manipuleret, at den kun kan opstå ved menneskelig påvirkning. Men uanset om processen er avanceret eller ej, så er det stadig biologi og ikke genmanipulation, og den skal derfor ikke kunne patenteres. Carlsberg har blandt andet brugt tilfældige mutationer, og det er altså det, meget af evolutionen bygger på.«

Han er særligt kritisk over for en tendens, hvor store virksomheder i stedet for at søge patent på selve planten kan få patent på enten fremgangsmåden eller en særlig egenskab ved planten, og så via det såkaldte product by process-patent reelt få patent på den pågældende sort.

Hos No patents on seeds er man overbevist om, at EPO kommer til at lægge en linje, der fortsat tillader patenter, der minder om Carlsbergs.

»Det er ikke helt klart, hvad de beslutter endeligt, men meget tyder på, at de vil acceptere den slags patenter. Og så er vi lige vidt.«

Modsat mener Birger Eriksen fra forædlerbranchen ikke, at der er et problem med Carlsbergs patenter.

– Er I slet ikke bekymrede for, hvad det kan betyde på sigt, hvis EPO godkender en masse patenter, der minder om Carlsbergs?

»Nej, det, vi er optagede af, er, at der ikke skal kunne tages patent på naturens egne gener.«

Selv afviser Carlsberg at besvare spørgsmål om deres patenter, men henviser i stedet til et brev, som Carlsberg og Heineken tidligere har sendt til de kritiske organisationer. Det samme har Carlsberg gjort over for Kristeligt Dagblad og Ingeniøren, der også har beskrevet sagen.

Den tidligere advokat Ana Nordberg forsker i patentret på Københavns Universitet, og hun påpeger, at EPO skal finde en »balanceret løsning,« fordi meget af det, man skaber i den bioteknologiske sektor, allerede eksisterer i naturen på den ene eller anden måde.

»Du kan ikke patentere en simpel opdagelse, du skal opfinde noget. Hvis der for eksempel findes et gen i en plante, som findes én ud af en million gange i naturen, og du opfinder en måde, hvor der forekommer hver gang. Så er dit patent ikke på planten, men på selve processen. Patentet dækker så også produkter (planter, red.), der er opnået ved den proces. Men du eller jeg kan finde og bruge en anden metode til at opnå den samme plante.«

Hun forklarer det med en berømt analogi om et træ i skoven. Træet kan man ikke tage patent på. Men hvis man opfinder en smart metode til at skære træet op på, kan man tage patent på den metode. Og man kan så også tage patent på de ting, man skaber af træet bagefter.

– Kan det være problematisk, hvis EPO tillader flere patenter, der minder om Carlsbergs?

»Patenter tillader markedseksklusivitet, og i visse tilfælde kan der komme problemer med monopoler. Så snart der er mange patenter på et særligt område, bliver det sværere at gennemskue, hvornår man måske kommer til at overtræde et patent. Det er vigtigt at debattere emnet, men vi må ikke glemme, at patenter er én af mekanismerne til at sikre incitament for forskere og virksomheder, der investerer deres liv og store summer i at producere mere modstandsdygtige planter, biobrændsel eller bedre medicin.«

Hvornår bliver EPO så enig med sig selv? Det arbejder de 38 medlemsland på netop nu, og den endelige beslutning kan falde sidst i juni. Sidste møde foregik i München den 27 april, men det har ikke været muligt for Information at få meget at vide om mødet.

Ifølge NOAH og No Patents on Seed’s er processen præget af »total mangel på offentlighed«, mens organisationerne samtidig kritiserer, at grønne organisationer ikke har været med under diskussionerne, som industriens repræsentanter derimod har deltaget.

EU-Kommissionens talspersoner vil ikke kommentere enkelte patenter, fordi EPO er en uafhængig institution, men »henleder opmærksomheden« på alle de gange, hvor både EU-Parlamentet, EU-Kommissionen og senest Rådet har understreget, at alle patenter på dyr og planter skal undtages, hvis det drejer sig om »essentielt biologiske processer«.

Rainer Osterwalder er talsperson fra EPO og mener ikke, at »EPO er gået for langt«, men henviser til, at der nu er en diskussion om fremtiden:

»Vores Administrative Råd diskuterer, hvorvidt produkter lavet via ’essentielt biologiske processer’ skal kunne patenteres. Hvis beslutningen bliver, at det skal de ikke, vil patenter som dem på broccoli og tomat ikke blive udstedt af os fremover. Den nuværende politiske debat er et godt eksempel på, hvordan grænserne for, hvad der kan patenteres, bliver debatteret i samfundet.«

– Kan I forsikre, at det kun er produkter skabt ud fra genteknologi, der kan patenteres i fremtiden?

»Det kan vi ikke. EU-Kommissionen har brugt genmodficiering som et eksempel, men juraen er ikke begrænset til situationer, hvor man indfører fremmede gener i en plante. Ideen om, at patentområdet er mejslet i sten og fastsat én gang for alle, er ikke gangbar, for det udvikler sig jo konstant, og for bare ti år siden kunne vi slet ikke forestille os de teknologiske metoder, vi bruger i dag. Der er mange udtryk som ’naturlige planter’, ’konventionelle metoder’ og 'tilfældig mutation' i debatten, men det er ikke så simpelt, for koncepterne er meget mere raffinerede. Hvornår er en plante ikke længere et biologisk produkt? Hvor meget teknisk videreudvikling skal der til, før det kan patenteres? Vi er meget bevidste om de her diskussioner. Og alle kan deltage eller klage eller indsende en indsigelse imod et patent,« siger Rainer Osterwalder som svar på kritikken om lukkethed.

Han vil ikke kommentere de tre Carlsberg-patenter, fordi der netop er rejst juridisk kritik af dem, men siger på vejne af EPO:

»Planter kan patenteres ifølge loven. Vi har mange patenter relateret til øl, og i Danmark har Novozymes patenter på enzymer i brød. I har et fantastisk patent på særlige enzymer fra tang, som bruges til at rense vand. Der er patenter på forbedret yoghurt. Forbrugere og regeringer forventer innovation på området for ernæring, ikke bare på øl og planter, men på afgrøder, der kan vokse under tørke eller er rige på vitaminer.«

Rainer Osterwalder påpeger, at mange antager, at EPO hører under EU, og at det i det hele taget er et kompliceret stof at formidle.

»Vi prøver virkelig at forklare, hvad vi laver. Nogle kampagner laver slogans som ’ingen patenter på liv’, men det er for simpelt, og ofte må vi starte forfra og forklare, hvad et patent er. At det er til for at sikre udvikling og innovation.«

Patent- og Varemærkestyrelsen i Danmark har givet de kritiske parter mulighed for at byde ind med deres holdning senest mandag d. 26 juni, hvorefter der muligvis træffes en beslutning i EPO på næste møde i Haag d. 28.-29. juni.