Her er vinderne af Informations Fotopris 2017
Her er vinderne af Informations Fotopris 2017
Informations Fotopris blev indstiftet i 2009. Det er en pris, som hylder og belønner fotojournaliststuderendes arbejde lavet under praktiktiden på et dansk dagblad eller billedbureau.

Praktiktiden er til forskel fra skoletiden præget af korte deadlines og store produktionskrav, og vi ønsker på denne måde at præmiere en studerende, som har formået at berige læserne med billeder af høj kvalitet.

Alle deltagere bliver vurderet på en portfolie på maks. 20 billeder. Portfolien skal indeholde både portræt- og reportagebilleder.

Årets dommerpanel bestod i år af freelancefotograferne Sara Galbiati, Joachim Adrian og Daniel Hjorth.

Information er ikke involveret i dommerarbejdet og har ikke haft indflydelse på juryens beslutning.
Informations Fotopris er sponsoreret af Canon Danmark, som præmierer vinderne med et Canon EOS 5D Mark IV til en værdi af 31.850,00 kr.
Her er vinderne:
1. pladsen
Ulrik Hasemann, Dagbladet Information
Dommerne beskriver vinderen af Informations fotopris 2017 som en sikker fotograf med et personligt sprog og en evne til at lave gedigen reportage. Hans portfolie er i sin helhed et imponerende og gennemført stykke arbejde. Alt, hvad Ulrik Hasemann har sendt ind, er ekstremt fuldendt – ikke kun i sin nærhed, men også i sine kompositioner.

Hasemann fotograferer med stor respekt for de mennesker, hvis historier han er taget ud for at fortælle. En respekt, der går igen, både når han afbilleder flygtninge, der kommer i land på Lesbos, når han er på besøg hos flygtningelejren 'Jungle' i Calais, eller når han portrætterer særligt sårbare unge i Danmark.
Calais. Overalt er der mudder. Telte og simple skure stikker op af dyndet. Bunker af skrald ligger som moræner om en mudret gletsjertunge. På denne mudderplet på Europas matrikelinddelte landkort bor der mennesker. Ingen ved præcis hvor mange, men i hvert fald tusinder.

’Junglen i Calais’ er en flygtningelejr, der er opstået af sig selv. I håbet om at komme til England er flygtninge og migranter drevet mod dette hjørne af Frankrig, hvor færgerne sejler over kanalen.Her forsøger de at smugle sig ombord på en af de mange lastbiler, der hver dag skal til England. Men i takt med at hegnene langs motorvejene er skudt op, og kontrollen ved færgerne er øget, er det blevet sværere og sværere at krydse kanalen. Og imens er Junglen vokset.

Mange har helt opgivet håbet om at komme til det forjættede land. For dem er transitlejren blevet en endestation, og livet i teltene blevet hverdag. De sidder fast i Junglens mudder. Fotos: Ulrik Hasemann
Mere end 1 million flygtninge og migranter ankom til Europa i 2015. Ikke siden 2. Verdenskrig havde så mange mennesker været på flugt fra deres hjem, og flygtningekrisen blev den største politiske udfordring i hele Europa. Den medførte etablering af grænsekontroller og hegn og splittede de europæiske befolkninger - nogle følte en humanistisk pligt til at hjælpe mens andre frygtede immigrationen ville ødelægge deres land.

Den største del af flygtningene kom sejlede til Europa fra Tyrkiet via Lesbos. Den lille græske ferieø er kun ti kilometer fra Tyrkiets kyst, men sejlturen er farlig, og mange druknede i forsøget på at nå Europa. Foto: Ulrik Hasemann
Portrætter
Psykiske problemer er stigende blandt unge i Danmark. Mange er ikke syge nok til at komme i behandling i psykiatrien, men heller ikke raske nok til at klare en uddannelse og en ungdom præget af stadig højere krav til præstation, fleksibilitet og det perfekte liv.

Halvdelen af de danske kvinder mellem 18 og 34 år kæmper med psykiske problemer, og brugen af antidepressiv medicin blandt unge er mere end fordoblet i løbet af de sidste syv år. For mange ender problemerne med depression, frygt, spiseforstyrrelser eller selvskade. Foto: Ulrik Hasemann

2. pladsen
Nanna Navntoft, Politiken
Dommerne beskriver hende som en fotograf, der allerede tidligt i sin karriere har etableret en tydelig personlig stemme i sit fotografi. Hendes serie om rekrutterne fra Den Kongelige Livgarde er et imponerende fuldendt stykke arbejde, der på alle planer beviser, at man ikke behøver at rejse langt væk for at lave fin fotojournalistik.

Nanna Navntoft er den slags fotograf, der hele tiden holder fast i sin egen fortælleform og ikke gør noget for at please redaktører eller chefer omkring sig.

Desværre mangler hendes portfolie lidt nuancer for at være stærk nok til at vinde, og selv om serien om 27-årige Mie Damkjær, der passer sine to realborndukker, er godt fortalt, så indeholder serien desværre også et par svage billeder, som nemt kunne være pillet ud af det endelige produkt.
Rextur. For at gøre sig fortjent til at blive kaldt gardere skal rekrutterne fra Den Kongelige Livgarde overleve fire dage i skoven på den såkaldte rextur. For de unge mænd, der ikke har prøvet lignende, er det en barsk indvielse i, hvad det vil sige at være soldat. Først efter disse dage med total udmattelse, sult og ydmygelse får de overrakt det eftertragtede emblem, Rex-mærket, der symboliserer, at de ikke længere er rekrutter, men gardere.
1. Kompagni - 1., 2. og 3. Deling i Gribskov. Foto: Nanna Navntoft
Rekrutter. I to et halv døgn får rekrutterne ingen mad. Målet er, at de skal presses helt derud, hvor det gør ondt. Det er her ledelsen mener, at den personlige udvikling for alvor sker. Foto: Nanna Navntoft
Portrætter
Dukkebørn. »Jeg bliver jo enormt glad, når jeg har dem med i min barnevogn i Rema1000. Jeg ved godt, at de ikke er levende, men det ved andre jo ikke. Så tror de, at jeg er en mor på barsel, som er ude for at købe en liter mælk og en pakke rugbrød. Det synes jeg er en fed følelse«.

I Vanløse bor 27-årige Mie Damkjær hos sine forældre med sine to børn, Molly og Elliot. Begge babyer på seks uger. Børnene er to såkaldte realborndukker i vinyl. Mie har adhd og en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Mie har altid drømt om at være mor og kan ikke komme i tanke om et tidspunkt i sit liv, hvor hun ikke har leget, at hun var det. »Molly og Elliot er mine børn. Jeg har valgt dem, fordi jeg ikke ønsker at sætte børn i verden, som jeg ikke selv kan tage vare på«. Foto: Nanna Navntoft
Asyl. Kærshovedgård er et tidligere fængsel, og det er stadig Kriminalforsorgen, som står for driften. Asylansøgere, der står til udvisning bor her sammen med folk på tålt ophold. Blandt beboerne er blot seks kvinder. Og en af dem er Armina. En kvinde fra Aserbajdsjan. Foto: Nanna Navntoft
Jesper Kleins søn. Sådan blev tv-værten Sebastian Klein opfattet hele barndommen, hvor alle ville have en bid af hans berømte far. Derfor skjulte han sit ophav. Nu er han en voksen mand på 44 år og vil ikke holde på sin families hemmeligheder mere. I sin bye bog ´Fra min faders skygge´ fortæller han om sin fars liv og om det årelange misbrug, der bragte Jesper Klein ud på kanten af livet. Foto: Nanna Navntoft

3. pladsen
Anders Rye Skjoldjensen, Politiken
Dommerne beskriver ham som en meget legesyg fotograf, der udstråler en stor energi i det arbejde han udfører. Anders Rye Skjoldjensen er tydeligvis en enormt talentfuld fotograf, som evner stor alsidighed og gåpåmod. Portfoliet indeholder mange fine elementer, men ender desværre også som et lidt rodet produkt med for mange forskellige stilarter og udtryk.
Drenge. Overalt i den danske provins er tendensen tydelig: de unge kvinder flytter mod de større byer, mens mændene bliver tilbage i de mindre byer på landet. Der hvor der er manuelt arbejde og håndværksuddannelser. Der hvor livet er simpelt og sammenholdet stort. ’Drengene fra vestkysten’ er en fortælling om de drenge på den jyske vestkyst, der aktivt har taget en beslutning om at blive. Foto: Anders Rye Skjoldjensen
Det er sæsonens sidste hjemmekamp i Boldklubben Klitten. Et lokalt mikrobryghus har sponsoreret fadøl under kampen, men drengene er dog ikke synderligt begejstrede, da det jo ikke er Tuborg, som de plejer at drikke, men hvad fanden – det er jo gratis, så hvem kan klage? Foto: Anders Rye Skjoldjensen
Man scorer ikke piger fra sin egen by. Det er alligevel lidt for familiært, synes de unge mænd. Til gengæld har diskoteket i Søndervig indsat busser på strækningen mellem de større byer i området, så man nemmere kan komme i byen – og se på nogle fremmede damer. Dem er der ikke mange af i bussen, så drengene må underholde hinanden. Foto: Anders Rye Skjoldjensen
Jeppe Kjærsgaard Christensen på 24 år har været på havet så længe, han kan huske. Han har en stor trawler med sin far. I træsko og pickuptruck kører han rundt på havnen med et lille nik til alle, han passerer. De kender ham alle sammen, da han er mere på havnen og havet end nogen andre steder. »Jeg drømmer egentlig bare om at fange en masse fisk og have et godt liv. Stille og roligt,« siger han. Foto: Anders Rye Skjoldjensen
»Da jeg gik i folkeskole herude, var der fire personer i klassen. Det var inklusive mig selv«, fortæller Robert Storm Rasmussen på 18 år. »Havet betyder utroligt meget for mig. Jeg tror ikke, at jeg ville kunne tage en videregående uddannelse, da det ville kræve, at jeg skulle flytte til en større by, væk fra havet, og det ville jeg ikke kunne undvære«.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen
Billedhuggeren Christian Lemmerz flakker rundt i de smalle gader i den italienske by Pietrasanta. Aftenen er blevet til nat. Lemmerz kan ikke sove. Natten forinden var fyldt med angst anfald og dårlige drømme. Han drømte, hvordan hans baby var forsvundet, og vågnede febrilsk for at kigge efter hende. Angsten har stadig taget i ham, så han sniger sig rundt i byens skygger. Som en varulv. Der er intet andet for end at drukne frygten i vin og vente på, at mørket i ham langsomt fordufter. Foto: Anders Rye Skjoldjensen
Flygtninge strømmen er nået de danske grænser, og folkevandringen fortsætter på dansk jord med afsæt i Rødbyhavn. Her bliver sportshallen brugt som midlertidig indkvartering af de mange der har krydset grænsen via Rødby-færgen. De bliver tilbageholdt og opfordret til at lade sig registrere, hvilket mange nægter, da de vil videre til Sverige. Politiets tilbageholdelse rygtes hurtigt, og en større gruppe demonstranter samles foran sportshallen med en forhåbning om, at de på den ene eller anden måde kan befrie de tilbageholdte i hallen. Situationen eskalerer da der kastes med flasker og sten mod politiet, og politiet spreder derfor mængden med hundene. Få dage efter bliver der givet frit lejde, og flygtningene kan uforstyrret fortsætte mod Sverige. Foto: Anders Rye Skjoldjensen
Øjnene gnides, før løbeskoene snøres; det er stadig mørkt, klokken er lidt over 7 en december morgen på Julemærkehjemme Skælskør. Her bor 48 børn på mellem 7 og 14 år. Børn, der alle har haft trivselsproblemer, og som nu knokler hver dag for at få troen på sig selv tilbage. Det handler mere om selvværd end om overvægt. Det gælder om at blive anerkendt, få nye venner og vide, at man er god nok. Victoria, der bor på hjemmet, er på vej tilbage til fra forhindringsbanen. Det meste af dagen bliver brugt på fysiske aktiviteter. Foto: Anders Rye Skjoldjensen
»I det her land er man flamboyant, hvis man er ked af, at man skal dø« Musikeren Thorbjørn Radisch Bredkjær har under sit kunstnernavn Bisse udgivet fire album over det seneste år. De har alle fået seks hjerter i Politiken. Den bibliofile sensation, der udråbes til sin generations mest interessant musiker. »Jeg er her ikke for at skrive fødselsdagskort eller postkort«, siger den pigedrengede musiker. Iført bar røv og røde negle er han her for at give menneskene et mesterværk. Foto: Anders Rye Skjoldjensen

En måneds gratis Information digital + papiravisen fredag og lørdag

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
    Jens Thaarup Nyberg
  • Brugerbillede for Morten Pedersen
    Morten Pedersen
  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
David Zennaro, Jens Thaarup Nyberg, Morten Pedersen og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu