Menu

Prøv avisen

Log ind
Morten Madsen

Morten Madsen

Journalist, Information
Email
Twitter
Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler

Sider

  1. Interview
    27. april 2019

    Hvordan velfærdsbyen København blev til velstandsbyen København

    »Efterhånden står det klart, at man ikke har formået at forløse ideen om en by for alle,« siger Kristoffer Lindhardt Weiss, der står bag ny, kritisk bog om byudviklingen i København
    I 1980’erne var København tæt på et økonomisk kollaps, men op gennem 90’erne og 00’erne ændrede byen sig drastisk. Her er det boligbyggeriet Metropolis, der huser 81 eksklusive ejerboliger i ti etagers højde på den yderste halvø i Sluseholmen.
  2. Baggrund
    23. oktober 2018

    Klimapsykolog: Journalister bør engagere borgerne med håb frem for frygt, når de skriver om klimaet

    Når medier skriver om FN’s klimapanels rapporter, er otte ud af ti artikler vinklet på de dystre fremtidsudsigter. En dækning, der får borgerne til at vende det døve øre til, siger norsk klimapsykolog. Klimajournalistikken bør i stedet inspirere og give håb
    Når medier skriver om FN’s klimapanels rapporter, er otte ud af ti artikler vinklet på de dystre fremtidsudsigter. En dækning, der får borgerne til at vende det døve øre til, siger norsk klimapsykolog. Klimajournalistikken bør i stedet inspirere og give håb
  3. Feature
    14. februar 2019

    Der er tre ting, du skal tage stilling til, når du køber kylling: Velfærd, klima og økonomi

    Den økologiske slagtekylling vokser langsommere og kan gå ude i det fri, mens den danske konventionelle slagtekylling ifølge forsker er mere klimavenlig, da den vokser hurtigere, har mindre plads og får mindre foder. Det er et dilemma, for hvad gør så den oplyste forbruger? Information er taget på landet for at undersøge forholdene for de danske slagtekyllinger
    Der kan være op til 140.000 slagtekyllinger i Rune Thomsens tre stalde nær Hedensted. En kylling vokser sig her til en slagtevægt på 2.300 gram på 37 dage.
  4. Interview
    14. september 2018

    Den danske pendant til Burning Man byder på ulvehyl og orgasmekurser

    Nøgne kroppe og ulvehyl i blodmånens skær. Det var, hvad der mødte 28-årige Mark Fuglsang, da han i år deltog i den danske pendant til Burning Man: The Borderland
  5. Feature
    30. marts 2019

    To liv er forbi: Den ene satte sit præg med provokation, den anden med omsorg

    Ivalo og Leif Falk satte med deres alternative tilgange til undervisning et stort præg på det aarhusianske musikmiljø op gennem 1960’erne og 1970’erne
    Leif og Ivalo Falk på sølvbryllupsbilledet fra 1987.
  6. Nyhed
    7. oktober 2019

    DSB’s gamle dieseltog forurener fire gange så meget som bilerne på H.C. Andersens Boulevard

    De såkaldte ME-diesellokomotiver udsætter passagerer og personale for ultrafine dieselpartikler, der kan have en lang række helbredsmæssige konsekvenser, viser nyt studie. DSB vil udfase lokomotiverne i 2022
    Bjørn Strøm er studerende på Roskilde Universitet og ugentlig pendler, og han er »ikke særlig begejstret« for at høre, at man udsættes for flere ultrafine partikler i forreste vogn bag de gamle diesellokomotiver end på H.C. Andersens Boulevard.
  7. Baggrund
    7. august 2018

    »Vi har fået alt, hvad vi kunne ønske os fra Tove«

    En af Danmarks vigtigste fotografer, Tove Kurtzweil, er død, 79 år gammel. Hun var eksperimenterende og rejsende kunstfotograf, en central dansk portrætfotograf, skattet underviser og samlede sine værker i toneangivende bøger. To fotografkolleger og en særlig kender har udvalgt fotos og forklarer her, hvad det særlige ved hendes blik og teknik var
    Tove Kurtzweil rejste flittigt som eksperimenterende kunstfotograf og dokumenterede sine værker i bøgerne ’Rum tid’ (1988), ’Rummelige dimensioner’ (1995) og ’Moment’ (1998).
  8. Baggrund
    17. august 2018

    På grund af Astrid Lindgren vokser de fleste skandinaviske børn op i Småland

    Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne
    Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne