Læsetid: 3 min.

Stille flyder Landwehrkanalen

Den er byens største bygningsværk og dertil 155 år gammel, men det ænser de færreste. Den er der bare, kanalen gennem Berlin
Moderne Tider
28. maj 2005

Den hedder Landwehrkanal og gør ikke meget væsen af sig. Ledsaget af et grønt bælte skærer den sig gennem storbyen fra bydelen Treptow til bydelen Charlottenburg, bag om Zoo og Potsdamerplatz.

En 10,2 kilometer lang vandvej, omkranset af træer og buske, cykelstier og legepladser, cafeer og boulebaner. Et uendeligt friluftsliv udspiller sig her ved siden af kanalen, der selv har mistet det meste af sin betydning. Meget trafik fører den ikke mere - de fleste skibe fragter udelukkende turister rundt i byen.

De sidder på dækket og guffer pølser med kartoffelsalat, mens kaptajnen øser af sin piratviden - og konstant må henstille til sine passagerer om at sætte sig ned nu, hvis de ikke vil have den næste bro i hovedet.

Berlins broer hænger lavt, og skønt de fleste blev smadret under Krigen, blev de genopført nøjagtigt så lavt som før.

Undervejs våser kaptajnen om, at kanalen blev anlagt for at føre vand fra Spree-floden til den prøjsiske konges private jagtmark Tiergarten - i dag byens centrale park foran Brandenburger Tor.

Hvis nogen turist studser over, at det virkelig skulle være nødvendigt at grave så lang og så bred en rende og anlægge hele to sluseanlæg blot for at sætte skub i den kongelige kunstvanding, kan jeg godt forstå hende. Det passer nemlig ikke.

I virkeligheden blev Landwehrkanal anlagt som en slags omfartsvej.

Allerede ved 1800-tallets begyndelse var trafikken på Spree så tæt, at prammene med brunkul og byggematerialer kunne risikere at ligge i flere uger og vente på at slippe gennem de alt for små sluser ved Mühlendamm.

For i det mindste at slippe for den gennemgående flodtrafik gennem Berlin lod kongen bygge en omfartskanal syd om byens centrum. Midt på kanalen anlagdes en temmelig stor havn, dér hvor Kreuzbergs sygeligt grimme Urban-hospital står i dag.

Ved åbningen i 1850 skrev pressen stort set ikke en linje om kanalen, der trods alt var - og stadig er - Berlins største bygningsværk. Ved 150 års jubilæet for fem år siden blev kanalen også forbigået i påfaldende tavshed, men sådan må det være, for hvem finder på at fejre en omfartsvej, som tiden er løbet fra?

Smuk og christianshavneragtig er den heller ikke, den er der bare. Husene på Kreuzbergs sydvendte bred er pyntet med forsiringer og smedejern, på Neukölln-siden ligger husene i skygge hele dagen og er markant billigere. Kanalen udgjorde engang et tydeligt skel mellem borgerskab og arbejderklasse.

Men vi nyder freden ved kanalen - den brydes kun, når tåbelige turister beruset af langfarten gribes af en ubetvingelig trang til at vinke til de indfødte...

Ved kanalens bred bemærker storbyboen fra stenbroen det spirende forår. Det er her, han nyder sommeren i selskab med sin Pilsator-øl. Og her bliver han kørt ned af sin første cyklist. Ellers er det småt med dramatikken ved Landwehrkanal.

Jovist, Rosa Luxemburg blev myrdet og kastet i kanalen af lumpne frikorpsfolk i de kaotiske måneder efter Første Verdenskrig.

Og i Anden Verdenskrigs sidste minutter sprængte nogle vanvittige SS-folk en U-bane under kanalen, så to millioner kubikmeter vand fossede gennem u-banenettet og oversvømmede de sikreste tilflugtssteder, som berlinerne havde under krigens bombardementer.

Kort efter eksplosionen gik rygtet, at 15.000 mennesker var druknet under Berlin, en vanvittig tragedie, men man fandt nu aldrig mere end 83 lig, og dermed var oversvømmelsestragedien mindre end så mange andre tragedier under Anden Verdenskrig.

Men ellers? I avisarkivet dukker en notits op fra den 16. april i år. Det lokale rederi Riedel fra Kreuzberg har døbt sin nye udflugtsdamper 'Spree-Diamant'.

"Den skal hovedsageligt sejle i Landwehrkanalen og har 110 indendørs og udendørs siddepladser. Takket være sit dobbeltskrog kan den ikke synke ved kollision," skriver lokalavisen Berliner Morgenpost.

Godt at vide, for kanalen er trods alt to meter dyb.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her