Læsetid: 8 min.

Det er alvor når pigelivet erobrer biograferne

Pigeliv. Piger på druk. Piger, der har sex for første gang. Usikre piger, rebelske piger, piger, der bliver udsat for overgreb, og helt almindelige piger med helt almindelige liv. De nye ungdomsfilm handler om piger, de hedder "Supervoksen", "Råzone" og "Linas Kvällsbok", og de er lige så forskellige, som piger er flest
Moderne Tider
9. februar 2007

For nogle år siden fandt den svenske forfatter Emma Hamberg sin teenage-dagbog. Eller rettere sagt, hun fandt lyve-dagbogen. Den, der fik lov til at ligge fremme på skrivebordet, og som hun ikke havde noget imod, hvis veninderne kom til at læse. Der stod alligevel kun om, at alt gik supersupergodt, om orgasmer på stribe med ishockeykæresten og om, hvordan hun havde fuldstændigt styr på det der med fyre og sex.

"Den havde ikke meget med sandheden at gøre, for der eksisterede også en helt anden dagbog. Den rigtige dagbog var pakket ind i en hel masse elastikker, så man ikke skulle kunne åbne den. Da jeg fandt den, læste jeg og gøs, for der stod alt, som det virkelig var. Og som jeg ikke ville, andre skulle vide. Der stod, at jeg følte mig grim, u-sjov og usikker. Og at jeg aldrig havde fået en orgasme med min kæreste."

Så Emma Hamberg begyndte at skrive en bog baseret på sin dagbog. Den rigtige vel at mærke. Linas Kvällsbok, som bogen om teenageårene i provinsbyen Vänersborg kom til at hedde, blev siden til film og har netop haft premiere i de svenske biografer.

Helt almindelig sex

Og filmen om Lina, der føler sig som en håbløst ukysset middelmådighed, der er sammen med den lidt ældre, seje Danne, selv om hun er forelsket i den to år yngre Ivar, er kun den seneste af en lang række ungdomsfilm om piger. I Danmark hedder de Supervoksen og Råzone, i Sverige Hip Hip Hora, Fjorton suger og Fucking Åmål, der i 1998 banede vejen med de to teenagepiger Elin og Agnes' søgen efter egen identitet og seksualitet i miniputsamfundet Åmål, hvor Elin var ved at kvæles af kedsomhed, og Agnes bare var udenfor og endnu værre - forelsket i Elin. Pigerne har nemlig overtaget mange af ungdomsfilmenes hovedroller, som de ifølge det svenske Folkets Bio Filmpedagogerna spillede i 19 ud af de 32 svenske ungdomsfilm fra 2004 til 2006.

"Det handler om at give de unge piger en redningsvest, og derfor føltes det vigtigt at skrive Linas Kvällsbok. Mit problem som teenager var, at jeg forsøgte at behage alle andre og satte mig selv til sidst. Hvis jeg havde en kæreste, var jeg nærmest taknemmelig for, at nogen ville have mig. Det var nærmest som at begå overgreb mod mig selv, og det var jo ikke fyrenes skyld. De gjorde det bare så godt, de nu kunne. Derfor er det vigtigt at lære sig selv at kende, at lære, at man ikke skal gå i seng med nogen, før man ikke længere kan lade være. At lære at sige nej, men også om at turde råbe ja til det liv, man har lyst til," siger Emma Hamberg, der ville skrive om pigernes seksualitet på en helt almindelig måde. For det behøver ikke handle om voldtægt for at blive dramatisk. Ikke at kunne få orgasme, når man tror, alle andre kan, er drama nok.

"Det var vigtigt for mig, at den handlede om sex på en meget konkret måde. Jeg tror, det gælder for mange piger, at vi ikke har lige så nemt ved at finde vores seksualitet som fyrene. Hvad enten det er socialt eller biologisk betinget," mener hun.

Hvis det ikke er godt?

Den helt konkrete tilgang var også en af grundene til, at filmens danske instruktør, Hella Joof, faldt for manuskriptet.

"Alt skal bare være fantastisk, når det gælder sex, og når du ser Sex and the City, hvor alle får simultanorgasmer og er pjaskvåde hele tiden, er det svært ikke selv at føle sig helt ved siden af," siger Hella Joof.

"Men sådan er det jo ikke. Og da jeg selv var 15, havde jeg jo nærmest brug for, at man fik forklaret tingene med pegepind. At man fik forklaret logistik og praktik frem for, at man hele tiden blev advaret om gonoré og graviditet og om at huske kondomet. For hvad sker der, når man så ligger der og har husket kondomet. Hvad hvis det ikke er rart?" siger Hella Joof og peger selv på nogle af filmens budskaber: At alt nok skal gå, selv om det er forfærdelig pinligt lige nu. At sex er noget, man skal øve sig på. Og at man skal turde bede om det, man gerne vil have.

"Pigers seksualitet er ikke så nem at have med at gøre, den er mere tabuiseret end drengenes. Vi sidder stadig fast i det stereotype billede af mænds voldsomme seksualitet og kvinders værtindeseksualitet, der dybest set ikke er til for deres egen skyld. Derfor skal pigerne vide, at de skal lade være med at bolle, hvis de ikke får noget ud af det. Det skal gøre godt, og hvis fyren bare ligger oven på dig, uden at det gør godt, skal du lade være. Kroppen husker, og man skal stille krav til, hvad man vil være med til. Man må gerne gå i seng med mange, hvis det er det man vil, men at man skal lade være, hvis man ikke vil. For man kan ikke narre sin krop, og det, vi gør med den, præger os," siger Hella Joof, der mener, at pigerne bør tage deres drengevenner med ind at se den.

Piger er til sminke

Men de stereotype kønsroller er flere af ungdomsfilmene også selv med til at reproducere, mener rektor ved Filmskolen i Göteborg, Gunilla Burstedt.

I Sverige er der nemlig opstået en debat i kølvandet på de mange ungdomsfilm. Især dem, hvor pigerne er hovedrolleindehaverne, som eksempelvis Säg att du älskar mig eller Hip Hip Hora.

"I rigtig mange af de her film bliver pigen udsat for overgreb som voldtægt eller anden misbrug. Der er ingen kunstnerisk motivation for at gøre det, for i virkelighedens verden er det jo ekstremt få, der bliver udsat for det. Men når man sætter en pige i hovedrollen, så ender det nemt med, at hun får en offerrolle," siger Gunilla Burstedt, der også ser en øget tilbøjelighed til at tage de unge ud af den kontekst, de i virkeligheden lever i, eksempelvis familien. Ofte foregår det hele i en kulisse af fest og druk, men det afspejler ikke virkeligheden.

"Pigerne bliver desuden ofte fremstillet, som om de kun interesserer sig for sminke, mode og drenge, de er passive, mens drengene er aktive og går til fodbold, klatrer i bjerge eller skater. Det er dejligt at se film som Fucking Åmål eller Linas Kvällsbok, hvor pigerne drives af deres egen nysgerrighed og søgen efter en seksuel identitet."

Netop derfor var det filminstruktør Christina Rosendahls mission at nuancere billedet i sin film Supervoksen om de tre 1. g-piger Rebekka, Claudia og Sofie, der opfinder deres eget overgangsritual fra barne- til voksenverdenen. For den ene ender det med, at hun skal kysse nørden, den anden skal kysse en pige, og den tredje skal lade som om, hun er prostitueret.

"Det er ikke de store skænderiscener, der bærer denne her film, men nuancerne og de små ting, for eksempel i den måde, veninderne er sammen på. Det er det nuancerede frem for det hårdtslående. Grunden til, at seksualiteten spiller en central rolle, er, at den er en af hovedforskellene mellem at være barn og voksen. Det er et stort skridt, man tager, og seksualiteten bliver en måde at løsrive sig fra autoriteterne på," siger Christina Rosendahl, som ikke mener, at der er et decideret budskab i Supervoksen.

Selvsikkerhed og bare maver

Alligevel vil den gerne vise, at det er ok at flippe ud og for eksempel prøve af, om man er lesbisk.

"Den vil vise, at det er ok, og at vi som samfund godt kan rumme det. I pressen eksempelvis bliver unge mennesker ofte dæmoniseret, og man ser dem kun besætte huse og ryge til udpumpning," siger Christina Rosendahl, der sammen med manuskriptforfatter Mette Heeno researchede sig frem til det billede af teenagepigerne, man ser i Supervoksen.

"At det er blevet interessant med piger i hovedrollen, tolker jeg som kvinders generelle selvstændighed og kvindefrigørelse i samfundet. Jeg er selv barn af en familie, der var bevidst om selvstændighed, og selv om jeg ikke er rødstrømpe, er jeg opdraget med de værdier. At jeg har lavet en film på den måde, hænger sammen med, at jeg selv er kvinde. Havde jeg været en mand, havde jeg nok gjort det anderledes," siger hun.

At der er en ny girl power i nogle af de nye film, mener også Anne Jerslev, lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet.

For selv om filmene handler om piger, der er usikre og søger efter deres identitet, giver de også igen.

"Den mandlige outlaw er blevet til en kvindelig outlaw. Hun afsøger grænser som i den danske film Råzone (om fire hårdkogte veninder, der mest lever for weekendens fester, hvor de eksperimenterer med druk, sex og stoffer, red.). De bedste af de her film viser, hvor hurtigt billedet kan vende, og at det ikke lykkes uden kamp. Psykologisk og socialt set er det en hårfin balance, og følelsen af at kunne gå på vandet bliver kombineret med at fremvise sin bare mave, at drikke og udforske sin seksualitet. Pigerne forsøger at etablere en platform at være på, men der skal ikke ret meget til, så vender lykken, og fremtiden bliver pludselig til det modsatte," siger hun og peger på den svenske film Ketchup-effekten (Hip Hip Hora), hvor hovedpersonen tager med til fest, går kold, bliver fotograferet nøgen med trusserne på hovedet, og billederne havner på nettet.

"Det handler om den skrøbelige balance, om de grænseoverskridelser, der ikke altid går godt, fordi rummet, de kan bevæge sig i, ikke er så stort, når det kommer til stykket. Det kan være i forhold til forældre, sex eller styrke."

Derfor har det for forfatter Emma Hamberg handlet om at vise, at man ikke er alene.

"Det troede vi jo alle sammen, at vi var. Men siden har jeg talt med mine veninder om det. De siger, at de husker mig som den, der havde styr på livet, en, der havde det hele både, venner og kærester. Men sådan husker jeg ikke mig selv. Det var jo mine veninder, der havde alt. I virkeligheden var vi alle sådan nogle separate øer, der kæmpede for at holde næsen over vandoverfladen."

Og det gælder ikke kun pigerne.

"Fyrene skal også i gang med at fortælle deres historier. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at se ishockeykæresten Dannes film, det længes jeg efter. For piger og drenge kæmper med forskellige ting, og drengene har det mindst lige så hårdt. Men det kan være, at piger har et større behov for at snakke om det."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her