QUIZ
Vi ved ikke om Ruslands præsident er lige så vild med Marie Krarup, som hun er med ham. Vi er også ligeglade
Vladimir og Marie – hvem sagde hvad?
QUIZ
Vi ved ikke om Ruslands præsident er lige så vild med Marie Krarup, som hun er med ham. Vi er også ligeglade
Vladimir og Marie – hvem sagde hvad?
Her er Marie og Vladimir. Det er nemt at se forskel på dem. Vladimir har f.eks. sjældent læbestift på, og Marie har en del mere hår.

Men når det kommer til holdninger om verden og storpolitik, bliver det af og til lidt mere grumset. På billedet her ræser de afsted sammen, Ruslands præsident og Dansk Folkepartis forsvarsordfører. Men hvor enige er de? Er det lige så nemt at høre som at se forskel på dem?

Prøv at sætte de rigtige navne på citaterne her på siden. Det rigtige svar finder du under hvert citat.

PS
Ord som vi, vores og de er blevet ændret til Rusland og USA for at give dig en lille udfordring.
I
Når Rusland får skylden for alt muligt, men bare gerne vil bestemme selv
Rusland må forsvare sig selv, og jeg ved, hvordan det vil blive beskrevet som ’russisk aggression’. Men det er simpelthen bare en reaktion på USA's handlinger.
Marie eller Vladimir? Klik her for svar
Det var Vladimir Putin, der sagde det!
Det realistiske verdensbillede skal kombineres med de Westphalske principper om suverænitet og ikkeindblanding i andre landes interne anliggender. Det giver stabilitet. Kan man få andre lande til at acceptere denne opførsel, er vi nået langt.
Marie eller Vladimir? Klik her for svar
Det var Marie Krarup, der skrev det!
Hvis vi gerne vil have en fredelig udvikling i verden, er vi nødt til at tale med de statsledere, der er, i stedet for at stå og række en fuckfinger af dem og sige: I er dumme, I er dumme, I er dumme.
Marie eller Vladimir? Klik her for svar
Det var Marie Krarup, der sagde det!
I forhold til at bygge bånd mellem Rusland og Europa, var det ikke Rusland, der forværrede situationen, Rusland indførte ikke sanktioner. Rusland reagerede på restriktioner mod russisk økonomi.
Marie eller Vladimir? Klik her for svar
Det var Vladimir Putin, der sagde det!
II
Når Trump snakker om at vinde og droppe sanktioner mod Rusland
Jeg tror Ronald Reagan ville være glad for at se repræsentanter for hans parti vinde over alt. Og han ville være glad for at se den nye præsident, som er sensitiv nok til at fornemme stemningen i samfundet og arbejder inden for det paradigme, selvom ingen reelt troede han ville vinde.
Marie eller Vladimir? Klik her for svar
Det var Vladimir Putin, der sagde det!
Selvfølgelig er det pinligt, at Vesten har svunget sig helt op i de allerhøjeste moralske tårne og så skulle falde ned og sige 'okay, vi kan nok ikke gøre noget ved det alligevel.
Marie eller Vladimir? Klik her for svar
Det var Marie Krarup, der sagde det!
Med Trump i Det Hvide Hus er Fukuyamas æra afsluttet og det realistiske verdensbillede vil forhåbentlig brede sig.
Marie eller Vladimir? Klik her for svar
Det var Marie Krarup, der skrev det!
Trump har sagt, at han er klar til at genoprette de russisk-amerikanske forbindelser i fuldt omfang. Hvad kan være dårligt ved det?
Marie eller Vladimir? Klik her for svar
Det var Vladimir Putin, der sagde det!
III
Når nogen stiller latterlige spørgsmål om annekteringen af Krim
Sket er jo sket. Den vestlige holdning er, at Rusland har gjort noget forkert, derfor skal Rusland straffes. Men international ret er jo ikke hugget i beton. Det er elastik i metermål, som Vesten bruger til at retfærdiggøre deres egne handlinger og fordømme andres, ganske som det passer i deres kram.
Marie eller Vladimir? Klik her for svar
Det var Marie Krarup, der sagde det!
I hjerterne og tankerne hos befolkningen vil Krim altid være en uadskillelig del af Rusland.
Marie eller Vladimir? Klik her for svar
Det var Vladimir Putin, der sagde det!
De fleste er enige om, at den nye ukrainske regering i februar 2014 kom til magten på en måde, der var i modstrid med Ukraines forfatning. De efterfølgende valg var præget af, at oppositionen var bange for at stille op. Det kan godt være, at de teknisk set foregik på en fin måde. Men processen med forjagelsen af præsidenten og overgangen til en ny regeringen var ikke efter bogen.
Marie eller Vladimir? Klik her for svar
Det var Marie Krarup, der skrev det!
Hørt i paskontrollen i Estland: Name?

»Vladimir Putin«

Occupation?

»No, just a day visit!
Marie eller Vladimir? Klik her for svar
Det var Marie Krarup, der skrev det!
Tekst: Tine Toft
Fotografik: Sigrid Nygaard, Giphy
Redaktion: Kristian Villesen
Digital produktion: Jens Christoffersen

11. februar 2017
Dagbladet Information

En måneds gratis Information digital + papiravisen fredag og lørdag

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Ole Frank
    Ole Frank
Ole Frank anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Jensen

Det er både tendentiøst og begrænsende for den offentlige debat at dyrke en form for duet mellem Putin og Krarup, men vi får endnu en gang bekræftet at Krarup i Ruslandsspørgsmålene har en rimeligt nuanceret og reflekteret holdning - og for den informerede læser er det, fsva. de bragte citater, ikke vanskeligt at skelne mellem hendes og Putin's udtalelser. En lidt tynd og overflødig kop te, men nu er det trods alt søndag. Herren komme alle i hu, også dumheden.

Jesper Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Dagmar Christiandottir, Stig Bøg, Flemming Berger, Jette M. Abildgaard, mikkel schou, Per Torbensen, Claus Oreskov, Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Kongstad Nielsen, Dennis Jensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

"Salige ere de enfoldige. Thi, de skal arve jorden."
(Jesus, Bjergprædikenen.)

Dagmar Christiandottir, Flemming Berger og Ture Nilsson anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Jensen

Er den her slags Ekstra Blads smædekampagne ikke lidt uværdig for en ellers respekteret avis af høj niveau? Det er rimelig tabloid at reducere debatten til en duet i stedet for at diskutere Krarups reelle holdninger. Den politiske midte finder det mere opportunt at latterliggøre hende, så man ikke behøver at addressere hendes pointer. Gå efter bolden, Information.

Jesper Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, jørgen djørup, Dagmar Christiandottir, Niels Nielsen, Flemming Berger, Hans Aagaard, Per Torbensen, Trond Meiring, Claus Oreskov, Stig Bøg, Mette Møhl, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Barfod og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian  de Thurah
Christian de Thurah

Jeg tror personligt ikke, Marie Krarup har voldsomt meget til overs for Putin. Det forholder sig snarere sådan, at hun har anlagt en slags "tunnelsyn" på islam, der betyder, at enhver, der slås med islamister, ses som en mulig allieret. "Min fjendes fjende er min ven."
Det er bare en naiv og risikabel doktrin. Man kommer let til at alliere sig med nogle skiderikker, blot fordi de bekæmper nogle andre skiderikker.

Carsten Wienholtz, Elisabeth Andersen, Thomas Bindesbøll, Rikke Nielsen, Tino Rozzo og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

@Christian de Thurah. Der er altså også en verden uden for Medina .
@Michael Pedersen. Det handler ikke om et enten eller – en muslimsk trussel eller en russisk. Det handler om det modsatte nemlig at se kompleksiteten i øjenhøjde!

Jesper Nielsen, Per Torbensen, Dagmar Christiandottir, Niels Nielsen, Hans Aagaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Jeg tror, at Marie Krarup i Ukrainekonflikten ville gå ind for en efterfølgelse af dansk/tysk afgørelse i 1920.
Det vil Putin nok ikke !

Brugerbillede for Trond Meiring

Alle er mere vilde med, eller mer vildt imod Putin, end med/imod Marie Krarup.
Han er også mere kendt og berygtet derude i den ganske verden.
Men det og den slags kan man også læse om i Ekstrabladet, hvis man ikke er ligeglad.
Den var vist ikke godtaget i dette stadigt, mindst ringe dagblads stadigt kommenterende kritikerkorps. Vi beklager.

Brugerbillede for Peter  Hansen

For mig klinger DF´s 180 graders venden på hovedet nye holdning om "Peace for our time" aftalen, hvor man så stort på Hitlers indlemmelse af Sudeterlandet og andre af Hitlers agressive tiltag, fordi man i håbet om, at man ikke selv blev ramt, ville lade de andre i stikken.

Så vidt jeg har forstået, så vil DF "forhandle" med Rusland om, at de f.eks. kan beholde dele af Ukraine (Krim m.m.), dele af Georgien osv. og det skulle være for egen/vestens (?) vindings skyld, men det er virkelig en snæver tankegang, og på den måde smider vi også alle vores højt roste såkaldte vestlige værdier ud med badevandet, og man vil kun understøtte Putin i hans nuværende kurs og jagt på mere lebensraum.

Taget fra Wikepedia:

"Peace for our time" is a phrase spoken on 30 September 1938 by British Prime Minister Neville Chamberlain in his speech concerning the Munich Agreement and the Anglo-German Declaration.[1] The phrase echoed Benjamin Disraeli, who, upon returning from the Congress of Berlin in 1878, stated, "I have returned from Germany with peace for our time". It is primarily remembered for its ironic value: less than a year after the agreement, Hitler's continued aggression and his invasion of Poland was followed by declarations of war on Germany by France and the United Kingdom.

Carsten Wienholtz og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian  de Thurah
Christian de Thurah

Claus Oreskov
Jeg tror ikke, jeg har påstået, at der ikke er en verden uden for Medina. Mit indlæg handlede ikke om min holdning, men om det, jeg tror er Marie Krarups.

Brugerbillede for Claus Oreskov

Jamen til lykke Michael Pedersen, så er CIA’s propaganda ikke spildt på dig.
Berlinmuren fjernes og den klode krig stopper
Nu skal vi støbe kanoner om til plovjern – lyder det i kor fra politikerne! (ingen af dem er nemlig krigsliderlige uha nej)
Ups der røg USA's største handelsvare nemlig våben og hele fundamentet for landets økonomi (ikke godt)
Ny fjende hives op af hatten – nemlig muslimer over den ganske jord.
Men selv om de er mange forstår folk, at det ikke er nogen rigtig trussel – slet ikke som i de gode gamle koldkrigsdage.
Gode råd er dyre men også snublende nærliggende – man genopliver truslen fra Rusland. (samtidig kan man føre en imperial geopolitik som på sigt skal give flere gryn i kassen!
Den nye trussel tror folk på, de er jo i forvejen godt sovset ind i russofobia, og ængst for det fra øst kommende.
Vestens selvopfattelse er jo et modbilledet, af den dæmoniske fremmede, russeren. Det kan vi ikke undvære – det gælder vores selvopfattelse!

Jesper Nielsen, Anders Graae, Mogens Holme, Per Torbensen, Dagmar Christiandottir, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Kønig, Ture Nilsson, Trond Meiring, Leo Nygaard og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

Hvad jeg tror Michael Pedersen? faktisk tror jeg ikke så meget, men ved hjælp af ganske almindelig dagligdags tænkning og fornuft, når jeg frem til, at hverken islam eller Putin er nogen trussel for Danmark. Jeg ser ingen grund til militær hysteri, oprustning, og hade kampagner imod andre folk, og religioner, eller hvad det alt sammen gå ud på!
Eneste reelle trussel imod vores liv, lige nu, er NATO!

Jesper Nielsen, Mogens Holme, Anders Graae, Dagmar Christiandottir, Ture Nilsson, Trond Meiring og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Vedr. "Peace in our time".

Peter Hansen, Chamberlain tog fejl i 1938, men det kunne han jo ikke vide, og det kunne hans samtidige heller ikke. Det var et forsøg på at undgå en storkrig, men det mislykkedes som bekendt. Hvorefter kritikerne selvfølgelig hoverede med et "Hvad sagde jeg!", da krigen var en realitet, og ikke længere en blot formodning.

At ønske "peace in our time" er også i vore dage et legitimt standpunkt - vi kan jo ikke vide, om Rusland med overtagelsen af Krimhalvøen har fået stillet sin sikkerhedspolitiske appetit. Vi kan på mere eller mindre kvalificeret grundlag gætte på både det ene og det andet, men det er og bliver gætteri.

Jeg vil hævde, at ligheden med München 1938 er rent overfladisk. Tyskland havde stormagtsambitioner og en "Drang nach Osten", hvilket er tydeligt i dag, men i 1938 var det blot en mulighed blandt flere.

Rusland 2017 har også stormagtsambitioner, men landet er ikke ressourcefattigt som Tyskland var, landet er ikke besjælet af en herrefolksmentalitet, som Tyskland var, og - vigtigst - landet har ikke en sværindustri, som kan producere tilstrækkeligt materiel til at føre en egentlig erobringskrig.

Skulle man argumentere for en russisk "Drang nach Westen" skulle det være ønsket om at oprette en bufferzone af neutrale stater langs den russiske grænse, for at beskytte landet mod et angreb. Hvilket ikke er realistisk at skabe med militære midler.

Den anden part i konflikten derimod, USA, er besjælet af en herrefolksmentalitet, er i besiddelse af en sværindustri, som producerer størstedelen af de våben, der findes i verden i dag, og er i bekneb for visse sjældne jordarter, som russerne er i besiddelse af til overflod.

Så måske er det naivt at tro på "Peace in our time", men det er min vurdering, at det ikke er Rusland, der er hovedtruslen.

Mogens Holme, Anders Graae, Dagmar Christiandottir, Trond Meiring og Ture Nilsson anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Bindesbøll
Thomas Bindesbøll

Niels Nielsen,

Du skriver ovenfor
"..Den anden part i konflikten derimod, USA, er besjælet af en herrefolksmentalitet"...

Javel? Ærlig talt, så er der åbenbart ikke mere at diskutere...
Hermed er "alt ved det gamle" - for 117, gang på Inf's debat:
- Putins synderegister lige siden han kom til magten i 1999, herunder evident begåede blodige/aggressive handlinger, også af ren imperalistisk karakter, skal man åbenbart *blunde* for (se vendligst links nederst) , mens "gode gamle skurk" USA i visses øjne herinde som vanligt er "ene-"ansvarlig for alt ondt i denne verden, inklusive Europa og tilmed åbenbart latent besjælet af "herrefolksmentalitet"....

Suk - intet nyt under solen. Og det kommer endda fra folk, der ellers evigt og altid taler om "fobi'er", her senest "russofobi". Men amerikansk "herrefolksmentalitet" er åbenbart i stedet en objektiv fastslået "sandhed" - og har dermed intet med en "fobi" at gøre - eller hvordan er det lige med (in)konsekvensen, også her ?

Kan man ikke venligst forsøge at se blot en liliiiile flig af begerbet "splint i eget øje", når det kommer til de vanlige rygmarvsrefleksioner ?

Kan man ejhelelr - især da fra s.k. "progressiv side"(!) ikke mig undertergnede se do så blot yderligere en splint i åsynet, når DF pludselig er blevet Putins bedste venner, på linje med Fru Le Pen, AfD i Tyskland og opportunist par excellence, Nigel Farrage og andre, helt til "Gyldent Daggry" i Grækenland? Det er jo Putins bedste venner i Europa sidste par år !!
Giver alt dette ikke stof til eftertanke og lidt selv-reflexion ??

Forslag:
Tag en rejse til Baltikum, Polen, Ukraine, Georgien, og tal med almindelige borgere i disse lande.
Eller tal med et par tjetjenske flygtninge, der kender alt til Putins af jer benævnte "ikke-trussel".
Det ved de ærlig talt en del mere om på nævnte steder, udfra egen bitre & blodige erfaringer, i både fortidig og "nutidig" seneste historie.

(Jeg minder slutteligt derfor lige igen-igen de evigt hukommelsesplagede herinde om Putins "svendestykke" af ekstremt blodigt massemord, begået imod EGNE russiske borgere, i Tjetjenien 1999- 2000):
https://northcaucasusland.files.wordpress.com/2014/01/grozny-war-chechny...

Russia: Chechen Official Puts War Death Toll At 160,000
http://www.rferl.org/a/1060708.html

Massemord og bortførelser af civile:
https://en.wikipedia.org/wiki/Second_Chechen_War#Human_rights_and_war_cr...

Brugerbillede for Niels Nielsen

Thomas Bindesbøll, har du hørt om begrebet "american exceptionalism"? Det er ellers et meget kendt udtryk, selv amerikanerne bruger det ofte - tilhængerne af begrebet i fuld alvor, mens kritikerne for det meste laver grin med det.

"Although the term exceptionalism does not necessarily imply superiority, many neoconservative and other American conservative writers have promoted its use in that sense. To them, the U.S. is like the biblical "City upon a Hill"—a phrase evoked by British colonists to North America as early as 1630—and exempt from historical forces that have affected other countries. The theme of exceptionalism is a frequent target for attacks from liberals and groups that adhere to Democratic Party ideologies."

https://en.wikipedia.org/wiki/American_exceptionalism

Hvis jeg ikke husker galt, var det de konservative kræfter, der vandt det seneste præsidentvalg på en fremmedfjendsk dagsorden.

Sig mig, følger du ikke med?

Dagmar Christiandottir, Trond Meiring, Peter Jensen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

For fuldstændighedens skyld, man skal jo dele sol og vind lige: Russiske slavofiler har sikkert også en opfattelse af, at slaver er andre folkeslag overlegne. Så russerne er også syndere på dette punkt. Og der er mange slavofiler i Rusland, så der er mange syndere.

Den afgørende forskel set fra mit synspunkt er dog, at denne nationalistisk funderede russiske overlegenhed kommer til udtryk i form af isolationisme, og ikke - som amerikanernes - i form af en "mission to change the world" ved hjælp af mere eller mindre konstant indblanding i andre landes interne anliggender.

Så selv med inddragelse af den russisk chauvinisme i ligningen mener jeg stadig, at det er amerikanerne, der er den største trussel mod verdensfreden.

PS: Vi kan da også godt sammenligne drabstal gennem årene, men amerikanerne vil stadig komme ud på en klar førsteplads, når det gælder civile tab i forbindelse med krigsførelse i andre lande. De 160.000 dræbte tjetjenere fylder ikke meget, sammenlignet med de mellem 500.000 og 1.000.000 dræbte civile i Irak. Så vær omhyggelig med dine argumenter, med mindre du vil hævde, at irakere er mindre værd end tjetjenere.

Brugerbillede for Peter  Hansen

Niels Nielsen, med andre, i har stirret jer blinde, hold fokus og hold jer til emnet, USA kan vi debattere en anden gang.

Brugerbillede for Trond Meiring

Når USA skal blande sig i alt, overalt, hvordan kan man så blande USA udenom?
Ved at lukke et øje, simpelthen. Og stoppe mindst et øre til.
Sig mig, hvad bruger han det døve øre til?

Brugerbillede for Peter  Hansen

Niels Nielsen - og i en krise bliver man nødt til, at vælge side, og så støtte op, for ellers vil andre måske vælge for dig på sigt og efter krisen, så her går jeg ikke ud fra du ville vælge Putin!?

Ingen er fejlfrie, men nogle prøver da trods alt indefra og ved handling, at arbejde med og stile efter den høje moral og etik, det gør andre ikke, og så må man jo støtte op, om det nok uperfekte, men trods alt der hvor mulighederne for forbedringer er størst.

Passivitet virker ikke, den lære mener jeg er blevet stedfæstet ved Syriens klare eksempel!

Brugerbillede for Trond Meiring

Intervention og krig virker slet ikke, j.fr. Irak, Afghanistan, Libyen og atter Syrien. For at nævne en lille håndfuld eksempler fra den senere tid.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Peter Hansen, jeg har skam valgt side.

Jeg har valgt humanisme frem for barbari, og betragter derfor konflikten mellem USA og Rusland som et sammenhængende barbarisk hele. Så når kritikerne af Rusland insisterer på kun at kritisere den russiske barbariske fremfærd, insisterer jeg på at nuancere billedet med den amerikanske barbariske fremfærd.

Skulle jeg mod forventning blive tvunget til at vælge side i en krig mellem USA og Rusland, ville jeg få det svært. Men den tid, den sorg. Jeg tror jeg vil vælge Kina.

Anders Graae, Mogens Holme, Espen Bøgh og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter  Hansen

Niels Nielsen, altså, jeg vil da gerne bekende, at jeg ikke er nogen stor fan af USA og absolut ikke får meget inspiration derfra, den indrømmelse vil jeg give dig, men jeg er måske lidt mere realist i forhold til dig, og tror på, at vi har en stemme overfor USA. Jeg anser egentligt også mig selv for, at være humanist, men for, at humanismen skal kunne stortrives i den virkelige verden, så kræver det vel, at nogle/alle bliver enige om, hvilke love og regler man skal følge, og skal det så ikke have en konsekvens, hvis nogen meget bevidst og tydeligt ikke følger disse love og regler, og derved gør din humanisme til passivisme i stedet?

Brugerbillede for Niels Nielsen

Al respekt, Peter Hansen, men i mine øjne er det naivt at tro, at vi har en stemme over for USA. Men det er en uenighed, der kan diskuteres, og det bliver den så.

Jeg bliver ofte kritiseret for at være enøjet i min kritik af USA, men min kritik skal jo netop ses i konteksten af den kritik af Rusland, som jeg reagerer imod. Mit mål er jo ikke at hvidvaske Putin, men at mane til besindighed over for den polariserede krigspropaganda, som kommer fra det militaristiske USA.

Min påstand er, at amerikanerne ikke er en skid bedre end russerne, når det kommer til propaganda og manipulation med sandheden.

Danmark ligger som en prop mellem Det baltiske Hav og de store verdenshave, og det er derfor i russernes interesse at have et godt forhold til os, så deres skibe kan sejle ind og ud. Hvad er amerikanernes strategiske interesse i Danmark - andet end at have en allieret, der i givet fald kan lukke for den fri sejlads?

Skulle en dansk regering nogen sinde få den vanvittige ide at lukke Øresund og Storebælt for russiske skibe for at tækkes USA, er jeg sikker på, at der vil blive ballade, og jeg har viden nok om moderne krigsførelse til at vide, at det ikke vil blive morsomt for os danskere.

Derfor bestræber jeg mig på at tale situationen ned, og ikke op. Tro mig, vi har ingen interesse i at blive rodet ind i et væbnet opgør mellem de amerikanske og de russiske oligarker.

Espen Bøgh, Per Torbensen, Claus Oreskov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

"Hvad er amerikanernes strategiske interesse i Danmark - andet end at have en allieret, der i givet fald kan lukke for den fri sejlads?" Jo det betyder meget for USA, men Grønland betyder mest - det er herfra angrebet på rusland skal føres.

Per Torbensen, Trond Meiring og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Du har selvfølgelig ret, Claus Oreskov, men jeg har en tendens til at glemme, at danskerne stadig er herrefolk på Grønland. Eller - glemme er nok det forkerte ord - det rigtige ord er fortrænge. Grønlænderne burde være herrer i eget hus; at danske diplomater og politikere kan skalte og valte med et urfolk og dets territorium er en skandale. Men det er nok en anden diskussion.

Brugerbillede for Thomas Bindesbøll
Thomas Bindesbøll

Niels Nielsen,

Efter et par døgn væk her fra debatten pga arbejde kan man jo (desværre) blot vende tilbage og konstatere alt ved det gamle. Så vi må nok igen-igen blive enige om at være uenige -
Misforstå mig ellers - og venligt - ret. Du hører til dem der konstant dog argumentere, fremfor blot at lange beskyldninger ud.

Men jeg er ikke enig...
Du skrev således i et svar til mig længere ovenfor:
".. Vi kan da også godt sammenligne drabstal gennem årene, men amerikanerne vil stadig komme ud på en klar førsteplads, når det gælder civile tab i forbindelse med krigsførelse i andre lande. De 160.000 dræbte tjetjenere fylder ikke meget, sammenlignet med de mellem 500.000 og 1.000.000 dræbte civile i Irak. Så vær omhyggelig med dine argumenter, med mindre du vil hævde, at irakere er mindre værd end tjetjenere".

Mærkværdig form for "sammenregning" - og det sidste overhører jeg venligt, for naturligvis ved du da hvad jeg mener, hvad angår lige respekt overfor alle uskyldigt dræbte!
Men Jo: De mellem 100.000 og 250.000 dræbte civile(!) tjetjenere - først under Jeltsin, siden under Putin, (1994-fremover) *fylder* da ved Gud en del...!
Især når vi taler om tabstallet set i forhold til, at dette lille arme lands befolkning kun udgør omkring 1 million (!)
Vi taler altså i tilfældet Tjetjenien om ml. 1/3 del eller 1/4 del af den samlede befolkning slået ihjel i en beskidt angrebskrig, især overfor komplet uskyldige civile(!).
Dét "forholdstal" er da ikke set mage til nogen andre steder i Europa - siden 1945 ?! = Vågn dog op til virkeligheden, og til samme virkeligheds grumme historie, også på russiske bredde- og længdegrader.

Alligevel hersker der stort set total tavshed & ligegyldighed overfor disse enorme tab ... og som tidl. skrevet endda på de iflg både Jeltsin og senre Putin egne "russiske statsborgere". Sikke en "beskyttels" af egne borgere !

Jeltsins og Putins blodbad i Tjetjenien ville derfor svare, til at f.eks. Spanien have udryddet 25 pct. af Baskerlandets civile befolkning i kampen mod terroristiske ETA, eller at London havde udryddet titusinder af civile nordirere i en kamp imod "IRA-terror", plus smadret det meste af f.eks. Belfast, på samme barbariske måde som russerne smadrede Groznyj. Det er som bekendt IKKE sket...
Ud fra de nævnte tabstal - selv det "laveste" af dem - overgår de civile tjetjenske tab under både krig 1. og 2. angrebskrig derfor langt større antal dræbte andel af en SAMLET befolkning, end andre moderne skrækscenarier, lige fra Pol Pot, Eks-Jugoslavien -- for ikke at tale Irak eller Afghanistan. Libyen.
Det er dog lige værd at tænke lidt over og have en klar fordømmende holdning til, tak !

Sluttelig: Det er i sig selv både dybt uetisk og amoralsk at sammenligne forskellige civile lidelser i krige, MEN når jeg gang på gang anfører dette (bemærk venligst POST-sovjetiske!) ekstreme blodbad på civile i Tjetjenien, er det fordi det i denne sammenhæng er blevet begået af samme Putin, som stadig residerer i Kreml...

Så hvis du spørger i flygtningelejrene i Nordkaukasus vdr om Putins Rusland er en trussel, kan du jo selv gætte på svaret.

Hvem sørger derfor - også herovre - aktivt for at få denne øverste ansvarlige krigsforbryder, Putin, bragt til ansvar for hans blodige svinestreger i Tjetjenien 1999-2000?
Folk her har ikek svært ved at tale Blair, Bush eller Fogh, når det kommer til ansvarspådragelse ifm angrebskrige , men når det kommer til Rusland, og her Putin, ja så er der rungende tavst !
Det er og bliver derfor en omgang dobbetltmoral og hykleri, når en fast flok på Inf's debatforum ene og alene kun evner at se og påtale USA's synderegister, men omvendt blunder totalt overfor andre imperialistiske og kyniske krigsforbrydere - herunder Putin.
Dette ensidige tunnelsyn udgør dermed også et svigt overfor alle de titusinder af komplet uskyldige civile ofre, også i "Putinstan" - men som *man' aldrig gider blot kere sig en smule aktivt for, endsige støtte.

Niels Nielsen, Herdis Weins, Anne Eriksen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Thomas Bindesbøll, vi er enige om at der er tale om menneskelige katastrofer, men vi er ikke enige om, hvordan vi modvirker disse katastrofer.

Som du skriver: "Alligevel hersker der stort set total tavshed & ligegyldighed overfor disse enorme tab..."

Og det er jo netop derfor, jeg igen og igen indlader mig i diskussion med dig, fordi du er drevet af den samme retfærdige vrede som mig over, at forbrydelser mod menneskeheden bliver ignoreret af vore ansvarlige politikere, undtagen når det indgår i deres propaganda.

Jeg fastholder, at det er forfejlet og spild af kræfter at forsøge at overbevise Putin om, at han skal lade være med at afprøve våbensystemer i Syrien. Det må være russernes ansvar. Vi burde i stedet som danskere bruge tid og kræfter på at holde den danske regering ansvarlig for, at den - sammen med de andre NATO-lande - afprøver våbensystemer i Syrien.

Men du insisterer på at føre den langt vanskeligere kamp mod et udenlandsk statsoverhoved, i stedet for at kritisere vore egne hjemlige krigsmagere på Christiansborg. Du og jeg har ikke en kinamands chance for at påvirke folkestemningen i Rusland, men vi har i det mindste en lille bitte chance for at påvirke folkestemningen i Danmark.

Brugerbillede for Thomas Bindesbøll
Thomas Bindesbøll

Niels Nielsen,

Jeg begyndte i sin tid mit politiske liv med at gå på gaden i protest mod USAs uhyrlige krigsforbrydelser i Indokina. Det var da et forsøg på at påvirke en fremmed supermagts og dets "statsoverhoveder", Johnson og Nixon, og klart fordømme deres forbryderiske opførsel. Og det fik bestemt en "kinamands chance", da denne verdensomspændende internationale solidaritet på afgørende vis var med til at vende opinionen, ikke mindst i USA selv - imod krigen.

Dette eksempel har kunnet videreføres under begrebet "international solidaritet" i utallige andre konflikter og krige siden, og begået af diverse stormagter mod små folkeslag.

At vi som bor i Danmark naturligvis skal forsøge at sætte ind især over for danske politikere er en del af denne proces. Men det ene udelukker da ikke det andet.
Det nytter i hvert fald ikke blot at "holde sin kæft" overfor diverse udenlandske statsoverhoveder, inklusive Putin, når manden bl.a. har været - og er - ansvarlig for de groveste krigsforbrydelser begået, som I Tjetjenien.

At støtte ofrene for diverse supermagters overgreb indbefatter i min verden at man i det mindste taler klart ud om det man ser og bevidner. Ellers bringes verden da aldrig fremad - og væk fra krige og undertrykkelse. Uanset hvem man (bør) kritisere, fra øst til vest.

Brugerbillede for Thomas Krogh

Klikbait Krarup. Hvilket lod at være kontroversiel i al livets gøremål. Som var kontrovers en kilde til evig ungdom. Fish n Chips ala Krarup med mayonnaise, er du stadig aktuel? Hvorfor næste gang Krarup 'optræder' i deadline på dr2, burde hun tage cyklen. Godt nok er Langebro ikke Mt. Nebo, men i et anstrengt tårevædet delirium, da tilsmiler nedstigningen sig som nyt land. Kan hun ikke finde sig en anden hobby? Vi har ikke brug for flere (snap-)radikaliseret unge.