Læsetid: 5 min.

Hvad er en slave?

I dag hedder det trafficking. Før hed det slavehandel. Senest har den ugandiske krigsherre Joseph Konys hold af børneslaver vakt global opmærksomhed. Men der er stadig uenighed om, hvad slaveri er for noget
7. april 2012

I dag kaldes det som regel menneskehandel, tvangsarbejde eller trafficking. Før i tiden talte man om slaveri, trældom og slavehandel. Men hvad er det egentlig for noget, dette slaveri?

Det er der stor juridisk og politisk uenighed om. Også selvom næsten alle verdens lande i flere omgange har skrevet under på, at slaveri er forkert og ulovligt. Allerede i 1926 udarbejdede Folkeforbundet (der var en slags datidens FN) en Slaverikonvention, som skulle afskaffe slaveriet. Konventionen fastslog, at en slave er et menneske, der er genstand for andre menneskers ejendomsret. Desværre fik Folkeforbundet ikke afskaffet slaveriet, som oven i købet fik en opblomstring i årene omkring Anden Verdenskrig. Hvor der er krig, er der nemlig ofte slaver.

I år 2000 måtte det danske firma F.L. Smidth udbetale erstatninger til nogle tidligere slavearbejdere, der som jødiske kz-fanger og tvangsudskrevne sigøjnere havde slavet på firmaets cementfabrik i Port Kunda under Anden Verdenskrig. Efter krigen vedtog FN’s Generalforsamling, at »ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt«. Og endelig har næsten alle verdens stater gennem de seneste ti år tilsluttet sig en FN-protokol mod human trafficking.

Men det betyder ikke, at de i praksis kan eller vil forhindre slaveri.

Slaveri eller migrantarbejde

I 2005 fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at det franske retssystem ikke i tilstrækkelig grad havde beskyttet en 15-årig togolesisk pige, der i fire år havde levet som illegal migrantarbejder med syv dages ugentligt arbejde, 15 timer dagligt og uden skolegang eller løn, ferie eller identitetspapirer. Hun var kommet til Frankrig med en kvinde, der havde betalt for hendes rejse, men herefter konfiskeret hendes pas som pant for billetprisen. Efter et par måneder blev pigen desuden ’udlånt’ til yderligere tvangsarbejde hos andre. Til sidst gik pigen til en nabo, som sørgede for, at myndighederne greb ind. Pigen fik i første omgang ikke retsligt medhold i, at hun havde været holdt som slave. Først ved Menneskerettighedsdomstolen fik hun dog medhold i, at hun havde været udsat for tvangsarbejde.

Der opstår hele tiden nye former for menneskehandel, som kan indgå i den allerede eksisterende globale, gråsorte økonomi. På grund af uenigheden omkring definitionerne, og fordi der er så store mørketal, er al statistik vedrørende slaveri baseret på skøn. Nogle humanitære organisationer skønner, at der er mere end 27 millioner slaver i verden, blandt andet i Burma, Indien, Mauretanien, Pakistan, Sudan og Saudi-Arabien. Andre mener, at egentligt slaveri stort set er afskaffet, men at 2-3 millioner mennesker årligt er ofre for trafficking, som indebærer rekruttering, transport og modtagelse af mennesker, der udsættes for magtanvendelse eller andre former for tvang, og bliver udnyttet.

Forrige sommer var der ballade blandt de svenske bærbuske, da flere hundrede vietnamesiske sæsonarbejdere gjorde oprør, efter at det var gået op for dem, at de umuligt hver især kunne nå at plukke de daglige 90 kilo tyttebær eller 50 kilo blåbær, som i deres aftale var betingelsen for, at de overhovedet kunne få løn. Nogenlunde samtidig vandrede 200 kinesiske bærplukkere en tredive kilometer lang protestmarch i Lappland, før de til sidst opnåede et betalingsforlig og kunne flyve hjem. Svensk Røde Kors måtte i samme periode sende nødhjælp til 140 bangladeshiske bærplukkere, som var strandet i Jämtland. Flere af de asiatiske bærplukkere var blevet lokket med løfter om pæn løn, og en del af dem havde hver betalt ca. 40.000 kroner til et rekrutteringsfirma for billet og administrativ hjælp. Men rekrutteringsfirmaet hjalp dem ikke, da de efter et bærfirmas konkurs strandede uden løn og måtte sælge alt, hvad de ejede, for at kunne betale billetten hjem igen. Disse migrantarbejdere regnes hverken for slaver eller handlede. Selvom de muligvis er blevet narret og udnyttet og ikke har modtaget løn for deres hårde arbejde, er de ikke blevet solgt, frihedsberøvet eller underkastet tvangsarbejde.

Det skønnes, at der på ethvert givet tidspunkt er over 12 millioner mennesker i tvangsarbejde på verdensplan. Der er mange illegale og ulønnede migrantarbejdere, som rundt om i verden lever på mager kost og er stavnsbundet til deres arbejdsgivere, som de er i bundløs gæld til. Samtidig er der også stærke interesser, som ønsker at holde definitionen af slaveri meget snæver, måske for at sikre, at deres egne aktiviteter fortsat falder uden for dette begreb.

Danmark har de seneste ti år haft en særlig bestemmelse om trafficking i straffeloven og gør det i princippet muligt at straffe bagmænd med op til otte års fængsel. Paragraffen bruges dog meget sjældent, blandt andet fordi det er svært at få vidner til at udtale sig, og fordi bevisførelsen i det hele taget er vanskelig.

Slaveriets genkomst?

»Slaverne havde ingen politiske rettigheder og var kun i begrænset omfang beskyttet af lovgivningen. De ejedes med fri dispositionsret af en herre. Almindeligvis var slaverne udlændinge, der for eksempel kunne været taget som krigsbytte og derefter gjort til genstand for køb og salg.« Sådan beskriver en historiker slaveriet i Athen for over 2000 år siden. Andre slaveforskere mener, at det som regel har været manglen på intern arbejdskraft kombineret med mulighederne for tilførsel af slaver, der har skabt de historisk berømte slavesamfund, som eksempelvis det gamle Rom og de amerikanske Sydstater.

Flere af disse forhold er mange steder aktuelle i dag, hvor krigshærgede områder producerer store, retsløse flygtningestrømme, mens der andre steder er mangel på arbejdskraft til især hårdt, uattraktivt og dårligt lønnet arbejde.

Også i dag står vi over for et valg: Vil vi igen blive en slags globalt slavesamfund (som vi allerede har tendenser til i dele af den globale arbejdsdeling med outsourcing af de farligste og dårligst lønnede arbejdsopgaver til samfund, der i praksis ofte driver slavelignende produktion)? Eller vil vi forsøge at undgå udviklingen af nye former for slaveri, også selv om det koster os økonomisk?

Også på det helt lokale, ’kommunale’ plan møder vi slaveriproblemstillingen, når det for eksempel bliver foreslået, at modtagere af overførselsindkomster (der lige netop kun dækker deres kost og logi) skal afgive visse rettigheder til personlig selvbestemmelse, ejendomsret og individuel ret til selv at vælge, hvor de vil bo. Der tales også om, at de skal kunne pålægges pligtarbejde oven i begrænsningerne af bevægelsesfriheden. Ikke mindst tilrejsende flygtninge og immigranter uden formue eller borgerstatus, der ikke må flytte sig og ofte bor i lejre eller udgrænsede boligområder og lever med begrænset retssikkerhed, står i fare for med tiden at udvikle sig til en ny slavegruppe i Europa, hvilket vi også har set i for eksempel Italiens og Spaniens store undergrundsøkonomier.

Der er stadig uenighed om, hvad slaveri er for noget, og der er fortsat grund til at minde hinanden om, at det eksisterer. Mange af os – hvis ikke alle – er efterkommere af slaver. Og hvis vi ikke passer på, kan vi blive slaver igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Pietersen

Verificeret

***slaveri, det fænomen, at én person er ejet af en anden. Slaveri har været udbredt til alle tider, kendes fra stort set hele verden og har antaget mange forskellige former. Oftest har slaver været marginaliserede individer i et fremmed samfund uden egen slægt til at forsvare sig, og de er blevet opfattet som både formuegenstande og arbejdsinstrumenter. Ejeren har haft krav på slavens produktion og ofte også kontrol over slavens seksualitet og fysiske reproduktion. Desuden har der i de fleste samfund med slaveri været centrale institutioner, der fx gennem lovgivning har sanktioneret slaveriet.***

Brian Pietersen

fortsættelse:

***I reglen er slaver blevet erhvervet mod deres vilje ved krig o.l., og vold eller en konstant trussel om vold har været en del af forholdet mellem slave og slaveejer. Slaver har som regel ikke kunnet holdes ansvarlige over for loven; til gengæld har de sjældent været uden rettigheder, men de har altid haft færre rettigheder end deres ejere.***

Lars Kristensen

En slave er et menneske der er tvunget til at udøve et arbejde for andre, førend det kan gøre noget for sig selv.

Med andre ord:

Et menneske der ikke kan brødføde sig selv, fordi det ikke har jord til at dyrke dets egen føde på, vil være tvunget til at udføre lønarbejde for andre, således at det kan købe sin føde.

Derfor er de fleste mennesker i Danmark faktisk slaver, fordi de ikke har brugsmulighed til jord, hvorpå de kan dyrke deres egen føde, uden at jorden koster penge i eje- eller lejebetaling.

Derfor er alle mennesker der ingen brugsmulighed har til gratis jord - faktisk slaver.

De fleste mennesker er blot ikke klar over deres slavetilværelse, fordi et menneske der er en slave ikke selv ved at det er en slave, førend det bliver bevidstliggjort om, at det er en slave og selv da vil mennesket have svært ved at kunne erkende det.

Derudover gøres mennesker til slaver ved hjælp af trusler/magtudøvelse på liv og helbred og det er fortrinsvis denne form for slaver vi i Danmark ser slaveforholdet til og ser ikke vor egen form for slavetilværelse.

Det mest interessante er, at menneskerettighederne ikke er rettigheder for mennesker, men derimod retningslinjer for, hvordan de højkontraherende slaveejere skal behandle deres slaver, som de har ret til magtudøvelse over under deres jurisdiktion.

Var menneskerettighederne retningslinjer for mennesker, ville det ikke være højkontraherende parter der skrev under på erklæringerne, men derimod alverdens individuelle mennesker.

På den måde ville alle mennesker gøre sig en fælles overenskomst om, hvorledes de skal handle over for hinanden, som grupper eller enkeltindivider.

Derfor er de nuværende menneskerettigheder faktisk mere slaverettigheder end de er menneskerettigheder.

Heinrich R. Jørgensen

"Der er stadig uenighed om, hvad slaveri er for noget, og der er fortsat grund til at minde hinanden om, at det eksisterer. Mange af os – hvis ikke alle – er efterkommere af slaver. Og hvis vi ikke passer på, kan vi blive slaver igen."

Lars Kristensen beskriver klart hvad slaveri handler om.

Ikke nok med at mange risikerer at blive slaver. Mange er de facto slaver. De fleste uden erkendelse herom.

Verner Nielsen

Og de moderne slavehandlere slipper godt fra det, fordi samfundets magthavere billiger og endog tilskynder til griskhed over anstændighed.

Jette Abildgaard

Alle Jer der har skrevet her.....I har alle ret.....

Jeg ville her have skrevet en masse.......fordi jeg netop arbejder med slaveri og menneskehandel paa mit projekt, men jeg vil lade det ligge lidt endnu.....

Det eneste jeg vil sige her er, vort land har ikke forandret sig en meter i de sidste 350 aar +...det har absolut ingen intentioner om at forandre sig og, det vil fortsat vaere og udvikle sig som slavenation...for det er det der er penge i...ikke Danmark!?

Jonas Nielsen

Hvad er en slave?

Et menneske der accepter andres autoritet eller dominans over sig uden at gøre modstand til det sidste åndedræt.

Hvad er et frit menneske?(modsætning til slave)

Et menneske der bekæmper slavehandlerens autoritet og dominans til sidste åndedræt.

Sören Tolsgaard

WOMAN IS THE SLAVE TO THE SLAVES

"If you define niggers as someone whose life style is defined by others, whose opportunities are defined by others, whose role in society is defined by others, then good news! - you don't have to be black to be a nigger in this society. Most people in America are niggers." (Ron Dellums)

http://en.wikipedia.org/wiki/Woman_Is_the_Nigger_of_the_World

http://www.youtube.com/watch?v=S5lMxWWK218

Man kan præcist definere f eks en trekant eller en cirkel.

Men det er vist umuligt at lave en tilsvarende præcis definition af slaveri og af slaver.

Imidlertid , så vil man i en debat med eksempler og modeksempler nok kunne konstatere, at vi i Danmark er ca 99 % enige om, hvad vi synes skal klassificeres som slaver eller slaveri.

Jeg tror ikke at man i vores danske kulturkreds vil opleve synderlig ueninghed om hvornår noget er slaveri - men i vissse andre kulturer har man nok andre opfattelser og givet opfattelser, som er aldeles uspiselige for os.

Der er med andre ord visse kulturer, som vi er forpligtede til at afvise og bekæmpe - altså f eks kulturer, der accepterer slaveri og slaverilignende forhold, kvindeundertrykkelse, flerkoneri , diskrimination af homoseksuelle, diskrimination af religiøse årsager o s v

Jette Abildgaard

Rober Kroll,

Vil du dermed forsoege at fortaelle os alle, at du ikke mener der foregaar slaveri io vort land i 2012?

Kære Jette Abildgaard.

Der er udnyttelse i Danmark ( østeuropæiske arbejdere f eks ) , men bestemt ikke slaveri i gængs forstand.

Der er dog en del, der af retoriske årsager elsker at bruge ordet "slaveri" - det giver gode overskrifter.

en slave er vel en der af nød,ekstrem fattigdom,gæld eller ved trusler om vold på sine kære og sig selv ikke har et alternativ til den levevej vedkommende er i... !

Sören Tolsgaard

Nød, ekstrem fattigdom, gæld eller trusler om vold på sine kære og sig selv er utvivlsomt baggrunden for, at 70-80% af Vesteuropas prostitutionsmarked i vore dage dækkes af kvinder fra Østeuropa, Asien, Afrika og Latinamerika. Disse kvinder har næppe mere lyst til at udøve dette voldsoomt belastende og ydmygende arbejde end vesteuropæiske kvinder, som stort set har gjort sig fri af dette "erhverv" i takt med øget velfærd.

Disse fattige kvinder er nogle af vor tids slaver. Og det er naturligvis meget bekvemt for sexindustrien og sexkunderne og mange andre involverede at lukke øjenene for disse forhold, som sikrer stabil leverance af unge, kønne og føjelige sexarbejdere til overkommelige priser.

Et tag-selv-bord for velbeslåede Herremænd.

Lars Kristensen

Et menneske, der for at kunne leve skal købe sin føde, er slavelænket til penge og derfor er et menneske der skal udøve et arbejde for at få penge som løn - en slave.

Denne form for slaveri er den sværeste at erkende, fordi man føler sig fri, selv om man er slavelænket til pengene.

En slave med en lang lænke føler sig ej heller som værende slavelænket, selv om mennesket faktisk er slavelænket.

Dette pengeslaveri er størstedelen af menneskeheden født ind i og har derfor svært ved at opdage sin slavetilværelse.

De få mennesker der ikke ejer jord eller lejer jord, men dog har mulighed for at bruge jorden uden krav om penge, er et menneske der er de mest frie.

Denne slags mennesker er mest eksisterende i de mest ikke udviklede områder af Jorden, som eksempelvis Amazonas jungle, hvor junglefolk endnu ikke er påtvunget til pengelænkerne.

De mennesker der oplever et højtteknologisk livsforløb, opfatter sig som værende de frieste mennesker og dog er de nogle af de mennesker der er allermest lænkebundet, for de er tvungne til at skulle bruge penge, for i det hele taget at kunne leve.

På den måde er de også tvungne til at skulle udføre et arbejde som et andet arbejdsredskab og er et menneske tvunget til at være et arbejdsredskab for arbejdsmarkedet, så er mennesket i allerhøjeste grad en slave.

Det gør selvfølgelig ikke de prostituerede kvinder og mænd mindre trælbundne. Deres slavetilværelse er blot mere modbydelig.

En slave der er lænkebundet til guldlænker opfatter mindre sine lænker som lænker og ser dem mere som er de smykker.

Derfor er rige slaver endnu mere umulige at give en bevidsthed om, at de er slaver, for de tror at rige slaver er frie.

Ingen livsløgn er større end den livsløgn rige slaver har om sin frihed, for deres form for trældom er sværest at blive fri af. Stakkels rige slaver.

Sören Tolsgaard

Selvom "rige slaver" ikke har frihed, når de udøver deres magt i direktørstolen eller på indkøbsturen, synes det vanskeligt at have ondt af dem.

De har jo i høj grad muligheder for at løskøbe både sig selv og andre fra slaveriet - fx ved at investere i bæredygtige projekter, som skaber værdier til gavn for almenheden, fremfor personlig gevinst.

At vi som regel må tømme egoismens bæger, før vi som den fortabte søn vender tilbage til det sociale fællesskab, er desværre en udbredt menneskelig tilbøjelighed.

Hanne Gregersen

Fint med fokus på dette til tider oversete emne, men det er fandens ærgerligt, at man skyder sig selv i foden med den sidste stupide sætning "Og hvis vi ikke passer på, kan vi blive slaver igen." - det er nonsens og skæmmer en ellers fin artikel.

Lars Kristensen

@Søren Tolsgaard

Hvordan løskøber du dig selv? og hvordan gør du det for andre?

Kan du købe dig fri af lovgivningen og kan du købe dig fri af lænkerne til pengene?

Ingen kan løskøbe sig selv eller andre fra slaveri. At løskøbe sig selv eller andre er at købe sig til en lidt friere slavetilværelse.

Skal du være et helt frit menneske, skal du fuldstændig frasige dig penge og på alle mulige områder frasige dig ejendomsret til ting. Du skal helt og aldeles alene kun tillægge alt der er i dine omgivelser som at være brugsting for dig. Du ejer dem ikke, du kan derimod bruge dem og bruge dem på en måde, hvor du viser dine omgivelser respekt, ikke for ejendomsretten til tingen, men i respekt for dine medmenneskers egen frihed til - som du - at bruge omgivelserne. Du tager eksempelvis ikke maden ud af munden på andre eller tager noget fra andre som de bruger for selv at ville bruge det. Eksempelvis beder du ikke folk om at flytte sig fra en stol de bruger, fordi du vil sidde i den, for så har du gjort dig til ejendomsbesidder over stolen og du mister derved din frihed.

Andre kan i deres slavetilstand opfatte tingene som deres ejendom eller deres herres, hvorved du ikke har ret til at bruge tingen og du vil, i slavens øjne være kriminel, fordi du ikke har fået ret til at bruge tingen, selv om du gør det.

Inger Sundsvald

Hvorfor skal jeg absolut have en bevidsthed om min slavetilværelse?

Er der nogen grund til at filosofere og relativere over de mest rædselsfulde forhold for mænd og kvinder der bliver lokket, tvunget og snydt til prostitution eller arbejde uden løn og fri bestemmelse over indtjeningen?

Er det sådan en slags solidaritetserklæring med den handlede kvinde/mand?: - ”Vi er alle slaver”… Og? – Tag en tudekiks!