Læsetid: 7 min.

Er de borgerliges sejr encyklopædiens nederlag?

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) jubler over sejr i Encyklopædi-debatten. Afsnittet om kommunismen er nu skrevet om, og Jørn Lund, oprindelig chefredaktør, beklager, at Gyldendal har givet efter for de anklager, forlaget for seks år siden mente var hysteriske
Moderne Tider
10. februar 2007

De borgerlige jubler: De vandt kampen om Den store Danske Encyklopædi. Nu har de fået genskrevet historien, så den passer med deres synspunkter.

For seks år siden ville Gyldendal ikke rette sig efter de voldsomme udfald mod Encyklopædien, men da den seneste net-udgave kom på gaden, var meget forandret. Den borgerlige kulturminister, Brian Mikkelsen, glæder sig over den nye reviderede encyklopædi:

"Det er positivt, at Gyldendal er blevet klogere og inddrager nye oplysninger og ny dokumentation i den redigerede udgave. Det betyder, at der nu kommer større fokus på kommunismens mørke sider," siger han.

Bent Blüdnikow har siden 2001 stået i spidsen for kritikken. Han mener, at kritikerne ved ændringerne i den nye net-version har opnået en samfundsmæssig erkendelsesgevinst, idet venstreradikalismens bagside er blevet alment kendt. Det var da også Bent Blüdnikow, som nuværende chefredaktør for Encyklopædien, Lars Boesgaard, ringede til for at få ridset debatten op, da opslagsværket skulle på nettet. Gyldendals største økonomiske satsning i forlagets historie.

Den tidligere chefredaktør Jørn Lund har ellers hele tiden nægtet at tage Bent Blüdnikows kritik alvorligt, og han undrer sig da også i dag. For "det kan slet ikke diskuteres, at Gyldendal har givet efter", mener han.

"Mit rationale dengang var, at 20 historiekonsulenter og en dygtig redaktion på seks mennesker ikke bare kunne underkendes af nogen, der lige pludselig skreg op," siger han.

Jørn Lund har hele tiden argumenteret for, at de overgreb, der var sket i kommunismens navn, var beskrevet. Men under de specifikke lande og ikke i et samlet afsnit, som det for eksempel var tilfældet med nazismen.

"I artiklen om kommunismen skrev vi om tankesættet og ideologien. Det samme gjorde vi i artiklen om kristendom. Korstog og heksebrændinger blev beskrevet andre steder," siger han.

Men kritikerne med Bent Blüdnikow i spidsen var utilfredse med, at kommunismen som ideologi ikke blev kædet sammen med de millioner af mennesker, der endte som kommunismens ofre. Og kritikken viste sig ifølge kulturminister Brian Mikkelsen at holde stik.

"Dengang diskussionen startede, var der mange, der benægtede, at det var ideologien, der var årsagen til de mange ofre. Det er i dag dokumenteret, at man behandlede mennesker som værdiløse, fordi det store kommunistiske samfund kom i forreste række," siger han.

Nakkeskud og arbejdslejr

Historiker og debattør Morten Thing, som er forfatter til det oprindelige afsnit om kommunisme, er ikke enig i ministerens udlægning. Han har svært ved at se, hvad kritikerne jubler over.

"Det, de gerne ville have, var jo et opslag, hvori der stod, at der går en lige linje fra den kommunistiske og marxistiske tanke direkte til lange køer, nakkeskud og arbejdslejre. Men det står der altså ikke. At kommunistiske samfund har ført til uhyrlige forbrydelser, ville jeg med glæde selv have skrevet fra starten".

Gyldendal valgte altså at tage kritikken til efterretning. Forlaget bad blandt andet Torben W. Grage, tidligere medlem af præsidiet i den liberale sammenslutning Libertas, om at skrive et supplerende afsnit til Morten Things oprindelige artikel om kommunismen.

Men Encyklopædiens chefredaktør, Lars Boesgaard, har understreget, at kritiker Bent Blüdnikow aldrig har listet konkrete rettelser op for ham.

"Han har givet mig et referat af debatten, ikke andet," siger han.

Til gengæld forstår han godt, hvorfor tidligere chefredaktør Jørn Lund mener, at Gyldendal har givet efter for kritikken.

"Det synes jeg på sin vis også godt, man kan sige. Der var nogle kritikere, der ikke mente, at kommunismen var beskrevet fyldestgørende, og det har vi fundet nødvendigt at rette. Hvis det var det, de ønskede, så har de opnået, hvad de ville," siger han.

At kritikerne, der for seks år siden blev affejet af forlaget, nu kan finde deres egne kommentarer i suppleringer til tidligere tekster, betyder ikke, ifølge Lars Boesgaard, at Gyldendal har fået en ny politisk dagsorden.

"Jeg vil snarere sige, at man kunne kritisere os for ikke at gøre forlæggerarbejdet ordentligt, hvis vi havde genudgivet værket uden at have rettet det," siger han og fortsætter:

"'Højreekstremisme' var med som opslagsord i den oprindelige Encyklopædi, men 'venstreekstremisme' var ikke. Jeg synes ikke, at det er et politisk projekt at supplere med sådan en artikel".

Professor ved Roskilde Universitetscenter Claus Bryld, som også står på Encyklopædiens forfatterliste, er ikke tilfreds.

"Jeg har indtil videre kun læst det om Sovjetunionen, og det ser jeg som en klar forringelse. Det kan godt være, at der var nogle brister i den gamle udgave også, men det her er amatørarbejde. Koldkrigsamatørarbejde. Jeg synes, det er pinligt for Gyldendal, at de har bøjet sig for pressionen," siger han.

Intellektuelt amokløb

Professor Claus Bryld er ikke enig med kulturministeren, der mener, at kommunismen som ideologi kun er nådesløst forbundet til millioner af ofre.

"Hvis ofrene bliver det eneste, kommunisme handler om, er det en reduktion af historien, der minder om propaganda. Man skal ikke forklejne ofrene, der er bare så meget mere i det. Hvad med opbygningen af uddannelses- og sundhedsvæsnet i Sovjetunionen," spørger han. I den nye artikel om kommunisme står der, at cirka 100 millioner mennesker døde ved direkte eller indirekte vold i perioden 1921-1990. Til sammenligning kostede nazismen cirka 25 millioner liv. Både Morten Things og Torben W. Grages initialer stod i første omgang under artiklen. Men det makkerskab var Morten Thing, tidligere redaktør på Politisk Revy, ikke parat til at indgå. På trods af, at han ingen indvendinger havde over tekstens indhold og derfor kalder kritikernes sejr for "begrænset". Det undrer Bent Blüdnikow.

"Det er, hvad gamle venstreradikale prøver at sige nu, men det sagde de ikke dengang, de havde en anden indflydelse på det ideologiske miljø," siger Bent Blüdnikow, der er glad for, at Gyldendal endelig har taget kritikken til efterretning.

"Det, jeg gerne ville, var at skabe et korrekt billede af det 20. århundrede. Det gjaldt om at erkende, at ikke kun højreradikalismen, men også venstreradikalismen var en stor fare. Det har været en sej og hård debat, men erkendelserne er stille og roligt vundet igennem - selv på Information," siger han.

Det er professor Claus Bryld ikke helt enig i:

"Der er ikke nogen tvivl om, at kommunismen var forfærdelig, men de fleste venstreradikale var altså ikke kommunister. Bent Blüdnikov og de andre har formået at blande tingene sammen. Mange af os i VS og SF var antikommunister, men vi var ikke så koldkrigeriske som højrefløjen var," siger han og fortsætter:

"I mørket er alle katte grå, og nu er der et mørke omkring det historiske, så mange tror, at de der var på venstrefløjen, var kommunister og sympatiserede med Sovjetunionen. Det passer ikke."

Det preller dog af på Bent Blüdnikow, som mener, at kommunismens bagside hele tiden har været sværest at erkende for dem, "der var brændemærkede af 1970'ernes intellektuelle amokløb".

"Jeg er fantastisk glad for, at vi er nået det skridt videre. Det betyder, at man kan yde ofrene den respekt, som de har haft krav på i mange år," siger han.

Hellere Matador

Især Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Weekendavisen har været talerør for kritikken af Encyklopædien. De første bind udkom i 1994, men først i efteråret 2000 og foråret 2001 gik det løs. I en kronik i Berlingske Tidende udtalte historiker Henrik Gade Jensen, at Encyklopædien maler et billede af kommunister og deres medløbere som historiens helte, og at "man bliver bedre informeret om Danmarkshistorien ved at se Matador". Kronikken blev fulgt op af adskillige kritiske indlæg og, efter en periode med stilhed, et modsvar i Politiken, hvor Tøger Seidenfaden kalder kritikken en "proportionsløs og småhysterisk kampagne".

I en kronik i Berlingske Tidende i januar skriver Brian Mikkelsen, at der med rettelserne i net-encyklopædien "nu blæser nye vinde i samfundsdebatten herhjemme".

Det er Claus Bryld dog ikke enig i.

"Det er jo let nok for Brian Mikkelsen at bilde sig selv ind. Så vinder han et par politiske point i sit eget miljø," siger han og fortsætter:

"Jeg tror, at debatten er begrænset til en gruppe mennesker, der især består af mænd over 50 år, som har levet under den kolde krig, og som dengang har været irriterede på venstrefløjen og fodnotepolitikken. Ude blandt den almindelige befolkning ser vi jo ikke, at der er noget sindelagsskifte," siger han.

Men kulturministeren har en anden fornemmelse.

"Sammenhængen med kommunismens ideologi og dens ofre var et kontroversielt synspunkt, da Encyklopædien først blev udgivet. I dag er det alment accepteret," siger han og bakkes op af professor Bent Jensen, en anden af kritikkens fortalere.

"Der er dog ikke tale om en holdningsændring hos den del af den offentlige mening, som altid har ment det samme. Det vil de nemlig blive ved med, til de går i graven. Jeg taler om dem, man kan betegne som venstrefløjen eller venstreintelligentsiaen," siger han.

Claus Bryld er uenig.

"Jeg opfatter mere det her som propaganda end som debat, kulturkamp eller dialog," siger han og fortsætter:

"Det kan da godt se ud som om, at højrefløjen nu har sejret. Det irriterer en masse mennesker, og hvad de triumferer over - det er svært at sige".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her