Klumme
Læsetid: 2 min.

Den grønne muse er tilbage

Gør som Degas og Toulouse-Lautrec. Drik absint
Moderne Tider
20. december 2002

Hvis man besøger Storm P.-museet ved Frederiksberg Runddel (og det bør man gøre), kan man se et maleri forestillende en dødningeagtig, hentærende skikkelse. En sørgelig mandsperson på vej mod det næste liv. Titlen på det værk fra Robert Storm Petersens mere mørke produktion er ’Absintdrankeren’.
Absint er en stærk, smaragdgrøn, anissmagende drik, som stammer fra 1700-tallet og første gang blev kommercielt fremstillet og markedsført af H.L. Pernod i 1800-tallet.
Det var yndlingsdrikken blandt bohemer og kunstnere i Paris omkring 1900, hvor den gik under navnet ’Den grønne muse’. På den tid solgte Pernod omkring 25.000 flasker om dagen.
Van Gogh, Degas, Toulouse-Lautrec og senere Picasso var store absint-drikkere. Absinten indeholdt store mængder malurt (på græsk: apsinthion), som igen indeholder stoffet tujon (i familie med cannabis). Man tilskrev absinten hallucinatoriske egenskaber, men ved misbrug kunne den føre til kramper, epilepsi og demens. Da den samtidig udviklede sig til en farlig konkurrent til vinen, gik stærke kræfter i aktion for et forbud, og det kom i Frankrig i 1915. Senere spredte det sig til det meste af Europa (med Portugal som en undtagelse).

Senere blev det mere eller mindre tilladt at fremstille absint igen, denne gang med et stærkt reduceret indhold af malurt. I København kunne man således i en årrække få den enkelte steder – bl.a. på Kruts Karport på Østerbro og på det berygtede værtshus Tannhäuser i Gammelholm-kvarteret bag Det kgl. Teater. Det var på Tannhäuser, man sammen med en bestilling på drikken Ugly Bugly kunne få en gang spanking i den bare, hvis det var det, man lystede.
For et par år siden kom et tjekkisk absintmærke på markedet herhjemme uden rigtig at slå an, men så kom filmen Moulin Rouge med Nicole Kidman, og den banede vejen for den renaissance, vi ser lige nu.
Det er for alvor blevet in at drikke absint igen – ikke mindst i cafémiljøerne. Pernod har selv genintroduceret drikken. En flaske Pernod Absinthe koster 450 kroner. En bulgarsk konkurrent ved navn Hapsburg koster 355 kr., men det er for kun 50 cl. Til gengæld holder den bulgarske udgave forrygende 85 pct., mens Pernods absint holder sig til (stadigt respektable) 68 pct.
Der skulle ikke længere være risiko for at få hallucinationer eller blive vanvittig på grund af tujon, men alkoholprocenten i sig selv bør nok mane til et vist mådehold.
Som den beslægtede pastis drikkes absint med koldt vand i. Og som den bliver farven med vandet forvandlet fra klart smaragdgrøn til mælket og hvidlig.
Tilforn gjorde malurten den bitter, og ritualet var at hælde det kolde vand i gennem en sukkerknald på en perforeret ske. Det skulle ikke længere være nødvendigt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her